Læsetid: 8 min.

Klimagurus institut fik GGGi-millioner trods interessekonflikt

Mens den britiske økonom lord Nicholas Stern var næstformand i GGGI’s bestyrelse, fik hans institut på London School of Economics millionbevilling af klimaorganisationen. Det skete på trods af interne advarsler om en interessekonflikt, og uden aftalen kom i udbud
Nicholas Stern – her ved en klimakonference i Hongkong – fik i 2012 knap 12 millioner kroner i forskningsstøtte fra klimaorganisationen GGGI, selv om han på daværende tidspunkt var næstformand i selv samme organisation.

Mike Clarke

13. februar 2014

Den britiske økonom og internationalt anerkendte forfatter til miljørapporten »The Stern Review«, Lord Nicholas Sterns forskningsinstitut fik i 2012 knap 12 millioner kroner i forskningsstøtte fra klimaorganisationen GGGI, selv om han på daværende tidspunkt var næstformand i organisationen. 

Bevillingen blev givet på trods af interne advarsler om, at Stern befandt sig i en interessekonflikt. Det viser interne dokumenter, som Information har fået adgang til.

I januar 2012, mens forhandlingerne om kontrakten stod på, skrev en ledende GGGI-medarbejder således en mail til organisationens daværende generaldirektør, Richard Samans, med en række bekymringer vedrørende aftalen. Han satte blandt andet spørgsmålstegn ved, hvorvidt de interne beslutningsgange var blevet fulgt.

»Derudover vil der højst sandsynligt være spørgsmålet om interessekonflikt med vores bestyrelsesmedlem, professor Stern. Dette skal også afklares med bestyrelsen forud for underskrivelsen af forslaget,« fortsatte han.

Pengene blev bevilget i marts 2012, hvor GGGI indgik en toårig forskningskontrakt til en værdi af godt 2,15 mio. amerikanske dollar med London School of Economics Grantham Research Institute (GRI). Stern har været institutleder siden GRI’s oprettelse i 2008, mens han var næstformand og senere menigt bestyrelsesmedlem i GGGI fra 2010 og frem til november 2013.

Danmark har over de seneste tre år bidraget med 90 millioner kroner til GGGI.

Ifølge Informations oplysninger var det en del af det danskebidrag til GGGI, der blev brugt til at betale GRI, idet kontrakten med GRI blev betragtet som ’et europæisk anliggende’, og idet det danske bidrag var underlagt færrest restriktioner, fordi det var et såkaldt kernebidrag, som ikke var øremærket specifikke projekter.

Eksperter: Berettiget bekymring

Aftalen skabte også bekymring hos en anden ledende medarbejder i GGGI. I januar 2012 skrev han i en mail til andre ledende medarbejdere, at »Sterns mulige interessekonflikt bør løses, før vi fortsætter diskussionerne om denne kontrakt«.

Og medarbejdernes bekymring var berettiget, vurderer eksperter.

»Der er et sammenfald af personinteresser og netværk i den her sag, som er meget problematisk,« siger professor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet, der er ekspert i udviklingsøkonomi og blandt andet har beskæftiget sig med korruption i bistandsverdenen.

Han bakkes op af Indira Carr, der er juraprofessor med speciale i korruption ved Surrey University og som tidligere har kommenteret GGGI-forhold.

»Set udefra ser der ud til at være en interessekonflikt. Om det så faktisk har påvirket beslutningen om at give donationen, mangler vi stadig at få belyst. Donorlandene kunne passende bede GGGI redegøre for forløbet,« siger Indira Carr. Det vides ikke, om sagen om Sterns tilhørsforhold til begge parter blev afklaret med bestyrelsen, som de kritiske medarbejdere mente, det var påkrævet.

GGGI afviser i en mail til Information at redegøre for den interne beslutningsproces med henvisning til, at det ikke falder under organisationens såkaldte disclosure policy – altså GGGI’s egne regler for, hvilke informationer organisationen vil udlevere til offentligheden. Udenrigsministeriet, der var repræsenteret i GGGI’s bestyrelse gennem daværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R), »kender ikke til den konkrete sag«, oplyser ministeriets presseafdeling i en mail til Information.

Afviser problem

Dokumenter viser dog, at medarbejdernes indvendinger blev fejet af bordet af klimaorganisationens daværende generaldirektør, Richard Samans.

I sit svar på kritikken afviste han, at der skulle være problemer. Det skete med henvisning til, at Stern ikke var personligt involveret i forhandlingerne om kontrakten.

Men det er ikke nødvendigvis nok til at tage luften ud af bekymringerne, mener professor Christian Bjørnskov.

»Det er ikke nok til at frikende hverken Stern eller GGGI. Det handler også om, hvem der i øvrigt har behandlet kontrakten, og om de er særlig venligt indstillet,« siger han.

Det er da heller ikke kun Nicholas Stern, der har befundet sig i en dobbeltrolle med tilknytning til både GGGI og Grantham Research Institute.

I klimaorganisationen var der således også undren over, at forhandlingerne blev varetaget af den nuværende vicegeneraldirektør, italienske Mattia Romani, der på daværende tidspunkt var leder af GGGI’s London-kontor som udstationeret medarbejder fra konsulentvirksomheden McKinsey.

Mattia Romani og lord Nicholas Stern kendte hinanden fra deres fælles arbejde på den berømte Stern-rapport, og ifølge Grantham Research Institute selv er og var Romani også såkaldt ’senior visiting fellow’ – gæsteforsker – ved instituttet:

»Mattia fungerer som den analytiske spids« for instituttets projekter relateret til de økonomiske konsekvenser af klimaforandringer, står der at læse på instituttets hjemmeside.

Samtidig fungerede han som en slags assistent for Stern. Af en oversigt over GGGI’s organisationsstruktur fra et bestyrelsesmøde i 2011 fremgår »support and engagement of Vice Chairman Stern« således som et af Romanis fire »primære ansvarsområder«.

På trods af sin tilknytning til Nicholas Stern og hans institut fremgår det af en mail sendt fra Romani til en række ledende GGGI-medarbejdere, at det var ham, der stod for kontakten til London School of Economics Grantham Research Institute vedrørende millionkontrakten.

I e-mailen refererede han således blandt andet en snak med instituttet om, hvilken valuta pengene eventuelt skulle udbetales i, og hvorvidt kvitteringer for udgifter i forbindelse med forskningen skulle opbevares hos GGGI eller instituttet. Det fik en ledende medarbejder til at reagere:

»Mattia (Romani, red.) bør også holde sig væk fra denne kontrakt, med mindre han bryder sine bånd med London School of Economics,« skrev medarbejderen i en e-mail.

Det fremgår samtidig af de lækkede mails, at flere ledende medarbejdere fandt, at GGGI gav for mange indrømmelser til modparten.

»Denne kontrakt gav tjenester til LSE (Jeg ved ikke hvorfor!)«, skrev en ledende medarbejder således til flere kolleger om et udkast til kontrakten.

Personlig interesse

Professor Christian Bjørnskov finder ligesom GGGI-medarbejderne involveringen af Mattia Romani problematisk:

»Der er det samme problem: At han har en historie med Stern, og at han er tilknyttet Grantham. Han har en personlig interesse i, at det er der, pengene ender,« siger Christian Bjørnskov.

GGGI understreger i en mail til Information, at Mattia Romanis stilling som gæsteforsker ved London School of Economics »ikke er lønnet og ikke indebærer nogen formelle pligter«.

Men det ændrer ikke på, at der er en interessekonflikt, påpeger Christian Bjørnskov.

»Den personlige kontakt er kritisabel i sig selv. Har han et personligt forhold til Stern, er han inhabil i enhver situation uanset hvad.«

Den interne modstand mod kontrakten fik forhandlingerne til at trække ud.

»Kan du bekræfte, om GGGI stadig har intention om at indgå denne kontrakt og betale inden den 31. december? I så fald, for at få tingene til at glide hurtigere, er vi komfortable ved at modtage pengene, før vi modtager underskrevne kopier af kontrakten,« skrev en LSE-medarbejder i december 2011 til Romani.

Da det ikke skete, opstod der komplikationer i forholdet mellem de to forhandlingsparter.

»Situationen med LSE er nu anspændt,« skrev Romani i slutningen af januar hjem til hovedkvarteret i Seoul.

»For mit eget vedkommende synes jeg ikke, der er behov for yderligere diskussion eller beslutning,« skrev han i en anden mail sammen med en opfordring om at få processen bragt i mål. Om Romanis involvering skriver GGGI i en mail til Information: »Som tidligere direktør for GGGI’s London-kontor, var han (Romani, red.) involveret i at etablere et forhold mellem GGGI og LSE, men han var ikke involveret i vurderingen af forskningsdonationen eller i den endelige beslutning.«

Romanis involvering fortsatte dog også efter kontraktens underskrivelse. Af en mail den 23. december 2012 fremgår Grantham Research Institute-projektet således på en liste over projekter, som Romani i mailen selv beskrev som »under mit opsyn«.

Uigennemsigtig proces

Selv om flere højtplacerede medarbejdere altså gjorde indvendinger, underskrev GGGI’s daværende generaldirektør kontrakten den 30. marts 2012 ved et møde i London. I en mail til Information skriver GGGI, at det skete efter »omfattende intern vurdering« og »i overensstemmelse med praksis i andre internationale institutioner, der indlader sig i sådanne videnspartnerskaber«.

Kontrakten blev dog ikke sendt i udbud, selv om GGGI’s egne regler på det tidspunkt sagde, at opgaver til en værdi af mere end 100.000 dollar skulle i udbud.

Der fandtes undtagelser fra denne bestemmelse, men GGGI har ikke oplyst, hvilken undtagelse der i dette tilfælde skulle begrunde at undlade et udbud. Ifølge Christian Bjørnskov er det manglende udbud under alle omstændigheder yderst problematisk.

»En proces, der ikke har været i udbud, er pr. definition uigennemsigtig. Det betyder også noget for habiliteten, for der findes andre steder i verden, der kunne have leveret samme forskning,« siger Christian Bjørnskov.

Også Indira Carr undrer sig over, at opgaven ikke blev sendt i udbud. Hun opfordrer GGGI til at redegøre for sagen. Det må også være i GGGI’s egen interesse, påpeger hun.

»I det mindste nogle oplysninger om, hvorfor de ikke sendte opgaven i udbud, kunne bidrage til at dæmpe nogle af spørgsmålene omkring interessekonflikt,« siger Indira Carr.

Information har begæret aktindsigt i korrespondancen mellem GGGI og London School of Economics Grantham Research Institute – der er omfattet af den britiske offentlighedslov – i perioden op til, at forskningskontrakten blev indgået for at få nærmere indblik i omstændighederne.

London School of Economics har dog afvist at efterkomme anmodningen med henvisning til, at materialet angiveligt er så omfattende, at Informations forespørgsel ligger »ud over den rimelige grænse«.

Information har siden slutningen af november sidste år forsøgt at få et interview med lord Nicholas Stern, men det er ikke lykkedes. I stedet skriver Grantham Research Institutes kommunikationsdirektør, Bob Ward, i en mailkorrespondance med Information:

»Enhver beskyldning om forseelser begået af Grantham Research Institute eller lord Stern er grundløs.«

»Kontrakten mellem Global Green Growth Institute og London School of Economics and Political Science blev underskrevet i april 2012 og forhandlet i overensstemmelse med de relevante regler for universitetet. Nicholas Stern var ikke involveret i nogen af forhandlingerne på vegne af hverken Grantham Research Institute eller Global Green Growth Institute, og finansieringen støtter ikke nogen af hans forskningsaktiviteter eller andre aktiviteter.«

Richard Samans, tidligere generaldirektør i GGGI, meddeler via presseafdelingen hos sin nuværende arbejdsgiver, World Economic Forum, at han ikke ønsker at kommentere sagen.

GGGI har som refereret gennem artiklen redegjort for organisationens syn på sagens forløb, men ønsker ikke at svare på kritikken. Organisationens kommunikationsdirektør Graham Dwyer meddeler således i en e-mail, at organisationen ikke ønsker at kommentere på »påståede læk, rygter eller forlydender«.

Juraprofessor Indira Carr efterlyser alligevel mere åbenhed.

»I en organisation, der finansieres af skatteyderne, er det vigtigt med maksimal åbenhed og gennemsigtighed. Og det ser bestemt ud til at kunne styrkes,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Torben Selch
  • Sup Aya Laya
  • Rune Petersen
  • Peter Jensen
  • lars abildgaard
  • Niels-Holger Nielsen
  • Jan Weis
Anne Eriksen, Torben Selch, Sup Aya Laya, Rune Petersen, Peter Jensen, lars abildgaard, Niels-Holger Nielsen og Jan Weis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er da sandelig godt - at vi har fået en selveksponeret dansk ideologisk samfundstømmer – dét dér med at besparelser på de offentlige budgetter konverteres muntert til direkte skattelettelser for det politiske klientel – en lille mandsling med store ambitioner af første klasse - til at rydde op i denne globaliserede sump af åbenlyst ligesindede …

Per Jongberg, Claus Jensen, Torben Nielsen, randi christiansen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Mette Hansen, Niels Mosbak, Sup Aya Laya, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Heinrich R. Jørgensen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

Jeg kender kun GGGI fra dansk presses behandling.

Men det Information her bringer til torvs, virker i hvert fald fulstændig rådent.
Og ser man på relationerne mellem Nicholas Stern samt Richard Samans, der er administrerende direktør for Global Institute for partnerskaber og ledelse på World Economic Forum og tidligere rådgiver for præsident Clinton virker det helt forkert.
Og tillægger man yderligere relationerne til Mattia Romani, der foruden McKinsey & Co, både har arbejdet for Royal Dutch (Shell) og Verdensbanken i Washington DC, begynder det at minde om mafia-lignende relationer.

Jeg undrer mig altid over, at i den årlige måling omkring bestikkelse og korruption, da afgiver danskerne altid svar, der tyder på, at det ikke findes i Danmark. Men hvad er egentlig forskellen på korruption, nepotisme og vennetjenester?

I denne sag er løsningen ganske let. Man skal blot stille den danske minister til ansvar, der i 2012 var ansvarlig for området på Danmarks vegne, så vil der formentlig komme oplysninger frem. Det er den, Christian Friis Bach (R), der "kender ikke til den konkrete sag", på trods af, at det er hans ansvar.

Torben Nielsen, randi christiansen, Andreas Andersen, Karsten Kølliker, Mette Hansen, Niels Mosbak, lars abildgaard, Sup Aya Laya, Rune Petersen, Torben Selch og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Kunne det måske være interessant at spørge den danske formand om hans arbejde med at kontrollere GGGI`s forehavender?
Hvorfor kommer det ikke bag på mig, at de danske bistandsmillioner bliver brugt til alt andet end de rigtige formål?

Rune Petersen, Niels Mosbak og Henrik Larsen anbefalede denne kommentar

Hmm, den korte beskrivelse er, at Stern helt klart i denne sag er inhabil.
Er jeg fuldstændig galt afmarcheret, når jeg fornemmer, at habilitetsproblemerne vokser pt?
Jeg mindes, at Danica er part i Goldman Sach's 8 mia. investering i DONG , hvor Danske Bank, som ejer Danica, var Finansministeriets rådgiver i afståelsen af ejerandele.
Jeg synes, det skrider for os.

Torben Nielsen, randi christiansen, Torben Selch, Anne Eriksen, Rune Petersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Andreas Andersen

Men hvad er egentlig forskellen på korruption, nepotisme og vennetjenester?
Ja hvad er det for noget, det kunne være interessant hvis en af Informations skribenter kunne definere de begreber sat i forhold til vores aktuelle tid og hverdag.

Torben Nielsen

Der er nok en grund til at den radikale minister fik travlt med at komme ud af døren. Han har sikkert mere beskidte hænder, end han vil indrømme.

Nicholas Sterns arbejde med at beregne prisen for IKKE at begrænse den globale opvarmning (effekterne af den) er sikkert en vigtig brik i GGGI-regnestykkerne. Organisationen arbejder jo med finansieringsmodeller à la Vestas nylige samarbejde med kapitalfonden Masdar, hvor investeringers forrentning på en eller anden måde skal holdes op mod prisen for 'ikke at gøre noget'.
http://gggi.org/gggi-partner-vestas-launches-wind-for-prosperity-in-coll...

Sikkert som amen i kirken at Mette Rodgers ville have nævnt Stern i artiklen i går, hvis stormen i England var kommet før disse kompromitterende GGGI-oplysninger.
http://www.information.dk/488040
Tænk at han kunne gøre det - selv om det sikkert har været i bedste idealistiske forestilling om GGGI's hensigter og lidt midler til relevante aktiviteter på Sterns institut (og ikke til ham selv, i modsætning til visse andre).

Her er endnu en vinkel, som plører GGGI ind i endnu en skandale vinkel - nemlig noget-for-noget.
Send 90 millioner og få et hovedkontor i DK - Hvor er det sørgeligt at Norge har indvilget i at fortsætte med at smide penge ud til de griske Miljø-Baroner.