Interview
Læsetid: 6 min.

’Jeg bliver nødt til at stå på min ret til at definere, hvad der er socialdemokratisk’

Hun er beskyldt for ’historieforfalskning’ og for at bruge ’socialdemokratisk fernis til at dække over stangborgerlig politik’. Nu tager beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til genmæle over for professor Jørn Henrik Petersens kritik af regeringens politik og retorik
Indland
24. februar 2014
Kontanthjælpsreformen er grundlæggende et opgør med 30 års socialpolitisk fallit, mener socialdemokraten Mette Frederiksen, der ikke mener, at kritikken af hendes parti er berettiget.

Jeg er ganske enkelt ikke enig – overhovedet.« Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er blevet foreholdt anklagen fra professor dr. phil Jørn Henrik Petersen om, at hun og en lang række andre topsocialdemokrater er ude i »historieforfalskning«, når de bruger det gamle, socialdemokratiske motto »gør din pligt og kræv din ret« til at forklare nogle af SR-regeringens reformer. Beskyldningen fra professoren er fremført i Information, i Politiken, i Kristeligt Dagblad og i BT. Men antallet af gange en usandhed bliver gentaget gør den ikke mere sand, mener Mette Frederiksen.

»Jeg bliver nødt til at stå på min ret til at definere, hvad der er socialdemokratisk politik, når der dukker en underviser op fra et universitet, som påstår, at han kan gøre det bedre. Det, der har stået på vores faner i mere end 100 år, er ’gør din pligt – kræv din ret’, og det har stået i præcis den rækkefølge. Det er selvfølgelig hverken tilfældigt eller ligegyldigt. Med ’ret og pligt’ viser man, at vi forventer noget af hinanden. Vi stiller krav til hinanden. Man skal bidrage så meget, som man kan. Yde før man kan nyde. Men man har samme rettigheder som alle andre,« forklarer hun.

LÆS: Velfærdsstaten – en ideologisk katastrofe

Det er i forbindelse med udgivelsen af Jørn Henrik Petersens nye værker – Dansk Velfærdshistorie, bind 5 og debatbogen Pligt og Ret – Ret og Pligt – at velfærdshistorikeren mener, at eksempelvis regeringens kontanthjælpsreform »markedsføres på tvivlsomme principper« af Mette Frederiksen, og hun bruger »socialdemokratisk fernis, hældt ud over en stangborgerlig politik,« når hun skal forklare, hvorfor hendes reformer af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp er nødvendige.

»’Ret og pligt’ er for mig en af grundpillerne i den socialdemokratiske måde at tænke både mennesker og samfund. Og et samfund bliver nødt til at være mere end de formelle spilleregler med bureaukrati og lovgivning. Hvis man vil have et reelt velfærdssamfund, må der også være et værdifællesskab mellem os. Der har ’ret og pligt’ sin allervigtigste opgave. Nemlig i hvordan vi hver især betragter vores egen rolle i forhold til os selv, og hvordan vi betragter vores egen rolle i forhold til alle andre. Når jeg som socialdemokrat ønsker et samfund med en høj grad af omfordeling, et stærkt socialt sikkerhedsnet og fri og lige adgang til sundhedsydelser og uddannelse, kræver det, at så mange voksne som muligt går på arbejde og betaler skat,« siger Mette Frederiksen.

Forsøgerpligt i mange år

Ifølge Jørn Henrik Petersen flyttes forsørgelsesansvaret i dag mere og mere fra staten og tilbage til familien. Det sker ifølge professoren på grund af et nyt menneskesyn, som handler om, at vi er »økonomiske individer«, som handler ud fra at få mest muligt økonomisk ud af den mindst mulige indsats.

Men den analyse deler Mette Frederiksen ikke.

»Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Der har været gensidig forsørgelse i kontanthjælpssystemet i 125 år. Der er ægtefælleafhængighed på førtidspension og folkepension, så vi har altid haft elementer i vores velfærdssystem, hvor nogle ting knytter sig til dig som individ, mens andre ting knytter sig til husstanden eller det ægteskab, du lever i,« siger hun.

Ved årskiftet trådte kontanthjælpsreformen i kraft, og især den gensidige forsøgerpligt for samboende par er blevet udskældt. Men det er hele tænkningen bag kontanthjælpsreformen, der er problematisk, mener Jørn Henrik Petersen:

»Det disciplinerende består i, at du som forudsætning for at kunne oppebære en form for kontantydelse, skal forpligte dig til en bestemt adfærd. Tage del i aktivering – og efter den sidste kontanthjælpsreform skal du lade dig involvere i såkaldte nyttejob. ’Noget-for-noget’. Men det er samtidig med til – ikke mindst på grund af den hårde ret-og-pligt-retorik, man kører – at placere de mennesker, der virkelig har brug for at ligge i hængekøjen, i en skamfuld situation. Vi skammer en betydelig gruppe helt ud af samfundet,« sagde Jørn Henrik Petersen i et interview med Information tidligere på måneden.

Mette Frederiksen er alt andet end enig:

»Du har pligt til at udnytte de ressourcer, du har, så man kan nå frem til det tidspunkt, hvor man kan forsørge sig selv. Hvis man overhovedet kan, skal det være en drivkraft for voksne mennesker, at man kan forsørge sig selv. Men reformen er også retten til at få hjælp til at gennemføre en uddannelse, hvis man ikke kan det fra dag et. Men det er en hård skelnen mellem dem, der kan, og dem, der ikke kan endnu. Kontanthjælpsreformen er grundlæggende et opgør med 30 års socialpolitisk fallit, hvor stadig flere mennesker er blevet kørt ud på et sidespor og overladt til sig selv. De har fået lov til at være i en livssituation, hvor problemerne er steget dem over hovedet, og det i sig selv er blevet en barriere for, at de overhovedet kan komme ind på arbejdsmarkedet,« siger hun og fortsætter:

»Jørn Henrik Petersen og jeg har et diametralt forskelligt menneskesyn. Jeg mener ganske enkelt ikke, at mennesker skal overlades til at ligge i hængekøjen. Det får mennesker det ikke bedre af. Så hvis man køber den præmis, at der er en masse mennesker, som bare ikke kan, og man ikke vil klæde dem på til at kunne, så spiller det moderne samfund fallit,« siger hun.

»Det nytter ikke noget at være romantisk om livet på kontanthjælp. Det er ikke sjovt. Og er man der gennem lang tid, vil der ofte følge andre problemer med. Jeg har endnu ikke mødt et menneske, som har fået det bedre af at blive overladt til sig selv og ligge i en hængekøje. Jeg har kun oplevet det modsatte,« siger Mette Frederiksen.

Fællesskab til for alle

Ifølge Mette Frederiksen er det »historieforfalskning«, hvis man påstår, at Socialdemokraterne er et »rettighedsparti«. »Det har vi aldrig nogensinde troet på,« siger hun.

»Vi tror grundlæggende på, at mennesker skal have rettigheder. Selvfølgelig. Rettigheder er afgørende for kontrakten mellem borger og samfund. Men det hænger jo sammen med pligterne. Hvis du forsøger at bygge et samfund på, at alle har ret, men ingen får opgaver, kan du regne ud, at i løbet af få dage hænger regnestykket ikke sammen. Danskerne er ikke asociale typer, som bare vil trække på kontoen. Danskerne bidrager jo rent faktisk gerne til samfundet og fællesskabet.«

Og for Mette Frederiksen har fællesskabet og den enkeltes interesse i at være en del af et fællesskab en afgørende rolle.

»Vores velfærdssamfund fordrer et meget stort samfundsengagement fra hver enkelt af os. Der er masser af danskere, som går på arbejde hver dag, selv om det egentlig ikke kan betale sig for dem at gøre det. Men hvis man vil have et samfund, som hænger sammen, skal vi have en meget stor erhvervsfrekvens og et stort frivilligt engagement. Alt det, tror jeg, udspringer af den socialdemokratiske grundtanke om ret og pligt‚« siger Mette Frederiksen.

»Jeg står gerne ved, at jeg gerne vil have et så stærkt fællesskab i Danmark, at der er plads til dem, som er på kanten eller er faldet ud over den. Og jeg tror på, at det har større værdi for den enkelte at tage på arbejde, end om vækkeuret ringer eller ej. Så ja, jeg tror på, at et arbejde i sig selv gør noget positivt for mennesker,« siger hun, men understreger dog, at mennesker med et arbejde i hendes øjne ikke er bedre end dem uden.

»Det betyder ikke, at man ikke kan have et godt liv, når man står uden for arbejdmarkedet. Det er der masser af mennesker, som har. Heldigvis. Men det ændrer ikke på, at mennesker, som er på kontanthjælp, ikke skal vågne om morgenen og tænke: Hvordan kan jeg blive her? Den unge skal tænke på, hvordan vedkommende kan få en uddannelse, få et arbejde og komme væk fra kontanthjælpen. Den værdi er nødt til at være en af de stærkeste,« siger Mette Frederiksen.

LÆS: Velfærdsstaten er demonteret – men ingen vil diskutere hvorfor

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Claus Jensen jeg er glad for din måde,at se på sagen.
"Vi kan ikke uden videre skrue op for de offentlige budgetter og ansætte folk ad libitum".
Hvorfor kan "vi" ikke det? Det gik da meget godt under Roosevelt og the New Deal?

Alle mennesker skal have, mulighed for og ret til, at bidrage til samfundet med et job, til en overenskomst reguleret løn, som fuldtidsansatte i samme job, der i timers arbejde afspejler den bistand de modtager.

Tilgangen skal ændres fra klienter der modtager fra samfundet, til borgere der kan tilbyde deres arbejdskraft, med staten som modtager af arbejdskraften og pligten til, at skaffe borgeren et job.

Det er ikke løsningen på arbejdsløshed, men det er respekt for mennesket, der kan og vil klare sig selv, hvilket med garanti holder dem knyttet til arbejdsmarked.

Mulighed for og ret til, at bidrage til samfundet, "ikke pligt" arbejdsløshed er svært for mange, det skal man respektere, man vinder ikke udnyttelse af borgerens fulde potentiale ved tvang, ydmygelse og straf, de er i forvejen arbejdsløse og udfordret, nogle på bunden af samfundet og formodentlig med rette, bange for fremtiden.

Steffen Gliese, Uffe Illum, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Philip B Johnsen:

Staten har ikke bare pligt til at tilbyde borgerne job, den har pligt til at tilbyde meningsfyldte job, der svarer til uddannelse, evner og lyst, en vifte af muligheder borgeren kan vælge og vrage imellem.

Hvad skal vi ellers med det djævelske statsværk?

Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Uffe Illum, Flemming Scheel Andersen, Philip B. Johnsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Claus Jensen, netop - der må være en sammenhæng mellem statens udbydelse af uddannelser og pligten til at lade folk benytte sig af den derved indhentede viden og kunnen.
Og vi skal jo ikke glemme: sådan var det faktisk! Indtil januar 1994 kunne ingen drømme om at forlange af nogen, at de skulle bevæge sig uden for det fagområde, indenfor hvilket de var organiserede.

Steffen Gliese

De teknologiske stormskridt, der tages dagligt, bliver aldrig udmøntet i andet end mere forbrug; men de burde udmøntes i det modsatte: mere målrettet produktion af varer, der efterspørges, ikke varer, der presses ned i halsen på forbrugeren igennem reklame og underbevidst kommunikation til de primitiveste driftscentre.

Rune Petersen, Uffe Illum, Philip B. Johnsen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Claus Jensen

Alle mennesker skal have, mulighed for og ret til, at bidrage til samfundet med et job, til en overenskomst reguleret løn, som fuldtidsansatte i samme job, der i timers arbejde afspejler, den bistand der så bliver løn, de modtager.

Pointen er, at sælger sin arbejdskraft mod betaling, man er en del af samfundet, prisen er ikke spildte skattekroner og er man, som skatteyder ikke tilfreds med det man får for pengene, så må staten og det private skaffer bedre udnyttelse af arbejdskraften.

Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg har lige hørt om koners dominans og høje (materialistiske) ambitioner i parforholdet over for deres ligeglade og tavse mænd og sagesløse børn.
Så dukkede en association op om kvindelige politikere, deres ambition om at dirigere med borgerne i den bedste mening.
Deres mandlige kollegaer hopper med på vognen i emsigheden over for landets borgere.
Undervejs roser de sig selv af at tage ansvar og reformere.
De fatter ikke, at de i stedet skal udlægge ansvaret til borgerne og slappe lidt af.
Nej - de læser ugeblade skrevet af kommissioner af enhver art, for at få en brugsanvisning i at fortælle borgerne, hvordan de skal leve deres liv.
Og borgerne bliver - ligesom mændene - ligeglade. Gider ikke høre mere brok!

Steffen Gliese

Problemet er jo, at politikerne mener, at de, der ikke kan finde job, bare må starte noget på egen hånd så. Fralæggelse af det ansvar, de er valgt til at varetage, på alle områder.

Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Velfærdsstatens ide er at frisætte folk, men desværre vandt et helt andet synspunkt frem: at folk skal på pinde, når de nu får penge.
Det overses, at det er deres egne penge, de får, evt. deres families.

Niels P Sønderskov

Jo Claus Jensen, vi kunne selvfølgelig godt opføre os uansvarligt og skrue op for de offentlige budgetter, hvis vi ville gældsætte os. Nu er det så småt lykkedes os at komme i gang uden, og jeg støtter selvfølgelig den politik. Det har vist sig unødvendigt at stimulere økonomien yderligere.

Og så spørger du: "Dit forslag til trickle-down beskæftigelse, uendelig forkælelse af det private ehversliv i håbet om, at de ikke bare flytter til Kina alligevel, hvordan adskiller det sig fra Venstre eller Liberal Alliance?"

Jeg har ikke talt for nogen 'trickle-down beskæftigelse', kun gjort opmærksom på, at den meget begrænsede ledighed vi har, ikke kræver de store armbevægelser at løse. Vi har brug for flere iværksættere og især bedre muligheder for de gode iværksættere til at investere og udvidde deres virksomheder til gavn for beskæftigelsen. Her er jeg uening i den tidligere formulering, at vi skulle arbejde 12 minutter mere. Vi skal allesammen arbejde lidt smartere, noget der svarer til de 12 minutters tid, og det bliver let at opnå.

Niels Sønderskov:

Du mener altså at Roosevelt's New Deal politik var uansvarlig?

Nu taler du igen for trickle-down beskæftigelse. hvordan var det lige, din plan var anderledes end Venstres?

Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen, Philip B. Johnsen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Niels Sønderskov:

Det kan godt være, jeg gør dig, de socialdemokratiske og SF's ledere uret. Måske tror I virkelig selv på det I siger, fordummede som I er af de neoliberale (neoklassiske) vulgærøkonomers tankegang, menneskesyn og overfladiske analyser.

"Trickle-down" f. eks er en meget simpelt doktrin. Den siger, hvis der er noget galt i bunden, må vi gøre det nemmere for toppen. Og hvis der er noget galt i toppen, er det i virkeligheden bundens (eller regeringens) skyld, hvorfor vi igen må gøre det nemmere for toppen. I det hele taget, uanset hvad problemet er, så er løsningen at forkæle kapitalistklassen og lade arbejderklassen bringe det eventuelle offer.

Din løsning på arbejdsløsheden i bunden var...? At gøre livet lettere for toppen.

Altså trickle-down beskæftigelsespolitik af den helt ordinære, totalt fantasiforladte, 12 minutter fra eller til slags.

Flemming Scheel Andersen, Uffe Illum, Peter Taitto, peter tind sørensen, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er sikkert at hvis der var to mennesker tilbage i verden ville det ene insistere på sin ret til at være politi, regeringsleder, dommer og arbejdsgiver overfor den anden. Hvis det ene af disse to var Mette ville hun ovenikøbet insistere på sin ret til at definere det socialdemokratiske i deres forhold og beskæftige sig flittigt med at sørge for at den anden ikke lå hele dagen i hængekøjen. For den andens skyld selvfølgelig! Hvor meget mere social og demokratisk kan man blive? Jeg tror desuden at konen oprigtigt tror på det! Men hvis nu rygter taler sandt og hun har stort set ingen personlig erfaring med et almindelig arbejdsliv, hvordan kunne det være anderledes?

Flemming Scheel Andersen, Uffe Illum, Karsten Aaen, peter tind sørensen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Kære Information,
kunne I ikke lade være med at fotografere politikerne så nært på? Hvorfor skal vi så nær på Mette Frederiksen, at vi kan se hendes dun på kinden og hendes knop på næsens venstre side? Hendes yndige hvide busserønne med sorte pletter er også for tæt på, så tæt kommer man ikke i virkeligheden, og det er faktisk nedværdigende med sådanne fotos.

Dansk eksport til Tyskland i 2013: 103-105 mia. kr.
Dansk overskud på betalingsbalancen i 2013: 134 mia kr.

Og dette overskud nærmer sig faktisk faretruende EU's grænse for overskud; 6% af BNP er grænsen! Hvordan kan du, Niels P. Sønderskov så rent faktis tale om at det går dårligt for Danmark som stat betragtet!

Og ja, Niels P. Sønderskov - vi mangler måske iværksættere. Men du er godt klarr over at socialdemokraterne stort set altid - og det af ideologiske grunde! . smadrer enhver form for iværksætteri og drømmene om at blive iværksættere! Socialdemokraterne kan nemlig ej tåle de her traditionelle fællesskaber, og vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at få dem nedlagt. Og kan man ikke acceptere dem, f.eks. at man må flytte fra sin vejkantslandsby, ja så må man til psykolog! (sådan lidt groft sagt!)

Mange iværksættere synes netop at bo i disse små (vejkants)landsbyer......; deres problem er jo ikke, at de ikke kan gode ideer. Deres problem er at ingen banker - eller staten såmænd - vil investere i deres gode idé, netop fordi de bor på en forkert adresse eller i et forkert postnummer!

Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Jeg må vist hellere lade Claus Jensen have sin tro i fred (hvad den så måtte være). Der er ikke noget at stille op. Hvis jeg skulle være kommet til at skrive, at det går dårligt for Danmark, må Karsten Aaen meget undskylde. Jeg må nok også forstyrre hans fantasiverden lidt med en oplysning om, at der er mange forskellige socialdemokrater, nogle tæt på den dogmatiske venstrefløj, andre lidt a la Anders Fogh. Fra havnearbejder til godsejer.

Steffen Gliese

Dogmatikere er socialdemokrater, venstrefløje - den ikke-kommunistiske - er udogmatisk. Der er jo også andre socialistiske tænkere både før og efter Marx at lade sig inspirere af.
Hele denne ide om, at værdierne i vores samfund først bliver værdifulde på et marked, er så stupid, at et barn kan gennemskue det, men åbenbart ikke for dumme voksne mennesker, der skal have at vide, hvad noget er værd, uden at se sig i stand til at bedømme det på egen hånd. Det er vores største problem, at vi ikke vurderer ting for deres værd, men for deres pris. Og det er et nyt problem, og det er en tankegang, man traditionelt har gjort sig lystig over, indtil de liberalistiske mørke alvorsmænd tiltog sig magten i samfundet. En pris er tilfældig, en brugs- eller affektionsværdi er nok subjektiv, men reel. Lemmingeeffekten bestemmer en pris helt vilkårligt.
Så skal man hjælpe folk i gang, som Karsten Aaen efterspørger det, skal man bare lade samfundet garantere, så kommer der gang i aktiviteterne, de fornuftige, for så er den ros, den enkelte kan tilkomme, langt mere værd, og så vil man bevæge sig i retning af det, folk virkelig efterspørger. Samtidig slipper man andre menneskers indblanding og udvanding af produktet for at øge profitten, hvilket er den skadeligste side af markedet, der findes - og som vi nu ser det udfoldet overfor vores energisektor efter det kriminelle salg af dansk energi-infrastruktur.

Niels P Sønderskov

Peter Hansen er så udogmatisk, at han er gået helt glip af det væsentlige element. Eller måske skal vi helt tilbage til den gang vi sad under kokospalmen, og nødderne bare faldt ned til os alle. Selv en socialdemokrat er i stand til at fatte, at værdi er noget der tilføres råvarer eller produceres i form af tjenesteydelser gennem de processer, der kendetegner vores arbejdsliv. Hansen er nok en af de få, der forærer produktet af sine anstrengelser (fx her på information.dk) væk, men de fleste af os mødes på markedet, hvor vi forsøger at få det bedste ud af det for os selv, vores familie, venner og bekendte. Og der bliver gerne lidt til overs til dem, der ikke kan selv, så vi ikke skal se dem tigge på gaderne.

Heinrich R. Jørgensen

Philip B. Johnsen:
"Det gik da meget godt under Roosevelt og the New Deal?"

Gjorde det?

New Deal resulterede vist ikke i at få nedbragt arbejdsløsheden, eller at få omsat den tiltagende gæld til nyttige investeringer. Roosevelts politik var en økonomisk katastrofe. Roosevelts politik var yderst upopulær i samtiden - navnlig årene 1938-1941. Det samme var manden. At manden blev (gen)valgt til præsidentembedet i 1940, skyldtes at modkandidaten (den ukendte og uerfarne republikaner Wendell Wilkie) var værre.

At Roosevelt erindres som en populær præsident har alt at gøre med at USA opnåede et økonomisk boom som følge af Anden Verdenskrig, hvor USA leverede krudt og kugler til primært de europæisk/sovjetiske bestræbelser på at begå kollektivt selvmord, samt ikke mindst omfattende mediekontrol og lignende midler til at 'fastholde' og forme de kollektive fortællinger om fortiden.

Heinrich R. Jørgensen:

Selvfølgelig var Roosevelt's politik upopulær, for de rige var jo nødt til at betale skat under hans reformer. Alligevel var der jo altså nogen, der ikke bare genvalgte ham, men valgte ham fire gange.

Jeg ved ikke, hvad du synes er nyttige investeringer, men faktum er, at arbejdløsheden gik ned, dem der ikke havde arbejde kunne få hjælp, de rige betalte skat, bankerne kunne ikke spekulere uhæmmet, og USA boomede snarere end krakkede.

Selvfølgelig hjalp krigen gevaldigt, USA bygger jo i høj grad på den militær-industrielle "command" økonomi, men man holdt sig jo ikke blot til at sælge krudt og kugler. De selvmorderiske europæiske nationer boomede også i efterkrigsårene.

. . . . så vi ikke skal se dem tigge på gaderne. . . . selvfølgelig har 'dem, der ikke kan selv' ingen værdi, for når de ikke kan, så kan de heller ikke købes, sælges eller udnyttes til noget som helst. Men føj! hvis deres fattigdom og elendighed skulle blive almindelig synligt i gaden hvor det konstant ville nage samvittigheden hos den der stadig har noget, og forstyrrer det ellers så klinisk historieløs billede af et plastik teknoparadis hvor alt kører på skinner, og alle robotterne ensrettet deler den eneste fornuftige politiko-økonomiske forståelse af hvordan det hele skal drives. Nej da! Heller kast dem de krummer de har brug for til at overleve og hold dem væk fra gaden. Afvigere som Peter Hansen, som insisterer på at tænke anderledes er selvfølgelig et problem, men med endnu bedre og mere overvågning skal vi nok få dem til sidst kørt så meget ud på et sidespor hvor de bliver en irrelevance, ekskluderet fra al væsentlige samfundsliv, og færre og færre i antal, så de kan udgør en type freak show og bliver til underholdning for alle os andre.

Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

. . . og bliver til underholdning for alle os andre.
. . . og derved opnå reel markeds værdi!!

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Claus Jensen:
"faktum er, at arbejdløsheden gik ned, dem der ikke havde arbejde kunne få hjælp, de rige betalte skat, bankerne kunne ikke spekulere uhæmmet, og USA boomede snarere end krakkede."

Arbejdsløsheden faldt noget, men der er ingen grund til at være imponeret over New Deals effekt.

At USA's arbejdsløshed faldt fra 1941, har intet med New Deal at gøre. Dette skyldtes at FDR og dennes kumpaner havde fået annulleret USA lovgivning mod at berige sig på levere krigsmateriel til andre stater, og at samme aktører igangsatte et omfattende Lend Lease program, så de krigsførende nationer kunne sætte sig i gæld til pengemænd i USA, alt imens destruktionen udfoldede sig fjernt fra USA's kyster. USA's økonomiske mirakel, var Anden Verdenskrig.

FDR var ikke en hjertevarm socialist. FDR tilhørte de absolut højeste luftlag i Wall Street miljøet, og han tjente dette miljøs interesser skånselsløst og med en kynisme der placerer ham i selskab med Stalin, Mao og andre massemordere. FDR's omdømme er dog ikke blevet som fortjent. Tværtimod.

Et læseværdigt link om USA's økonomi er dette.

Et lille videoklip om hvordan det kan se ud når forsørgerstaten (Big Mother) fejler, er dette. Det er 'sjovt' som en del af USA ligner USSR for 20 år siden. Hvis typer som Mette Frederiksen får lov til at bestemme, skal de billeder såmænd også komme til at ligne danske tilstande.

I øjeblikket er det vejnære dele af 'udkantsdanmark' der skæmmer glansbilledet, og formynderne på parnasset har følgelig travlt med at foreslås det fordærvede jævnet med jorden, så illusionerne kan holdes i live lidt længere. Hvornår mon Nykøbing F og Rødby bliver ofre for polemikeres udsagn om, at 'vi' er bedst tjent med at jævne dem med jorden?

"Arbejdsløsheden faldt noget, men der er ingen grund til at være imponeret over New Deals effekt."

Mening var ikke at forherlige New Deal eller Roosevelt.

Sider