Læsetid: 3 min.

’Profittænkning kan lukke ned for det sociale formål’

Mens der er bred enighed om, at socialøkonomiske virksomheder er et stærkt voksende fænomen, er effekten af dem til diskussion. Der er risiko for, at de sociale motiver kan drukne i virksomhedernes kamp for at overleve, påpeger ekspert
17. februar 2014

Der skal tænkes nyt for at skabe plads til mennesker med handicap, psykiske diagnoser, sprogvanskeligheder eller sociale problemer på et trængt arbejdsmarked. Det såkaldte rummelige arbejdsmarked er blevet noget nær et mantra for regeringen, og en af løsningerne er de socialøkonomiske virksomheder, som opkvalificerer og ansætter de mest udsatte ledige.

Og der er et stort behov for de inkluderende virksomheder. Det vurderer Steen Hildebrandt, der er professor i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet.

»De socialøkonomiske virksomheder har en stor aktualitet, fordi vi netop nu har et kolossalt antal mennesker udenfor det formelle, autoriserede arbejdsmarked med overenskomstfastlagte lønninger og regler. Der har vi utrolig mange mennesker, og mange af dem vil være velplacerede i socialøkonomiske virksomhedssammenhænge,« siger Steen Hildebrandt.

Aktuelt er der ifølge AE-Rådet mere end 100.000 såkaldt svage kontanthjælpsmodtagere i Danmark, og Steen Hildebrandt peger på, at virksomhederne kan være med til at løse nogle af de velfærdsudfordringer, vi står over for, ved at tilbyde beskyttet beskæftigelse til mennesker, der aldrig ville være i stand til at arbejde på overenskomstmæssige vilkår.

Langt mere forbeholdent lyder vurderingen fra Thomas Schøtt, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet:

»Jeg tillader mig at forholde mig lidt kritisk over for den italesættelse, der finder sted af socialøkonomiske virksomheder som selve redningen på velfærdsstatens udfordringer,« siger han.

Selvom de socialøkonomiske virksomheder »da nok kan afhjælpe noget« anser professoren dem ikke for »at være nogen redning« i forhold til de velfærdsudfordringer, samfundet står over for med lav vækst, et stigende pres på sundhedssektoren og en voksende gruppe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

»Det kommer an på, hvad man tager for givet. Hvis man tager nedskæringer for givet, kan man godt kalde virksomhederne for lidt af en ’halvredning’. Hvis man smider 10 børn i vandet og kan hente fem af dem op igen, ja så er det jo en redning på fem,« siger Thomas Schøtt tørt.

– Men er det sociale formål og det profitmæssige formål foreneligt?

»I det øjeblik, man skaber profitorganisationer ud af velgørenhed – altså jo flere profitmotiver, man propper ind i det – jo mindre vil det sociale formål blive. Det kan meget nemt ske, at man som følge af profittænkningen lukker ned for det, der tjener det sociale formål.«

A- og B-hold

I kraft af deres rummelighed er der en risiko for, at de socialøkonomiske virksomheder kommer til at tegne et for positivt billede af arbejdsmarkedet, pointerer Thomas Schøtt. Han frygter, at det almindelige arbejdsmarked og de socialøkonomiske virksomheder vil udvikle sig til et A- og B-hold.

»Det sker formentlig, og det sker nok i stigende omfang, fordi der kræves mere og mere for at være med på A-holdet: Længere uddannelse, stærkere psyke, større risiko for stress, flere arbejdsforpligtelser osv. Derfor er der flere og flere, der stødes ud af A-holdet, og så må de se, om de kan komme med på B-holdet, eller om de bliver helt udstødt. Der er især mange unge, der de facto står over for den risiko nu,« siger Thomas Schøtt.

Steen Hildebrandt fremhæver en anden risiko. Når en socialøkonomisk virksomhed eksempelvis overtager en kommunal kantinedrift, kan det på sigt give konflikter med private virksomheder, der ikke får samme støtte fra staten.

»Det er klart, at hvis du har en privat leverandør af mad eller en privat gartner, og der så kommer kommunal støtte til nogle virksomheder, som laver det samme, er der et problem. Og det, som man formentlig er optaget af, er, hvordan man på forskellig måde kan undgå, at den konkurrenceforvridning slår igennem,« siger Steen Hildebrandt.

International bølge

Selvom der altså eksisterer en række problemstillinger i forhold til de socialøkonomiske virksomheder, peger flere eksperter på, at satsningen på virksomhederne er en del af en international bølge. Senest har EU gjort det til en del af den nye strategi for 2014-2020, at sociale virksomheder skal bruges til at skabe beskæftigelse og social inklusion i Europa.

Begge professorer er da også enige om, at det danske fokus på området er en del af den bølge.

»Det er et generelt europæisk fænomen. Der bliver flere og flere af denne slags virksomheder,« siger Steen Hildebrandt og bakkes op af Thomas Schøtt:

»Den store internationale bølge skyldes nok, at Danmark ikke er den eneste velfærdsstat, der drosler ned som velfærdsstat.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu