Baggrund
Læsetid: 3 min.

Stadig flere strander på tålt ophold

Antallet af udviste udlændinge på tålt ophold er siden 2011 steget med to tredjedele. En yderst problematisk udvikling, mener Enhedslisten
Et stigende antal udlændinge lever som Husain Yagubi på tålt ophold. Nu ønsker Enhedslisten at sætte en øvre tidsgrænse for, hvor længe en person kan være på tålt ophold. Regeringen håber, at indførelsen af et nyt udrejsecenter vil mindske udgifterne til tålt ophold, som i 2013 var tæt på fordoblet siden 2011.

Tine Sletting.

Indland
12. februar 2014

Antallet af udviste udlændinge på tålt ophold er på bare to år steget markant. Det viser en ny opgørelse fra Udlændingestyrelsen, som Justitsministeriet har sendt til Folketinget.

Ved slutningen af 2013 var der 66 personer på tålt ophold i Danmark. Det er en stigning på to tredjedele siden 2011, hvor antallet kun var 39 personer.

Læs også: Eksperter kritiserer tålt ophold på ubestemt tid

Udenlandske statsborgere kan få lov at blive i Danmark på tålt ophold, hvis de får en udvisningsdom på grund af kriminalitet, men ikke efterfølgende kan sendes hjem som følge af en risiko for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling i hjemlandet. Og Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, betegner stigningen i antallet af personer på tålt ophold som yderst problematisk.

»Man frihedsberøver potentielt mennesker på livstid, selv om de allerede har udstået deres straf én gang. Det er en dobbeltstraf, som ikke hører hjemme i et retssamfund. Man bør som minimum have en øvre tidsmæssig grænse for, hvor længe folk kan være på tålt ophold. Og hvis udvisning ikke kan lade sig gøre, må de nøjes med fængselsstraffen ligesom danske statsborgere,« siger hun.

Debatten om tålt ophold blev i januar aktualiseret på ny, da Københavns Byret ophævede en udvisningsdom over den iranske statsborger Elias Karkavandi, som indtil da havde levet på tålt ophold i syv år. Han blev i 2006 dømt til udvisning ved Østre Landsret, fordi han havde været vagt for hashhandlerne på Christiania.

Allerede i juni 2012 afgjorde Højesteret, at det var i strid med menneskerettighederne at pålægge ham at overnatte i Center Sandholm og melde tre gange ugentligt til politivagten i centret.

»Højesteret sagde med den dom, at man indskrænkede hans bevægelsesfrihed så meget, at det var uacceptabelt ud fra et menneskeligt synspunkt. Det principielle problem opstår, hvis tålt ophold bliver en ekstra straf: Det må ikke komme til at ligne et fængselsophold,« siger Jørgen Albæk Jensen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Han understreger imidlertid, at tålt ophold generelt hverken udgør en ekstra straf eller et menneskeretligt problem.

»Udvisningen er en del af den straf, domstolen afsiger. Og tålt ophold er en mere human løsning end at sende personerne tilbage til risikoen for tortur eller henrettelse. Man må så ikke sætte dem i fængsel igen, men man må godt holde øje med, hvad de foretager sig, og man må godt holde dem på et meget beskedent materielt niveau, uden at der er problemer i det,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Udgifter næsten fordoblet

Sammen med det stigende antal personer på tålt ophold i Danmark er udgifterne til dem steget tilsvarende siden 2011. Det viser en anden ny opgørelse, som Justitsministeriet har sendt til Folketinget.

Udlændingestyrelsens udgifter til personer på tålt ophold er således fordoblet fra 7,6 millioner kroner i 2011 til 15,4 millioner kroner i 2013. Flygtningenævnets udgifter er steget fra 0,3 millioner kroner til 0,5 millioner kroner i samme periode, mens Rigspolitiets og Nordsjællands Politis udgifter til personer på tålt ophold er steget fra i alt 1,2 millioner kroner til 1,9 millioner kroner.

»Det er bestemt ikke med regeringens gode vilje, at udgifterne til personer på tålt ophold har været stigende,« siger Socialdemokraternes Trine Bramsen, formand for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

»Vi så hellere, at disse mennesker blev hjemsendt, da de ikke er ønskede i Danmark. Det er dog ikke muligt at sende personerne hjem, når vi samtidig fra dansk side vægter at overholde menneskerettighedskonventionen,« siger hun.

Et nyt udrejsecenter på Sjælsmark Kaserne skal fremover huse personer på tålt ophold sammen med kriminelle asylansøgere: Det er et af resultaterne af en asylaftale fra efteråret 2012 mellem den daværende S-SF-R-regering, Enhedslisten og Liberal Alliance. Her skal de underlægges skærpet overvågning og adgangskontrol. Det vil ifølge Trine Bramsen nedbringe omkostningerne for personer på tålt ophold.

»Derudover samarbejder vi med de lande, som personerne på tålt ophold kommer fra, for at sikre, at hjemsendelse finder sted, så snart forholdene er til det. Så antallet nedbringes gennem samarbejde med de pågældende lande, og udgifterne nedbringes gennem det nye udrejsecenter. Og så kan de pågældende personer jo også selv rejse ud af Danmark. Det står dem frit for,« siger hun.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) har ikke ønsket at kommentere på sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Tålt ophold tildeles "personas non grata", altså uønskede personer.

Det er også grunden til at jeg gentagne gange har slået til lyd for, at landets tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen skulle tildeles netop tålt ophold - hvis han stiller inden for landets grænser ind imellem sine krigeriske gøremål for NATO.

Hvorfor?
Fordi han bragte Danmark ind i Irak krigen, og derfor bør stilles for en international krigsdomstol sammen med Bush og Blair.
Indtil han selv melder sig, kan han så melde sig i Sandholm!

Det er bare et godt råd for at genoprette tilliden til det såkaldte "retessamfund" som nævnes i artiklen her over.

God dag der ude.

Pia Qu, Keld Sandkvist, Kim Kristensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Retfærdighed JA, men Nej til straffrihed (Impunidade).

Hvis de har misbrugt vores gæstfrihed, så skal de bare hjem...de har allerede straffet Danmark med deres handlinger så hvorfor i alverden skal vi dog betale yderligere for dem ? Return to sender.

Morten Dreyer, Kim Kristensen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

er man gæst, i et hjem, eller et land, skal/bør man opføre sig sådan, at man er velkommen.
og kan man ikke det, må man gå!
Det gælder, om det er fra et hjem, eller et land.
Især mår man tænker på, hvilken skade, dem der udnytter vores gæstfriheld, til at lave kriminalitet, gør overfor dem, der har en reel grund til at, at være i Danmark og forsøger, at være gode gæster, som vi ønske og vil beskytte.
det bør EL tænke over.

Folk, der kommer hertil og søger asyl, får deres sag administrativ behandlet. Nægtes asyl skal de udvises. Det kan nogle så ikke pga konventioner, vi har tiltrådt.
De er landet i ingenmandsland.
At nogle af dem bliver kriminelle, bør ikke ændre noget ved deres status og de bør behandles efter vores straffelove nøjagtig som andre borgere.
Derfor - vil vi ændre på de forhold og på antallet, må vi gribe tilbage og se nærmere på problemet om udvisning fra begyndelsen. At afgøre en persons forhold og risiko ved hjemsendelse beror på oplysninger fra personen selv, og på viden om forholdende i hjemlandet.
Hvorfor skal en persons sikkerhed være anderledes end andre borgere i hjemlandet og hvorfor skal den vurderes efter vores begreber herom her i landet. Er sagsbehandlerne bange for fejlanklager og vælger den sikre løsning, i stedet for en tvivlsom risikovurdering.
Dem, der efter en omvurdering med henblik på øget hjemsendelse, forbliver her, skal sikres et ordentligt liv og ikke anbringes i flygtningelejre mod deres vilje.
Måske er vores behandling af de mennesker endda medvirkende årsag til kriminalitet.
Artiklens beskrivelse af for mange og for dyrt, er helt udenfor problemets kerne.

" »Det er bestemt ikke med regeringens gode vilje, at udgifterne til personer på tålt ophold har været stigende,« siger Socialdemokraternes Trine Bramsen "
Nej , det er konsekvensen af en bevidst politik, kære folketingsmedlem.
Eller bevidstløs ?

Problemet er ikke kun antallet af personer på tålt ophold men også de vilkår, de er underlagt. Med tuneserloven fra 2008 blev ALLE på tålt ophold pålagt overnatningsplig i Sandholmlejren og daglig meldepligt til politiet. Og ifølge en af politikerne bag loven, Venstres Inger Støjberg, var formålet at:

"Tålt ophold skal gøres utåleligt"

Altså tjener meldepligten ikke et sagligt formål som f.eks. at sikre, at man kan finde de pågældende, hvis udsendelse på et tidspunkt bliver muligt, eller at man gerne vil beskytte andre borgeres sikkerhed.

Formålet er alene, at de pålagte restriktioner skal gøre livet surt for de pågældende, og dermed fungere som en ekstra straf over i den, som domstolene har idømt. Og det er grundlæggende derfor, at Elias Karkavandi har vundet sin sag i Højesteret og fået ophævet meldepligten og overnatningspligten.

Pia Qu, Niels Mosbak, Christian Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Sagen er, om ikke vi skulle sende flere asylansøgere hjem trods påstået risiko, i stedet for at indsætte dem i fangelejre her. (Hvis det ikke fremgik af mit indlæg herover.)

Morten Vesterbro-Hansen

Jeg synes vi skal udvise større forståelse for, at folk fra andre kulturer lever efter andre normer. Derfor er det forkert at dømme dem efter regler som vi har lavet. Der skal være plads til alle i Danmark.

Else Marie Arevad

Nej, Morten Vesterbro-Hansen, der skal ikke være plads til alle i Danmark. Der skal ikke være plads til udenlandske mordere og voldtægtsmænd, dem har vi nok af i forvejen. .Men der skal fx være plads til mennesker, der flygter fra krigens rædsler i Syrien og andre krigszoner.

@Leo Nygaard

Man kommer ikke på tålt ophold, fordi man har fået afslag på asyl. Der er 3 forskellige måder at komme på tålt ophold:

1) Have dansk opholdstilladelse og blive idømt fængselsstraf og udvisning for f.eks. overtrædelse af straffeloven. F.eks. hashvagten Elias fra Christiania. Antal: cirka 65 personer.

2) Være mistænkt af PET for at udgøre en sikkerhedsrisiko. F.eks. den tuneser, der ifølge PET angiveligt havde planlagt at myrde Kurt Westergaard, men som aldrig blev tiltalt eller dømt for noget ved domstolene. Men som til gengæld gav anledning til "tuneserloven". Antal: Så vidt jeg ved kun 1 person (tuneseren).

3) Være omfattet af nogle særlige undtagelser i FN´s flygtningekonvention om forbrydelser mod menneskeheden. F.eks. en kinesisk abortlæge, der medvirkede til tvangsaborter i Kina, fik det dårligt over det og flygtede ud af landet, og som står til dødsstraf, hvis hun vender tilbage. Antal: Så vidt jeg ved cirka 3 personer.

Har man fået afslag på asyl uden at have begået forbrydelser mod menneskeheden, er det netop fordi, man ikke risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling i sit hjemland. Derfor kommer afviste asylansøgere aldrig på tålt ophold. De kommer i stedet i det, der hedder udsendelsesposition.

Når nogle afviste asylansøgere kan være i udsendelsesposition i årevis, handler det ikke om, at Danmark ikke må eller vil udsende dem. Det handler om praktiske forhindringer herfor f.eks. i form af manglende samarbejde fra myndighederne i deres hjemland, tvivl om deres identitet (mange har smidt passet væk, før de søger om asyl), og så videre.

Den nuværende regering, EL og LA har indgået en asylaftale, der bla. sætter øget fokus på frivillig hjemrejse. Og det virker så godt, at flere asylcentre nu kan lukkes ned, selvom der kommer rekordmange nye asylansøgere til Danmark.

Lars Hansen - Du har helt styr på kategorierne, tak.
Men ændrer det ved, at jo færre i "udsendelsesposition" - jo færre i "tålt ophold".
Sidstnævnte var vel også asylansøgere fra starten - eller hvad ?
Og uanset årsagen til, at hjemsendelse ikke var mulig, er der grund til revurdering, når konsekvensen er den uværdige opbevaring i asylcentre. Derfor rart at der allerede er gang i sagerne, som du nævner.
Dog forstår jeg ikke når du til sidst siger - frivillig hjemrejse - Burde det ikke være os, der bestemmer.

Nej man behøver ikke nødvendigvis at være flygtning for at havne på tålt ophold. Alle udlændinge, der idømmes fængselsstraf af en vis længde, kan ifølge udlændingeloven udvises. Så man kan eksempelvis være kommet til Danmark for at arbejde via forskerordningen eller beløbsordningen og så blive udvist, fordi man har begået alvorlig kriminalitet.

Hvis det i forbindelse med udvisningssagen lykkes for den dømtes advokat at sandsynlige, at han risikerer dødsstraf etc. i sit hjemland, havner den tidligere arbejdsimmigrant så på tålt ophold. Det kan også være en person, der som den af PET mistænkte tuneser er kommet til Danmark for at stifte familie med sin herboende kone altså en familiesammenført. Det kan være alle mulige udlændinge.

Dog kan man sige, at flygtninge nok alt andet lige er overrepræsenteret, fordi det oftest vil være dem, der kommer fra lande, hvor nogen kan risikere dødsstraf, tortur og så videre. Men eksempelvis USA har da også dødsstraf i sin lovgivning, så en amerikansk statsborger kan sagtens havne på tålt ophold i Danmark.

Og jo det ville da være fantastisk, hvis Verden var et så velordnet sted, at der aldrig var problemer med at få nogle lande til at tage imod deres egne statsborgere. Hvis man da overhovedet kan fastslå, hvilket statsborgerskab en afvist asylansøger har.

Men så velordnet er Verden desværre ikke. Og derfor kan nogle asylansøgere blive i Danmark, selvom de har fået afslag, hvis de mener, at et ophold i Sandholmlejren på ubestemt tid og ”madpakkeordning” er mindre ringe end det liv, de har udsigt til, hvis de lader sig hjemsende frivilligt.

Hvis vi havde din ideelle Verden, hvor alle landes regeringer opførte sig godt, var der jo heller ikke flygtninge i første omgang. Så tingene hænger jo sammen. Et af de lande, hvorfra det tidligere kom mange flygtninge, og hvor der var store problemer med hjemsendelse, er Irak. Og disse flygtninge kom jo ikke, fordi Irak havde en fantastisk god regering, der behandlede både sine egne borgere og andre lande med et højt niveau af etik og moral.

Jeg savner en belysning af hvilken grad af kriminalitet der har udløst dom til udvisning. Mindes en sag i 2008 hvor en gift mand stjal sin kones dankort og hun anmeldte ham. Efterfølgende trak hun anmeldelsen tilbage da de selv fandt ud af det.
Ikke desto mindre blev han tvangsudvist til Irak trods det at han ingen familie havde der og havde boet i Danmark i flere år, hvor hans mor og søskende fortsat opholder sig.
Han måtte flygte videre og bo hos en tante hvis sprog og kultur han dårligt kendte.
Efter min mening var straffen overhovedet ikke i forhold til forbrydelsen.