Læsetid: 5 min.

Sociale virksomheder får ny støtte til udsatte ledige

Regeringen har peget på socialøkonomiske virksomheder som en af de løsninger, der kan bringe flere udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet. Men det er svært at have ansatte med særlige udfordringer og samtidig drive en konkurrencedygtig virksomhed. Derfor er der nu ekstra hjælp på vej
Tina Wibe er 44 og arbejder i væveriet hos Blindes Arbejde, der har hovedsæde på Tomsgårdsvej i København.

Jakob Dall

17. februar 2014

I det lille rum står et stort monstrum, som to kvinder er ved at tøjle.

»Der er sket noget nær en katastrofe,« siger Tina Wibe og smiler. Hun er ved at hjælpe en kollega, som er kommet galt af sted med et indviklet vævesystem, hvor noget, der mest af alt ligner fiskeline, skal snores rundt i et sindrigt system. Det er trend til væven, der klargøres, forklarer Tina Wibe. Som uddannet væver og leder af væveafdelingen på Blindes Arbejde i Københavns Nordvest-kvarter er hun vant til den slags udfordringer, og til trods for at hun kun kan se på det ene øje, får hænderne rutineret viklet snoren tilbage og rundt i den snørklede anordning.

»For det første handler mit arbejde om at komme ud blandt andre mennesker og være social. Og så handler det også om at give noget fra sig,« siger Tina Wibe og viser rundt i væveafdelingen.

Her står fem væve med farverige snore, der senere vil blive til viskestykker, som sælges i Blindes Arbejdes fire butikker landet over.

»Der har ikke været så stort salg i vores viskestykker, og det er jeg ikke så glad for. Vi vil gerne have, at flere kan se den gode kvalitet vi har, for selvfølgelig skal det, vi laver, være brugbart – og det er det søreme også,« siger Tina Wibe.

Hun er født blind, men har undergået en operation, der gav hende synet delvist tilbage på det ene øje. I det andet sidder et glas. Hørelsen er heller ikke i top, så Tina Wibe har høreapparat på begge ører. Den 44-årige væveleder er uddannet fra Blindeinstituttets væveskole, en uddannelse som tager seks år at gennemføre. Under uddannelsen blev hun i 1992 tildelt førtidspension, men hun ville med egne ord »ryge helt ned i et hul,« hvis ikke hun arbejdede på

Blindes Arbejde.

Institutionen har siden etableringen i 1929 kæmpet for at skaffe arbejde til blinde og svagsynede. Og det er en af de ældste forgængere for de socialøkonomiske virksomheder, som de senere år er skudt frem over alt på det danske arbejdsmarked. Fælles for dem er, at de skaber beskæftigelse til udsatte borgere, der på grund af f.eks. handicap, psykiske eller sociale problemer ikke er i stand til at varetage et job på det almindelige arbejdsmarked. Som navnet antyder, forsøger de socialøkonomiske virksomheder på samme tid at integrere økonomiske og sociale udfordringer, og det dobbelte formål kan volde problemer. Derfor får virksomhederne nu en hjælpende hånd.

En plads på arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesministeriet har netop afsat 14,7 mio. kr., der skal bruges til at styrke forretningen hos 20 udvalgte socialøkonomiske virksomheder under indsatsen ’Det Sociale Vækstprogram’. Programmet er et intensivt forløb, hvor virksomhederne får hjælp af erfarne forretningsudviklere til at klare sig bedre på markedet, vokse og over tid skabe job til flere udsatte ledige.

Den tidligere S-R-SF-regerings reformer af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp betyder, at flere personer skal ud og prøve kræfter med arbejdsmarkedet, og der kan de socialøkonomiske virksomheder bidrage til et mere »rummeligt« arbejdsmarked, påpeger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S):

»Der er god fornuft i, at rummelige virksomheder får bedre muligheder for at vokse og dermed skabe flere job for sårbare mennesker. Alle har brug for, at ens arbejdsplads er professionel, velfungerende og måske endda nytænkende. Den stolthed i forhold til, hvad man laver på sit arbejde, tror jeg er værdifuld for alle,« siger ministeren.

I slutningen af februar fremsætter regeringen også et lovforslag om socialøkonomiske virksomheder, og senere i år bliver det efter alt at dømme muligt at lade en virksomhed registrere som ’socialøkonomisk’. Det skal sikre, at virksomhederne bliver mere synlige – især over for kommunerne, der gerne skulle blive flittige kunder.

Den nye lovgivning glæder Lars Jannick Johansen, der er administrerende direktør i Den Sociale Kapitalfond, som driver vækstprogrammet. Han mener, at det er værd at satse på socialøkonomiske virksomheder, fordi »de gør en konkret forskel for udsatte grupper«. Men samtidig erkender han, at det er en udfordring »at skabe sammenhæng og balance mellem det økonomiske og det sociale«.

»Hatten af for de gode sociale iværksættere, for det er jo svært at have to bundlinjer. Det er ikke nemt at drive socialøkonomisk virksomhed og være bæredygtig. Det kræver, at man har veludviklede kompetencer – både på det sociale og det kommercielle område.«

Strømlinet forretningsmodel

Blindes Arbejde er en af de seks virksomheder, der har været med i første runde af ’Det Sociale Vækstprogram’, og ifølge direktør Kristin Espedal har projektet bl.a. gjort det muligt for Blindes Arbejde at styrke deres forretningsmodel og oprette en webshop. For et godt hjerte og masser af vilje er simpelthen ikke nok til at drive en socialøkonomisk virksomhed, og derfor undervises virksomhederne i forretningsledelse og markedsvilkår.

»Noget af det, vi har haft særlig meget fokus på, er at få skåret vores sortiment ind til benet, så vores forretningsmodel er blevet helt strømlinet,« siger Kristin Espedal.

Rundt om hendes kontor ligger en tagterrasse badet i forårslys.

»Vi får tit at vide, at vi har byens flotteste udsigt, men det kan de ansatte jo desværre ikke se,« siger hun og kigger ud ad de store panoramavinduer.

Blindes Arbejde har både et værksted og et væveri, hvor der bl.a. fremstilles børster og koste, væves tekstiler og flettes kurve og stolesæder, og det er de produkter, som organisationen lever af. Dertil kommer de ydelser under serviceloven om beskyttet beskæftigelse og aktivering for de ansatte, som de sælger til kommunerne.

Afhængigt af, om man kigger på tallene hos SFI eller hos Dansk Blindesamfund, ligger beskæftigelsesgraden for synshandicappede mellem 11 og 15 pct.

»Derfor vil vi gerne være med til at påvirke, at der kommer nogle flere muligheder og nogle flere job,« siger Kristin Espedal.

»Vi prøver at skabe ligeværdighed, så man oplever, at man er en del af arbejdsmarkedet. Hvor man yder det, man kan, med de ressourcer, man har – også når man er i beskyttet beskæftigelse. Det kan give udfordringer, når ressourcer og økonomi skal hænge sammen i en virksomhed, hvor vi ikke altid bare kan skrue produktionskravet op.«

Et rigtigt arbejde

Til næste år har Tina Wibe 10 års jubilæum i Blindes Arbejde, og hun kan ikke forestille sig at være andre steder. Hendes kæreste, der også har et synshandicap, arbejder som omviser i Folketinget. Modsat Tina Wibe er han ansat på normale vilkår og »arbejder helt som alle andre«. Men selvom Tina Wibe med sine femten ugentlige timer arbejder mindre end gennemsnittet, er karakteren af hendes arbejdsopgaver med til at gøre arbejdet »rigtigt«:

»Jeg er fagleder af væveriet sammen med en kollega, og jeg har et vist ansvar for, at hverdagen bliver god for alle i væveriet. Selvom det er en beskyttet beskæftigelse, føler jeg alligevel, at det er et arbejde, der passer til mig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kasper Rasmussen
Kasper Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor skal alt i dette land være en virksomhed - der er noget der hedder social samhørighed, og som ikke skal noteres på børsen og sælges til Goldman- og give dundrende overskud, så der kan deles gyldne håndtryk ud til spekulanterne.

I kunne jo forsøge at balancere løn og omkostninger, der er smadret af jeres syge tankegang

Søren Kristensen, Ervin Lazar, Carsten Mortensen, Rune Petersen, Anders Kristensen, Alan Strandbygaard, Jesper Wendt og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Så bruger man energien og ressourcerne - på at sende folk på lukket værksted, kontra omsorgen, de har brug for. Hvis niveauet svarer til jobcentrenes, så vil en kikkert hjælpe, efter det private arbejdsmarked - medmindre, det er ufaglært samlebåndsrotation.

Der er masser af folk der ikke fejler en skid der ikke kan finde et job på det normale arbejdsmarked - Hvad med at give dem noget at rive i før man bruger millioner på at udnytte den sidste rest-erhvervsevne hos multi-handicappede ?

Jørn Petersen

Folket foretrækker et balanceret samfund, hvor folk behandles ordentligt og ikke mærkes på grund at et samfund som ikke længere er beregnet til alle.

Folket er trætte af et system som har udviklet sig så ingen længere føler sig tryg i det eller som man ikke kan genkende sig selv i.

Afstanden mellem hvad lakajerne for kapitalismen gør og hvad der er folkets behov er stor, måske skulle man holde op med at tro at kapitalens behov er folkets behov.

Stop denne undertrykkelse af folket inden folket stopper jer.

Søren Kristensen, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Rune Petersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Jette Andersen

Hvad skete der med visionerne om inklusion, som var en af de fremførte intentioner i reformen af førtidspension og fleksjob? Man kan vel næppe kalde ansættelser i socialøkonomiske virksomheder inklusion. Og hvilke forhold kommer disse mennesker til at arbejde under. Får de ret til overenskomster m.m., eller bliver det en ny form for beskyttede værksteder, hvor man parkerer de ansatte som får et par håndører og så glæden ved at arbejde som løn?

Hvilket signal er det forøvrigt man sender til det private erhvervsliv med disse udmeldinger? Hvordan kan man forvente at private arbejdsgivere fremover skal tage flere af de mest sårbare ind, når det så åbenbart ikke er bæredygtigt at have syge eller mennesker med handicap ansat?

Kasper Rasmussen

@Klara Liske Hvorfor skal det være virksomheder?
- Der er mange mennesker, som af forskellige grunde står uden for arbejdsmarkedet. Ved at arbejde med rummelige virksomheder, giver man dem mulighed for at få et meningsfuldt arbejde at stå op til.

@Jesper Wendt: Er det lukkede værkstæder med beskyttet beskæftigelse?
- Nej der er tale om virksomheder som fungerer på markedsvilkår. Målet er at de fleste medarbejdere skal arbejde på almindelige vilkår (med overenskomst), men da nogle har nedsat arbejdsevne vil der også være tale om eksempelvis fleksjob.

@Geert Larsen: Hvad med at bruge pengene på de almindelige ledige?
- Den almindelige ledighed er på 5,6%. Som artiklen nævner er beskæftigelsen blandt blinde kun 11-15%. Denne gruppe kræver derfor særligt rummelige arbejdspladser og det hjælper denne indsats til med. Der er dog ikke kun tale om multi-handikappede, men også mennesker der af forskellige andre grunde kan kaldes udsatte - indvandrere der har levet isoleret, mennesker på vej ud af et misbrug mv.

@Jette Andersen: Hvor er inklusionen henne i dette? Og hvilket signal sender man til erhvervslivet?
- Der er netop brug for mere inklusion på arbejdsmarkedet. Der er ingen der har sagt, at det ikke er bæredygtigt at ansætte syge eller mennesker med handikap. Det Sociale Vækstprogram er netop lavet for at overvinde de udfordringer, som det uundgåeligt giver, at have en målgruppe der ikke kan yde 100%. Målet er at gøre det mere attraktivt for virksomheder at være rummelige, så flere bliver det, og der i sidste ende bliver skabt flere jobs til de udsatte der vil, og dermed en større grad af inklusion på det danske arbejdsmarked.

Mvh. Kasper Rasmussen, Det Sociale Vækstprogram.

Carsten Mortensen

Når nu, Kasper Rasmussen, du udtaler at have en målgruppe som ikke kan yde 100% - så er du jo allerede i gang med et regnestykke som rent matematisk/markedsmæssigt ikke kan gå op / blive såkaldt rentabelt. .....uanset om 'nogen' har sagt det eller ej.
Jeg har al mulig respekt for dit arbejde og de mennesker som bare ikke kan finde et liv med mening uden et arbejde, men der er jo tydeligvis noget som 'stritter' i alle disse modstridende hensigter kommende fra politiske tiltag, f.eks at forringe forholdende for fleksjobbere.

At den almindelige arbejdsløshed er i omegnen af 5% er jo kun et spørgsmål om hvorledes den gøres op - successivt hvor mange som er faldet ud af arbejdsløshedsforsikringen.

At lade som om de blot få nævnte problemstillinger hér, ikke eksisterer er jeg ikke overbevist om, tjener dig selv og din sag. Det kommer let til at se ud som om du kun tjener et politisk formål......og det siger du ikke er hensigten?

Kasper Rasmussen

@Carsten Mortensen
Det er godt med kritiske indvendinger, men jeg vil dog fastholde at vores formål på er ingen måde politisk. Mening med vækstprogrammet er således bare at udvikle de socialøkonomiske virksomheder, så de kan blive økonomisk bæredygtige, hvilket de selv efterspørger, og hvad der også vil give dem en højere grad af uafhængighed.

Selvfølgelig findes der udfordringer, men vi tror på at socialøkonomiske virksomheder kan være med til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt, og dermed give plads til flere udsatte ledige, og det er den tilgang vi arbejder efter.

"Det kan rent markedsmæssigt ikke gå op med mennesker der kan yde mindre en 100%"
- Det er klart en stor udfordring, men vi vil vise, at ved at virksomhederne styrkes på andre områder så overvindes den udfordring. Se eksempelvis Allehånde eller Bornholms Mosteri, der begge har mange udsatte ansat, men klarer sig fint økonomisk.

Som organisation er vi uafhængige af det offentlige, og vi er ikke en interesseorganisation eller et politisk parti. Vi forholder os derfor ikke til politiske reformer mv. Vi forholder os alene til en virkelighed, hvor der er mange udsatte og svage ledige, og dermed et behov for at støtte de virksomheder, der gør en særlig indsats for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.

Mvh. Kasper Rasmussen.

Steffen Gliese

Ingen mennesker yder hundrede procent, og i gamle dage fandt man job til folk med diverse handicap i især det offentlige. Nu er der alt for meget arbejdskraft til rådighed, og derfor er man nødt til at håndtere de handicappedes arbejdskraft på en anden måde - for vi har jo mere eller mindre afskaffet det civile samfund, hvor folk gør ting, de har lyst til, uden at få penge for det. Det er ærgerligt, og det skal nok ændre sig igen; men for nærværende er der desværre gået kapitallogik i den.

Steffen Gliese

Man kan selvfølgelig sige, at hvis vi faktisk havde en beskæftigelsespolitik, der tog hensyn til borgeren og ikke systemet, så ville de svage ledige kunne hjælpes ind i denne type virksomhed i stedet for arbejdsprøvninger, jobpraktik m.m. og på den måde komme ind på en del af det almindelige arbejdsmarked, hvor kravene ikke er så uhensigtsmæssigt høje, som det er blevet danske virksomheders vane at forlange.

Kasper Rasmussen,
jeg synes det er en omgang ideologisk bragesnak der lugter langt væk af at Samfundet prøver at undslå sig for at forsørge de mennesker der har en lovsikret ret dertil .
Og så er jeg altså bare imod enhver form for løn-tilskud til erhvervslivet og har det mere end svært med den der fantasi-diskussion om 'rummeligt arbejdsmarked' og 'socialt ansvar' -
Som om vi lever i et socialistisk samfund ?

Jeg kan godt huske hvordan det var i fattig-firserne da man også ville 'inkludere' dem der står udenfor : 'Ung-i-arbejde'-tilskud til arbejdsgiveren og en fyreseddel når tilskuddet bortfaldt . Og vi ser det samme i dag, hvor alle mulige tilskuds-ordninger der er indført med de bedste hensigter misbruges af virksomhederne til at skaffe sig billig arbejdskraft .
Man hører jo ligefrem eksempler på at sunde og raske mennesker fyres og erstattes med en tilskuds-berettiget og at selv 'Det Offentlige' spekulerer i at udnytte ordningerne .

Blindes Arbejde er en produktionsvirksomhed, som blev etableret som et aktieselskab I 1929. Dengang var formålet at skabe beskæftigelse til blinde og svagsynede, og det er det stadig. Selskabsformen er skiftet gennem tiderne og nu er vi en erhvervsdrivende fond.
Man kan købe vores produkter i en af vores butikker, på hovedsædet på Tomsgårdsvej 19, 3. sal i NV eller online i webshoppen på www.blindesarbejde.dk.
Venlig hilsen
Gerd Clausen Conrad
BLINDES ARBEJDE