Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kvalitet spænder ben for private i det offentlige

Ofte er det bekymringen for kvaliteten i velfærdsydelser, som holder politikere fra at udlicitere eller danne offentligt-private samarbejder på de bløde velfærdsområder. Det vurderer to professorer, efter at Produktivitetskommissionen har fremhævet øget udbud som en vej mod øget produktivitet
Det er ofte svært at definere hvad kvalitet er på bløde velfærdsområder som børnepasning og ældrepleje

Det er ofte svært at definere hvad kvalitet er på bløde velfærdsområder som børnepasning og ældrepleje

Sofie Amalie Klougart

Indland
18. februar 2014

Når politikerne holder igen med at udlicitere eller danne offentligt-private samarbejder på de bløde velfærdsområder så som børnepasning og ældrepleje, hænger det sammen med, at det er yderst vanskeligt at definere, hvilken kvalitet der skal leveres.

Det vurderer Bent Greve, professor og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet, og Jacob Torfing, professor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet:

»Historisk har man haft svært ved at definere, hvad god kvalitet i den offentlige sektor er. Tit ender man med at vurdere det ud fra nogle brugertilfredshedsundersøgelser, som ikke siger noget som helst om kvaliteten. Det bliver bare borgerens egen opfattelse af kvalitet. Derfor bør man tage en diskussion af, hvad der er kvalitet, før man begynder at diskutere, om det skal være offentligt eller private, som skal levere kvaliteten,« siger Bent Greve, mens Jacob Torfing fremhæver, at det kan være velfærdsydelsernes kompleksitet, der holder politikerne fra at udlicitere eller danne offentligt-private samarbejder i de blødere dele af den offentlige sektor.

»Erfaringen viser, at det kun er simple opgaver, der udliciteres, fordi man skal kunne specificere kvaliteten af opgavens udførelse i en kontrakt, så det kun er prisen, der er forskellig fra de forskellige udbydere. Det kræver nogle simple opgaver, hvor det er muligt at fastfryse kvaliteten, så konkurrencen udelukkende handler om prisen. Derfor egner madudbringning til ældre eller rengøringsopgaver sig bedre end eksempelvis genoptræning af ældre, fordi det er svært at bedømme kvalitet i genoptræning, mens man nemmere kan bedømme, om ældre får deres mad til tiden,« siger Jacob Torfing.

Debatten om udlicitering og offentligt-private samarbejder er aktualiseret af Produktivitetskommissionens sjette og sidste delrapport, som blev offentliggjort i går. Her anbefaler kommissionen, at det offentlige udbyder langt flere opgaver enten via udlicitering eller danner offentligt-private samarbejder, fordi øget konkurrence ifølge kommissionen skaber øget produktivitet.

Ifølge Produktivitetskommissionens analyse kan de fleste offentlige serviceydelser produceres i både offentligt og privat regi. Alligevel er det ifølge kommissionen kun en fjerdedel af de samlede offentlige serviceydelser, der bliver kon- kurreret om. Ifølge kommissionen bruger det offentlige i omegnen af 290 mlliarder kroner på at producere serviceydelser uden at afprøve, om der findes bedre eller billigere løsninger – eller måske bedre og billigere løsninger. Dermed kan det offentlige ifølge kommis- sionen gå glip af betydelige gevinster.

Men ifølge Bent Greve er der et stort problem med den konklusion: »Der er ikke særlig god dokumentation for, at der faktisk er kommet de gevinster ved udlicitering, som man ofte beregner sig frem til. Hvis man vil udlicitere og samarbejder med private, skal man være i stand til at fastsætte meget præcise kriterier for, hvilken kvalitet man vil have, så man bedre kan sammenligne, hvor man får både en bedre kvalitet og en bedre pris.«

Ifølge Jacob Torfing er private leverandører også tilbøjelige til udelukkende at fokusere på laveste pris i udbudsrunder. Det gælder ifølge Torfing eksempelvis på rengøringsområdet, hvor leverandørerne »konkurrerer hinanden sønder og sammen for at vinde, og resultatet er, at rengøringen bliver dårligere og dårligere«.

»Og til sidst står forældrene på skolen og spørger, om de selv må komme og gøre rent i weekenden, fordi de ikke kan byde deres børn de vilkår,« siger Jacob Torfing.

Plads til nytænkning

Formanden for Produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, erkender, at der ikke er meget og entydig dokumentation for, at øget udbud og samarbejde mellem offentlig og private aktører giver både de økonomiske og produktivitetsmæssige gevinster. Peter Birch Sørensen mener dog, at den offentlige sektor har mulighed for at indføre resultater i udbud uden at gå på kompromis med kvalitet: »Den gode kvalitetsbeskrivelse kan f.eks. pege på, hvilke resultater man ønsker for borgerne, uden at stille detaljerede krav til, hvordan arbejdet skal udføres. På den måde kan man give plads til nytænkning i opgaveløsningen – som vi har set nogle interessante eksempler på inden for de bløde serviceområder i de seneste år,« siger han.

Ifølge Bent Greve er det dog ikke kun diskussionen om kvalitet, der spænder ben for øget udlicitering og samarbejde mellem det offentlige og det private. Også »transaktionsomkostningerne« spiller en stor rolle. Det drejer sig eksempelvis om kontrolsystemer til at tjekke den private leverandør og udarbejdelsen af udbudsmateriale.

»Det er langt fra omkostnings- frit og kun indtægter, når det offentlige samarbejder mere med det private. Administrationsudgif- terne kan sagtens blive store, så besparelsen på sigt forsvinder. Det er langt fra enkelt, og når politikerne samtidig kan tabe ved, at der kommer kritik af den kvalitet, som leveres, og deres sanktionsmuligheder over for en privat leverandør ofte vil være et langt retsligt forløb, lokker det ikke politikerne,« siger Bent Greve.

I slutningen af marts forventes Produktivitetskommissionen at offentliggøre sin endelige rapport.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Her anbefaler kommissionen, at det offentlige udbyder langt flere opgaver enten via udlicitering eller danner offentligt-private samarbejder, fordi øget konkurrence ifølge kommissionen skaber øget produktivitet.

Og øget produktivitet fører til ringere kvalitet:

- tilbagekalder mere end en million biler. Problemer med airbag og vinduesviskere.
- må tilbagekalde 1,5 millioner biler på grund af, at bilerne ikke bremser.
- tilbagekalder 1,35 millioner biler. Yaris og to andre modeller, har defekt sikkerhedsbælte og eller defekt udstødning.
- hjemkalder nu 1,4 millioner biler, efter at der er fundet fejl ved bilernes forlygter.

Men der er jo forskel på mennesker og biler:

Tit ender man med at vurdere det ud fra nogle brugertilfredshedsundersøgelser, som ikke siger noget som helst om kvaliteten. Det bliver bare borgerens egen opfattelse af kvalitet. ...vs. politikernes opfattelse? Og så skal vi bare have borgernes selvopfattelse sporet ind på, at de er nogle klynkehoveder.

Jens Falkesgaard, Karsten Aaen, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Her markerer en sos' er (benny engelbrecht) sig da endelig med noget fornuftig snak. Ellers ved at være sjældent fra den kant.

Mette Hansen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Sig mig lige:
Har et privat firma ansvar over for bundlinien og aktionærerne, eller har de ansvar overfor den opgave de udfører og samfundsansvaret??

Hvis det er det sidste, hvordan fanden i luften kan vi så have arbejdsledige??

Tue Romanow, Eva eldrup, randi christiansen, Dana Hansen, Per Klüver, Per Jongberg, Rune Petersen, Filo Butcher, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det gælder ifølge Torfing eksempelvis på rengøringsområdet, hvor leverandørerne »konkurrerer hinanden sønder og sammen for at vinde, og resultatet er, at rengøringen bliver dårligere og dårligere«.

Ja, ja JA!
Endelig en person på højere løn-niveau, der har fattet det.
Dette bliver en god dag.
:)

Mette Hansen, Tue Romanow, Dana Hansen, Mads Kjærgård, Dorte Sørensen, Erik Jensen , Merete Jung-Jensen, Per Klüver, Per Jongberg, Ib Christensen, Filo Butcher, Sabine Behrmann, Jens Falkesgaard, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"Formanden for Produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, erkender, at der ikke er meget og entydig dokumentation for, at øget udbud og samarbejde mellem offentlig og private aktører giver både de økonomiske og produktivitetsmæssige gevinster. " Men det forhindrer da tilsyneladende ikke at man anbefaler at påføre kommunerne vanvittige ekstraudgifter til at lave udbudsrunder, godt gået Peter. Man kunne formentlig spare ufattelige summer ved at undlade at nedsætte kommissioner, der kommer med helt forudsigelige emner, der har været i kommission flere gange før og med samme resultat.

Tue Romanow, Dana Hansen, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj, Erik Jensen , Per Klüver, Rune Petersen, Filo Butcher, Sabine Behrmann, Jens Falkesgaard, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Selv om jeg er enig i den grundlæggende konklusion:
I det offentlige bruger vi dog så meget tid på beskrivelse og evaluering, at nogle særdeles specifikke og omfattende beskrivelser burde kunne fremsættes på opgaverne.
Samtidig har vi jo stadig tilsynspligten, hvis opgaven lægges ud - så en stor del af administrationen må fortsat ligge offentligt, samtidig med at den praktiske opgave lægges til leverandør. Så selv om den private virksomhed kunne gøre det relativt billigere, så skulle besparelsen være på et niveau, hvor leverandørens samlede drift og de kommunale tilsynsførende samlet set skulle være billigere end at kommunen driver det.

randi christiansen, Karsten Aaen, Per Klüver, Børge Rahbech Jensen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis man ikke havde dette ulyksalige ønske om at understøtte privat virksomhed på den eneste måde, EU accepterer, ville vi som samfund kunne spare mange penge - for så ville hele det arbejde med udførlige porteføljer og evalueringer kunne spares til fordel for en langt mere udvidet service i frontlinjen.

Steffen Gliese

I forlængelse af Torfing: hvis rengøringspersonale er ansat i institutionen, føler de ansatte et medansvar for stedet og gør en bedre indsats. Hvis de arbejder flere steder for en anden aktør, er der ikke den samme opmærksomhed på det faktiske rengøringsbehov, men kun på en arbejdsbeskrivelse, der følges slavisk, men som aldrig føre til et fyldestgørende resultat.

Mette Hansen, Karsten Aaen, randi christiansen, Mandatar Torben Wilken, Erik Jensen , Per Klüver, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jens Falkesgaard

Jeg synes vi skal til at se på hvilke private opgaver det kan betale sig at nationalisere i stedet ;)

Hans Larsen, Søren Bro, Karsten Aaen, randi christiansen, Dana Hansen, Erik Jensen , Per Jongberg, Jens Kofoed, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, Ib Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Det er ikke utænkeligt, at der ville være penge at hente begge veje!

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Profit søgende private aktører, i konkurence med det offentlige om, at tilbyde den lavest pris, på varme hænder, det er en joke.

Hvordan ville regnestykket se ud, hvis hastigheden blev sat ned, på for eksempel sygehuse og i ældreplejen, hvis man samtidig løftede kvaliteten ved, at bruge flere timer på varme hænder.

Mange mennesker bliver fysisk og psykisk syge, af de dårlige arbejdsvilkår og den ringe kvalitet, der er tid, at yde brugerne, det har sin pris.

Fejlbehandling og mistrivsel på sygehuse og i ældreplejen, det koster samfundet mange penge, man høre en del om problemet, men ingen syntes interesseret i prisen.

Er det mulig man kan gøre det både bedre og billigere.

Mette Hansen, Dana Hansen, Dorte Sørensen, Flemming Scheel Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Mandatar Torben Wilken

Hvis det private erhvervsliv skal overtage opgaver som i dag er placeret/ligger i den offentlige zone, er det et helt andet samfund der skal indføres. Liberalisme har intet med demokrati at gøre. Er alt til salg for denne religion? Tro flytter bjerge, MEN skaber ikke nogen!
CEPOS er en selvbestaltet interesseorganisation som har et klart formål, nemlig at fremme en liberalisering af vores samfund. Dette skal man ikke glemme ved vurderingen af deres anbefalinger.
Hvor er befolkningens interesse. Det er dem der har skabt de områder, pengestærke nu skal overtage for spektakulær rå profit. Der er kun en der skal betale gildet, nemlig os forbrugere, der selv betalte opbygningen.
Dette er en " Ren Molbo".
Se blot på DONG der blev skabt til et offentligt kontrolorgan og som så fik et monopol som de groft udnyttede. Forbrugerne var tvungen til at betale regningen uden nogen form for indflydelse. Det næste er NEMid. I en tid hvor store internationale foretagende med stor kapital i ryggen udnytter en teknologi, der kynisk afklæder hver eneste borger sine mest intime private forhold og gøremål. Alt bliver registreret og brugt i liberalismens hellige navn. Når du bruger dit betalingskort, bliver dit varevalg registreret. Elektronisk bliver din profil skabt og udnyttet til salg til business frie uindskrænket udnyttelse. Dette er en alvorlig krænkelse af den enkeltes beskyttelse af sit privatliv. Demokratiets beskyttelse af enkeltindividet. Hvad vedkommer det andre en køberen selv, hvilke hygiejnebind ens egen eller naboens hustru bruger? Nu skal dette vanvid stoppes effektivt. Folketinget har ikke fået mandat til et så gennemgribende indgreb i vores privatliv.

Mette Hansen, Steffen Gliese, Philip B. Johnsen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Har Produktivitetskommissionen ikke glemt at regne prisen for, at det offentlige skal stå som "bagstopper " og rede brugerne, når et privat firma går konkurs mv.
Bliver det ikke en for dyr "fornøjelse `

Mette Hansen, Jesper Wendt, Søren Bro, Karsten Aaen, randi christiansen, Dana Hansen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Folk i finansverdenen er blev kaldt blodsugere,gribbe og sjakaler.Det er jo ikke rigtigt fordi disse lever af dyrearter.I Homo Sapiens verden lever finansfolk af andre mennesker arbejde og dermed deres livsgrundlag.De burde derfor kaldes finans-kannibaler for det er det de er.

Mette Hansen, Jesper Wendt, Karsten Aaen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

andre dyrearter.

Børge Rahbech Jensen

"Folk i finansverdenen er blev kaldt blodsugere,gribbe og sjakaler."

Det er muligt, men har ikke ret meget om noget at gøre med denne artikel. De fleste medlemmer af Produktivitetskommissionen arbejder som professorer på universiteter el. en handelshøjskole. De er næppe blodsugere etc. men 'bare' teoretikere.

Det offentlige og store firmaer har det tilfælles, at der er for langt mellem dem der udføre opgaven og dem der tage beslutningerne. Derfor mistes der fleksibilitet og dermed manglende evne til at tilpasse løsningen til problemet. jeg tror at offentligt-privat samarbejde kan være rigtigt fornuftigt. Vi kan faktisk lære meget af hinanden hvis vi VIL. Der kunne stilles rammer for hvor stor en del af omsætningen der må være overskud. Hvis der udliciteres så stil samme krav til offentlige og private. Der hvor jeg er bange for udlicitering er på grundlæggende infrastruktur. Har været på begge sider og der er ulemper ved begge modeller. Det offentlige har en indbygget svaghed, det er at hver fjerde år, blæser der nye vinde og de skal gerne blæse gennem hele den offentlige opgaveløsning. Det gør det uforudsigeligt. Der omstruktureres i det offentlige for et ukendt mia. beløb om året. I en del af tilfældene kommer det ikke nogen til gode.
Jeg tror begge parter kan bruge hinanden konstruktivt, sålænge der tænkes nærhed og "borgerservice" Det kan dele af det private godt leve op til.

Det er ufatteligt, at sporene efter Thatcher og Major i Storbritannien ikke skræmmer mere end tilfældet åbenbart er.

Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Nye vinde hver fjerde år - det er jo også helt godnat. Spild af tid og penge - utroligt at voksne mennesker ikke kan finde ud af at håndtere ressourceadministrationen mest hensigtsmæssigt ifht overlevelse. Må være fordi den lineære økonomiske misforståelse i et konkurrencesamfund er dagsordenen - men der er ikke noget sted som er 'væk' - alt er indbyrdes forbundet og alle har input/output. Det er overgreb, når naturens balance ikke respekteres, og uforudsigelige reaktioner sættes i gang. Dumdristigt at være så aktiv på ikke fuldt forståede niveauer. Er det virkelig så svært at forstå sig selv som et socialt individ i indbyrdes omverdensafhængighed? Eller er det bare fuld skrue på social eugenik ; at lade individerne, os, slå sig selv og hinanden ihjel - den stærkeste på de til enhver tid givne præmisser overlever. Ik noget øllebrødsbarmhjertighed der - har du penge, kan du få .... bare sig det som det er i det mindste, i stedet for hult plidderpladder om ret og pligt, når nu det i virkeligheden forholder sig sådan, at retten tilhører pengene
og magten. Vor Frue bevar os hvor primitivt

Mandatar Torben Wilken

Randi Christiansen Jeg forstår ikke dit sidste indlæg i forhold til emnet: "Kvalitet spænder ben for private i det offentlige".
Du skriver også: Det er overgreb, når naturens balance ikke respekteres, og uforudsigelige reaktioner sættes i gang. Dumdristigt at være så aktiv på ikke fuldt forståede niveauer. Er det virkelig så svært at forstå sig selv som et socialt individ i indbyrdes omverdensafhængighed?

Hvad er naturens balance? Og set fra hvilken vinkel og i hvilken situation. Balance betyder i ligevægt, men skal så forholdes sig til noget veldefineret. Naturen har skiftende balancer reguleret af forholdene og de muligheder den giver. Den situation er ikke stationær.

Vil du åbne lidt op for dine tanker.

randi christiansen

Mtw - mit indlæg udspringer af poul brunhøjs betragtning om det forhold, at hver fjerde år ved folketingsvalg indstemmes evt nye administrationsprocedurer m.m.

Mht naturens balance handler vor sameksistens på planeten om input output i balance > det økologiske aftryk. Eksempel : miljøforurening har mange afledte og ikke fuldt erkendte følgevirkninger > skader på børns hjerner, luftvejssygdomme, hjerte-kar sygdomme, cancer - stort set alt i den menneskelige psyke og fysik påvirkes negativt af den manglende respekt for fotosyntesen : som er en perfekt udveksling imellem menneske og plante til glæde og gavn for begge parter. Men da forbrændingsmotoren indtog verdensscenen, var det eventyr en saga blot, og er nu havnet hos privatiseringshelvedets klamme kollaboratører. Hvornår mon vi skal til at betale - endnu mere - for den livsvigtige, rene luft? Det er jo allerede således, at ren luft med rette anses for en værdifuld herlighedsværdi - beliggenhed beliggenhed beliggenhed, som de siger i ejd mgl kredse. Jeg var en gang lige ved at flytte til et meget skønt sted, indtil jeg på lyden kunne høre, at jeg ville blive nabo til en stor grisefarm. Og gæt hvordan det lugter med vinden i bestemt retning ... inkl. hvad der i høj grad lyder som stærkt lidende grise.

Mennesket er blevet så fremmedgjort for sit eksistensgrundlag, at spørgsmålet, om hvad naturens balance egl er, kan udsættes for uenighed. De permakulturelle principper kort > aflæs omgivelserne og indgå i respektfuldt samarbejde. Vid, at alt er del af et interagerende kredsløb 'there is no such thing as away' - og al handlen bør derfor være funderet i omfattende forståelse af og respekt for livsgrundlaget, naturen.

randi christiansen

Kort sagt, Tom, du siger, at naturen ikke er stationær. Selvklart, naturen er en levende organisme. Det betyder dog ikke, at der ikke er konstanter, vi bør forholde os til. Åndedrættet fx - fungerer helt og indiskutabelt entydigt - som henvist ovenfor - og, hvis man ser efter, vil man opdage, at vi er del af et vidunderligt og fantastisk intelligent univers, hvor alt interagerer, og hvor udfordringen er, ikke 'at skide i egen rede' - men den er virkelig længe om at fise ind under tænkehatten i visse desværre temmelig brede kredse. Hvilket jo også udfordrer det herskende paradigme ifht fællesejet, naturgrundlaget : at det skulle være en god og sund !!! ide at privatprofitere på og konkurrere indbyrdes om. Virkelig primitivt - selv-og samfundsundergravende og dødsensfarligt. Et hus i splid med sig selv er et svagt hus. Hvis menneskeheden vil leve
fremgangsrigt og med så store ressourcer som muligt ifht at møde planetens naturgivne
udfordringer - som i sig selv er overvældende - så er det da hjernedumt at spilde energien
på indbyrdes ballade. Men længere er den såkaldte civilisation altså ikke nået, hvilket
ganske enkelt skyldes det forhold, at naturens lovmæssigheder ikke respekteres i et
overordnet globalt samarbejde, og at borgerne derfor ser sig nødsagede til at kæmpe for egen overlevelse. Fragmentering og manglende rettidig omhu er resultatet - og det, burde alle kunne forstå, er dårlig administration af en hvilken som helst virksomhed.

randi christiansen

Undskyld, ikke tom - torben

Mandatar Torben Wilken

OK Randi, vi kan alle skrive en fejl.
Tak for din åbenhed. Du er ærlig over for dig selv og det er grundlaget for en dialog.
Din "Lits"(læsbarhedstallet) er høj, men den klarer jeg.
Du har meget på hjertet og det er fint, men nogle af de ord du bruger dækker ikke helt i sætningen. Eks. "Herlighedsværdien" som du skriver: "Hvornår mon vi skal til at betale - endnu mere - for den livsvigtige, rene luft? Det er jo allerede således, at ren luft med rette anses for en værdifuld herlighedsværdi - beliggenhed beliggenhed beliggenhed, som de siger i ejd mgl kredse. " Hvordan skal man kunne betale for en ren luft der ikke mere eksisterer? Skal vi starte med denne rene luft. Den voldsomme trafik i luften lige over os og de tømninger som fly en gang i mellem må udlede over de byer hvor de enten skulle lande eller netop er lettet fra og hvor de må nødlande p.g.a. problemer. Hvis du ønsker en ren luft som fortsat findes på f. eks. Grønland, ja så skal den frie luftfart-trafik begrænset meget væsentligt. De urenheder den skaber er meget alvorligt, meget mere alvorlig end al anden forurening. Vulkanudbruddene skal stoppes for de er også kæmpe forurenere. Vi er oppe mod store kræfter. Prøv at stoppe familien Danmark i at tage på ferie sydpå med fly. Nej vel her er et praktisk problem. Politikere kan i dag ikke atbejde uden at flyve her og der til møder. Statsministeren flyver ikke med rutefly. Ja vi kunne blive ved.
Lad mig slutte med at fremføre denne påstand: "Reaktioner i naturen og i kroppene sker kun fordi de kan ske" Hvis vi ikke forhindre reaktioner vi ikke ønsker, skal vi gribe ind og forhindre at de kan ske".

randi christiansen

Torben - vi har dog trods alt endnu ikke lidt kvælningsdøden - selvom stadig flere steder på planeten forgiftes. Vi har bare aldrig rigtig haft diskussionen om ejerskabet til naturgrundlaget. Det er ikke godt nok at henvise til det repræsentative demokrati - der er de facto tale om et underinformeret (mørklagt) skindemokrati, hvorfor den pågående administration af fællesejet er illegitim, ikke har hverken den moralske og/eller praktiske folkelige forankring. Når der handles uden denne, imens demokratiseringsprocessen i eu overvejende begrænser sig til hensigtserklæringer, så bedrages folket.

Gid centralt placerede aktører dog ville fatte, hvor genialt det ville være, hvis kursen blev ændret. Væk Væk Væk med privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet. Det er hjernedumt. Gollumsygt.