Reform risikerer at straffe psykisk syge

Det blev af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) omtalt som »den helt store gevinst«, da man i december afskaffede loftet for sygedagpenge på 52 uger.

Aftalen, der blev indgået af alle partier på nær Enhedslisten, lægger op til hurtigere sagsbehandling og flere muligheder for, at de allermest syge kan blive på sygedagpenge.

Med forliget skal de sygemeldtes tilstand fremover vurderes efter fem måneder og ikke efter 12 måneder som i dag. Her skal det undersøges, om de kan fortsætte på sygedagpenge eller på en ny jobafklaringsydelse på niveau med den laveste kontanthjælpssats, hvor ægtefælleindkomst og formue dog ikke tages med.

Men reformens krav om øget hurtighed risikerer at tilsidesætte borgere med diffuse, psykiske lidelser som stress og depression, lyder bekymringen fra næstformand i Lægeforeningen, Jette Dam-Hansen:

»Nogle sygdomme ligner mange forskellige ting i starten, og først efter noget tid begynder de at ligne noget bestemt. Men den tid kan vi ikke speede op. Vi prøver hurtigt at stille de rigtige diagnoser, men nogle gange er vi afhængige af, at tiden går, før vi kan se sygdomsmønstret,« siger hun og tilføjer, at nogle sygdomme desuden tager lang tid at blive rask efter.

Hvis ikke sygdommen kan påvises efter de første fem måneder, vil den sygemeldtes tilstand have status som uafklaret. I så fald mister man retten til at blive forlænget på sygedagpengesatsen og kan ende på jobafklaringsydelsen med op til 7.000 kroner mindre om måneden.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil 14.700 personer miste retten til sygedagpenge efter de første fem måneder og vil derfor blive sat ned i ydelse. Det svarer til omkring hver fjerde af de 57.700 borgere, som ifølge Beskæftigelsesministeriet skal have revurderet deres sygdomstilstand.

»Jeg er bekymret for, om læger har tid eller mulighed for at stå til rådighed for endnu flere erklæringer eller vurderinger fra det offentliges side,« siger Jette Dam-Hansen og henviser til den bunke attester, som lægerne i forvejen er blevet pålagt at skrive efter reformen af førtidspension og fleksjob fra sidste år.

Tid til diagnoser

Rundt på jobcentrene genlyder bekymringen for, om der vil være tid til at stille diagnoser for såvel diffuse sygdomme som funktionelle lidelser som eksempelvis piskesmæld før skæringsgrænsen på fem måneder.

»Der er en risiko for, at vi kommer til at være mere skeptiske over for de lidelser, der ikke objektivt kan påvises, og hvor lægen har svært ved hurtigt at stille en diagnose,« siger Frank Kargo, der er kontorchef i Jobcenter Esbjerg.

Hos Dansk Socialrådgiverforening er man enig.

»Den helt store knast med reformen er, om sundhedssystemet har tid til at levere inden for fem måneder. For ellers risikerer vi, at en masse borgere overføres til jobafklaringsforløb, selvom de rent faktisk ikke har brug for den indsats, men blot ønsker afklaring på deres sygdom,« lyder det fra formand Majbrit Berlau.

»Jeg kan godt forstå dem, der er bekymret for, om de fem måneder vil gøre det mere attraktivt at fravælge diagnosticering af mere diffuse sygdomme,« siger hun, men påpeger, at man samtidig må regne med, at de praktiserende lægers faglighed modvirker, at de blot sidder og producerer tilfældige diagnoser.

Forskelsbehandling

Forligsparterne bag reformen har tilsyneladende overvurderet, hvor mange sygedagpengemodtagere, der kan forlænges efter fem måneder, vurderer Anette Skals, adjunkt ved professionshøjskolen Metropol.

»Sagsbehandlerne og sundhedsvæsnet får meget, meget svært ved at nå at sikre et tilstrækkeligt oplyst beslutningsgrundlag for at forlænge borgerens sygedagpenge,« siger hun og tilføjer: »Man er i gang med at indføre en forskelsbehandling mellem syge. Mellem dem, der kan forlænges og dem, der ikke kan,« siger hun.

Det vil dog være muligt for kommunerne at forlænge sygemeldte, der er i behandling, men hvor lægen endnu ikke har udredt borgerens tilstand. Det har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i hvert fald tidligere anført over for Avisen.dk.

Ministeren var ikke til at træffe før redaktionens afslutning, men medlem af beskæftigelsesudvalget Jens Joel (S) bekræfter intentionen:

»Vi tror, det er gavnligt at komme tidligere i gang med en vurdering, hvis man skal tilbage på arbejdsmarkedet,« siger han og tilføjer:

»Men vi har også indskrevet i forligsteksten, at vi følger udviklingen tæt. Så hvis det viser sig, at der er alt for mange, der ikke bliver vurderet rigtigt, så vil vi revurdere det.«