Læsetid: 3 min.

’Skal vi ikke uddanne verdens bedste håndværkere?’

Reformen af erhvervsuddannelserne indeholder gode elementer, men er blottet for visioner, mener Helga Mathiassen, der selv er tømrerelev. Hun efterlyser mere fokus på fremtidens udfordringer og mindre snak om karakterer
Den nye erhvervsskolereform skal gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse som f.eks. tømrer. Men så længe underviserne ikke er mere engageret, hjælper det ikke at fokusere på eleverne, mener en erhvervsskoleelev

Den nye erhvervsskolereform skal gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse som f.eks. tømrer. Men så længe underviserne ikke er mere engageret, hjælper det ikke at fokusere på eleverne, mener en erhvervsskoleelev

Ole Joern

26. februar 2014

Erhvervsskolereformen, der sent mandag blev vedtaget af alle Folketingets politiske partier undtagen Enhedslisten, har til formål at øge andelen af elever på erhvervsuddannelserne fra 20 til 25 procent inden 2020. Derfor indføres der i fremtiden adgangskrav for at sikre flere stærke elever og mindre frafald.

Men den logik forstår Helga Mathiassen ikke. Hun er selv tømrerelev på andet år, fagligt aktiv i 3F’s ungdomsafdeling for byggebranchen, og mener ikke, at adgangskrav er en del af løsningen.

»På den ene side har vi et kontanthjælpssystem, der presser folk ind på erhvervsskolerne som en sidste mulighed. På den anden side vil man nu sætte adgangskrav op for dem, der er motiverede til at tage en uddannelse. Jeg synes ikke, at det giver mening,« siger Helga Mathiassen, der mener, at politikernes fokus på karakterer er forkert.

»Især er det helt absurd, hvis man samtidig vil indføre skrappere adgangskrav til gymnasierne. Man sender jo et signal om, at dem, der ikke er gode nok, de kan tage en erhvervsuddannelse. Det er den slags, der gør, at erhvervsuddannelserne i manges øjne ender som en skraldespandsuddannelse.«

Fokus på bæredygtighed

Hun peger i stedet på, at det største problem i dag er indholdet og kvaliteten af undervisningen.

»For det første – og det er bare mine egne erfaringer som elev – synes jeg ofte, at underviserne er uengagerede i forhold til deres opgaver. Og så synes jeg, at det er et problem, at nok har vi undervisere, som sikkert var rigtig dygtige engang, men de er ikke up-to-date med deres viden. Alligevel bliver man ved med at fokusere på, at det er eleverne, der er problemet.«

Derfor vil Helga Mathiassen gerne se nogle mere positive beskrivelser af, hvor det politiske system vil hen med erhvervsuddannelserne. At man formulerer tilsvarende mål, som man i årevis har haft for folkeskolen og gymnasierne, der skal være verdens bedste.

»Men hvad med verdens bedste håndværkere,« spørger Helga Mathiassen, der efterlyser klarere visioner og retning for uddannelserne, som samtidig giver prestige og mening for den enkelte elev – og som kan give uddannelserne mere positiv omtale.

»Vi står over for nogle enorme miljøproblemer, så hvorfor sætter vi eksempelvis ikke fokus på at blive verdens bedste inden for bæredygtigt byggeri,« lyder hendes opfordring.

»Hvorfor ikke lære os om de nyeste og mest miljøvenlige produkter og materialer – hvorfor ikke have nogle visioner på vores – altså elevernes – og vores fags vegne i stedet for hele tiden at tale om eleverne som fejlen i systemet.«

De virkelige problemer

Og hvis politikerne virkelig ønsker at nedbringe antallet af elever, der falder fra under uddannelserne, så burde de gøre noget ved det stadigt stigende problem med manglen på praktikpladser, mener hun.

»Det er jo reelt, at der er et kæmpe frafald, og det hænger tæt sammen med manglen på praktikpladser og fagligheden på uddannelserne, som er de to helt afgørende faktorer for at folk mister lysten og falder fra.«

»Men jeg synes ikke, at der i reformen lægges op til at gøre meget ved de problemer,« siger Helga Mathiassen, der igen peger på den manglende politiske handlekraft.

»Der er nogle ret nemme stik at tage hjem, hvis man fra politisk side fokuserede mere på at indsætte klausuler i de offentlige kontrakter, så staten og kommunerne tvinges til at tage langt flere praktikanter. Det burde de kunne gøre meget bedre,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Jørgensen
  • Viggo Helth
Claus Jørgensen og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg synes først og fremmest vi skal have flere håndværkere med livserfaring i folketinget.

Det som er det aller største problem i Danmark er, at folketinget og dets ministre og alle deres embedsmænd i alt, alt, alt for stor udstrækning består af nyudklækkede regne- drenge og piger som aldrig har udført et reelt stykke arbejde og reelt aldrig har stået på egne ben.

- Folketinget repræsentere ikke længere den danske befolkning.

Der burde indføres regler for, at man f.eks. har minimum 10 års erhvervserfaring og andet lignende før man kan blive medlem af folketinget. Det er ganske enkelt uhørt, at man kan træde lige fra skolen ind i folketinget og hæve en forgyldt gage på 600.000 kr. uden at vide en kæft hvilken kamp almindelige mennesker står overfor hver dag, når man befinder sig SÅ langt fra virkeligheden som disse folketingsmedlemmer gør det.

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Jens Overgaard Bjerre, Leif Højgaard, Keld Sandkvist, Bill Atkins, Rune Petersen, Peder Kruse, Per Torbensen, Claus Jørgensen, Viggo Helth og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

JO Jo karakterer betyder jo kun, man skal have bestået dansk og matematik, så man kan begå sig, forstå en arbejdsopgave , samt beregne og tegne, det er altså pinedød nødvendigt, hvem vil have en håndværker som ikke kan forklare sig, eller forstå hvad mester beder ham om, nu må man altså styre sig og komme ind i virkeligheden. At få bestået eller et 2 tal det gamle 6 tal, det kræver altså ikke meget. Hvis det ikke er muligt efter 9 år i folkeskolen, så har man helt andre problmer som andre må tage sig af, andre steder.
Man må altså kunne lægge tal sammen trække fra gange og dividere, samt kende til brøker og decimaler m.m. Skal man være bager skal man da kunne læse en opskrift samt måle og veje korrekt af,kom nu ned på jorden.

JO, lad os igen begynde at uddanne de nye generationer til et rigtigt arbejde med mulighed for at få oprettet ny aktivitet og produktion her i Danmark.

Da vi hoppede ned fra træerne, fik vi hænderne fri og hjernen udviklede sig til et bedre sprog og en bedre styring af hånd og fingre. Nu har vi længe nok uddannet de unge mennesker hen mod en Ph.D i tant & fjas. Hvis vi bliver ved med at negligere håndens arbejde, ender vi oppe i trækronerne igen.

Steffen Gliese, Leif Højgaard, Michael Madsen, Per Torbensen, Rune Petersen og Levi Jahnsen anbefalede denne kommentar

Jo, vi har brug for verdens bedste håndværkere til at sætte gipsplader op og samle halvfabrikata fra Kina. Lolz.

Min erfaring siger mig, at skolerne virkelig, virkelig trænger til et løft af en anden verden!

Jeg er i lære som snedker, og er indtil videre kun blevet mødt af indifference og ligegyldighed på skolen. Jeg har endnu ikke modtaget nogen brugbar undervisning (jeg er halvvejs i min uddannelse), faciliteterne er for dårlige, der er for få og dårligt vedligeholdte maskiner, for mange elever, lærerne er i bedste fald disillutionerede, stiller man spørgsmålstegn med fremgangsmåderne, den manglende planlægning og informering, skubber lærerne ansvaret videre til ledelsen, der igen skubber det videre til lærerne, og generelt har jeg kun fået indtryk af, skolen er ligeglad med min uddannelse. Jeg har svært ved at se, at pædagogikkurser til lærerne, lidt motion, og flere timer skal løse disse problemer. Det bliver bare spild af endnu mere af min tid.
Forhåbentlig er der langt mere i den her reform, end hvad medierne lige skitserer.

Torben Knudsen

Man fødes 'ufrivilligt' man opdrages af 'andre' og hvis der er noget tilbage af ens originalitet, når man bliver 18, så er det den, man skal dyrke.
Fokus på dig selv i socialt samvær med omverdenen.
Hvad svinger i mig, når jeg gennemgår mulighederne for den fortsatte uddannelse. Får jeg noget svar indefra. Skulle jeg blot prøve mig frem indtil jeg svinger med mit valg, skulle jeg suge til mig, uanset hvor dårlig jeg finder uddannelsen, skulle jeg selv ændre kurs, istedet for at pege fingre af dårlige lærere og bruge det som undskyldning for min passive holdning.
Du er sat ufrivilligt på livets skakbræt, hæv dig lidt op, noter dig kombinationerne og reglerne og gå efter kongen eller dronningen. Sæt ikke dig selv skak-mat.

Netop kvalitet koster og holder i længden og er billigere på den lange bane modsat discount,som koster kassen på den lange bane.