Kommentar
Læsetid: 2 min.

Når det ’bedste’ ikke er godt nok

Er færre universitetsuddannelser vejen til den bedst uddannede generation?
Indland
10. februar 2014

Forhenværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R) markerede sig i juledagene med et bud på realiseringen af regeringsmålet om at skabe den »bedst uddannede generation nogensinde«. I studiefremdriftsreformen, som blev vedtaget i juni 2013, handlede det med at være ’bedst’ primært om hastighed; om at studerende kommer hurtigt i gang og bliver hurtigt færdige med deres uddannelse. Med ministerens Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, som blev nedsat i oktober 2013, blev ’bedst’ dernæst kædet sammen med universiteternes udbud – og studerendes valg – af uddannelser, der giver såkaldt arbejdsmarkedsrelevante kompetencer.

I december fulgte Produktivitetskommissionen trop med en anbefaling om, at uddannelsesudviklingen primært bør ske med dimittenders beskæftigelse og indkomst for øje. Måske inspireret af kommissionens kritik af, at der er for mange uddannelser med lav produktivitet målt på indkomst og beskæftigelsesgrad, bebudede Østergaard derpå, at antallet af universitetsuddannelser skal reduceres. Færre og mere genkendelige uddannelser vil gøre det lettere for studerende at vælge og for arbejdsmarkedet sidenhen at vurdere en ansøgers kompetencer, lød argumentet.

De bedste uddannelser

Hvorfor fik ingen risalamanden galt i halsen over den daværende ministers udmelding? Universiteterne har længe efterlevet et modsatrettet politisk mantra om at optage flere studerende og give dem flere valgmuligheder.  Med få undtagelser siden Bertel Haarders (V) tid har rationalet været, at studerende på et frit uddannelsesmarked vil vælge de ’bedste’ uddannelser og dermed bidrage til at øge kvalitet og relevans i uddannelsesudbuddet. Ministerens eget fleksibiliseringsudspil fra 2012 trækker på samme liberale tankegods. Men de unge har tilsyneladende en anden forståelse end den forhenværende minister af, hvad de ’bedste’ uddannelser er. For de vælger fortsat uddannelser med lavere livsindkomst og beskæftigelse. Liberaliseringen af de videregående uddannelser har længe gået hånd i hånd med nye kontrolmekanismer og incitamentstrukturer, og Morten Østergaards ønske om at begrænse uddannelsesudbuddet vidner tydeligvis om manglende tillid. Både til studerendes og universiteternes evne til selv at prioritere og til den ministerielt foranledigede kvalitetssikring. Er vi hermed vidner til et mere fundamentalt opgør med de senere års liberalisering af uddannelsesmarkedet, konkurrenceudsættelse, selveje og valgfrihed? Eller er det mon snarere et spørgsmål om, at studerendes og universiteters navigationsrum skal begrænses, så de efterlever de politiske ideer om, hvad der er ’bedst’, hvorefter liberaliseringen kan fortsætte? Et politisk reguleret udbud af færre (sandsynligvis brede og standardiserede) uddannelser kan måske nok føre til mere genkendelighed for studerende og arbejdsgivere. Men det er os uforståeligt, hvordan et så statisk, konserverende og kontrolpræget syn på uddannelsesudviklingen skulle være den ’bedste’ vej til den »bedst uddannede generation«. For ingen kan vel vide, hvad alle har gavn af? Deraf vores demokrati – og idealet om en rimelig balancering af studerendes interesser, forskeres kompetencer og forskellige aftageres ønsker.

Det ensidige fokus på genkendelighed og forudsigelig arbejdsmarkedsrelevans vil i bedste fald føre til et teknokratisk-effektivt uddannelsessystem – i værste fald til en afmontering af muligheden for at udvikle det skæve, dyrke det kreative og agere i det uforudsigelige. Kvaliteter, som ellers ofte piedestaliseres – også af den forhenværende minister selv. Lad os håbe, at den nyudnævnte uddannelses- og forskningsminister har mere tillid til både universiteter og studerende.

Gritt B. Nielsen er adjunkt, Laura Louise Sarauw er postdoc, begge ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her