Læsetid: 4 min.

Notatet man kun måtte tale om

Danske elitestyrker fik stortset frie hænder til at tage fanger i Afghanistan, da de for to år siden indledte en stor træningsmission i Helmand. Det var så kontroversielt, at Forsvarsministeriet ifølge tidligere topofficer Lars R. Møller valgte at mørkelægge alle overvejelser om Danmarks juridiske ansvar
Trods mistanken om udbredt fangemishandling i Afghanistan har den danske elitestyrke Task Force 7 siden februar 2012 haft ret til at tilbageholde og udlevere fanger til de afghanske myndigheder. Det fremgår af et juridisk notat til Folketinget.

Morten Fredslund

19. februar 2014

Ingen notater. Ingen mails. Ingen udkast frem og tilbage. Alle rettelser foretages ansigt til ansigt.

Det var den besked, Forsvarsministeriets embedsmænd angiveligt gav chefen for forsvarets internationale operationer, oberst Lars R. Møller, og hans kolleger i Forsvarskommandoen i begyndelsen af januar 2012.

De var i gang med at strikke et juridisk notat sammen, som beskrev de beføjelser, som de danske specialstyrker skulle operere under, når de få uger senere skulle i gang med oplære en afghansk specialpolitistyrke i Helmand.

Målet var at give de danske jægere og frømænd i Task Force 7 så frie hænder som muligt. I modsætning til de almindelige danske soldater i Afghanistan ville styrken forhåbentlig komme til at arrestere en lang række kriminelle afghanere, og det var afgørende for både Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen, at Danmark ikke bagefter kunne stilles til ansvar for de anholdtes skæbne.

Men spørgsmålet var mere end kildent. To store retssager om Danmarks mulige medansvar for fangemishandling i Irak og Afghanistan var på vej gennem retssystemet, og medierne blev ved med at bore i det ubehagelige spørgsmål.

Derfor skulle de nærmere juridiske overvejelser holdes inden døre.

»Notatet var politisk meget følsomt. Det var kontroversielt, at danske soldater nu skulle ud af tilbageholde folk, men derfor synes jeg alligevel, at man skal spille med åbne kort,« siger oberst Lars R. Møller, der netop er gået på pension efter fire år i forsvarsledelsen.

Værre og værre

I dag betegner han forbuddet mod at kommunikere skriftligt om fangenotatet som et »klart forsøg på at omgå offentlighedsloven«.

»Det var lusket og bestemt ikke noget, jeg brød mig om at være med til,« siger den tidligere topofficer, der fortæller, at fangenotatet langt fra var den eneste sag, han blev bedt om at holde på det mundtlige plan.

Som chef for forsvarets internationale operationer oplevede han adskillige gange at få forbud mod at kommunikere på skrift med ministeriet.

»I starten var jeg naiv og sendte alting retur til ministeriet. Sådan gjorde vi, da jeg selv for mange år siden var ansat i Forsvarsministeriet, og jeg havde ikke fattet de nye spilleregler. Jeg er jo bare en naiv idealist, som ikke mener det kan være sådan, man skal arbejde,« siger han.

»Men der var altså noget, jeg havde misforstået og i de fire år, jeg var i Forsvarskommandoen, blev det bare værre og værre.«

Når Lars R. Møller er modstander af at holde kommunikationen om følsomme emner på det mundtlige plan, har det flere årsager. Ud over at være et forsøg på at omgå Offentlighedsloven, er det også både besværligt og upræcist at skulle rette alt mundtligt.

»Det er meget nemt at komme til at misforstå hinanden og begå fejl, når det kun må kommunikeres mundtligt. Og så er det bagefter umuligt at se, hvem der har bestilt hvilken rettelse. Det betyder, at det bliver umuligt at stille nogen til ansvar for noget som helst, og det er rigtigt skidt,« siger han.

I det konkrete tilfælde med fangenotatet skulle der hele fem udkast til, før kontorchef Allan Rahbøl Jacobsen fra Forsvarsministeriets Kontor for Internationale Operationer og hans overordnede, afdelingschef Kristian Fischer, var tilfreds.

»Det var meget besværligt. Alle blandede sig; Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet – og alt sammen uden at vi kunne kommunikere på skrift. Der var tonsvis af rettelser, og hver gang, der var nye rettelser, måtte jeg ringe til Jægerkorpsets chef, Claus Wammen, for høre, om hans folk kunne leve med de seneste ændringer. Hele processen var vanvittig,« mener han.

Velkendte krumspring

Mediejurist Oluf Jørgensen vurderer, at den fremgangsmåde, Lars R. Møller beskriver, er »temmelig almindelig« i hele regeringsadministrationen.

»Jeg har deltaget i 65 møder i Offentlighedskommissionen og har et klart indtryk af, hvordan det foregår« siger han.

Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet ser også en klar parallel mellem den praksis, oberst Møller beskriver, og tidligere sager, hvor statsadministrationen bevidst har forsøgt at undgå aktindsigt.

»Fremgangsmåden minder om den slags administrative krumspring, som Ombudsmanden tidligere har kritiseret statsadministrationen for at kaste sig ud i for at undgå aktindsigt,« siger Bønsing.

Han henviser bl.a. til den kritik, som Ombudsmanden kom med oven på lærerkonflikten sidste år, hvor Finansministeriet fik ris for med vilje at have organiseret en tværministeriel arbejdsgruppe på en sådan måde, at offentligheden ikke kunne få adgang til dens rapporter. Det var en uheldig form for »offentlighedstænkning«, mente Ombudsmanden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til forløbet omkring fangenotatet fra forhenværende kontorchef Allan Rahbøl Jacobsen eller afdelingschef Kristian Fischer.

Forsvarsminister Nikolaj Wammen (S) ønsker heller ikke at kommentere sagen med den begrundelse, at notatet om Task Force 7’s beføjelser blev udarbejdet, før han tiltrådte som forsvarsminister.

Antallet af eventuelle fanger taget af de danske specialstyrker og omstændighederne omkring eventuelle tilfangetagelser er indtil nu heller ikke lagt åbent frem for offentligheden.

I en skriftlig kommentar svarer ministerens pressesekretær, Martin Wøldike, dog på Lars Møllers udlægning af forløbet.

Forsvarsministeriet har »svært ved at genkende den pågældende beskrivelse« af forløbet, eftersom »udkastet til direktiv (for de danske specialoperationsstyrker, red.) var genstand for drøftelser og korrespondance ultimo 2011 og primo 2012 mellem Forsvarskommandoen og departementet,« skriver han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det et hyklerisk, at indsigt i krigens gru, er forbudt for offentligheden, når de folkevalgte, sender vores soldater i krig.