Mens der ikke er tvivl om, at SF’s landsmøde, som begynder i dag, officielt vælger Pia Olsen Dyhr som ny formand, er der fortsat spænding om, hvem der skal være partiets to næstformænd.
Men på dagen hvor SF’ere fra hele landet samles i Kolding, melder et nyt makkerpar deres kandidatur til de indflydelsesrige poster.
Den tidligere næstformand i SF, Tonni Hansen, som også er opstillet som nummer to på partiets liste til europaparlamentsvalget, er klar til et comeback i partiets top. Sammen med det tidligere byrådsmedlem i Viborg og landsledelsesmedlem, Signe Munk, udgør de et makkerpar, som »stiller sig til rådighed for partiet og Pia (Olsen Dyhr, red.),« som de udtrykker det.
»SF har aldrig kun været en formand. SF er en bevægelse. Den bevægelsen skal vi have sat i gang igen efter en turbulent tid,« siger Signe Munk.
Posterne som næstformænd i SF blev ledige, da først Peter Westermann valgte at trække sig fra posten, fordi et spinkelt flertal i SF’s landsledelse valgte, at SF’s folketingsmedlemmer skulle stemme mod et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at udskyde salget af DONG-aktier til Goldman Sachs.
Siden valgte den populære Lejre-borgmester, Mette Touborg, også at meddele sin afgang fra næstformandsposten.
»Formanden skal kunne være fuldstændig tryg ved, at der er to næstformænd, som tager sig af organisationen, så formanden har frie hænder til at lægge den politiske linje. Både Signe og jeg har stor organisatorisk erfaring, som vi gerne vil bruge, så vi kan få gejsten tilbage ude i de lokale partiforeninger,« siger Tonni Hansen, som til daglig er formand for 3F Sydfyn og LO Sydfyn.
Før det nye makkerpar kan blive næstformænd i SF, skal de først vælges blandt mere end 60 kandidater til partiets landsledelse, og derefter skal den nye landsledelse vælge dem som næstformænd.
SF’s nye formand, Pia Olsen Dyhr, ønsker ikke at kommentere Signe Munks og Tonni Hansens fælles kandidatur til næstformandsposterne, før den nye landsledelse har holdt sit første møde efter landsmødet sent søndag eftermiddag, men uofficielt har de to kandidater opbakning fra partiets nye ledelse.
SF som bevægelse
Ifølge Signe Munk og Tonni Hansen vil de især have fokus på tre ting, hvis de bliver valgt som næstformænd i SF. Det drejer sig om ledelse, politisk stabilitet og talentudvikling.
»For os handler det lokale lederskab om, at man eksempelvis kan lave lokale aftaler med fagbevægelsen. Det kræver lederskab at kunne samle folk i et parti, og det har vi brug for på alle niveauer. Gode ledere betyder alt for at kunne skabe en bevægelse. Hvis SF kan være det sted, hvor man møder et tjekket parti, der vil fremad og lave politik, så tror jeg, vi kan få mange med på SF som bevægelse,« siger Signe Munk.
»God ledelse giver tryghed. Måske er man uenig i beslutningen, der bliver truffet af ledelsen, men der bliver truffet en beslutning, og så kører vi videre derfra. Det betyder vanvittig meget i en organisation, at man har en ledelse, som man har tillid til, så man kan udfolde sig. Vi skal bruge vores kræfter på at bekæmpe højrefløjen i stedet for at bruge kræfterne på at bekæmpe hinanden internt i organisationen,« siger Tonni Hansen.
Mere loyalitet i SF
Begge erkender de, at SF gennem de seneste måneder ikke har signaleret politisk stabilitet. Men det skal der ændres på, hvis de to får partimedlemmernes opbakning.
»Vi har brugt rigtig meget krudt på at skændes med hinanden. Vi vil forsøge at skabe en kobling mellem det lokale medlem til Pia Olsen Dyhr, så medlemmerne føler, de bliver hørt. Det, tror vi, kan gøre, at vi undgår en masse ballade,« siger Signe Munk.
»Vi skal have stabiliseret vores parti. Derfor er det vigtigt, at man respekterer, at landsledelsen er valgt til at repræsentere partiet mellem årsmøderne. Det kræver loyalitet mellem hinanden og til formanden, så når vi efter nogle debatter har en formand, der går ud med meldinger til offentligheden, så skal hun være 100 procent sikker på, at der er en loyal landsledelse bag hende,« siger Tonni Hansen.
Siden partiet for to år siden også var samlet i Kolding til landsmøde for at vælge en ny landsledelse, har SF skiftet formand to gange, og en lang række af folkevalgte politikere har forladt partiet. Det har blandt andet betydet, at en del unge, talentfulde politikere med Jesper Petersen, Astrid Krag og Ida Auken i spidsen har forladt partiet.
Den talentmasse ønsker de to næstformandskandidater at genskabe. Det skal ske med et øget fokus på talentudvikling i SF.
»Det er jo en ærlig sag: Der er dygtige folk, som har forladt vores parti. Det kan alle se. Vi har mange dygtige SFU’ere og dygtige, faglige medlemmer, som vi gerne vil have frem i forreste række, så de kan komme med deres forslag til, hvordan vi udvikler velfærdssamfundet, og så vi kan få debatteret, hvor folkesocialisterne skal være henne i dagens Danmark,« siger Signe Munk.

Bedømt på fotoet skal de nok være gode.
Spæææændendee
Hmm! - De to er mere af det samme som støtter af 'børnebanden'......
Jeg vil håbe SF finder tilbage til deres socialistiske rødder, ellers kan de lige så godt fusionere med et andet parti.
Med de vrede og uforsonende udmeldinger som Pia Olsen Dyhr kommer med, så ser det ikke ud til, at der kommer forening i partiet - endsige nogen konstruktive, fordomsfrie og grundige drøftelser om ny linje for partiet. Det er trist at se, at den nye formand ikke har en mere freds- og dialogsøgende tilgang, som kunne forene partiet og lappe på skrammerne.
Det var et spinkelt flertal i landsledelsen, står der i artiklen, og det vil sige, at næsten halvdelen af landsledelsen var imod DONG salget.
For os på tilskuersiden, så vil det ikke komme som nogen overraskelse, hvis partiet knækker midt over. Måske er det faktisk det, som vi trætte vælgere har brug for, så der kan blive plads til et autentisk "gammelt SF", så kan den nye regerings-ukritiske del gå videre med deres eget mere nyliberale projekt.
Casper Dall skriver: " ...Det har blandt andet betydet, at en del unge, talentfulde politikere .... har forladt partiet."
Der skulle have stået "talentløse", vi beklager.
(Folkesocialister var de i hvert fald ikke).
Ja, den dér med de 'unge talentfulde' politikere – eks-SFere – mangler jeg også stadig bevis for.
Men mantraet er åbenbart efterhånden blevet gentaget så ofte, at det nu er blevet ophøjet til sandhed. En sandhed som det ikke forventes, at man forholder sig hverken skeptisk eller spørgende til.
Og hvad dækker det over i en politisk sammenhæng.. Dette "talentfulde" karakter træk.. En velskolet og dydig borger, der er god til at smile til kameraet?? Og som med kompromisløs loyalitet overfor partitoppen, spiller spillet, så karriere, og evt. ministerpensionen, kan komme i hus?? Ja så er man rigtigt nok, en talentfuld politiker...
Forfængelige og løgnagtige magtmennesker.. Det er hvad politikere er.. Det er deres talent!!!
Talentfulde... Selve ordet stinker af elitær borgerlig klassetænkning..
Talent.. Det har vi sgu alle sammen.. (Jvf. https://www.youtube.com/watch?v=dbh5l0b2-0o )
Problemet er at frivilligt fralægger os ansvaret til disse mennesker.. Og kalder det demokrati!