Interview
Læsetid: 6 min.

’Jeg bliver nødt til at stå på min ret til at definere, hvad der er socialdemokratisk’

Hun er beskyldt for ’historieforfalskning’ og for at bruge ’socialdemokratisk fernis til at dække over stangborgerlig politik’. Nu tager beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til genmæle over for professor Jørn Henrik Petersens kritik af regeringens politik og retorik
Indland
24. februar 2014
Kontanthjælpsreformen er grundlæggende et opgør med 30 års socialpolitisk fallit, mener socialdemokraten Mette Frederiksen, der ikke mener, at kritikken af hendes parti er berettiget.

Jeg er ganske enkelt ikke enig – overhovedet.« Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er blevet foreholdt anklagen fra professor dr. phil Jørn Henrik Petersen om, at hun og en lang række andre topsocialdemokrater er ude i »historieforfalskning«, når de bruger det gamle, socialdemokratiske motto »gør din pligt og kræv din ret« til at forklare nogle af SR-regeringens reformer. Beskyldningen fra professoren er fremført i Information, i Politiken, i Kristeligt Dagblad og i BT. Men antallet af gange en usandhed bliver gentaget gør den ikke mere sand, mener Mette Frederiksen.

»Jeg bliver nødt til at stå på min ret til at definere, hvad der er socialdemokratisk politik, når der dukker en underviser op fra et universitet, som påstår, at han kan gøre det bedre. Det, der har stået på vores faner i mere end 100 år, er ’gør din pligt – kræv din ret’, og det har stået i præcis den rækkefølge. Det er selvfølgelig hverken tilfældigt eller ligegyldigt. Med ’ret og pligt’ viser man, at vi forventer noget af hinanden. Vi stiller krav til hinanden. Man skal bidrage så meget, som man kan. Yde før man kan nyde. Men man har samme rettigheder som alle andre,« forklarer hun.

LÆS: Velfærdsstaten – en ideologisk katastrofe

Det er i forbindelse med udgivelsen af Jørn Henrik Petersens nye værker – Dansk Velfærdshistorie, bind 5 og debatbogen Pligt og Ret – Ret og Pligt – at velfærdshistorikeren mener, at eksempelvis regeringens kontanthjælpsreform »markedsføres på tvivlsomme principper« af Mette Frederiksen, og hun bruger »socialdemokratisk fernis, hældt ud over en stangborgerlig politik,« når hun skal forklare, hvorfor hendes reformer af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp er nødvendige.

»’Ret og pligt’ er for mig en af grundpillerne i den socialdemokratiske måde at tænke både mennesker og samfund. Og et samfund bliver nødt til at være mere end de formelle spilleregler med bureaukrati og lovgivning. Hvis man vil have et reelt velfærdssamfund, må der også være et værdifællesskab mellem os. Der har ’ret og pligt’ sin allervigtigste opgave. Nemlig i hvordan vi hver især betragter vores egen rolle i forhold til os selv, og hvordan vi betragter vores egen rolle i forhold til alle andre. Når jeg som socialdemokrat ønsker et samfund med en høj grad af omfordeling, et stærkt socialt sikkerhedsnet og fri og lige adgang til sundhedsydelser og uddannelse, kræver det, at så mange voksne som muligt går på arbejde og betaler skat,« siger Mette Frederiksen.

Forsøgerpligt i mange år

Ifølge Jørn Henrik Petersen flyttes forsørgelsesansvaret i dag mere og mere fra staten og tilbage til familien. Det sker ifølge professoren på grund af et nyt menneskesyn, som handler om, at vi er »økonomiske individer«, som handler ud fra at få mest muligt økonomisk ud af den mindst mulige indsats.

Men den analyse deler Mette Frederiksen ikke.

»Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Der har været gensidig forsørgelse i kontanthjælpssystemet i 125 år. Der er ægtefælleafhængighed på førtidspension og folkepension, så vi har altid haft elementer i vores velfærdssystem, hvor nogle ting knytter sig til dig som individ, mens andre ting knytter sig til husstanden eller det ægteskab, du lever i,« siger hun.

Ved årskiftet trådte kontanthjælpsreformen i kraft, og især den gensidige forsøgerpligt for samboende par er blevet udskældt. Men det er hele tænkningen bag kontanthjælpsreformen, der er problematisk, mener Jørn Henrik Petersen:

»Det disciplinerende består i, at du som forudsætning for at kunne oppebære en form for kontantydelse, skal forpligte dig til en bestemt adfærd. Tage del i aktivering – og efter den sidste kontanthjælpsreform skal du lade dig involvere i såkaldte nyttejob. ’Noget-for-noget’. Men det er samtidig med til – ikke mindst på grund af den hårde ret-og-pligt-retorik, man kører – at placere de mennesker, der virkelig har brug for at ligge i hængekøjen, i en skamfuld situation. Vi skammer en betydelig gruppe helt ud af samfundet,« sagde Jørn Henrik Petersen i et interview med Information tidligere på måneden.

Mette Frederiksen er alt andet end enig:

»Du har pligt til at udnytte de ressourcer, du har, så man kan nå frem til det tidspunkt, hvor man kan forsørge sig selv. Hvis man overhovedet kan, skal det være en drivkraft for voksne mennesker, at man kan forsørge sig selv. Men reformen er også retten til at få hjælp til at gennemføre en uddannelse, hvis man ikke kan det fra dag et. Men det er en hård skelnen mellem dem, der kan, og dem, der ikke kan endnu. Kontanthjælpsreformen er grundlæggende et opgør med 30 års socialpolitisk fallit, hvor stadig flere mennesker er blevet kørt ud på et sidespor og overladt til sig selv. De har fået lov til at være i en livssituation, hvor problemerne er steget dem over hovedet, og det i sig selv er blevet en barriere for, at de overhovedet kan komme ind på arbejdsmarkedet,« siger hun og fortsætter:

»Jørn Henrik Petersen og jeg har et diametralt forskelligt menneskesyn. Jeg mener ganske enkelt ikke, at mennesker skal overlades til at ligge i hængekøjen. Det får mennesker det ikke bedre af. Så hvis man køber den præmis, at der er en masse mennesker, som bare ikke kan, og man ikke vil klæde dem på til at kunne, så spiller det moderne samfund fallit,« siger hun.

»Det nytter ikke noget at være romantisk om livet på kontanthjælp. Det er ikke sjovt. Og er man der gennem lang tid, vil der ofte følge andre problemer med. Jeg har endnu ikke mødt et menneske, som har fået det bedre af at blive overladt til sig selv og ligge i en hængekøje. Jeg har kun oplevet det modsatte,« siger Mette Frederiksen.

Fællesskab til for alle

Ifølge Mette Frederiksen er det »historieforfalskning«, hvis man påstår, at Socialdemokraterne er et »rettighedsparti«. »Det har vi aldrig nogensinde troet på,« siger hun.

»Vi tror grundlæggende på, at mennesker skal have rettigheder. Selvfølgelig. Rettigheder er afgørende for kontrakten mellem borger og samfund. Men det hænger jo sammen med pligterne. Hvis du forsøger at bygge et samfund på, at alle har ret, men ingen får opgaver, kan du regne ud, at i løbet af få dage hænger regnestykket ikke sammen. Danskerne er ikke asociale typer, som bare vil trække på kontoen. Danskerne bidrager jo rent faktisk gerne til samfundet og fællesskabet.«

Og for Mette Frederiksen har fællesskabet og den enkeltes interesse i at være en del af et fællesskab en afgørende rolle.

»Vores velfærdssamfund fordrer et meget stort samfundsengagement fra hver enkelt af os. Der er masser af danskere, som går på arbejde hver dag, selv om det egentlig ikke kan betale sig for dem at gøre det. Men hvis man vil have et samfund, som hænger sammen, skal vi have en meget stor erhvervsfrekvens og et stort frivilligt engagement. Alt det, tror jeg, udspringer af den socialdemokratiske grundtanke om ret og pligt‚« siger Mette Frederiksen.

»Jeg står gerne ved, at jeg gerne vil have et så stærkt fællesskab i Danmark, at der er plads til dem, som er på kanten eller er faldet ud over den. Og jeg tror på, at det har større værdi for den enkelte at tage på arbejde, end om vækkeuret ringer eller ej. Så ja, jeg tror på, at et arbejde i sig selv gør noget positivt for mennesker,« siger hun, men understreger dog, at mennesker med et arbejde i hendes øjne ikke er bedre end dem uden.

»Det betyder ikke, at man ikke kan have et godt liv, når man står uden for arbejdmarkedet. Det er der masser af mennesker, som har. Heldigvis. Men det ændrer ikke på, at mennesker, som er på kontanthjælp, ikke skal vågne om morgenen og tænke: Hvordan kan jeg blive her? Den unge skal tænke på, hvordan vedkommende kan få en uddannelse, få et arbejde og komme væk fra kontanthjælpen. Den værdi er nødt til at være en af de stærkeste,« siger Mette Frederiksen.

LÆS: Velfærdsstaten er demonteret – men ingen vil diskutere hvorfor

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Jørgensen

Lad de rige svin betale !!!
De snyder og bedrager os !!!

Lars Peter Simonsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

...Er Danmarks regeringsparti klar til, at definere sig selv, som værende parti "Demokratisk Socialisme"..?

Jeg mener deres populistiske trang til privatisme...

Mads Kristiansen

Den siddende regering ( både før og efter SF ) har siden sin tiltrædelse erkendt, godt hjulpet af Margrethe Vestager, at det velfærdssamfund vi har skabt ikke hænger sammen økonomisk. Det er naturligvis ikke rart, når man har gået og lovet alverdens ting og sager. Derfor må Mette Frederiksen nu stå på mål for nødvendige tiltag. Flere skal tage ansvar for sig selv økonomisk.
Mette Frederiksen siger det noget anderledes, men budskabet er dog klart. Hun burde få bare lidt ros for sin ansvarlighed.

Mark Kristiansen:

SIger det i sandhed "noget anderledes', end du gør. Så anderledes at man fristes til at spørge, hvilken artikel du har læst.

Lars Peter Simonsen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Uffe Illum og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det i har gjort, er;

Umyndiggjort borgeren, og fralagt jer ansvaret.

"Flot"

Anders Kristensen, Lars Peter Simonsen, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Heinrich R. Jørgensen, Rune Petersen, Philip B. Johnsen og Uffe Illum anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

"Kontanthjælpsreformen er grundlæggende et opgør med 30 års socialpolitisk fallit, hvor stadig flere mennesker er blevet kørt ud på et sidespor og overladt til sig selv"

Nej!
Personlig har jeg ikke mødt et menneske, der ikke ønsker værdsættelse, indhold og kvalitet i livet.

Problemet er konkurencestaten og EU regler.

Hvis Danmark skal forblive i EU, kan det ikke nytte Danmark har et skattebetalt velfærdssamfund, vi er ikke konkurence dygtige.

Enten må Danmark omdannes til konkurencestaten, "planen i følge Socialdemokratiet", reglerne i EU ændres, eller Danmark må ud af EU.

Derfor i følge beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, kommer alle arbejdsløse danskere, tættere på arbejdsmarked ved, at blive fattigere, det er vejen til konkurencestaten, afvikling af velfærdssamfundet, goddag til løndumping og United States of Europe.

Lars Peter Simonsen, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Jørn Petersen, Uffe Illum og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Birger Sørensen

En løgn bliver ikke sand af at blive gentaget.
Hvorfor Bliver hun så ved med at påstå at gensidig forsørgelse er moderne, når det er imod de sidste 125 års udvikling af samfundet?
Hvorfor bliver hun ved med at kalde det ligestilling, når hun så udmærket er klar over at der er forskelsbehandling i skattemæssig henseende, i formuemæssig henseende og i arvemæssig henseende (uden at det skal gøre det ud for at være en alle de forskelle der er).
Hendes egne løgne tæller ikke med, fordi det er for at dulme hendes dårlige samvittighed over at flå 40.000 familier fra hinanden?

Socialdemokratisk politik defineres af socialdemokratiets medlemmer, og ikke af Mette Frederiksen eller andre "top politikere". Og det er vel dybest set det du har glemt - hvis du nogensinde har været socialdemokrat, er du det ikke længere!
Socialdemokratisk politik var det i lovede i jeres valgflæsk. Siden har du ikke beskæftiget dig med det. Den politik der føres er den modsatte - alle jeres løfter var løgne. Der er end ikke gjort et forsøg på at indfri dem.

Så du har aldrig haft den ret til at definere hvad der er socialdemokratisk. Og det hjælper dig ikke at ville stå på din ret til noget som helst.
Du er valgt til at føre den politik de menige socialdemokrater mener der skal føres. Det er nogenlunde de løfter du gav i valgkampen, og som du end ikke har gjort et forsøg på at indfri.
Du er ikke valgt til at skulle redefinere noget som helst, selvom det allerede er gået ud over temmelig mange ord - "reform" betyder nedskæringer og forringelser, "moderne" betyder 125 år gammel, "ligestilling" betyder forskelsbehandling - og nu mener du at du også skal lave om på hvad socialdemokratisk politik skal være.
Ku' du' ikke bare nøjes med at gøre det du blev valgt til, i stedet for den vandalisme du er eksponent for?
Ordet "minister" betyder tjener. Du er ansat til at udføre det du lovede - ikke til at redefinere noget som helst, eller diktere hvad der er bedst for nogen, eller skulle bestemme hvad nogen skal syntes.
Hvis du ikke har til sinds at indfri dine løfter, er det mest fornuftige du kan gøre, at gå din vej. Du har gjort rigelig skade på det danske samfund.

Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen og Uffe Illum anbefalede denne kommentar
H.C. (Hans Christian) Ebbe

Hvis ikke denne artikel får den sidste rigtige socialdemokrat til at vælge at sætte sit kryds et andet sted end ud for en socialdemokrat...ja så er der ikke noget at sige til at det går som det gør...uha for et selvmål!

Enriquo Longo, Per Torbensen, Lars Peter Simonsen, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Philip B. Johnsen, Rune Petersen, Uffe Illum, Flemming Scheel Andersen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Benjamin Hansen

Nu er der jo forskel på hvordan man ser ret og pligt, alt efter hvilken side af bordet man er placeret.

Og så skal vi ikke længere end til "om man må tage den største bøf til sig selv, som den første der bydes"...

Jeg tror ens briller duges lidt når man kommer tim magten og får sit på det tørre, de der er ved magten i socialdemokratiet har aldrig, selv tjent deres løn ved manuelt arbejde. De har så godt som alle fået end uddannelse betalt af starten, til at udøve magt over andre?

De har fået en teoretisk tilgang til hvad andre bør kunne leve for og leve af...

Men kan dog ikke klandre en blind for ikke at kunne se, hvis dette er et medfødt handikap. Det medfødte handikap i dansk levebrøds politik, kan politikerne heller ikke selv se, og de vil bestemt heller ikke set det.

Jeg har ikke løsningen på, politiker blindhed, men grundlæggende meler de deres egen kage, og derfor føre de en politik, der ikke trækker mønter op af egne lommer...

Men De glemmer ofte at det er vælgerne der bestemmer, hvorlænge de er på deres poster..

(Men vælgerne skal også huske, at nogle af os stemmer også lige dem ind, som vi senere føler lede ved...)

Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Flere debattører taler om Socialdemokratiet. Det må være en fejl. Der findes bestemt ikke noget arbejderparti i Danmark der hedder Socialdemokratiet. Engang fandtes der ganske rigtigt et sådan parti, men det var vist helt tilbage i det forrige årtusinde. I dag findes der kun et borgerlig parti, ved navn Socialdemokraterne.

Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen, Rasmus Kongshøj, Daniel Fruelund, Rune Petersen og Uffe Illum anbefalede denne kommentar

Hvis det, Mette Frederiksen, HTs og Bjarne Corydon i dag kalder "socialdemokratisk politik", ja så har jo alle socialdemokratiske regeringer før dem ført noget der IKKE har været socialdemokratisk politik, til gengæld har den politik som VKO har ført, så været socialdemokratisk, fordi det er jo præcis den samme politik som der føres nu af de ÆGTE socialdemokrater, men hvorfor har de så hele tiden protesteret og skældt ud på den socialdemokratiske politik som VKO har ført og har lovet at de ville gribe det an på en helt anden, nemlig socialdemokratisk måde hvis de kom i regeringen, hvilket de så gjorde, men fortsatte den politik de lige før havde skældt ud på, men var de så ikke socialdemokrater dengang de sad i opposition til VKO, ups...

Nånej, Mette F., nu er lille stakkels jeg fuldstændig forvirret og kan ikke længere finde hoved og hale i hvad det vil sige at være socialdemokratisk, men så er det jo rigtig godt at du kommer med en afklaring.

Hvornår kommer den så?

Erik Jensen , Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, peter tind sørensen, Peter Larsen, Lars Peter Simonsen, Rasmus Kongshøj, Enriquo Longo, Daniel Fruelund, Tue Romanow, Rune Petersen, Rita Jensen, Uffe Illum og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Jørgensen

Socialfascisterne har gjort det igen !!!

Mette Frederiksen, du har selvfølgelig ret til at definere, hvad du opfatter som Socialdemokraternes politik. Men hvis kun halvdelen af jeres vælgere fra sidste valg er enige med dig, hvad kan du så bruge din definition til ?

Og som Filo B. påpeger herover, er det noget af en ændring i forhold til hvad der hidtil har været Socialdemokraternes politik. Men det er måske bare fordi i hed Socialdemokratiet sidst i var i regering.

Din og andre ledende socialdemokraters definition af jeres politik, er stærkt medvirkende til at vi efter næste valg kan se frem til 4 - 8 års borgelig regering i Danmark. Og denne gang både af navn og gavn.

Erik Jensen , Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen, Rasmus Kongshøj, Daniel Fruelund, Per Torbensen, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Uffe Illum anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Mette Frederiksen formår ikke at skelne mellem begreber som 'ret' og 'rettigheder', mellem 'pligt' og 'pligter', eller mellem 'samfund' og 'stat'. Hendes indignerede sludren er usammenhængende vrøvl fra ende til anden.

Værre endnu, er hendes forrykte forestillinger om, at formynderi er god ledelse, og at statslig omfordeling leder til velstand og velfærd for alle og enhver.

Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen, Rasmus Kongshøj, Enriquo Longo, Torben Nielsen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Rune Petersen, Nic Pedersen, Philip B. Johnsen, Niels Mosbak og Uffe Illum anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Spørgsmålet er, om borgerne er genstand for samfundet, samfundet genstand for borgerne. Det har altid været socialdemokratisk politik, at samfundet var genstand for borgerne, men det er skiftet med de seneste 20 års politik.

Philip B. Johnsen

Heinrich R. Jørgensen jeg er helt enig og det er en forvirrende oplevelse!

"Værre endnu, er hendes forrykte forestillinger om, at formynderi er god ledelse, og at statslig omfordeling leder til velstand og velfærd for alle og enhver."

Der mangler grundlækkende politisk vision og tilhørende implementeringsplan, men borgerne er muligvis, ikke vigtige nok til at få den, regnes muligvis for dumme til at forstå den, eller vision og implementeringsplan, er ikke til stede og det er et panik forsøg på brandslukning uden plan.

Det ligner mest det sidste, for omfordeling er aldrig fremgang for alle, og ingen er i tvivl om, der er tabere.

Henrik Danstrup
skriver
24. februar, 2014 - 19:43
'når man er en del af fællesskabet efter en alt for lang periode, hvor det mere mindede om en gavebod. '

Nemlig !
Og ved du hvad Hr Danstrup ?
Det var Regeringen Schlutter der i 1980'erne indførte gaveboden med det de røde nasse-svende kaldte 'sultecirkuleret' -
2742 millioner om måneden fik hver eneste dovne unge hund til at ligge i hængekøjen for !!

Det er så dejligt når folk kalder det sociale system for 'en gavebod' -
Det viser nemlig med al tydelighed at de har været så tilsmilet af Fortuna at de aldrig selv har været nødsaget til at sætte deres ben på et social-kontor . Og dermed ved man at man lytter til en person der ikke aner hvad vedkommende snakker om .

peter tind sørensen, Karsten Aaen, Peter Larsen, Philip B. Johnsen, Flemming Scheel Andersen, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Tue Romanow, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, som var så dejligt med Jørn Henrik Petersens indlæg, var, at man kunne opdage, at man ikke var helt idiot og ikke havde misforstået de præmisser, velfærdsstaten rettelig baserede sig på.
Det eneste, der har skiftet, er da også, at politikerne er frustrerede over, at velfærdsstaten ikke førte til andre sociale ændringer, end at de fattige holdt op med at være helt så fattige.
For os andre var det meningen med det det hele - for politikerne var det åbenbart ønskværdigt at lave om på folk; men borger-ligheden i et demokrati tillader ikke den slags skalten og valten med næsten. Velfærdsstatens grundlag er generøsitet - og udviklingen væk fra dette viser tydeligt, at man får, hvad man giver. Fornærethed fører til havesyge, ubetingede rettigheder ansporer til aktivitet.

Erik Jensen , Karsten Aaen, Philip B. Johnsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Preben Rasmussen: Du kom til at skrive, at professor Jørn Henrik Petersen er socialdemokrat?
Det mener jeg ikke, at han er - hans forældre var og han selv også til en vis alder -mener jeg, at han har sagt ganske klart.

Men pyt med det. Det vigtige er, at en professor ikke har eneret på politiske vurderinger i videnskabens hellige navn. Det overlader jeg trygt til de folkevalgte ;-)

Mette Frederiksen fører naturligvis socialdemokratisk politik, hvad ellers?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Birger Sørensen: Du skrev, at .."Socialdemokratisk politik defineres af socialdemokratiets medlemmer, og ikke af Mette Frederiksen eller andre "top politikere".

Det er en sandhed med modifikationer. Mette er valgt i Ballerupkredsen, og jeg vil skønne, at sådan cirka 300 medlemmer møder op til den årlige generalforsamling, hvor man bl.a. stemmer om "beretning fra Folketinget" - som samme Mette står for.

Hvis denne beretning godkendes, så har Mette sit mandat fornyet til at slås for de ting, der er Socialdemokratiets politik. Længere er den ikke.

Jeg behøver vist ikke at fortælle om det muliges kunst i politik ...

Bortset fra, at du med denne sætning, Birger siger mere om dig selv end om Mette: .." hvis du nogensinde har været socialdemokrat, er du det ikke længere!

Er du en slags Vorherre, der ved bedre end de menige medlemmer af Ballerupkredsen ?? Du lyder mere som om, du er misundelig - og det er noget, en socialdemokrat ikke er :-)

@Hans Jørn Storgaard Andersen - vil DU så måske være så venlig at forklare alle os, der synes at MF er blevet mere borgelig end de borgelige selv hvorfor det er socialdemokratisk politik at :
1 Bombe kønsligestillingen om, at vi er individer for staten tilbage til 1960'erne ve dat forlange
gensidig forsørgerpligt for samboende uden de rettigheder, der gælde for gifte. Hvis I vil være
moderne, burde I arbejde for at afskaffe den gensidige forsørgerpligt for ægtefolk og i det hele
taget arbejde for at at ægteskabet udelukkende er noget følesmæssigt. Den frekvens, hvormed
folk i dag bliver gift og skilt for slet ikke at nævne flytter sammen for at finde ud af, om de
måske vil giftes gør "reformen" så hamrende gammeldags, at det utilsigtigt viser, hvor
gammeldags I tænker.
2 Gøre det Ok at nedgøre kontanthjælpsmodtagere ved at lade dem arbejde for en elendig
timeløn uden rettigheder.
Det er egentligt ikke fordi, jeg forventer svar, for som så mange af S løjtnanter, der er sendt i byen for at forsvare en elendig sag, har du som regel undladt at svare på spørgsmål til dine indlæg.

Erik Jensen , Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen, Philip B. Johnsen, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, Uffe Illum og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Det er Mette Frederiksens pligt at sørge for, at der er arbejde og ordentlige forhold for så mange som muligt. Det er hendes pligt at sørge for, at der er en anstændig levemulighed for de, der ikke er i stand til at forsørge sig selv. Og det er hendes pligt at arbejde for, at de der ikke kan forsørge sig selv ikke bliver udsat for foragt og mistænkeliggørelse. Men det eneste Mette Frederiksen tilsyneladende foretager sig i den henseende, er, at kræve sin ret til at definere, hvad socialdemokratisk politik er. Så er det vel klart for enhver, at Socialdemokraterne har mistet deres sidste rest af folkelighed?

Erik Jensen , Karsten Aaen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Lars Peter Simonsen, Philip B. Johnsen, Steffen Gliese, Elmo Vinkel, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Den 14. september 2002 skiftede partiet navn fra Socialdemokratiet til Socialdemokraterne under chefen Poul Nyrup, som var den første liberalistiske S-chef. Siden har partiet gjort alt hvad den kunne for at være et statskapitalistisk parti og solgt ud af statens (egentlig: befolkningens) samfundsværdier. Fuldstændig hovedløst og med spor som psykologisk peger i retning af forkælede børns hævden sig blandt andre.

Det første regeringen gjorde, da den kom til, var at tage småpengene fra de fattigste i landet og række pengene over til de rigeste. Udover at denne handling pressede de dårligst stillede ualmindeligt hårdt ned i gruset, så var det også en symbolistisk handling. Så ville vise, at nu var S med på den liberalistiske vogn, og at den gamle konservative ide' om at konkurrence er vejen frem, nu også var S's.

De har da også fået den store anerkendelse, som de har ventet på. Venstre har udtalt, at de nedskæringer som S har fået igennem ville de aldrig selv have kunnet få igennem. Og de store banker og fonde har da også klappet på skuldrene. Men at S har taget dens tidligere vælgere med i dette forløjede skuespil er det eneste som jeg synes er en forbrydelse. Men igen de ejer ikke det som de efterlyser hele tiden hos befolkningen: nemlig moral.

På sidelinjen står de unge kvinder fra Enhedslisten og lover at de ikke vil vælte regeringen uanset hvad den gør. Begrundet med en dum bemærkning om, at den vil gøre hvad den kan for at trække regeringen til venstre. Og den blankocheck det er næsten det værste.

Ivan Breinholt Leth, Torben Bruhn Andersen, Tue Romanow, Karsten Aaen, Per Torbensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Lars Peter Simonsen, Lise Lotte Rahbek, Elmo Vinkel, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

@Geert
Øh ja, det kort måtte vel komme :o)
Jeg er helt enig med MF i, at der er for meget fokus på ret og for lidt på pligt, hvilket vil være fint at få rettet op på. Det er ligesom en forudsætning for et velfærdssamfund, at vi stiller krav til alle, som kan, om at bidrage - uanset hvad opgaven man får allokeret går ud på. Hvis man vil forsørges af fælleskassen, så duer det ikke, at man kan melde fra, hvis man er arbejdsdygtig.
Jeg trøster mig med, at det store brede flertal i den danske befolkning er enig i den udlægning af velfærdsstaten, men øjensynligt ikke Dem Hr. Larsen.

Hvor andre steder fra i verden kender et system, hvor familien er mindste enhed og ikke individet (ligesom i den nye kontanthjælpsreform) Øhhh. Jamen er det ikke Pia Kærgårds sharialovgivning fra langt borte. Nu i Danmark er det ikke længere det enkelte individ, der står i centrum, men derimod familien. Hvordan harmonerer den slags med demokrati, når demokrati hviler på det enkelte individs rettigheder og pligter. Så kontanthjælpsreformen udviser i særlig grad antidemokratisk tænkning. Hvis det er socialdemokratiske værdier - så no wonder why alle flygter fra jeres parti.

Erik Jensen , Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Uffe Illum, Lars Peter Simonsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Af alle politiske varianter er hykleren den værste. Det giver nervesvækkelse at skulle forholde sig til hykler argumentet om at "reformerne" bygger på ønsket om at hjælpe de svageste til et bedre liv.
Gøre noget godt for de stakler der ikke har et job, ved at reducere indtægten. I nådighedens navn.
For alle ved jo at dårlig økonomi og tvang føre rigtig meget godt med sig.

Erik Jensen , Henrik Christensen, Karsten Aaen, Olav Bo Hessellund, Rasmus Kongshøj, Per Torbensen, Lars Peter Simonsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen og Uffe Illum anbefalede denne kommentar
Lars Arredondo

I Grundlovens § 75 Stk. 1 står der:
.
” Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. ”

Er man kun arbejdsduelig hvis man kan klare 37 timers arbejdsuge, 5-10 timers ugentlig transport, har gode skolekundskaber og, stort set, aldrig er syg?

§ 75 Stk. 2. siger:

” Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder. ”

Vores sociale sikkerhedsnet, som skal sikre dette, har desværre udviklet sig til et stort og tungt system. ” De forpligtigelser, som loven herom byder” er blevet så komplicerede at administrere, at det beskæftiger en masse offentligt ansatte, og dermed koster skatteyderne en masse penge. En masse af de mennesker de arbejder er ikke med til at skabe den velstand der skal fordeles.

Høj skatter og høje leveomkostninger betyder høje lønkrav, hvilket igen tvinger arbejdsgivere til at stille høje krav til deres ansatte. Dermed er de nødt til at satse på så få ansatte som muligt, og det betyder at mange ekskluderes. Så skal de leve af overførsler og dermed belaster de dem der arbejder. Kravene bliver større og flere ekskluderes. Det er skruen uden ende.

Den måde grundlovens § 75 stk. 2 opfyldes på har desværre bevirket at stk. 1 ikke længere kan opfyldes. Det betyder en meget skæv fordeling af arbejdet. Dem der arbejder skal yde mere og mere for at forsørge flere der slet ikke arbejder. Det fører til utilfredshed og de arbejdende retter deres vrede mod dem uden arbejde.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Herdis Weins: Jeg er altså ikke nogen "S-løjtnant", selvom det lyder interessant ;-)
Men jeg har kendt Mette Frederiksen, siden hun blev Ballerupkredsens kandidat i 2000 - og kan ikke komme i tanke om nogen, der er mere socialdemokratisk !!
Og det må jeg vel bedst vide af os to - for som jeg læser dit indlæg, er du ikke videre sympatisk stemt over for partiet?

Omkring punkt 1 har Mette en ide om at sidestille ægtepar og par, hvis det kan gøres på en administrativt rimelig måde.

Ægteskabet er måske noget følelsesmæssigt og religiøst, men det er ikke noget man sådan regulerer over een kam og på kortere tid, vel?

Omkring dit punkt 2 vil jeg mene, at Mette bare ikke kan se på, at nogle danskere ikke får et aktivt tilbud om at komme ind i arbejdslivet igen, men placeres med en pose penge i sofaen foran Tv'et.

Det kan jeg heller ikke - for at sige det med et gammelt ord: Lediggang er roden til alt ondt.

Else B. Hansen

Er det socialdemokratisk politik
- at sende kontanthjælpsmodtagere i såkaldt 'virksomhedspraktik' (nyttejob) i en privat virksomhed, hvor de skal arbejde på fuld tid (37 t/u) i 13 uger for den sædvanlige kontanthjælp? (med Jobcentrets mulighed for at forlænge med yderligere 13 uger og 13 uger og 13 uger...!)
- at lade kontanthjælpsmodtagere selv betale for transportudgifter og øget slitage på tøj og sko ud af en sædvanlig kontanthjælp, mens vedkommende arbejder fuld tid for en privat virksomhed? (En månedlig transportudgift på 3-400 kr. kan vælte et budget og være med til at forhindre selv helt elementære ting som at gå til tandlæge, at kunne blive klippet, osv.)
- at omgå paragrafferne i en bekendtgørelse, så selv almindelige jobparate, der ellers skulle i en såkaldt 'virksomhedspraktik' (nyttejob) i max 4 uger, påbydes at arbejde i 13 uger i en privat virksomhed på ovennævnte vilkår?
- at lade Jobcentret egenhændigt udarbejde en jobplan, hvis eneste formål er nytteværdien af at sende kontanthjælpsmodtageren i en såkaldt 'virksomhedspraktik', mens mål og muligheder for at komme i almindeligt lønnet job slet ikke tages under overvejelse endsige nævnes i jobplanen?

Hvis det er, så vil jeg tillade mig at konkludere, at det er socialdemokratisk politik at udnytte kontanthjælpsmodtagere på det groveste!
Og alt sammen bare fordi det som 50+ er svært at finde arbejde og at man mister dagpengeretten midt i en periode med høj arbejdsløshed!

Erik Jensen , Torben Bruhn Andersen, Tue Romanow, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Uffe Illum, Herdis Weins, Lars Peter Simonsen, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lars Arredondo

Spørgsmål til Mette Frederiksen:

" Når jeg som socialdemokrat ønsker et samfund med en høj grad af omfordeling, et stærkt socialt sikkerhedsnet og fri og lige adgang til sundhedsydelser og uddannelse, kræver det, at så mange voksne som muligt går på arbejde og betaler skat, " Siger Mette Frederiksen.

Et stærkt socialt sikkerhedsnet !!!!
Førtidspensionen var tiltænkt personer, der har en væsentligt og varigt nedsat
arbejdsevne, så det er utænkeligt at de vil kunne forsørge sig selv. Hvorfor er
dette ændret til at man skal være døende for at kunne få tilkendt førtidspension? ??? 1

Hvorfor skal personer, der er så syge at de ikke kan klare et arbejde, henvises
til kontanthjælp? ??? 2
Kontanthjælpen skulle være en midlertidig ydelse, indtil man er i arbejde igen.

Velstanden, som er forudsætningen for velfærd kræver at så mange voksne som
muligt går på arbejde og betaler skat. Hvorfor har i så skabt et socialt sikkerhedsnet
der bevirker en at for skæv fordeling af arbejdet? ??? 3

Hvorfor skal der så omfattende kontrol og administration til at det i sig selv belaster skatteyderne, der arbejder med at tilvejebringe vores livsfornødenheder og andet af
reel værdi? Det høje skattetryk er en væsentlig del af forklaringen på hvorfor mange ??? 4
ekskluderes fra at arbejde?

Hvordan vil du og dine kolleger på Christiansborg sikre at flere for muligheden for
at arbejde, og dermed forsørge sig selv, sådan som grundlovens § 75 Stk 1 siger at
enhver arbejdsduelig borger har ret til? ??? 5

Er man kun arbejdsduelig hvis man kan klare 37 timers arbejdsuge, 5-10 timers
ugentlig transport, har gode skolekundskaber og, stort set, aldrig er syg? ??? 6

Jeg vil opfordre dig, Mette Frederiksen , til at svare her.

Det må være i manges interesse at læse dine svar på ovennævnte 6 spørgsmål.

Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, peter tind sørensen, Uffe Illum, Rune Petersen, Lars Peter Simonsen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lars Arredondo

Beklager ovenstående rod. Det så anderledes ud da jeg skrev det i kommentarfeltet.

"Man skal yde før man kan nyde" udtrykker MF som nu er fuldt på linie med hvad de for generationer siden "stangborgerlige" havde som valgsprog.
De mere humanistisk indstilledes modsvar var "Man skal yde efter evne og modtage efter behov". Her blev børn, evnesvage, fysisk handicappede og andre svage grupper medinddraget.

Mon ikke sagen kan koges ned hertil.

Med mindre MF og S, som jeg mistænker, er på vej til "Survival of the fittest"

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Uffe Illum, Lars Peter Simonsen, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Nu vi taler om ret og pligt. Det er ikke naboens datters pligt at samle min hunds efterladenskaber op. Ansvarlighed? Ikke fra den regering!

Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Herdis Weins: Jeg er altså ikke nogen "S-løjtnant", selvom det lyder interessant ;-)"

Bare almindelig parti-hack altså?

Steffen Gliese

Sjovt nok, Hans Jørn Storgaard Andersen, er stort set alt blivende og betydningsfuldt skabt i lediggang.
Jorn sagde også noget, jeg har større tillid til: "Lediggang er roden til al kunst" - det var, hvad 80erne lærte os om "at ligge hjemme på sofaen". Det gør ingen, hvis de har kræfter til andet og ikke skal tænke på, hvordan de får deres liv til at hænge sammen.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Enriquo Longo, Rune Petersen, Philip B. Johnsen, Lars Peter Simonsen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det må være en borgerpligt for de kreative og selvstændige iblandt os at træde ud af arbejdsmarkedet, så de mindre fantasifulde kan blive beskæftiget. Det er vel også sådan, der blev skabt plads til Mette Frederiksen på hendes nuværende post.

Erik Jensen , Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, peter tind sørensen, Uffe Illum, Rune Petersen, Philip B. Johnsen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Claus

Jeg synes omvendt at Mette Frederiksens fantasiverden ikke meget har med virkelighedens at gøre.

Erik Jensen , Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar

Socialdemokratisme er en stor stat, der indkræver mest muligt i skat fra borgerne, for at kunne yde mest muligt tilbage borgerne. Folketingets store flertal har fulgt den recept for at kunne konkurrere om vælgernes gunst. Det har opdraget os til griske og mistænksomme borgere, der vil forsøge at bidrage mindst muligt og indkradse mest muligt. For at dette kan fungere, er konstrueret et enormt offentligt maskineri for at styre pengecirkulationen.

Da sociallovgivningen startede for 130 år siden, hjalp nærsamfundet og kirken de fattige, der ikke kunne klare sig. Grundloven (§75) var givet, og var gældende baggrund for de første sociallove.
Påstand : Fattiggård og almisser var principielt et mere humanistisk system end det nuværende - naturligvis målt på baggrund af den tids levestandard.
Jeg vil ikke begrunde påstanden, men overlade til alle - med lidt fri og neutral tankevirksomhed - at sammenligne de to yderpunkter.

Lars Peter Simonsen

Hun har desværre også købt det liberalistiske dogme om den nødvendige politik. Men det tydeliggør blot, at Socialdemokratiet altid har været i lommerne på arbejdsgiverne, og kun har gennemført den politik der kunne gavne dem og skabe ro på bagsmækken, så arbejderklassen ikke vendte sig til de fæle kommunister...

Steffen Gliese, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Uffe Illum, Rune Petersen, Philip B. Johnsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

til anbefaling hør P1 s " Den sociale udfordring" fra i dag kl 11-11,30. Her fortæller professor Jørn Henrik Petersen selv om sin borg mv.

Flemming Scheel Andersen

Leo Nygaard

Sludder

Philip B. Johnsen

Leo Nygaard du har en pointe så langt, det er ikke et alternativ for regeringen, at bryde grundloven!

Men borgere der kan noget, bør værdsættelse for det, til en overenskomst bestemt løn, borgeren skal ikke aktiveres eller uddannes, hvis det ikke kan give indhold og kvalitet i livet for dem, det er spild af tid og resurser, men opmuntres til og gives mulighed for, at yde det bedste de har lært, hvilket samfundet må acceptere, man vinder ikke udnyttelse af borgerens fulde potentiale ved tvang, ydmygelse og straf, de er i forvejen arbejdsløse på bunden af samfundet og formodentlig med rette, bange for fremtiden.

Spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for samfundet!

Det betyder samfundet skal tage i mod borgere, der kan yde samfundet gavn, det betyder ikke, at de der ikke kan skal.

Grundloven § 75. Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

Hans Jørn Storgaard Andersen:
"Omkring dit punkt 2 vil jeg mene, at Mette bare ikke kan se på, at nogle danskere ikke får et aktivt tilbud om at komme ind i arbejdslivet igen, men placeres med en pose penge i sofaen foran Tv'et."
Hvorfra er det lige, den kommer den nedladende ide om at ledige - især dem på kontanthjælp -tilbringer al tiden med at sidde foran Tv? Fordi I selv er så fantasiløse, at I ikke ville kunne finde på andet at foretage jer, hvis ikke i SKULLE tilbringe det meste af dagen på en arbejdsplads? Det minder om et ringe åndsliv. De fleste jeg kender - inklussiv mig selv - kan sagtens finde ud af at lave frivilligt arbejde, afpudse faglige færdigheder, motionere noget mere etc. i ledighedsperioder. Din bemærkning er Så afslørende for, hvordan I ikke har nogen tiltro til det enkelte menneskes evne til at forvalte sit eget liv - nej, vi må hellere svinge pisken over dem, da de selvfølgeligt er nogle dumme og dovne slamberter. FØJ FOR HELVEDE for en tankegang !
Og I giver jo ikke et arbejdstilbud - I giver et påbud om tvangsarbejde uden ordentlig løn og totalt uden rettigheder. Som andre har anført her i tråden, så kan det værre dyrt at være i aktivering med transport, frokost, fredagskage og hvad jeg - mens man udfører arbejdsopgaver, der på ingen måde opkvalificerer en eller på nogen måde gør en glad. Og Mette Frederikens evindelige mantra om at være del af et fællesskab - jamen, man er ikke del af et fællesskab, man er bare endnu en, der er på træk, endnu et forbigående nummer i den lange række.
Jeg er vokset op i et hjem og et miljø, hvor det ville være utænkeligt at stemme andet end socialdemokratisk. De eneste, der "faldt udenfor" var vores dejlige naboer, der var ærkeradikale.
Det er jeg også, men jeg har ikke været en glad radikal siden Margrethe Vestager tog over - og lige nu ligger der et girokort og venter på, jeg forlænger mit medlemsskab. Det gør jeg nok ikke, for det er ikke bare i S, der er gået regnedrenge i den, det er der i den grad også i RV.

peter tind sørensen, Tue Romanow, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen og Uffe Illum anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Det som Else B. Hansen beskriver er jo en genindførelse af slaveriet.

De, kontanthjælpsmodtagerne, skal stille sig til total rådighed for virksomhedsejerne. Uden løn og uden rettigheder. De satans snerpede kvinder med borgerbørns baggrund og albuer på albuerne, og de slipseklovnede mandlige socialdemokrater bør forholdes konsekvenserne af denne omgang nyslaveri. Man forstår bedre, at de er så vilde med at opretholde licensen og statsstøtten til DR og TV2, som prøver at hakke resterne af kontanthælpsmodtagernes selvværd i smadder når de kan komme til det. Noget for noget.

Der må skabes et parti som vil kæmpe for de svagestes rettigheder og ikke kun for de rigeste og bedst stillede. Enhedslisten har tydeligt vist sin svaghed i snart 3 år og kan og vil intet reelt gøre for den samfundsklasse. Den kunne for længst have truet med et valg. For det KAN ikke blive værre.

peter tind sørensen, Torben Bruhn Andersen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Majbrit Joensen

Social apartheid eksisterer.

Er det dem
som er udenfor,
der bestemmer
om de skal indenfor,
eller
er det dem
som er indenfor,
der bestemme om,
de der udenfor, skal indenfor..

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

To udbredte stråmænd blandt moderne socialdemokrater og andre stangborgerligt indstillede personer:

1. De arbejdsløse er dovne, og vil hellere ligge hjemme på sofaen, end at bestille noget.

2. Det nuværende arbejdsløshedsregime hjælper folk i arbejde.

Ad 1: Den oveordentligt moderne socialdemokrat Mette "Hjorth" Frederiksen skriver at det er vigtigt at "så mange voksne som muligt går på arbejde og betaler skat", at mennesker på kontanthjælp "vågner om morgenen og tænker: Hvordan kan jeg blive her?" og at kontanthjælpsmodtagerne bare ville ligge hjemme i hængekøjerne, som om de var de rene grøntsager, hvis ikke det var for Mette "Hjorth" Frederiksen og den arbejdsløshedsindustri hun er ansvarlig for.

Den lige så moderne socialdemokrat Hans Jørn Storgaard Andersen hævder at alternativet til det nuværende regime er at placere kontanthjælpsmodtagerne "med en pose penge i sofaen foran Tv'et".

Venstre-formanden Lars Løkke Rasmussen, der ikke er moderne socialdemokrat, men blot stangborgerlig, har givet udtryk for en lignende indstilling i sine infame udtalelser om at "vi skal have sulten tilbage" - men kun for kontanthjælpsmodtagere, vel at mærke.

Alle tre eksempler er udtryk for en grundlæggende holdning om at arbejdsløshed er et personligt valg, snarere end et strukturelt træk ved økonomien, og at problemet er de arbejdsløses dovenskab. Havde de tre ophavsmænd derimod ment at arbejdsløshed skyldes mangel på arbejdspladser, ville udtalelserne jo slet ikke give mening. Når der er 180.00 borgere, der ikke kan finde arbejde, mens eksemplerne på arbejdsgivere, der ikke kan finde ansatte, er begrænset til en håndfuld politisk motiverede enkeltsager, er der jo plads til utroligt meget dovenskab blandt de arbejdsløse, før det begynder at få effekt på antallet af beskæftigede.

En mere moderat og nøgtern betragtning af arbejdsmarkedet vil dog føre til den erkendelse, at antallet af ledige afhænger af antallet af arbejdspladser. Der bliver ikke oprettet en ny arbejdsplads, bare fordi den enkelte arbejdsløse er motiveret for at arbejde. Det er trods alt ikke de arbejdsløse, der bestemmer om der skal fyres eller ansættes; det er arbejdsgiverne, der har magten hertil, og de opretter nye stillinger efter helt andre kriterier end de arbejdsløses vilje og motivation.

Ad 2: Mette "Hjorth" Frederiksen skriver videre i sit indlæg at hun ikke mener "at mennesker skal overlades til at ligge i hængekøjen. Det får mennesker det ikke bedre af. Så hvis man køber den præmis, at der er en masse mennesker, som bare ikke kan, og man ikke vil klæde dem på til at kunne, så spiller det moderne samfund fallit", og at hendes drakoniske forringelser af kontanthjælpen indebærer "retten til at få hjælp til at gennemføre en uddannelse". Ligeledes skriver arbejdsløshedsministeren at socialpolitikken før hendes forringelser gorde at arbejdsløse blev "kørt ud på et sidespor og overladt til sig selv".

Jørn Storgaard Andersen skriver ligeledes at forringelserne skyldes at Mette "Hjorth" Frederiksen "bare ikke kan se på, at nogle danskere ikke får et aktivt tilbud om at komme ind i arbejdslivet igen".

Begge udtalelser giver kun mening, såfremt man antager at det nuværende arbejdsløshedsregime, med dets fokus på fattigdomsskabelse, kontrol, straf og arbejde til polske lønninger og med kinesiske arbejdstagerettigheder, rent faktisk hjælper arbejdsløse tættere på det gode liv som lønmodtager. Idéen om at verdens dyreste arbejdsløshedssystem rent faktisk virker og hjælper folk, er det figenblad, der tillader de moderne socialdemokrater at gå ind for de ekstreme metoder, der anvendes i dag, uden det kommer i karambolage med deres, sikkert oprigtige, idealer om at ville hjælpe mennesker.

Imidlertid giver det enøjede fokus på straf og kontrol kun mening, såfremt man køber den første præmis om at arbejdsløshed er et personligt valg. Gør man det så ubehageligt som muligt at træffe dette valg, vil det være langt mere tillokkende at arbejde.

Som nævnt ovenfor, så holder denne præmis bare ikke. Der er notorisk ikke arbejdspladser nok til alle, der gerne vil have en. Arbejdsløsheden skyldes mangel på arbejdspladser, ikke dovenskab.

Erkender man dette, står hele arbejdsløshedssystemet, med alle dets modbydeligheder, afklædt tilbage som værende direkte ondt. Det giver sig selv, at ingen bliver hjulpet til noget som helst andet end udstødelse, af at blive pålagt et liv i fattigdom. Det siger sig selv, at ingen mennesker bliver bygget op af regler om gensidig forsørgelsespligt, der splitter familier ad, og skræmmer nye kærester væk. Det giver sig selv at de arbejdsløses kvalifikationer ikke bliver forbedret af at man har ansat en hær af jobcenter-papirnussere til at kontrollere dem. - Og det giver sig selv, at der ikke bliver skabt én eneste rigtig arbejdsplads af at "arbejdsløse" udfører regulært arbejde til polske lønninger og med kinesiske rettigheder.

Den bedste medicin mod arbejdsløshed er arbejdspladser, og sådan nogen bliver ikke skabt på et jobcenter, de bliver skabt ude i virkeligheden i offentlige og private virksomheder. Man burde tænke arbejdsløshedspolitikken helt anderledes. I stedet for at tro man kan bekæmpe arbejdsløshed ved at bekæmpe de arbejdsløse, skal hele indsatsen i stedet rettes mod arbejdsgiverne. Jobcentrene bør nedlægges i deres nuværende form, og erstattes af en mindre og slankere arbejdsformidling, der har til opgave at være gode sælgere, der overbeviser arbejdsgiverne om at de skal ansætte flere. I kombination med dette, kan man tilbyde (ikke påbyde) de arbejdsløse at tage rigtig, kompetencegivende uddannelse på rigtige uddannelsesinstitutioner.

Dette skal kombineres med en mere konsekvent linie overfor arbejdsgiverne, i form at strenge sanktioner for social dumping, og andre former for antisocial adfærd. Ligeledes bør de penge, man sparer ved reformen af jobcentrene bruges på at ansætte folk til at udføre nyttige opgaver såsom renovering af skoler eller forbedring af hjemmeplejen.

peter tind sørensen, Tue Romanow, Rune Petersen, Uffe Illum, Flemming Scheel Andersen, Claus Jensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Hvad skal vi så kalde det Rasmus Kongshøj: En dobbelt stråmandsstråmand?

Nej, vi mener ikke
1) At de arbejdsløse er dovne, eller
2) At det nuværende arbejdsløshedsregime hjælper folk i arbejde.

I modsætning til dig opererer vi blot i den virkelige verden, hvor der

1) Er stor forskel på arbejdsløse, og
2) Eksisterer en aktiv beskæftigelsesindsats, som så godt det nu er muligt, forsøger at hjælpe især de ledige, der er i fare for at blive ledig i længere tid.

Virkeligheden er også, at det politiske system ikke har nogen direkte indflydelse på antallet af arbejdspladser, som du antyder, og måske endda selv naivt tror på. Selv om de valgte politikere har lidt svært ved at indrømme dette faktum, skal man være ualmindeligt småtkørende, for at tro, det ikke forholder sig sådan: Vi kan ikke uden videre skrue op for de offentlige budgetter og ansætte folk ad libitum, og vi kan ikke diktere den private sektor, at ansætte flere.

Ude fra virkeligheden kan jeg berette, at der findes en del ledige, der nok ikke er dovne, men kommer til at femstå sådan, fordi de ikke aner hvordan de skal optræde, når de bliver ledige. I stedet for så hurtigt som muligt, at finde et nyt job aktivt, stiller de sig mentalt op i den berømte arbejdsløshedskø. Den eksisterer bare ikke, og det eneste afgørende er, at komme i sving målrettet så hurtigt som muligt. Tiden er afgørende.

Den anden del arbejder vi aktivt for: At stimulere den private sektor til at vokse og skabe arbejdspladser. Så længe vi til alt held befinder os i en blandingsøkonomi, går det ud på at medvirke til internationalt gode forhold for vores private virksomheder på en sådan måde, at beskæftigelsen øges. Den indsats involverer i virkeligheden hele befolkningen, som skal sikre den bedste uddannelse og større produktivitet, som bevirker at vores virksomheder klarer sig bedre end konkurrenterne i andre lande, så de kan vokse og hyre flere medarbejdere.

Niels P. Sønderskov -
"Ude fra virkeligheden kan jeg berette, at der findes en del ledige, der nok ikke er dovne, men kommer til at femstå sådan, fordi de ikke aner hvordan de skal optræde, når de bliver ledige. I stedet for så hurtigt som muligt, at finde et nyt job aktivt, stiller de sig mentalt op i den berømte arbejdsløshedskø. Den eksisterer bare ikke, og det eneste afgørende er, at komme i sving målrettet så hurtigt som muligt. Tiden er afgørende."
Vil det sige, at der rent faktisk er arbejde til alle? Vil det sige, at der rent faktisk nærmest er et overskud af arbejdspladser?
Hvis ikke, så er overstående citat det rene vrøvl og udtryk for en stærkt nedladende holdning til de ledige.

Tue Romanow, peter tind sørensen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alle kan ikke alt, og før der er brug for de færdigheder, man besidder, skal man kompenseres. Det er sådan, vores velfærdsstat fungerer. Der er jo ikke mangel på arbejdskraft - men måske er der til nogle job, som jo altså bare kræver nogle andre typer færdigheder, end nogen ledige på markedet for tiden kan levere. Surt show for arbejdsgiveren, men det står jo ingen steder skrevet, at han bare kan forvente, at folk vil hoppe og springe, for at han kan fylde sine lommer.

peter tind sørensen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Niels P Sønderskov:

"Vi kan ikke uden videre skrue op for de offentlige budgetter og ansætte folk ad libitum".

Hvorfor kan "vi" ikke det? Det gik da meget godt under Roosevelt og the New Deal?

Dit forslag til trickle-down beskæftigelse, uendelig forkælelse af det private ehversliv i håbet om, at de ikke bare flytter til Kina alligevel, hvordan adskiller det sig fra Venstre eller Liberal Alliance?

Torben Bruhn Andersen, Tue Romanow, peter tind sørensen, Rune Petersen, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Sider