Det skal være slut med, at alle ledige får samme hjælp og bliver mødt med samme krav. Fremover skal ledige tidligt have individuel hjælp til at komme tilbage i job – og så skal især ufaglærte ledige have adgang til jobrettet uddannelse.
Det fastslår Carsten Koch, som tirsdag præsenterer regeringens ekspertudvalgs anbefalinger til en ny beskæftigelsesindsats.
»Den fremtidige indsats skal bygge på en systematisk afklaring af de lediges jobmuligheder. Denne profilafklaring skal samtidig sikre, at der hurtigt kan blive sat fokus på ledige, der risikerer langtidsledighed, og iværksat særlige tiltag for dem i jobcentrene.«
»Andre ledige skal til gengæld selv kunne vælge, om de ønsker hjælp fra a-kassen eller jobcentret de første seks måneder af deres ledighedsperiode,« siger Carsten Koch.
Carsten Koch-udvalget afleverer nu 39 anbefalinger til en ny og bedre arbejdsmarkedspolitik, der varigt løfter beskæftigelsen, til regeringen.
LÆS: Reform af jobindsats kan få flere i job vurderer udvalg
I rapporten har udvalget haft særlig opmærksomhed på behovet for en tidlig, aktiv og mere effektiv indsats, efter at dagpengeperioden er blevet skåret ned fra fire til to år. Dermed skal den ledige hurtigere i gang med en nyt job for ikke at falde ud af dagpengesystemet.
»Vi lægger op til et markant skift i indsatsen, hvor ressourcerne især bliver brugt på jobrettet uddannelse og uddannelse, som er målrettet ledige med færrest kompetencer.«
»Vi foreslår blandt andet, at ufaglærte ledige får en særlig ret til et uddannelsesløft, og at alle ledige skal have ret til seks ugers jobrettet uddannelse, hvis de ikke har fundet job inden for et halvt år,« siger Carsten Koch.
LÆS: Beskæftigelsespolitikken fungerer ikke, siger minister
Ekspertgruppens anbefalinger bygger ifølge Carsten Koch på, at der er et stort potentiale i at målrette tilbuddene til den enkelte ledige og ikke spilde deres tid og offentlige ressourcer på tilbud uden effekt.
Den kritik har flere gange været rejst af den nuværende indsats.
Har ikke Mette Frederiksen allerede gjort det med kontanthjælps"reformen"?
Carsten "Kock" har frembragt en sammenkogt ret. "Dansk stuvning af mistede rettigheder for ledige".
Den smager lidt af genbrug af gamle løfter tilsat "knippelsuppe"
Det lyder lovende.
Men man kan stadig ikke trylle en masse nye jobs frem, der ikke er der.
Det, der mangler, er at politikerne er nødt til at kigge på hele fundamentet af vores økonomiske system, som er det, der forårsager arbejdsløshed.
Men det tror jeg ikke de har interesse i, for de vil bevare status quo, så de selv kan beholde deres gode position.
mere politisk tyndskid mellem ørene, jo jo endnu en kommisions rapport er født. grundlag for reform nr ???? og minst tre fire nye kommisions rapporter. alle vil de påstå at problemet er løst. for at naturligvis give plads til flere tyndskid mellem ørne rappoter og reformer.
jo siden 1970 der har der været en realtiv konstant faktor i danmark og ja resten af den vestlige verden. dem med for få kvalifikationer. de blev tabt af samfunds kasuellen ganske enkelt fordi de ikke evnede at holde fast. mens karrusel kørte hurtiigere og hurtigere rundt. ja sammen med at mange unge aldrig evnede at komme ombord på den stadigt hurtigere samfund karrusel vi har i danmark udstødt ca 15000 medborgere. om året siden 1970, og intet vil ændre dette fra at forsætte kun gearet på karrusellen vil ændres og det er ikke langsomere så vi giver plads til vores svage medborgere nej gearet har kun en retning og det er op op op i hastighed og at vore svage kun øges i antallet der udstødes af "samfunds karusellen" frem for at erkende at det er sådan faktum er. jo så laver man stadiigt flere tyndskid mellem ørene reformer. der nu for ALTID vil løse problemet og få ALLE der ikke køre med på karusellen med ombord. til at kunne øge tempoet. og som alle andre rapporter kommsions afgørelser ja så kan denne her bruges precist som de andre til en ting at tøre røven med når det tydskid udskiftets med ny tyndskid.
Flere politikere vil sikkert berråbe sig et krav om RESPEKT overfor mit ydtryk tyndskid mellem ørene !!!!! overfor det vil jeg sige I FORTJENER IKKE min skatteydelde respekt. nej jeg er træt af at man nægter at annerkende at det nu ca koster en krone.. at administere og kontrolere ledige. for hver krone de modtager i velfærd ydelse. jeg savner en REELT rapport om dette emne. en rapport der ANNERKENDER ja vi spilder millarder på kontrol og administration en rapport der annerkender nej snyd og svindel med ydelserne er ikke det store problem set overfor de udgifter. som vi bruger på kontrol og administration. erkend dog at vi har en stor gruppe medborgere der er for evigt tabt af kausellen og uanset hvad så kommer de aldrig med ombord igen. pedalerne køre ganske enkelt for hurtigt til at de kan yde 37 timer kontant problemet er IKKE de ledige. IKKE dem der er tabt af kausellen nej. problemet er overklassen der NÆGTER at annerkende at kausellen ganske enkelt køre for hurtigt til at alle kan være med..
drop alle de rapporter og indfør borgerløn og spar millarder
Naturligvis er det meget vigtigt at uddanne de uuddannede - når de allerede uddannede ikke kan få job!
Hvor lang tid tager det mon jobcentrene at uddanne deres personale til at leve op til "anbefalingerne"? - Lige så lang tid, som denne fremragende rapport har været undervejs?
På grund at bl.a. kritikken her på debatten, er der forlydender fra pålidelig kilde af at estimatet for nye job er ændret til 3507.....med lidt held altså.
Det er så trættende at høre den snak om individuel hjælp til den enkelte ledige, når man nu ved at der aldrig vil blive sat tilstrækkelig ressourcer af til at gennemføre det.
Jeg var i en periode arbejdsløs, lige efter det var blevet indført at alle ledige skulle have en individuel handlingsplan.
Efter et møde hos AF fik alle 27 deltagere på mødet hver deres individuelle handlingsplan, alle identiske på nær navn og cpr-nummer. Ikke engang stillingsbetegnelsen var ændret, pludselig var vi alle sygeplejersker.
Jeg brokkede mig selvfølgelig og nægtede først at skrive under på min "individuelle" handlingsplan. Jeg fik at vide at med mindre jeg skrev under ville dagpengene omgående blive stoppet, det kunne jeg selvfølgelig klage over, men det ville betyde flere måneder uden indtægt. Så jeg skrev under.
I de centrale statistikker har det sikkert set fint ud, alle havde jo underskrevet deres "individuelle" handlingsplan, så sådan en måtte de jo have fået.
Beskæftigelses-politikken virker ikke udtaler minister..................
.......næ for det er ikke et problem - problemet er manglen på arbjedspladser!
Og det løses se'fø'li' ikke med en beskæftigelses-politik ....den omhandler tydeligvis hvad vi skal beskæftige hinanden & de ledige med - ikke hvordan vi sælger mere.
Tja undertegnede her har fået masser af individuel hjælp, da jeg blev opsagt (pga. genopretningsplanen) da havde ledelsen afsat 40.000 til et konsulentfirma, som skulle hjælpe.
Der tog jeg ud, og vi gennemgik cv, ansøgninger, linkedinprofil etc. etc. Fik at vide at mine ansøgninger var "top notch" og jeg søgte på de rigtige annoncer, fik lavet de rigtige fængede overskrifter etc. etc., men lige lidt har det hjulpet. Der har i snit været 300 ansøgere til de stillinger jeg har søgt og jeg søger MEGET bredt, idet jeg har flere uddannelser bag mig. Men du er jo allerede bagerst i bunken, hvis du har en bestemt alder, et forkert køn, eller et lidt for udenlandsk navn og du er især bagerst i bunken, såfremt du er arbejdsløs! Problemet er at der ikke er arbejde nok, og det kan alverdens hjælp ikke lave om på!
Hvornår vågner de danske politikere op og begynder at erkende, at verden har forandret sig fra at være en uudtømmelig verden af arbejdspladser til en verden, hvor arbejdspladser ikke længere hænger på træerne.
Vi mennesker skal ikke have et job, vi skal have en værdig tilværelse og det fås ikke ved hjælp af, at vi mennesker påtvinges et job, ved at fratage de der ikke har job deres økonomiske livsgrundlag, i vort samfund.
Vi mennesker skal tilbydes et job, ikke for at kunne opretholde vort liv i det liberalkapitalistiske samfund, men får at få tiden til at gå med andre gøremål end blot at sidde på bænken eller på værtshuset og drikke en øl med de andre der heller ikke kan få et tilbud om et job.
Kan arbejdsmarkedet ikke tilbyde et job, så skal samfundet tilbyde folk andre muligheder for at kunne beskæftige sig med noget andet der vil være mere interessant end at bøje armen med ølflasken.
Det økonomiske livsgrundlag skal på ingen måde nedgraderes, således at vi mennesker føler os tvungne til at påtage os uværdige jobs til lavere løn og dermed lavere økonomisk livsgrundlag end andre der også har jobs.
Vi mennesker skal have en værdig tilværelse og det er ikke nødvendigvis en tilværelse der indbefatter et job på arbejdsmarkedet.
Vi er frie mennesker og kan og vil samfundets fællesskab ikke sørge for folks økonomiske livsgrundlag (eks. borgerløn/basisindkomst), så skal samfundets fællesskab tilbyde jord gratis til rådighed til de mennesker der gerne vil dyrke deres egen føde og bygge sin egen bolig og derved ligge samfundets fællesskab økonomisk mindre til last.
Vil samfundets fællesskab end ikke give jord til brug for at mennesker derigennem kan opretholde et værdigt liv, så er vort samfunds fællesskab ikke længere et fællesskab.
Jeg erindrer en gammel Monrad og Rislaund joke, fra dengang Carsten Koch var minister:
Hvad kan man også kalde skatteministerens strømper?
Koch sokker!
(frit efter hukommelsen).
's
Den "individuelle" indsats er jo blot et fancy ord politikere, meningsdannere og selvudnævnte eksperter bruger for at få det til at lyde som om at man gør en indsats overfor den enkelte samfundsborger.
Men i virkelighedens verden betyder det blot ubetydelig ændring af de beaukratiske regler og retningslinjer som Socialrådgiverne og borgerne skal følge og rette sig ind efter.
F.eks. sage man jo også ved den sidste ændring at borgeren skulle have en mere nær og vedkommende sagsbehandling hvor der skulle være en sagsbehandler der skulle gå igen, dette er dog ikke sket fordi midlerne ikke har fulgt med, faktisk er de tværtimod blevet mindre. så måden kommunen løser dette på, er ved at sende breve ud til borgerne hvorpå en socialrådgivers navn står igen. Dette ses Bl.a. Ved indkaldelse. Man får så den opfattelse at man vil komme til samtale ved vedkommende, men det gør man ikke fordi Jobcenteret for længst har indført, træk et nummer, så i virkeligheden er det helt tilfældigt hvem du kommer ind til, det er lidt ligesom at gå på posthuset eller handle i Matas. Det er hvad kommunen så har tolket som en nærværende indsats hvor man skal have den samme socialrådgiver, der blev dog heller ikke nævnt noget om at man fysisk skulle se vedkommende, hvilket kommunerne har brugt som et smuthul til fortsætte som de plejer.
Ryst posen.
Det kan ikke være rigtigt, at nogen må hamstre arbejde og arbejde 60 timer om ugen, mens de jamrer sig over, at de skal betale skat og pisser på de arbejdsløse.
Uddel arbejdsklippekort til den lønmodtagende del af befolkningen.
Enhver får ret til at arbejde så og så meget
og/eller uddanne sig så og så meget, angivet i et antal klip.
Når klippekortet er brugt op, er det slut med lønarbejde, medmindre de afhængige kan købe klip af andre lønmodtagere.
Herfra er undtagen de selvstændige, da der er brug for iværksættere og alle ved, de er nødt til at knokle igennem i starten.
Lise Lotte Rahbek - arbejdsklippekort - fremragende ide. Så kunne børnefamilierne også arbejde lidt mindre, mens de har små og senere, når de bliver større trappe op.
Men så bliver der selvfølgelig ikke til både vinterferie i Norge og efterårsferie i Thailand. Ups- så vil de nok alligevel ikke. Det undrer i hvert fald mig, at man ideligt hører rigtigt mange af dem beklagelige sig over en overvældende arbejdsbyrde uden det falder dem ind at gå ned i arbejdstid og løn.
Svage ledige, svage gamle, svage dit og dat.
Enhver såkaldt svag er gjort svag af systemet, der er brug for de svage, før til lortejobbene, nu til at holde velfærdsstaten igang.
Længe leve de svage uden dem havde vi ingen velfærd.
Det fremgår ikke af indlægget, svage, alligevel er Carsten Koch lagt det i munden.
Jeg tror det er journalisten, så indlægget kommer på den rigtige svage side
Der var engang - verden var så lige til og enkel. Var man for dum, måtte man gøre sig klogere. Var man interesseret, gjorde man noget ved sagen. Ville man tjene penge, gjorde man en indsats. Ville man noget andet, fandt man ud af det sammen med familien. Var man landsbytossen, blev man tolereret. Var man entreprenant, gjorde man en særlig indsats.
"Man" var ikke staten. Man var os selv. Uden 117 prædikater klistret på ryggen og registreret i arkiver, kontrolleret og umyndiggjort. Som nu i velfærdsstaten.
Hvordan gik det dog til.
Kære Karsten Koch. I har jo nu lavet denne fine rapport, Og det har da i det mindste skabt arbejde til en håndfuld akademikere der ellers også ville have belastet systemet med deres krav om Dagpenge socialhjælp og hvad ved jeg.
Her til gengæld lidt info fra virkeligheden. Den gruppe af ledige som du kalder stærke og som i følge dig selv er i stand til at vurdere om de vil ha hjælp fra A. kassen eller jobcenteret. de behøver slet ikke hjælp. de skal nok finde på noget at lave I mellemtiden skal de naturligvis have udbetalt de dagpenge som jo i virkeligheden er en forsikring de har betalt for via? Ja netop deres A. kasse. Dette er langt den største gruppe et forsigtigt skøn vil være 75-80 % af de ledige.
I den anden ende af skalaen er der så de svageste. De er så dårlige at de ofte ikke møder op som aftalt på Jobcenteret fordi de ikke er i stand til at tage bussen på egen hånd. Det kan være angst for at komme for tæt på andre mennesker, det kan være at de ikke kan læse en busplan, det kan være meget andet. Disse mennesker burde køres over i eller anden form for pensions ordning, med ret til at tage deltidsarbejde en gang i mellem måske 5-10 timer om ugen når e har det aller bedst. Den gruppe rummer ca 5-8 % af de ledige. de kommer aldrig ud på det almindelige arbejdsmarked. De skal et andet sted hen.
Tilbage er der 10-15 % af de ledige. Nogen af dem er sikkert lidt dovne, nogen har det måske lidt svært pga af en nyligt overstået skilsmisse, sygdom i familien, vinter depression eller lignende. Disse mennesker har helt sikkert brug for et skub en kærlig hånd og noget opmuntring. Find dem og hjælp dem.
Sørg samtidig for at de andre 80-85 % bliver behandlet ordentligt udfra deres evner og muligheder.
Det kan su da ikke være så svært.
Hvad med en Europæiske brandbeskatning af bank-sektoren/spekulation/ - som kan finansiere hele kontanthjælpssektoren i Europa. Man har jo valgt - Larry Summers model, i en stagnerende vækst - at stimulere og beskytte finanssektoren, med den beviselige konsekvens at pengene forsvinder fra de midler der skulle skabe beskæftigelse i eksempelvis den offentlige, med renoveringer og modernisering af infrastruktur. Det er der fra ledende økonomer jo ikke en hemmelighed.
Da banksektoren jo er et serviceorgan, beskyttet af staterne, skal modydelsen jo være medfinansiering af samfundet, således det system kan opretholdes.
Eu/Nato har nu måske gaflet endnu et fallitbo til sig, Ukraine - og de skal jo også hjælpes op og så, så de kan blive lige så forgældede personligt, som alle os andre - via små og større banklån. Den kundetilgang, må de Europæiske banker jo være med til at finansiere.
Men det nuværende system, forsætter jo nok - de svageste i Europa kommer til at betale gildet. Kommisionen i EU, får mere magt, mere i løn, endnu svagere europæiske borgere - og eliten lukker sig mere og mere ind bag lukkede døre.
Sagen er jo den at verden bliver mere og mere global - og fair de svageste lande skal have en større bid - havde det så bare været gjort klart for politikerne hvor vi er på vej hen ad... så kunne vi have lavet en mere kontrolleret 'nødlanding' og måske nedsat vores forbrug/løn solidarisk med 30% brutto - så kunne det have været sket harmonisk og med beskyttelse af de svageste.
Resultatet af politikerernes ageren vil som sædvanligt ende med en masse udenomssnak for ikke at gøre noget fornuftigt.
Syndebukkene skal de nok finde.
Det er rigtig fint med hjælp.
Jeg vil bare gerne vide hvad der menes med 'hjælp'?
Nu har vi oplevet en sand kaskade af negativt indhold pænt pakket ind som postive ting i meget lang tid. Hver gang viste det sig at være en dyb skuffelse. Endnu en forringelse.
Ja, undskyld, men der er ikke ret mange der har tillid til systemet, reformerne og reglerne mere. Der skal rigtig meget til før vi igen tror på de gode hensigter. Det er op ad bakke. En virkelig stejl bakke.
Jeg tror de fleste vil læne sig tilbage, og se hvad finder på, Mette. Du skal virkelig nok levere varen denne gang. Du har opbrugt alle dine chancer og goodwill for lang tid siden. Det betyder at du skal levere tre gange så meget, for at opveje, og bare vække interessen en lille bitte smule.
Det helt grundlæggende problem er, at arbejdsmarkedet for rigtig mange er blevet en skræmmende størrelse, som tricker alle forestillinger om nederlag og umyndiggørelse. Hvis man bare får gjort arbejdet til et sted, hvor folk igen er glade for at være og yde deres, er vi langt.
Men der er alt for meget entusiastisk snak om forandring og udvikling, mens langt de fleste mennesker ved Gud helst bare vil kunne bruge det, de har lært uden at tænke for meget over, at de bliver bedre for hver dag, hvor de udøver deres fag.
Mange mennesker oplever nu det modsatte af det så bekendte Peter-princip: at de mister deres stilling, når de rent faktisk endelig er nået til at forstå, hvordan de fungerer bedst og mest optimalt! Måske er det en bevidst politik, for der er jo nogle besynderlige tanker i hovedet på dem, der bestemmer, om, at det er bedst, at folk frustreres; men det er ikke og kan ikke være meningen i vores rige samfund, at folk ikke i stedet skal finde roen og glæden ved et dagligt virke i glæde.
Et glimrende eksempel på distancen imellem folket og den hersker klassen.
Hersker klassen ønsker et samfund hvor alt er til udbud og hvor alt er i konkurrence for at gøre det så billigt og effektivt som muligt og hvor samfundets opgave er at servicere de rige og gøre disse rigere.
Denne form for samfund er ikke i borgernes interesse da det slider dem op i ekspress fart Og gør dem stressede, bekymrede, bange og syge på den lange bane.
Vi ender med en total todelt samfund opdelt i de der bestemmer med alle privilligerne og dem der arbejder for dem og som konstant bliver mødt af noget for noget krav. Et sådan samfund er ikke humant eller spor demokratisk.
For i øvrigt skulle politikere opfylde borgernes ønsker, men i dag ser de udelukkende det som deres formål at manipulere borgerne til at acceptere den retning politikerne og de rige ønsker, de lytter overhovedet ikke og repræsentere ej heller befolkningen, hvilket gør at Denokratiet er stendødt i dag har vi blot et nyt hersker vælde der kun hjælper og servicere overklasses, deres virksomheder og deres interesse.
Vi andre kan se frem til et underprevilligerer liv med masser af krav uden at få tilsvarende tilbagetog hvor vi kan stresse rundt og dø af udbrændthed.
Hvor er jeg glad for, at jeg er blevet for 'gammel' til at kæmpe om for få job, at man har villet give mig 'lidt' pension (det holdt hårdt), så jeg kan bruge tiden på noget mere (mentalt) givende, og at jeg har fået en smule frihed til at bare leve.
Som ældre må du udstå at blive nedvurderet bare, fordi du er gammel, udstå at blive talt ned til og behandlet som et barn, som ikke forstår, når det i virkeligheden er nogen anden, som er uvidende.
Men heldigvis kan man gå derfra og gi' fanden i det.