Læsetid: 3 min.

Rapport: Ingen penge sparet ved at lade private passe børn

Der er ifølge stor undersøgelse ikke belæg for, at udlicitering af bløde velfærdsområder skulle medføre besparelser eller kvalitetsløft. Det siger FTF, efter at Finansministeriet har bedt konsulentfirma se på, hvordan blandt andet børnepasning kan sendes i udbud
Vil det gå udover børnene, hvis børnepasningen udliciteres til private? Det frygter offentligt ansatte, som mener der findes mange eksempler på netop det.

Sofie Amalie Klougart

20. februar 2014

Mens både regeringen og Produktivitetskommissionen efterlyser skræmmeeksempler på udlicitering af såkaldte bløde velfærdsopgaver, opfordrer Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællestillidsråd (FTF) dem til bare at tænde computeren og google disse.

»Vi har selv gjort meget ud af at undersøge, hvilke erfaringer der har været med udlicitering på det her felt«, siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey. »Det er nemlig en diskussion som ikke går væk og som vi alle må forholde os til. Derfor fik vi lavet en rapport, som viser, at der også mange steder er dårlige erfaringer med udlicitering. Vi er midlertidig bekymret for, at man bare jagter derud af for at få en hurtig gevinst – forstået som en økonomisk gevinst – og glemmer, at det både kan koste kvalitet og skabe mere bureaukrati på arbejdspladserne«.

I 2011 fik FTF, der er hovedorganisationen for 450.000 offentligt og privat ansatte, sammen med LO og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) således det daværende Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) til at undersøge fordele og ulemper ved at udlicitere offentlige opgaver til private firmaer.

Konklusionen lyder, at »der ikke findes dokumentation for, at der generelt er positive effekter forbundet med øget konkurrenceudsættelse på børnepasnings- og ældreområdet. Det gælder både i forhold til økonomi og kvalitet i tilbuddene«.

I alt kiggede AKF’s forskere på 4.000 studier i den vestlige verden, hvoraf 80 blev udvalgt til en detaljeret vurdering.

Studierne afslører, at der ikke er belæg for at hævde, at der er penge at spare ved at udlicitere på de bløde velfærdsområder, for eksempel ældre- og daginstitutionsområdet.

På det tekniske område kan der være en lille besparelse. Men typisk viser undersøgelserne så ikke, hvorvidt besparelserne er sket på bekostning af kvaliteten. En ligefrem forbedring af kvaliteten er der ingen dokumentation for – hverken på de tekniske eller de bløde områder.

Rapporten peger også på, at de mange undersøgelser fra ind- og udland stort set aldrig medregner omkostninger til det bureaukrati, der følger med en udlicitering: Administration og jura i forbindelse med at udbyde, beskrive og overvåge opgaver.

Alligevel har formanden for Produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, afvist kritikken af kommissionens mange positive eksempler på udliciteringer med henvisning til, at »man kan ikke gå ud og finde tilsvarende dårlige eksempler« på sådanne udliciteringer.

Konsulenter på arbejde

Samtidig har finansminister Bjarne Corydon (S) bedt konsulentvirksomheden McKinsey & Co komme med forslag til, hvordan man kan forbedre blandt andet kvalitet og omkostningseffektivitet ved et øget samarbejde mellem det offentlige og private. Selv om SR-regeringen mangler 12 milliarder kroner i sin økonomiske 2020-plan afviser Bjarne Corydon dog, at der ligger noget »politisk signal« i beslutningen.

I 2012 udbød stat og kommuner kun hver fjerde opgave for i alt 385 milliarder kroner.

Bente Sorgenfrey har dog svært ved at se, hvordan finansministeren kan finde pengene på udliciteringskontoen.

»Hvis private virksomheder skal ind, så skal de også kunne tjene på det. Og hvis de er store, børsnoterede selskaber, skal de kunne hive et udbytte ud til aktionærerne eller også bare til sine ejere. Med mindre man vil hæve prisen på ydelsen, og altså kræve flere penge fra forældrene, så kan der kun skæres et sted: På personalet. Alt andet er jo allerede optimeret i dag,« siger FTF’s formand.

Ulf Hjelmar fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), som var med til at lave rapporten i 2011, har siden fortsat studierne af effekterne af udlicitering. Han mener dog, at der findes et »potentiale«, men vil ikke gætte på, hvor stort det er:

»Jeg håber ikke, at det her bliver et spørgsmål om for eller imod udlicitering. Det er vi ovre i Danmark, og der er ikke længere den store forskel på, hvor meget blå og røde kommuner udliciterer. I stedet skal der være fokus på at få den bedste ydelse og her er konkurrenceudsættelse et effektiviseringsinstrument.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Alan Strandbygaard
  • Lene Timmermann
  • Erik Jensen
Dorte Sørensen, Alan Strandbygaard, Lene Timmermann og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så længe det handler om at spare penge/reducere budgetterne, så går det også udover den faglig ekspertise og kompetence, der eksistere i de danske institutioner.

Og med de åbne grænser og fri bevægeligehed mellem landene, kan jeg da godt være bange for, at private virksomheder, vil vælge billigere arbejdskraft, som er tilfældet i andre fag (eks. Indenfor håndværk og byggesektoren), for at kunne være konkurrencedygtige, og eventuelt vinde i en udliciteringskamp.

Er det ønskeligt for vores børn og den kommende generation?

BUPL/FOA må slå i bordet og markere deres eksistens og kæmpe for børnenes rettigheder, og personalets overenskomstmæssige rettigheder, svarende til minimum, laveste fællesnævner, gerne højeste!

Lønomkostninger er en pæn del af budgetterne, hvilket i en verden, hvor det handler om at være en rentable virksomhed, der "tjener penge", er incitament for at "skrue ned" for lønudgifterne, ved at ansætte billigere arbejdskraft, udfra Danmarks grænser,

morten Hansen, Karsten Aaen, Janus Agerbo, lars abildgaard, Mette Hansen og Lene Timmermann anbefalede denne kommentar

FOA/LFS skal nok banke i bordet. Og det er med garanti. Men jeg tvivler rigtig stærkt på konfliktangste BUPL, som altså er fedtet godt og grundigt ind KL. Der er den fagforenings ledelse simpelthen alt alt alt for svag.

Lise Lotte Rahbek, Torben Loft og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

det handler ikke om at spare penge, det er blot undskyldningen, hvasd enten den virker eller ej. det handler om at privatisere for enhver pris, så offentlig service kan afvikles, og så der kan tjenes penge på alt. ligegyldigt hvad det er, ligegyldigt om det i sidste ende bliver du=yrere, både i kroner og øre og i menneskelige omkostninger. service, lige meget hvad, er ikke til for servicens skyld i det neoliberalistiske samfund, men for indkomstpotentialets skyld.

og jeg kan ikke se hvad jeg skriver med de her små bogstacer, så undskyld fejlslagene

arne poulsen, Dan Johannesson, Flemming Scheel Andersen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, morten Hansen, Torben Nielsen, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Janus Agerbo og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

"Det gælder både i forhold til økonomi og kvalitet i tilbuddene«."

Og alligevel kan de private køre små børnehaver og skoler hvor det offentlige giver op.

Det må jo så betyde at , da der ikke er økonomisk forskelle, det offentlige simpelthen er dårligere til at drive institutionerne.

Interessant med denne uhæmmede kritik af kommunerne fra kommunerne.

Lene Timmermann

@Niels Bøjden
Skoler er ikke nævnt, 'børnepasningsområdet' er hovedemne her. Desuden har de eksisterende private børnehaver og skoler ikke været udbudt i licitation, men er opstået på initiativ fra privatpersoner.

ellen nielsen, Steffen Gliese, Torben Loft og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"»Jeg håber ikke, at det her bliver et spørgsmål om for eller imod udlicitering. Det er vi ovre i Danmark, og der er ikke længere den store forskel på, hvor meget blå og røde kommuner udliciterer. I stedet skal der være fokus på at få den bedste ydelse og her er konkurrenceudsættelse et effektiviseringsinstrument.«"

Kunne den gode Ulf mon ikke redegøre for hvilken effektivisering, han henviser til? Et 'potentiale' af ukendt størrelse lyder faktisk lige så inkonsistent som argumentet om at vi ikke skal tage principiel stilling til sagen, fordi både 'røde og blå' kommuner har rodet sig ud i eventyrerne og fordi Ulf mener at vide at vi i Danmark 'er ovre' den principielle diskussion. Men måske er pointen at vi helt generelt skal droppe principper i vor samfundsudviklingen, lige bortset fra det kortsigtet nytteorienterede.

Josephine Lehaff, morten Hansen, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, lars abildgaard og Lene Timmermann anbefalede denne kommentar
Dennis G. M. Jensen

Morer mig kosteligt over, at det er venstrefløjen der konstant skydes i skoene, at være fastgroet i uvirksomme/forældede principper.

Steffen Gliese, Karsten Aaen og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar

Når man vælger ikke at sætte sin lid til offentligt finansierede forskere snarere end højt gagerede private konsulenter, kan det skyldes den siddende finansministers forkærlighed for privatansatte rådgivere i dyre jakkesæt.

Hans præference kan måske bedst forstås i lyset af Produktivitetskommissionens konklusion om sammenhængen mellem pris og kvalitet. For uddannelse gælder som bekendt, at jo højere løn, des bedre uddannelse. Derfor må privatansatte konsulenter være betydeligt bedre uddannede og dermed mere troværdige end offentligt ansatte forskere.

Ironisk nok antages sammenhængen mellem pris og kvalitet ikke at gælde offentlig service.

Søren Bro, Erik Jensen , Lars B. Jensen, Steffen Gliese og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Så vidt jeg forstår, er der styr på undervisning og elever i privatskoler.
Styr på undervisningen skal læses som styr på eleverne, styrede eller motiverede elever under regler, nødvendige for at kunne gennemføre en undervisning.
Såvidt jeg forstår, er der ikke styr på hverken undervisning eller elever i folkeskolen, til stor skade for eleverne selv, lærere og samfundet.
Dette område indgår ikke rigtig i kommentarerne til udlicitering? hvorfor?
Spørgsmålet om at lade private passe børn, går helt uden om at lade forældre på skift selv passe yngelen og undgå ghettoer, som de idag bliver opbevaret i. Charmerende fængsler, hvor de da også er i skoven engang imellem. Det største overgreb på børn i moderne tid. Kontrolleret indespærring.
Børn skal fra de kan gå, vokse op i kvarteret sammen med andre børn og når de er en fem seks år finde på alt imellem himmel og jord fra skolendagens ophør til spisetid og om sommeren til de skal i seng uden forældrenes indblanding.
Hele det miljø og selvstændig virksomhed blev taget fra børn i 50-60erne og er nu i de senere år erstattet med spillemaskiner og Ipads.
Tænk hvad det før betød for barnets opvækst at vokse op og 'planlægge' sin egen tid for initiativet, selvstændigheden, en blodtud i ny og næ og helt uden forældre.
No curling.
De er nu frataget den udvikling og bliver ledet sekund efter sekund, men har vel lidt fri ved spillemaskinen/Ipaden.

Torben, enig med anden halvdel af dit indlæg. om det første må man påpege, at en væsentlig grund til at der er bedre styr på det hele i privatskoler end i de offentlige slkoler er at "bedre folk" har taget derwss børn ud af de offentlige skoler, og disse "bedre folk" er generelt set bedre, de har bedre indkomst, bedre motivering, børnenes kår er sandsynligvis bedre, og jo flere af dem der sætter deres børn i privatskoler hvor der jo er styr på tingene, jo større en andel af børn bliver der fra belastede hjem, hvor der ikke er styr på noget, og det har indvirkning på kvaliteten af hvad der foregår i skolen.

Og jo mere af den slags der foregår, jo mere vil man fra politisk side bruge det sim begrundelse for flere privatskoler, i stedet for at acceptere, at det er et kæmpejob at løfte alle eleverne hen imod et værdigt liv - og at hvis man ikke gør det så får man et endnu større kæmpejob - at have med alle dem at gøre hele resten af livet,som ikke blev løftet i skolen.

og undskyld fejlslagene, jeg kan ikke se hvad jeg skriver med de her smW bogstaver

Konklusionen lyder, at »der ikke findes dokumentation for, at der generelt er positive effekter forbundet med øget konkurrenceudsættelse på børnepasnings- og ældreområdet. Det gælder både i forhold til økonomi og kvalitet i tilbuddene«.
Det er ligemeget, undersøg det igen og igen til der er nogen, der siger noget andet og spild så mio på at forsøge, det er ægte liberal politik.

Sabine Behrmann

Her er linket til en klumme fra Stine Brix om Finansministeriets forbindelse til deres p.t. foretrukne konsulentfirma, McKinsey: http://politiken.dk/debat/profiler/stinebrix/ECE2213585/corydon-har-farl.... Hun påstår, at departementschefen er tidligere partner i McKinsey.

Hvis det er sandt - og hvorfor skulle det ikke være det? -, så er det atter en gang et eksempel på, at man her i landet først og fremmest skal interessere sig for, hvem folk inviterer til middag.

Karsten Aaen, Per Klüver, Janus Agerbo, Erik Jensen , Dorte Sørensen, Tue Romanow og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

At dømme udfra de sidste par dages medieomtale, så har de kære folketingspoliker for alvor sat gang i en nyklassisk kulturkamp, mellem på den ene side, det offentlige og på den anden side det private, i kampen om udvikling/pasning af børn og ældre.
Det bliver, set udfra min optik, en kamp med fuld damp på kompleksiteterne i yderste potens...

Steffen Gliese

Vi lægger jo de ting i offentligt regi, fordi de netop ikke skal udsættes for konkurrenceparametre, der er irrelevant for opgavens bedste løsning. Vi vil ikke have spekulation i folks pleje- eller uddannelsesbehov - men mht. daginstitutioner ville det være en god idé, synes jeg, at overlade opgaven til de firmaer, der beskæftiger børnenes forældre, så disse ikke skal ræse byen igennem for at hente afkommet - og kan tilbringe tid med dem i frokostpausen, f.eks. Ligesom det også bliver langt mere ligefremt at afhente syge børn og tage hjem med dem.

Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

Det skal handle om barnets tarv og set det udfra et barneperspektiv bedste, ikke hvorledes forældrene får det nemmer ifht, deres arbejde og karriere, det er en anden debat. Det handler om at forældrene reflektere over hvilke værdier der er vigtigst, børnene eller materielle goder ?

Det kan da godt være, at det offentlige kan spare ved at nedlægge alle daginstitutioner og skoler og siden omlægge dem til privat initiativ. Så er der jo ikke længere økonomiske udgifter til drift, anlæg og løn.

Men regningen skal fortsat betales af samfundtes borgere og hvordan den regning skal blive billigere ved at omlægge til privat drift har jeg meget svært ved at se. Til gengæld har jeg meget let ved at se, hvordan det kan blive dyrere - Når det private sender regninger ud betales det oftest ukritisk. Se bare gebyr strømmen.

En privatisering vil også i løbet af en åre række nedføre en markant opdeling i gode og dårlige børn både set i et fagligt lys og et økonomisk. Det vil her være det offentlige, som kommer til at stå tilbage med sorteper. Både ved at skulle huse de fagligt og socialt dårligt stillede børn på kort sigt og ved at skulle forsørge mange af de selv samme børn når de bliver voksen pga, den langt ringere opvækst de børn vil få.

- At en socialdemokratisk ledet regering ikke indrager disse konsekvenser i deres regerings ledelse er mig ubegribelig.

Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen, Per Klüver, Erik Jensen og Torben Loft anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Bob Jensens kommentar, indkredser essensen i hvad privatiseringsprojektet i virkeligheden går ud på. Læse og anbefalelsesværdigt.

Henrik Danstrup

@Sabine
Betyder det, hvis man engang har arbejdet for et konsulentfirma, så er man diskvalificeret som topembedsmand i det offentlige ??
En afart af berufsverbot, ville nogle nok mene.

Stine Brix er ung og uerfaren og er lovlig undskyldt over ikke at være helt inde i, hvordan embedsapparatet virker, men kunne nogle af de gamle EL folk ikke lige give et hende et grundkursus, inden hun dummer sig mere !?

Uanset hvad, så er der KUN dig til at betale regningen...

- Enten velorganiseret og med reelle rettigheder for dig gennem offentlig drift og til gavn for dig.

- Eller velorganiseret og med reelle rettigheder for investorer gennem privat drift og til gavn for aktionærer.

Så simpelt er det. Det ser vi gang på gang.

- Men som en klog mand engang sagde, så er der to ting, som er uendelig. Det ene er universet. Det andet er menneskets dumhed.

Ivan Breinholt Leth

Desværre drejer det sig nok ikke om hverken penge eller kvalitet, men om ideologi.

Kjeld Hansen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Privat tænker på profit først; men hvis man har andet end tilfredsstillelsen ved at løse sin opgave bedst muligt for øje, kan man ikke løse den optimalt.

Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Henrik Danstrup, man er diskvalificeret som topembedsmand i det offentlige, hvis man ikke har arbejdet sig op fra fuldmægtig, ja.

Steffen Gliese

Michael Pedersen, alle dine ønsker er utopiske. Der er kun beslutninger! Bedste mand på posten?! Jamen, hvem er han? Den ene vil træffe den ene type beslutninger, den anden den anden type, resultaterne vil være diametralt modsat hinanden, men hvad der er bedst, kan man overhovedet ikke fastslå.
Bedste eller billigste løsning, det kan ikke være begge dele - enten leverer man optimalt, så er det det bedste, og det koster penge, eller også leverer man efter en besluttet grad for tilfredshed, og så bliver det måske billigere; men hvorfor skulle man dog gå efter mindre end den tilstrækkelige løsning?
Der er ingen andre mennesker end folk med deres på det tørre, der er misundelige i vores samfund. De misunder dem, der har langt mindre end dem selv, og som de selv har hovedskylden for ikke har det bedre. Det er ikke en fordom, det er det, I selv siger, bag al jeres sleske tale. Faktum er, at når man tænker på andet end løsningen af en opgave, træder opgavens løsning i baggrunden. Når en opgave skal løses for at give penge i kassen, bliver det pengene i kassen, der har første prioritet.

FTF har analyseret, kan vi være helt sikre på at de er objektive, eller svarer det til at spørge frisøren om man trænger til at blive klippet?

Henrik Danstrup

@Peter Hansen
Du afslører nu også din uvidenhed om, hvordan rekrutteringen fungerer i Centraladministrationen anno 2014. Er det virkeligt nødvendigt at have en mening om alt uden skelen til, hvad man har begreb om...... måske lidt radiotavshed ville være godt for renomméet.

Steffen Gliese

Det er jo ikke mere avanceret, Michael Pedersen, for det virker jo ikke. Pengeøkonomien står i dag i vejen for, at folk blot løser opgaverne og høster gevinsten i form af en andel i den tilgængelige materielle overflod. Markedet letter jo ikke adgangen til produkter, det forfordeler på grundlag af hierarkiske forestillinger, man i vores moderne slet ikke burde acceptere. Det er jo en overproduktion, der skal fordeles, ikke en mangelsituation, hvor enhver meningsfuldt kan kæmpe for de største lunser.

Steffen Gliese

Bytteøkonomi?! Nej, det har du misforstået, vi taler om at yde efter evne og nyde efter behov - altså en afkobling af den postulerede sammenhæng mellem de to vidt forskellige forhold i samfundet.