Læsetid: 6 min.

Snowden: Stil jer ikke tilfreds med politikernes forklaringer

Danskerne bør ikke stille sig tilfreds med, at regeringen afviser at undersøge NSA-overvågningen. Når efterretningstjenester hævder, at overvågningen ikke finder sted, skal man ikke stole på det, siger Edward Snowden i sit første danske interview, der bringes på netmediet denfri.dk
Tirsdag blev der protesteret mod NSA og overvågning udenfor den amerikanske ambassade i København. Whistlebloweren Edward Snowden mener, at det er på tide, at danskerne begynder at afkræve regeringen svar i sagen om NSA

Tirsdag blev der protesteret mod NSA og overvågning udenfor den amerikanske ambassade i København. Whistlebloweren Edward Snowden mener, at det er på tide, at danskerne begynder at afkræve regeringen svar i sagen om NSA

Jakob Dall

12. februar 2014

NSA-whistlebloweren Edward Snowden forholder sig nu for første gang direkte til den danske regerings håndtering af afsløringerne af NSA’s overvågningsprogrammer. I et sjældent interview med Edward Snowden, som den danske aktivist Peter Kofod har lavet over nettet, og som er publiceret på bloggen denfri.dk, kritiserer Snowden, at den danske regering indtil videre har afvist at undersøge NSA’s overvågning nærmere.

»Der er ikke grundlag til at antage, at der skulle foregå ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark eller danske interesser,« har det med små variationer lydt fra statsministeren, justitsministeren, forsvarsministeren og repræsentanter for de to efterretningstjenester PET OG FE.

Til denne formulering siger Edward Snowden: »Jeg tror, at fornuftige mennesker er enige om, at de myndighedspersoner, som laver vildledende ordspil, ikke gør offentligheden en tjeneste. Virkeligheden er, at når du spørger, hvorvidt de spionerer imod dig, kan du ikke bare tage svar fra NSA, GCHQ eller nogen anden efterretningstjeneste for pålydende. Især ikke, når der er overvældende beviser for, at de rent faktisk gør det,« siger han og henviser til Tyskland.

Hvordan beskyttes rettigheder?

»Vi så et eksempel på dette i den virkelige verden for nylig, da den tyske indenrigsminister udtalte, at NSA havde forsikret ham om, at de ’følger tysk lov i Tyskland’, og at de ikke spionerer mod tyske interesser – én måned før journalister afslørede, at NSA rent faktisk gjorde lige præcis dét«, siger Snowden og tilføjer:

»Danskerne burde begynde at stille nogle alvorlige spørgsmål, når deres regering tilsyneladende gør det samme som den tyske. Skal de virkelig løbe an på, at journalister udfører et efterforskningsarbejde, som regeringen burde tage sig af? Og stiller medierne de rigtige spørgsmål til regeringen?«

I dette lys mener Snowden, at det er afgørende ikke at stille sig tilfreds med officielle svar, som udelukkende forholder sig til national lovgivning. »Det spørgsmål, som offentligheden må tage stilling til, er ikke, hvorvidt masseovervågning teknisk set er lovligt ifølge et bestemt lands love, men hvordan vi beskytter vores rettigheder over for alle andre lande i verden,« siger han i interviewet.

Edward Snowden stod selv offentligt frem, kort efter de første artikler om NSA blev skrevet i The Guardian, men udtrykte også, at han ikke ønskede offentlig opmærksomhed, da han ikke ville skygge for substansen i de lækkede dokumenter. Han har siden i sommer opholdt sig i Rusland, hvor han foreløbigt har fået ét års asyl, og kun stillet op til få interview. Selv afviser han at udpege en enkelt afsløring som særligt betydningsfuld.

»Omfanget af indgrebene i privatlivets fred og de vilkårlige måder, det gøres på, er mindst lige så vigtigt som de enkelte historier – hvis ikke vigtigere. Uanset hvor mange snævre, tekniske benægtelser spioncheferne fremkommer med, har journalister i hele verden brugt NSA-dokumenterne til at påvise, at der ganske enkelt ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, at regeringer har bygget – og fortsat bygger – systemer, der indsamler personlige oplysninger om privatpersoner i massiv målestok,« siger han til Peter Kofod og opfordrer befolkningerne til fortsat at insistere på at få omfanget undersøgt.

»Hvis sandheden skal frem, er borgerne nødt til at få deres regeringer til at offentliggøre, hvor store mængder data der med overlæg bliver videregivet til NSA under alle de her programmer. Ikke bare under dem som journalister allerede har afsløret,« siger han.

’Jeg er ikke spion’

At Edward Snowden flygtede fra USA og endte med at få asyl hos den gamle fjende Rusland, har ført til kritik både i USA og i Danmark, og flere har fremført spekulationer om, hvorvidt Snowden i virkeligheden var spion for Rusland, og at fremmede magter havde hjulpet ham med at flygte. Republikaneren Mike Rogers, der er formand for kongressens oversigtsorgan for bl.a. NSA, sagde til amerikansk tv: »Jeg tror, der er en god grund til, at han endte i en FSB-agents kærlige arme i Moskva. Jeg tror ikke, det er tilfældigt.«

I Danmark fremførte den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen i januar i et debatindlæg i Politiken hård kritik af Snowden. Ifølge PET-chefen var Snowden en »egocentreret skurk, der har udrettet ubodelig skade for USA’s og din og min sikkerhed«.

Han betegnede afsløringerne som »en gave til al-Qaeda« og en »jackpot, hvor kinesiske og russiske spioner yderligere fik muligheden for at ’pumpe’ Snowden om dennes viden om NSA- og CIA-arbejdsmetoder. Noget for noget. Faktum er, at Edward Snowden frit kunne rejse fra Hongkong og fik asyl i Rusland«, skrev Hans Jørgen Bonnichsen. Adspurgt om, hvordan han vil forsvare sig mod mistanken om, at han er spion, og hvorfor han befinder sig i Rusland i stedet for i et mere demokratisk land, svarer Snowden:

»Kan du bevise, at du ikke er en russisk spion? Er der nogen, der kan? Man kan ikke bevise et negativ, og det er derfor, bevisbyrden ligger hos dem, der fremsætter anklagerne. Det er ret mærkeligt, at medierne ikke er mere skeptiske over for myndighedspersoner, der kommer med alvorlige anklager uden at tilbyde den fjerneste antydning af beviser – især, når anklagerne ikke engang giver mening,« siger han.

»Hvis jeg var russisk spion, hvorfor stod jeg så offentligt frem i Hong Kong frem for i Moskva? Hvis jeg var russisk spion, hvorfor sad jeg så fast i Moskvas lufthavn i 40 dage? Hvorfor søgte jeg asyl i 20 lande – lande, som ikke er Rusland? Hvis de danske myndigheder er så bekymrede over min tilstedeværelse i Rusland, hvorfor inviterer de mig så ikke til at søge tilflugt i Danmark? Og hvordan kan det være, at man på trods af samtlige vestlige efterretningstjenesters anstrengelser i de otte måneder, siden mit arbejde med journalister begyndte, ikke har fundet den mindste indikation på, at jeg er spion?«

Information har forelagt Snowdens forsvar mod anklagerne for Hans Jørgen Bonnichsen, der dog ikke vil forholde sig specifikt til Snowdens argumenter, men blot konstaterer.

»Jeg kan kun glæde mig over, at Snowden føler, at han har så stærkt et forsvar, der gør, at alle sigtelserne mod ham er grundløse. Det kan så blot undre mig, at han ikke fremfører dette forsvar i en amerikansk retssag.«

Der er et alternativ

Afsløringerne af NSA’s globale masseovervågningsprogrammer har affødt vidt forskellige reaktioner verden over. I både Danmark og Norge har regeringerne indtil videre benægtet, at der var behov for nærmere undersøgelser. Både Tyskland og Frankrig har derimod været stærkt kritiske over for den amerikanske overvågning, og siden afsløringen af overvågning af kansler Angela Merkels mobiltelefon har Tyskland forsøgt at presse amerikanerne til at få en decideret aftale om, at de to lande ikke må spionere mod hinanden. En aftale som amerikanerne dog indtil videre har afvist.

Mens de politiske undersøgelser og reformer foreløbigt lader vente på sig, så kan et modtræk mod overvågning foreløbigt være teknologisk, mener Edward Snowden.

Der findes et alternativ til bare at stole på, at hvert af de 196 lande i verden ikke overvåger samtlige danske borgeres kommunikation – og det er at håndhæve vores fælles ret til privatliv, gennem teknologi.

Ved at støtte den internationale udvikling af bedre tekniske sikkerhedsstandarder kan vi gøre det så dyrt at overvåge uskyldige, at resultaterne ikke er det værd,« siger han. »Så bliver de nødt til at begrænse deres overvågning til de specifikke individer, som de med rimelig grund mistænker for at udgøre en trussel,« siger han.

Information har kontaktet Forsvarets Efterretningstjeneste for en kommentar til Snowdens udtalelser, men FE har ikke ønsket at medvirke. Den danske forsvarsminister, Nikolaj Wammen (S), skriver til Information, at man følger Snowden-afsløringerne løbende:

»Det er klart, at der opstår mange spekulationer i kølvandet på de lækkede dokumenter fra Snowden. Det afgørende er, at vores efterretningstjenester følger de historier, der bringes i medierne, meget tæt og vurderer, hvad der er op og ned i de påstande og dokumenter, som bringes frem«, skriver han.

»I sagens natur kan vi ikke offentligt gå igennem alle mellemregningerne for vores konklusioner. Hvis vi banker detaljer om vores efterretningssamarbejde op på Christiansborgs dør, stopper det samarbejde fem minutter efter. Det vil efterlade os dårligere rustet til at tage vare på danskernes sikkerhed mod terrorangreb, ligesom det vil svække vores muligheder for at passe godt på vores udsendte soldater.«

Information har kontaktet Snowdens advokat Ben Wizner, som bekræfter, at udtalelserne i interviewet kommer fra Edward Snowden.

Læs hele interviewet med Edward Snowden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Tom Clark
  • Daniel Hansen
  • Jens Wolff
  • Niels-Simon Larsen
  • Stig Bøg
  • ulrik mortensen
  • Nic Pedersen
  • Alan Strandbygaard
  • Jan Pedersen
  • Mogens Højgaard Larsen
  • Carsten Pedersen
  • Katrine Visby
  • Lise Lotte Rahbek
  • Laust Persson
  • Peter Hansen
  • Steen Sohn
  • Preben Bollerup
  • Dorte Sørensen
  • Brian Jensen
  • Jesper Wendt
  • Peter Kofod
  • Niels Mosbak
  • Christina Mørch
  • Rune Petersen
  • Jan Weis
  • Holger Madsen
  • Tue Romanow
  • Hugo Barlach
  • Toke Andersen
  • Jette M. Abildgaard
  • lars abildgaard
  • Sup Aya Laya
  • Jens Christoffersen
  • Inger Sundsvald
  • Karsten Kølliker
  • Jeppe Morgenthaler
  • Nikolai Thyssen
Espen Bøgh, Tom Clark, Daniel Hansen, Jens Wolff, Niels-Simon Larsen, Stig Bøg, ulrik mortensen, Nic Pedersen, Alan Strandbygaard, Jan Pedersen, Mogens Højgaard Larsen, Carsten Pedersen, Katrine Visby, Lise Lotte Rahbek, Laust Persson, Peter Hansen, Steen Sohn, Preben Bollerup, Dorte Sørensen, Brian Jensen, Jesper Wendt, Peter Kofod, Niels Mosbak, Christina Mørch, Rune Petersen, Jan Weis, Holger Madsen, Tue Romanow, Hugo Barlach, Toke Andersen, Jette M. Abildgaard, lars abildgaard, Sup Aya Laya, Jens Christoffersen, Inger Sundsvald, Karsten Kølliker, Jeppe Morgenthaler og Nikolai Thyssen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tilbage i firserne diskuterede vi, efter fransk magtfilosofisk (Michel Foucault) inspiration, begrebet: 'gouvernementalité' i erkendelse af, at det efterhånden gav fuld mening at vende det analytiske blik imod magtstrukturerne og ikke alene de økonomiske realiteter, og herunder de hemmelige dele af magtens relationer. Gouvernementalité kan såvel beskrives som isoleringen af grebet om magtforholdene til en snæver elites interresser (politisk, økonomisk og ideologisk), som en underkastelse fra befolkningernes side, der oftest begrunder sig i afmagt og knyttes til det statslige voldsmonopol. Suverænitetsfordringen står i centrum af denne diskurs, når den udfolder sig i sin moderne udgave. Spørgsmålet står om, hvorvidt suveræniteten knytter sig til magtforholdene eller til instanserne i den demokratiske proces, især offentligheden, altså dig og mig.

Og som artiklen her illustrerer, ser man nu konsekvensen af, at lade magtforholdene på hemmelighedens eller uigennemsigtighedens vilkår, få frit spil over kernen i den demokratiske proces, nemlig offentligheden. Det går galt, har historien gentagent vist, idet overvågnings-aspektet, som særligt de hemmelige tjenester hylder i den misforståede overbevisning, at grebet om offentligheden er deres demokratiske syntaks; har fået et omfang, som sætter al demokratisk funderet retssikkerhed over styr, samt trækker fornuften med i faldet. Overvågningsaspektet har fået en betydning for magtens forhold, der kortslutter udviklingen af de moderne demokratier.

Snowden har med andre ord skrevet sig ind i et langvarigt protestforhold i sammenhængen, der senest handler om, at når offentligheden kommer i vejen for magt-relationernes fri spil, ja så er det udtryk for et klart demokratisk underskud, hvor politikerne (de traditionelt regeringsbærende af slagsen) betragter det som den fremmeste opgave at ignorere, tele hen og benægte den offentlige bekymring. Det er naturligvis fra politikernes side at tale ned til en i øvrigt ganske veluddannet og vidende befolkning. Og som i artiklen igen udvises af Nikolaj Wammen (S). Han bakkes op af Hans Jørgen Bonnichsen. Men begge d'herrer må i den offentlige optik selv stå for at fortsætte presset på tålmodigheden.

Men for ikke at skrive en roman over anliggendet, kan man blot tilføje, at: se det her kan der siges meeget mere om, hvilket forhåbentligt bliver tilfældet. Tak til Edward Snowden, den fri.dk og Peter Kofod, men ikke mindst Information for at tale en afsporet magt midt imod...

Med venlig hilsen

norman keena, Heinrich R. Jørgensen, Daniel Hansen, Andreas Andersen, Lise Lotte Rahbek, Laust Persson, Peter Hansen, lars abildgaard, Preben Bollerup, Peter Kofod, Niels Mosbak, Christina Mørch og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Amerikansk retssag – dansk retssag

I Tyskland har borgerretsgrupper rejst en straffesag mod regeringen et al. – eller forsøger i det mindste – herhjemme ser den eneste løsning ud til at være noget tilsvarende for at stoppe dette teater fra regeringens side – Irak-sagen in mente – og her kan retten vel ikke mene – at NSA-sagen ikke vedrører de eventuelle borgere – der kan finde sammen om at rejse en sag – her vedrører det alle borgere – som efter det foreliggende kan formode - at deres rettigheder er under permanent angreb - og det uden regeringen griber ind -

http://www.spiegel.de/netzwelt/netzpolitik/nsa-affaere-buergerrechtler-z...

Edward Snowden må her være et selvsagt vidne – gerne som asylant med permanent ophold …

Ditte Jensen, Jens Overgaard Bjerre, ulrik mortensen, Heinrich R. Jørgensen, Laust Persson, Peter Kofod, Christina Mørch og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

»Jeg kan kun glæde mig over, at Snowden føler, at han har så stærkt et forsvar, der gør, at alle sigtelserne mod ham er grundløse. Det kan så blot undre mig, at han ikke fremfører dette forsvar i en amerikansk retssag.« siger Bonnichsen på den sædvanlige dum-smarte måde, når han udmærket ved, at der aldrig ville blive tale om en "normal" retssag, hvor offentligheden havde adgang.
Uskikken med hemmelige domstole - med offentligheden afskåret fra indsigt, og med nogle få særligt udvalgte advokater der kan tåle at høre sandheden om de hemmelige tjenester, har jo også bredt sig her i landet, så det fænomen kan ikke været ukendt for Bonnichsen.

Hugo Barlach, Tom Clark, arne poulsen, Jens Overgaard Bjerre, Daniel Hansen, Tue Romanow, Carsten Pedersen, Katrine Visby, Lise Lotte Rahbek, Laust Persson, Janus Agerbo, Peter Hansen, Morten Pedersen, lars abildgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Hvad skal der til for at myndighederne forstår at folk har fået nok. Grunden til at Danskerne ikke virker bekymrede er at de fleste ikke tror der kan ændres ved tingene. Det kan der. Og det skal der. Skal der møde en million mennesker med fakler og høtyve op foran hvert eneste data center og brænde det ned til grunden før de lytter på borgen? I bliver altså også overvågede! Tror i virkelig at i er fredet? Hvis interesser varetager i egentlig derinde? For det kan umuligt være Danskernes.

Helene Nørgaard Knudsen

Og inden alle de gode forklaringer kommer frem så ligger deres værdi hvor de gode intentioner ligger.

Hvis det hele i virkeligheden blev startet under forrige regering - det kunne være tilfældet, cop15 i mente - så er i ligeså skyldige da i har valgt at fortsætte i samme spor når i burde have lukket det ned.

Da NSA aflyttede cop15 aflyttede de så også resten af det Danske internet og telefonnet?

Og det har ikke stoppet terror. Ikke engang alvorlig kriminalitet syntes berørt af overvågningen. Har det haft nogen reel effekt må det være de par stykker der er blevet taget i snyd med skat og offentlige ydelser der menes.

Men at tillade at fremmede magter - også allierede - at spionere i Danmark er så tæt på landsforræderi at man bliver flov!

Interessant at Snowden giver sine interviews til mindre medier. De færreste har vel hørt om denfri.dk før. Og i Tyskland var det den regionale tv-station NDR, der lavede det interview, der blev sendt forleden på DR2.

Helene Nørgaard Knudsen

Det ved jeg ikke. Når man tænker på hvad der skete for Guardian så kan det godt være de vælger at lade den gode historie ligge. Det kan også være de ikke syntes at det passer ind i deres segment. Så længe der er nogle der ikke lader det ligge skal der nok ske noget før eller siden… Helst før, tak.

Henrik Danstrup

Tænker lidt på, om den gode Snowden er blevet ramt af medieliderlighed i svær grad og nu kæmper som en desperat for at opretholde interessen for sin person ---- man har næsten lidt ondt af den lille mand i sit selvvalgte eksil.

Mon ikke det nærmere er et spørgsmål om, at han har noget sindssygt vigtigt på hjerte.

EU's udvalg for indre anliggender ser ikke ud til at ville yde Snowden beskyttelse for udlevering eller asyl. Nogle af de hjemlige regeringer skulle have lagt pres på udvalget af frygt for USA.
For en måned siden blev tyven og oligarken Khodorkovsky (ja og European Court of Human Rights mener ikke dommen er politisk) hentet i privat fly af Genscher og fik visum til Schweiz og sine mange penge.
Det hedder med et fint ord realpolitik. Og hvad har det så med menneskerettigheder at gøre?

Jens Overgaard Bjerre

Og hvor er Enhedslisten henne her. Står den og hiver i regeringen og trygler den om at undersøge om USA overvåger alle landets borgere, eller truer den med et valg, hvis der ikke kommer en undersøgelse?