Nyhed
Læsetid: 6 min.

Rapport slår skår i GGGI’s grønne kronjuvel

Etiopien er i Danmark blevet fremhævet som et af de lande, hvor klimaorganisationen GGGI har haft held til at sætte grøn vækst på dagsordenen. Men nu sætter en rapport spørgsmålstegn ved, om kontoret i det hele taget er kommet i gang med arbejdet
To etiopiske piger henter brænde, som der bliver stadig mindre af på grund af den globale opvarmning. Netop Etiopien er i Danmark blevet fremhævet som et af de lande, hvor klimaorganisationen GGGI har haft held til at sætte grøn vækst på dagsordenen. Eller har de?

Ton Koene

Indland
18. februar 2014

»Der er sket positive resultater. Global Green Growth Institute (GGGI) har været god til at opnå tillid hos regeringerne […], og GGGI’s personale på lande-niveau er dygtige og dedikerede, når det gælder at fremme grøn vækst.«

Sådan sagde daværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R) under et samråd i oktober med henvisning til GGGI’s fremskridt i landene Cambodia og Etiopien. Ministeren fremhævede ved samme lejlighed GGGI i Etiopiens afgørende rolle i udviklingen af en strategi for grøn vækst i det afrikanske udviklingsland.

»I forgårs spiste jeg frokost med den etiopiske premierminister, og han talte konsekvent og vedholdende om grøn vækst. Han sagde med stor kraft, at grøn vækst er den eneste vej til høj vækst, og med i den etiopiske delegation var GGGI’s medarbejdere i Etiopien, som har ydet rådgivning til regeringen,« sagde Christian Friis Bach dengang.

Nu rejser en rapport fra revisionsfirmaet Deloitte, som Information har haft mulighed for at se, imidlertid tvivl om, hvor meget GGGI’s etiopiske kontor i det hele taget har foretaget sig. Ifølge revisionsrapporten, der er dateret 31. januar 2014, har GGGI i Etiopien haft et underforbrug på 86 procent i forhold til budgettet i 2013.

»Havde det været en privat virksomhed, ville det været positivt, men her betyder det, at man ikke har lavet det, man skulle,« forklarer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

De 14 procent af budgettet, som er blevet brugt, omfatter primært udgifter til løn, kontorfaciliteter, køretøjer, rejser og logi. Ifølge Deloittes rapport skyldes det lave forbrug især, at der er blevet ansat langt færre medarbejdere end planlagt.

Udgifter til konsulentarbejde, monitorering og evaluering samt administrative omkostninger har været stort set lig nul fra januar til september i 2013, selv om de udgør størstedelen af budgettet på 3,3 millioner dollar.

Ifølge Per Nikolaj Bukh ser det ud til, at GGGI i Etiopien slet ikke er kommet i gang.

»De penge, de har brugt, har de mest brugt på at dække udgifter til medarbejdere, der sidder i hovedkvarteret i Seoul. Om de så har været i Etiopien, er der ingen dokumentation for. Så hvad der egentlig foregår, ved vi ikke. Der er ingen arbejdsplan, intet budget og ikke brugt nogen penge, så der er ikke udrettet noget, og de penge, der er brugt, er ført hjem til Seoul,« siger han.

Ingen retningslinjer

Deloittes udsendte retter i rapporten en skarp kritik af, at der ikke foregår noget løbende regnskabsarbejde i det etiopiske kontor. Der findes ingen nedskrevne retningslinjer for budgethåndtering eller en arbejdsplan, som sikrer, at omkostningerne følger det godkendte budget. Et sted svæver et enkelt beløb på 79.000 dollar i »transit« mellem et nyt og et gammelt regnskabssystem.

»Det er voldsomt graverende,« siger Christian Bjørnskov, økonomiprofessor ved Aalborg Universitet. »Det betyder helt konkret, at de ikke har officielt styr på, hvad de bruger pengene på. Vi ved ikke, hvor pengene havner.«

GGGI’s finansafdeling er centraliseret i hovedkontoret i Seoul. Deloitte-rapporten noterer, at selv om medarbejderne tilsyneladende har de rette kvalifikationer, kniber det med at applicere selv de simpleste koncepter for bogføring. Ifølge Per Nikolaj Bukh ligger der i rapporten en slet skjult kritik af medarbejdernes kompetencer.

»De har flotte cv’er og eksamenspapirer, men i praksis er de ikke særligt gode til at udføre deres profession,« siger han.

GGGI er tidligere blevet kritiseret for en lidt for lemfældig omgang med udbetalingen af diverse tilskud til organisationens medarbejdere. Selv om den praksis angiveligt er blevet strammet op i de centrale dele af GGGI, har Deloitte i Etiopien fundet eksempler på tvivlsomme udbetalinger af såkaldte housing allowances og relocation allowances samt tilbagebetaling af skat til højstående medarbejdere uden fremvisning af skattekort.

I revisionsrapporten bemærker Deloitte, at finanskontorets placering i Seoul gør det til en »udfordring« at overholde lokal lovgiving.

»Det ser ud, som om GGGI i Etiopien simpelthen ikke har styr på betydelige dele af etiopisk skattelovgivning, eller ikke har sørget for at overholde den,« siger professor Christian Bjørnskov.

Blandt andet fik en højtstående medarbejder i marts 2013 kompenseret skattebetalinger på 13.306 dollar ud af en samlet løn på 17.666 dollar. Samme måned modtog samme medarbejder en rejsegodtgørelse på 10.000 dollar, selv om vedkommende kun havde haft rejseudgifter for 6.878 dollar.

Ifølge revisionsrapporten fra Deloitte har GGGI’s medarbejdere forklaret, at rejsegodtgørelser ses som en udbetaling, som de ansatte kan bruge, som de selv finder bedst. Der er ingen officielle retnings- linjer for, hvordan summen skal fastsættes.

Den stærkeste kritik

I rapportens sidste bemærkninger anbefaler Deloitte, at GGGI sætter gang i »a complete review of all its salary and allowance payments«, så organisationen kan få sat en stopper for de uregelmæssigt høje skattekompensationer og rejsegodtgørelser. Ifølge Christian Bjørnskov er det omtrent så stærke ord, som en revisor kan tage i sin mund.

»Man kan ikke skrive en stærkere kritik på det område. Det er næsten skridtet før, at man anbefaler, at de skal retsforfølges. Det er »a complete review of all …«. Det betyder simpelthen, at den er gal med hele systemet,« mener Christian Bjørnskov.

Per Nikolaj Bukh er også skarp i sin kritik af det etiopiske kontor.

»Det ligner en garagevirksomhed med en iværksætter, der har fået en god idé, og så længe man har penge på kontoen, går det godt. Men den går ikke i en skatteyderfinansieret organisation,« siger han.

Både han og Christian Bjørnskov mener, at Deloitte-rapporten sætter spørgsmålstegn ved omfanget af den »oprydning« i GGGI, som formand Lars Løkke Rasmussen har sat sig selv i spidsen for.

»Jeg er overrasket over, at det tager så lang tid, når det er så vigtigt. Man kommer slet ikke fremad. Når man skal vurdere, hvad der egentlig foregår, så er det påfaldende, at de tilsyneladende har rettet op på hovedkvarteret, men ikke på landekontorerne,« siger Per Nikolaj Bukh, der ser to mulige forklaringer:

Enten har bestyrelsen og ledelsen godt vidst, der var problemer, men har ladet stå til.

»Måske fordi man har villet tage problemerne et ad gangen. Det er en troværdighedsdiskussion, der falder tilbage på Lars Løkke,« siger han.

Eller også har systemet undladt at gøre ledelsen og bestyrelsen opmærksom på problemerne.

»Og så har man fra bestyrelsens side fokuseret på hovedkvarteret, som blev kritiseret af den koreanske rigsrevision, og så lænet sig tilbage. Så har du en organisation, der ikke får problemerne løst. Og i så fald er det nærmest værre end en topledelse, der ikke magter opgaven.«

Et omfattende arbejde

GGGI i Etiopien har tidligere modtaget støtte fra Danmark gennem det såkaldte kernebidrag, som GGGI selv fordeler.

Udenrigsministeriet oplyser imidlertid til Information, at kontoret i Etiopien ikke længere modtager støtte fra den danske del af bidraget. Norges regering har nu valgt at genoptage en del af sin støtte til GGGI i Etiopien efter at have set rapporten fra Deloitte.

Som svar på kritikken udtaler GGGI’s formand Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar til Information:

»Det er ingen hemmelighed, at arbejdet med at omdanne GGGI til en international organisation har været mere omfattende end oprindelig antaget, og at der fortsat er udfordringer, som skal adresseres. De norske rapporter dokumenterer dog, at der er sket store fremskridt, og jeg er derfor glad for at konstatere, at nordmændene anerkender udviklingen ved at genoptage den økonomiske støtte til GGGI.«

GGGI henviser til en tidligere udtalelse om, at »vi noterer os, at rapporten giver visse anbefalinger om vores operationer i projektlande, især om kontrol- og regnskabspraksisser. Vi mener, at nogle af ufuldkommenhederne nævnt i rapporterne er baseret på forældet information og overser mere aktuelle ændringer i vores procedurer«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rasmussen har fejlet ... hvad goer vi med saadan én: Ud !

Det bliver jo værre og værre. Har lige hørt Løkke svare journalisterne," jeg gør det kort" siger han med grimassesmilet, og taler så sort i 6 minutter, han talte udenom, gentog sort snak, og gjorde sagen mere suspekt. 6 minutter er rigtig lang tid på TV.

Forinden havde HTS kort og klart om S bogen sagt, vi ved jo slet ikke om det er en fra gruppen,. så det lægger vi bag os. og nej vi fortsætter arbejdet med politik. Slut. sådan gør en statsminister med format.

Helle Walther:

Hvordan vurderede du dagsformatet, da HTS udtalte sig om, GGGI, Bach og Løkkes roller i sagen?

Jeg vil hellere kalde HTS formatteret end format - dvs. renset harddisk, gang på gang på gang.

Rasmus Kongshøj, Erik Jensen og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar

men vedr. Løkke .. tjaa man kan vel kun trække modløst på skuldrene, man aner snart ikke hvad Information, revisionen og andre skulle kunne smide på bordet for at denne sag kan få konsekvenser.

Torben Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Lykke Johansen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Nu har den uforklarlige norske frigivelse af nogle af GGGI-midlerne givet LL og Bach det at dække sig bag på trods af, at førstnævnte er nødt til at modsige sidstnævnte mht. til Ethiopien for at slippe for at stå til regnskab for den fadæse. Nordmændene har jo "stemt med pengepungen" og vurderet, at LL er en formidabel formand.

Torben R. Jensen

Der står intet om, hvor stor eller lille del af støtten, som nordmændene har genoptaget, men udbetalingen gælder tilsyneladende kun Etiopien.
Jeg gætter på at det er penge, som nordmændene allerede har bundet sig til, og som de ikke kan lade være at betale uden et retligt opgør med GGGI.
Det ligner en af den slags udflugter, som Lars Løkke plejer at trække tiden ud med, hvorefter det skal hedde sig, at han ikke har sagt, at Norge fortsat støtter GGGI.

Torben R. Jensen, det er desværre lige omvendt:

"Det er kun en del af den norske støtte, der nu bliver genoptaget, nemlig den såkaldte kernestøtte på fem mio. dollar (knap 30 mio. kroner). Det er midler, som ikke er øremærket bestemte projekter, men som GGGI selv kan råde over. Norges øremærkede støtte til organisationens projekter i Indonesien og Etiopien er således stadig indefrosset."

Så nu kan Lars Løkke altså se på glasset som mere end halvt fuldt og rose sig selv for alle de gode fremskridt.

Som jeg har haft anledning til at sige mange gange, hvis der blev set lige så positivt på tingene, når vi andre skal evalueres, ville vi alle have et forrygende CV, og der ville næppe være en eneste arbejdsløs dansker.

Torben Nielsen, Kristian Løwenstein og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar