Læsetid: 4 min.

Har Løkke ingen gode svar i GGGI-sagen?

Da Lars Løkke (V) holdt sit berømte maraton-pressemøde, skete det med løfter om åbenhed. GGGI-formandens tavshed siden da kunne tyde på, at han reelt ikke har nogen gode svar
17. februar 2014

Reaktionen var forudsigelig. Da Morgenavisen Jyllands-Posten i går kunne bringe endnu en afsløring i den over fire måneder lange saga om GGGI, forholdt klimaorganisationens formand og Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, sig som sædvanligt fuldstændig tavs. Historien rettede sig ellers mod ham personligt. Da Lars Løkke Rasmussen i oktober ved et fire timer langt pressemøde sagde undskyld for som GGGI-formand at have rejst på 1. klasse for 775.000 bistandskroner, hævdede han, at han aldrig havde været »involveret i en diskussion« af organisationens rejsepolitik før i sommeren 2013, hvor reglerne blev ændret.

»I sommer bliver rejsereglerne downgradet – hvis man kan bruge det udtryk – og gjort mere skandinaviske. Før det tidspunkt har jeg ikke personligt været involveret i nogen diskussion om rejseregler,« sagde han dengang.

»Jeg har ikke været involveret i en diskussion om, at nu skal vi have nogle nye eller anderledes rejseregler,« fortsatte han.

Men Jyllands-Posten kunne i går dokumentere, at spørgsmålet om rejsereglerne blev taget op på et GGGI-bestyrelsesmøde afholdt tilbage i januar 2013.

På mødet, som blev ledet af Lars Løkke Rasmussen selv, redegjorde GGGI’s finansdirektør for et projekt til en værdi af to millioner kroner. Ifølge mødereferatet skulle 80 procent af pengene bruges på rejser, og finansdirektøren understregede, at det derfor var »afgørende« at tage fat på blandt andet organisationens rejsepolitikker og -procedurer.

Nævnt eller diskuteret?

Sagen har fået ordførere på tværs af det politiske spektrum i Folketinget til at konkludere, at Lars Løkke Rasmussen talte usandt på sit pressemøde i oktober.

Selv har Lars Løkke Rasmussen »ikke ønsket at udtale sig«, skriver Jyllands-Posten, men GGGI’s kommunikationsdirektør har efterfølgende sendt »nogle præciseringer« til Ritzau. Her skriver GGGI, at rejsepolitikken »blev nævnt« på mødet, men at det var i forbindelse med en diskussion om noget helt andet, nemlig indførelse af et nyt computersystem.

Hvori præciseringen består kan umiddelbart være svært at se. Tilsyneladende er argumentationen, at rejsereglerne blev nævnt, men ikke diskuteret, hvorfor det teknisk set ikke var forkert, da Lars Løkke Rasmussen sagde, at han ikke havde været »involveret i nogen diskussion om, at nu skal vi have nye rejseregler.«

Tilbage står imidlertid spørgsmålene om, hvorfor Lars Løkke Rasmussen ikke bare omgående fik ændret rejsereglerne, når nu finansdirektøren sagde, det var afgørende. Og hvorfor han ikke ved sit pressemøde erkendte, at det da var blevet foreslået ham at få ændret reglerne i stedet for at gemme sig bag en teknikalitet.

Det kan der måske være gode forklaringer på. Men vi får dem næppe. Siden sit pressemøde i oktober har Lars Løkke Rasmussen nemlig ikke haft så meget at sige om GGGI.

Ingen kommentarer

Da denne avis eksempelvis afslørede, at GGGI stod til et kæmpeminus på bundlinjen og risikerede konkurs – blandt andet, men ikke kun, fordi Norge havde indefrosset sin støtte i kølvandet på rejsesagen – afviste formanden at kommentere med henvisning til, at der var tale om »norske forhold«.

Og da Information i sidste uge kunne fortælle, at Udenrigsministeriet orienterede Rigsrevisionen om fortsatte problemer med organisationens forvaltning af bistandsmidler, havde Lars Løkke Rasmussen »desværre ikke mulighed« for at kommentere. Han var dog ikke forhindret i samme dag at kritisere regeringens nye klimalov.

Som det fremgår af dagens anden GGGI-artikel, er det heller ikke lykkedes at få svar på, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen som GGGI-formand vil arbejde for at få organisationens tilladelse til, at de rapporter, der fik Udenrigsministeriet til at orientere Rigsrevisionen, kan offentliggøres. Venstreformandens folk understreger, at det er, fordi han ikke »har mulighed« for det – og altså ikke udtryk for ond vilje.

Efter fire måneder er det desuden fortsat ikke afklaret, hvorfor det var GGGI, der betalte Lars Løkke Rasmussens datters flybillet til Rio til en værdi af 27.000 kroner. Lars Løkke Rasmussen selv har kaldt det en »misforståelse«, mens GGGI’s generaldirektør har sagt, at det var et »kompromis«.

Ifølge GGGI findes der en mailkorrespondance vedrørende billetten, men den har Lars Løkke Rasmussen ikke ønsket at fremlægge. Han har heller ikke villet forklare, hvordan noget på én og samme tid kan være en »misforståelse« og et »kompromis«.

Åbenhed eller ej

Op til pressemødet i oktober lagde Lars Løkke Rasmussen ellers op til en meget åben linje. Alt skulle frem, for »jeg har ikke noget at skjule,« som Lars Løkke Rasmussen ifølge flere medier selv skrev på Facebook.

»Søndag klokken 13 holder GGGI ved direktør Howard Bamsey og jeg derfor et pressemøde i København. Her vil pressen ekstraordinært få adgang til alle oplysninger om mine møde-, rejse- og opholdsomkostninger,« fortsatte han ifølge dr.dk i beskeden, der dog ikke længere er at finde på Venstre-formandens profil.

Af den almindelige vælger kunne udmeldingen vanskeligt forstås som andet end et løfte om, at alt skulle på bordet. Men set i bakspejlet – og belært af diskussionen om nævnt vs. diskuteret – står det klart, at åbenheden kun gjaldt de bilag, der blev fremlagt så kort tid inden pressemødet, at journalisterne reelt ikke kunne forberede sig. Bilagene – og ikke andet.

Hvad den røde tråd i den åbenhedspolitik er, kan det være svært at gennemskue.

At Lars Løkke Rasmussen ikke stiller op og svarer på de mange udestående spørgsmål, kan selvfølgelig skyldes, at han ikke har nogen gode svar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Møller Jensen
  • uffe hellum
  • John Hansen
  • Helle Walther
  • Tino Rozzo
  • Claus Jensen
  • Jens Falkesgaard
  • Anne Eriksen
  • Rune Petersen
  • lars abildgaard
  • Jan Weis
  • Ivan Gullev
  • Steen Sohn
  • Erik Jensen
Niels Møller Jensen, uffe hellum, John Hansen, Helle Walther, Tino Rozzo, Claus Jensen, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Rune Petersen, lars abildgaard, Jan Weis, Ivan Gullev, Steen Sohn og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flot arbejde! Artiklens indhold taler for sig selv, så hvis Lars Løkke og Venstre trorat 3GI sagen er død, må de tro om igen. Vi ser forventningsfuldt frem til næste pressemøde om sagen, for det er da vist det eneste som måske kan redde Lars Løkke. Denne gang er pressen dog betydeligt bedre forberedt i kraft af de tidligere udleverede sagsakter, foruden de nye skeletter.

Jeg er sikker på, at dygtige journalister vil spørge Lars Løkke i tide - og i særdeleshed i utide om 3GI, og pressen lader ikke Løkke slippe denne gang - det kan ende med at blive en langtrukken affare op til næste folketingsvalg, men det bestemmer Løkke helt klart selv om det skal være tilfældet...

Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, John Hansen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Jeg tror at det er for optimistisk, Erik Jensen?

Poul Eriksen, Rasmus Kongshøj, Helle Walther, Tino Rozzo, Lykke Johansen, Anne Eriksen, Rune Petersen, lars abildgaard, Eva eldrup og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

Well, I'm not a crook. I've earned everything I've got. - V2.0 ...

Torben Nielsen, ulrik mortensen, Helle Walther, Jens Høeg, Anne Eriksen, Steen Sohn, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard, Niels Engelsted og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Ja, Jan, og så venter vi bare, at han bliver fløjet bort i helikopter med sine hunde.

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Jan Weis, Flemming Scheel Andersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Nu må Venstres ledelse snart stå frem og forklare, HVORFOR de beholder Lars Løkke som formand.

Samråd, nej lad være med at stemme på et menneske, som ikke er hæderligt og ærligt i etik og moral m.m. så enkelt er det.
Og til dagens pudsighed. I anden avis ( Politiken) er et læserbrev idag, hvor en person lige hjemkommet fra udlandet i Financiel times læser et interview med substans af Thorning, han spørger, hvorfor skal jeg i udenlandsk avis læse interview med vor statsminister med mere substans end andre danske aviser har vist i et år om regeringens politik, det er da et yderst relevant spørgsmål. Og samtidig kan jeg så spørge, hvorfor tjekker man ikke oppositionens leder politik samt gøren og laden i større målestok end hidtil, det er da yderst relavant også.

Poul Eriksen, Kurt Lindy Hansen, Anne Eriksen, Torben Loft, John Hansen og Helene Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar

Vi må nok bare konstatere at, TROVÆRDIGHED, TILLID, ÅBENHED, ÆRLIGHED Og REDELIGEHED, har andre værdier og defineres andreledes når man er politiker...end for os udenfor Christiansborg.

Når det er sagt, mener jeg bestemt IKKE at, vi som samfund bør finder os i den nedladende arrogance, og acceptere sådan en uprofessionel ansvarlighed, som Lars Løkke Rasmussen (LLR), gang på gang på....udviser.

Udvidenhed er en ting, men magtmisbrug og misbrug af økonomiske midler, der er tænkt til andre (mennesker i nød), er noget der høre en bananrepublik med diktatorisk leder bag roret til, ikke et demokratisk videnssamfund, hvor vi har (eller har haft) en tiltro til ærlige, troværdige politiker, der taler åbent og i sandhed med sandheden.

Hvor længe vil vi som samfund se på sådan usmageligheder som LLR udviser ? Har vi ikke snart fået nok ?

Poul Eriksen, Kurt Lindy Hansen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Helle Walther og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

Jo vi er mange, der har fået nok, men ikke mange nok til at få ham væk som statsministerkandidat
:( desværre... ikke endnu.

Der er blot en tendens i partiet venstre, at går den, så går den. Løkke lægger linien. De angreb Uffe Elbæk, tidligere kulturminister, blev udsat for i et samråd af V især og DF, det er det værste samråd af modbydelig behandling, jeg nogensinde har oplevet, justitsmord , de var så infame i de to partier, de heglede ham igennem som ulve, der lugter blod, kørte ham rundt i manegen, småfnisende, det er det grimmeste og mest modbydelige, jeg har set i politik til dato, og manden blev pure frikendt siden. Der var intet at laste ham for. Men han gik sin vej, han blev knækket.
Og samme to partier freder venstres formand og andre fra samme parti igen og igen og har gjort det siden 2001 til 2011 og magten skiftede. Jeg ønsker ikke det sker i DK igen. Aldrig mere et VKO
med LLR som leder, aldrig.

Kurt Lindy Hansen, Anne Eriksen, Torben Loft og John Hansen anbefalede denne kommentar

Når Iår nu ikke har tid til at redegøre for sagen for Information, ligger det lige for at interviewe eksperter på området:
- andre administratorer af bistandsprojekter
- andre lederes rejseomkostninger
- andre lederes billetter til deres børn
- andre danske partiledere
- eksperter i forvaltningsret
- udenrigsministeren
- erhvervsministetren
- andre politikere, der også tidligere er fanget i løgn og korruption, fx. Fogh, Brixtofte, Schlüter, Marius

Der er nok at tage fat på...

Martin Nygaard

Det siger ikke så lidt om Danmark at han overhovedet er kandidat.

Jeg hører fra folk som har plejet omgang med Lars Løkke, at han er kynisk, nøjeregnene og ikke skyr midler for at gavne hans egen agenda uanset mål og midler.

Lars Løkke... så hellere brække hoften i en square-dance!

Det bliver et klart nej herfra

Tino Rozzo, Torben Nielsen, Kurt Lindy Hansen, Helle Walther, Anne Eriksen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
anker fjeld simonsen

Lökkes kalkule er klar: Ödelanden har brug for at väre formand for GGGI for at kunne klare sit luksusforbrug, og kan anvende dette formandsskab som forsikring til at kunne opretholde sin levestandard, hvis han ikke hurtigt skulle kunne blive statsminister igen. Ministerpension og formandsskab samt folketingsmedlemsskab klarer det lige for Venstrefromanden.
Lökke repräsenterer det Venstre forstår ved frit initiativ, hensynslöst pamperskab.

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Tænk at det politiske niveau i Danmark er sunket så lavt, at en uduelig korrupt øltønde som Lars Løkke er det bedste bud på en statsminister.

Tino Rozzo, Henrik Darlie og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

@ Rasmus Kongshøj,

"Lars Løkke er det bedste bud på en statsminister".....

Bedste og bedste er måske så meget sagt, handler nok nærmere om at han SIDDER som formand for Venstre...ikke politisk kompetence..

Det siger mere om partiet venstre, det var aldrig gået i andre partier, ham som formand, han var droppet for længst.

Det er jo nok lidt også, at så længe målingerne ligger omkring valgresultatet, så er alt godt. SF Villy var jo superhelt, da de lå på næsten 20 %, så gik det nedad, og med det succeen, det bed sig selv i halen. Man har ofte på TV 2 og NEWS reddet Løkkes fadæser , med ekstra sendetid i primetime, hvor han siger, ja jeg var kluntet eller på anden vis træder vande. Berlingske Thomas Larsen er jo også venstres forlængede arm sammen med avisen.
De eneste der kan stoppe Løkke er at hans vælgere har fået nok ikke alle os andre. Han driver politik på facebook og TV nu og da og så optræder han i spørgetimen, ofte komisk, i folketinget.
Og så har han diverse kommentorer med sig fra NEWS. hvis det ændres er han færdig, for i sig selv er han intet.

"Nu må Venstres ledelse snart stå frem og forklare, HVORFOR de beholder Lars Løkke som formand."

Det er da indlysende!

Med en vælgermasse af nosseløst stemmekvæg MÅ man, hvis man vil vinde Statsministeriet selvfølgelig opstille en dum stud som alternativet til en dum ko!