Kras kritik af klimaøkonomer for at tænke for traditionelt

’Man er rystet over, at en institution, som skulle være bemandet med vismænd, fortsætter på denne enfoldige vis med sådanne analyser,’ lyder kritikken af Det Miljøøkonomiske Råds arbejde, der ikke satser nok på det grønne

	Der køres kul ved Asnæsværket i Kalundborg. Organisationerne, der sidder med i Det Miljø-wøkonomiske Råd, mener, at rådet tænker for traditionelt og ikke f.eks. arbejder for en reduktion af drivhusgasser og for at skabe mere grøn indbringende teknikproduktion

Der køres kul ved Asnæsværket i Kalundborg. Organisationerne, der sidder med i Det Miljø-wøkonomiske Råd, mener, at rådet tænker for traditionelt og ikke f.eks. arbejder for en reduktion af drivhusgasser og for at skabe mere grøn indbringende teknikproduktion

Mikkel Østergaard
26. februar 2014

Det var et enigt Folketing som i 2007 besluttede at oprette Det Miljøøkonomiske Råd, der skal »belyse samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen«.

Men siden er særligt Det Miljøøkonomiske Råds rapporter om klima- og energipolitikken blevet kritiseret for mere at tage afsæt i økonomiske teorier end den virkelige verden.

LÆS: Grønne organisationer føler sig til grin i Miljøøkonomisk Råd

I en ny undersøgelse ’Klimasynspunkterne i det Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013’, skriver Verdensnaturfonden nu, at vismændenes anbefalinger ikke har haft en »særlig anvendelig karakter på klima- og energiområdet«.

Problemet skyldes, at det »mest omkostningseffektive instrument« til at mindske udledningen af drivhusgasser nok er afgifter og kvoter på udledningen af disse, men at dette system ikke fungerer i virkelighedens verden.

Alligevel fraråder vismændene, at reguleringen af drivhusgasserne sker gennem regler, specifikke tilskud, restriktioner eller direkte forbud, da disse ikke sikrer en sådan omkostningseffektivitet.

»Problemerne med kvotehandelssystemet har vismændene konsekvent valgt at se bort fra i lang tid,« siger miljøfaglig chef i Verdensnaturfonden John Nordbo, der også er medlem af Det Miljøøkonomiske Råd. (Se faktaboks).

»Kvotehandelssystemet er en del af løsningen, og vi vil også gerne have det til at fungere bedre. Men i vismændenes analyse er det en drømmeverden, hvor man lader, som om kvotehandelssystemet fungerer perfekt. Og så siger vi bare: Prøv at kravle ned fra jeres teoretiske Babelstårn. Alt andet lige er det blevet sagt så mange gange, at man er rystet over, at en institution, som skulle være bemandet med vismænd, fortsætter på denne enfoldige vis med sådanne analyser«.

Bør gør det til en styrke

Ifølge Verdensnaturfondens undersøgelse af rapporterne får denne fokus på omkostningseffektivitet vismændene til at fraråde nationale målsætninger om CO2-reduktioner, målsætninger for andelen af vedvarende energi (både nationalt og i EU) samt øremærket energiforskning og udvikling af ny teknologi i Danmark.

Ikke engang miljøet har glæde af anstrengelserne. Når Danmark på grund af den stigende andel af vedvarende energi ikke opbruger den aftalte CO2-kvote bliver den bare brugt af andre lande i EU, konkluderer vismændene i rapporterne.

»I rapporterne forekommer det, at DØRS (Det Økonomiske Råds Sekretariat, red.) sammenligner danske omkostninger med globale fordele, når man taler om, at danske reduktioner kun fører til forhøjede udledninger i udlandet,« hedder det i Verdensnaturfondens undersøgelse.

»I stedet er det måske mere relevant at betragte den danske CO2-politik som en national/international forpligtelse, som vi har påtaget os af miljømæssige, moralske og politiske grunde – og som vi samtidig kan skabe industrielle styrkepositioner ud af.«

Indfrier ikke grønne visioner

Det Miljøøkonomiske Råd kom i sin tid til verden som en fusion af Institut for Miljøvurdering, som miljøforskeren Bjørn Lomborg stod i spidsen for, og Det Økonomiske Råds Sekretariat.

I Det Miljøøkonomiske Råd sidder ud over de fire vismænd, eller formænd, 16 medlemmer, der repræsenter arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, miljøorganisationer samt regering.

I år modtager det overordnede organ De Økonomiske Råd 27 millioner kr. i driftsbevilling. Hverken i finansloven eller De Økonomiske Råds årsrapport er der sat specifikt tal på, hvor mange penge der bruges på Det Miljøøkonomiske Råd. Ved fusionen i 2007 mellem Institut for Miljøvurdering og Det Økonomiske Råds Sekretariat blev førstnævntes bevilling på 16,3 mio. kr. overført til det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium.

I dag er bl.a. Danmarks Naturfredningsforening skuffet over, hvad skatteborgerne får for de penge.

»Vores forventning om, at der blev en klar miljøøkonomisk dimension i arbejdet, er ikke blevet indfriet. Problemet er udpegningen af vismændene, som afspejler en traditionel økonomisk tænkning, hvor miljøøkonomien fylder lidt,« siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, som også er medlem af rådet.

Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd og repræsentant for Forbrugerrådet i Det Miljøøkonomiske Råd, ser gerne »en anden konstruktion«.

Vi skal nå de bedste mål

Christian Ege håber nu, at SR-regeringens bebudede uafhængige såkaldte klimaråd kan være med til at råde bod på problemet:

»Der er behov for at inddrage flere aspekter end kun økonomien og erkende, at det ikke er alt som kan udtrykkes i penge,« siger han, der er medlem af Det Miljøøkonomiske Råd.

Hverken overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen eller klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R), der tidligere har arbejdet for Verdensnaturfonden, ønsker at kommentere kritikken før mødet i dag i Det Miljøøkonomiske Råd. Men SR-regeringens støtteparti, Enhedslisten, undrer sig over den fortsatte støtte til Det Miljøøkonomiske Råd.

»Problemet er, at vismændene er uenige med det politiske flertal, som ønsker en mere ambitiøs klima- og energipolitik end andre lande. Og det gentager de så igen og igen i deres rapporter i stedet for at prøve at regne på, hvordan vi når vores mål bedst og billigst. Jeg kommer ikke rendende og kræver nogle nedlagt. Men det er lidt underligt, at vi bruger mange penge på at støtte et synspunkt, som kun støttes af et mindretal. Det svarer til, at vi sætter økonomer, som deler Enhedslistens opfattelse, til at foretage de økonomiske analyser, når vismændene har en tilgang som kun deles af Liberal Alliance og Dansk Folkeparti,« siger Enhedslistens klima- og energiordfører, Per Clausen.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det Miljøøkonomiske Råd

Som et led i finanslovsaftalen for 2007 blev  Institut for Miljøvurdering, som miljøforskeren Bjørn Lomborg stod i spidsen for, fusioneret med Det Økonomiske Råds Sekretariat. I denne forbindelse blev Det Miljøøkonomiske Råd oprettet, og Det økonomiske Råds formandskab blev udvidet med en fjerde vismand, der har miljøøkonomisk ekspertise.

Formålet med Det Miljø­økonomiske Råd er ’belyse samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen’.

Det Miljøøkonomiske Råd mødes én gang årligt for at diskutere formandskabets rapport. Mødet i Det Miljø­økonomiske Råd afholdes normalt i februar/marts. Udover de fire formænd sidder 16 medlemmer, der repræsenter arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, miljøorganisationer samt regering i Det Miljøøkonomiske Råd. Endvidere sidder et antal ’særligt kyndige i samspillet mellem økonomi og miljø’. I alt består Det Miljøøkonomiske Råd af indtil 24 medlemmer.

Forsiden lige nu

  • Embedsmakværk

    Mudderkastning er en øvelse, som embedsmænd bør overlade til politikere. Embedsværkets kattepine er imidlertid, at det skal være loyalt over for den til enhver tid siddende regering. Og den loyalitet har skiftende regeringer over de sidste årtier trukket stadig større veksler på
  • Kommuner anvender 225-timersreglen vidt forskelligt

    Fra i dag vil kontanthjælpsmodtagere, der ikke har levet op til den nye 225-timersregel, få nedsat deres ydelse. Men der er stor forskel på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere kommunerne vælger at undtage fra reglen, viser nye tal. Loven er blevet hastet igennem på bekostning af borgernes retssikkerhed, siger eksperter
  • Louis Jensens enestående udgivelsesserie med 1.001 historier er efter 24 år endelig færdig. René Jean Jensen er i anledning af bind nummer 11 dykket tilbage i de foregående ti bind og konkluderer, at historierne er pædagogisk drillende, viltert uforudsigelige, men ender med from slagside

    Rosenhækken hed Gerda og boede i nærheden af Skive

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu