Nyhed
Læsetid: 4 min.

Undersøgelse: fortsat ringe kontrol med PET

Store dele af PET’s arbejde er dårligt reguleret, og der er stadig ringe muligheder for at kontrollere tjenestens arbejde. Det er konklusionen på den første samlede, juridiske undersøgelse af PET
På trods af ny lovgivning og det nye PET-tilsyn er kontrollen med efterretningstjenesten stadig uhensigtsmæssigt ringe, konkluderer ny forskning

På trods af ny lovgivning og det nye PET-tilsyn er kontrollen med efterretningstjenesten stadig uhensigtsmæssigt ringe, konkluderer ny forskning

Jakob Dall

Indland
10. februar 2014

For første gang er der i Danmark lavet en samlet, juridisk undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste (PET). I sin ph.d.-afhandling om PET’s arbejde og kontrollen med tjenesten konkluderer forskeren Emil Greve, at der er vage regler for meget af tjenestens arbejde, og at kontrollen med PET fortsat er uhensigtsmæssigt svag.

»Der er behov for at styrke kontrollen med PET. Gennem historien har vi set en række eksempler, hvor man kunne have ønsket sig, at der havde været en ordentlig kontrol med PET,« siger Emil Greve og peger bl.a. på Blekingegadesagen og sagen om Morten Storm, der fungerede som agent for PET, og ifølge sin egen forklaring gav oplysninger om al-Qaeda-lederen Anwar al-Awlaki, som førte til, at USA dræbte al-Awlaki i et droneangreb i Yemen.

Også sagen om Henrik Sass Larsen (S), der af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) blev vraget som minister på baggrund af PET’s sikkerhedsvurdering, er problematisk, mener Emil Greve.

»Der er nogle potentielle problemer i forhold til den demokratiske legitimitet i det, PET laver. Ikke at de er en stat i staten, men når de begynder at have indflydelse på, hvem der bliver ministre eller ej, så bør man i hvert fald være meget opmærksom på, hvordan det foregår, da det vedrører selve kernen i demokratiet.«

Dårlig regulering

Sidste år blev der vedtaget en ny PET-lov, der har til formål at styrke kontrollen med PET samt udstikke retningslinjer for tjenestens arbejde. Der er dog stadig en del af PET’s arbejde, der er ringe reguleret, påpeger Emil Greve. Det drejer sig f.eks. om PET’s muligheder for at indhente oplysninger.

»Ud over regler for, hvordan PET må behandle oplysningerne om en person, er der ikke nogen sikkerhedsgarantier for en borger, der er i PET’s søgelys,« siger han.

PET har en række muligheder for at indhente oplysninger om per- soner, men der er en mangel på politisk stillingtagen til, hvilke metoder PET må bruge og i hvilket omfang, påpeger Emil Greve: »Man bliver nødt til at tage stilling til, hvor tæt PET kan gå på en persons intimsfære. Er det f.eks. i orden, at PET bruger din kæreste til at indhente oplysninger eller sætter en person til at date dig og derved indhente oplysninger?«

Denne form for efterretninger fra mennesker, kaldet HUMINT, er ikke kategoriseret som et indgreb, og derfor kræver det ikke en hjemmel i loven, hvis PET f.eks. sætter en agent ind i et miljø med ordre om at indlede et forhold til et bestemt person og derved skaffe oplysninger.

»Det er et oplagt problem. Det kræver lovhjemmel, hvis man skal sætte mikrofoner op i en lejlighed eller en sender på bil, men dom- stolene skal åbenbart ikke tage stilling til det, når det handler om menneskelig kontakt,« siger Emil Greve.

To tjenester

Emil Greve sondrer i sin ph.d.- afhandling mellem PET som efterretningstjeneste og som sikker- hedstjeneste. PET varetager i dag både efterretnings- og sikkerhedsopgaver, men der er stor forskel på de to typer virksomhed, mener Emil Greve.

Efterretningsdelen handler om at ’fiske med et stort net’ og skaffe oplysninger om potentielle trusler. Sikkerhedsdelen består i at handle på baggrund af de efterretninger, man har indsamlet, og her bliver PET’s arbejde kritisk.

»Det største problem er ikke, hvad PET kan indhente af oplysninger, altså efterretningsdelen. Det største problem er, at vi ikke har taget stilling til, hvad PET skal kunne med oplysningerne,« siger Emil Greve og peger på sagen om Henrik Sass Larsen som eksempel på, at PET udøver sikkerhedsvirksomhed på et problematisk grundlag.

»Problemet er alle de tilfælde, hvor der ligger en afgørelse. Hvis man skal ansættes i en virksomhed, hvor man skal sikkerhedsgodkendes, vurderer PET, om man udgør en sikkerhedstrussel. Men selve godkendelsen ligger hos den myndighed eller virksomhed, som ansætter. Så afgørelsen om at ansætte er ikke PET’s, og derfor kan man ikke efterfølgende bede f.eks. Ombudsmanden eller domstolene om at se på, om PET traf en forkert beslutning,« siger han. Emil Greve mener, at man med fordel kunne lave en opdeling af efterretnings- og sikkerhedsarbejdet.

»Det bedste ville være, hvis man havde to myndigheder. Det ville tydeliggøre, at den ene myndighed arbejder bredt med efterretning, og den anden arbejder snævert med sikkerhed. Det er sådan, man gør i mange andre lande,« siger Greve og peger her på bl.a. Canada og Tyskland.

Tandløst tilsyn

Med PET-loven følger også et nyt PET-tilsyn, der skal kontrollere dele af PET’s arbejde. Men det er ifølge Emil Greve tvivlsomt, hvor omfattende kontrollen med PET kan blive. Tilsynet har fem medlemmer, der har arbejde ved siden af, og som betjenes af et sekretariat, der indtil videre består af tre personer.

»Et kontroludvalg skal effektivt kunne råbe vagt i gevær over for nogen, som så kan reagere. Det er ikke tilfældet i dag, heller ikke med det nye PET-tilsyn.«

Både domstolene, Ombudsmanden og det såkaldte Wamberg-udvalg i Folketinget har gennem årene fungeret som kontrolorganer for PET. Alligevel har de aldrig fundet noget kritisabelt ved PET, hvilket Emil Greve finder tankevækkende:

»Der er ikke ét eneste kontrol- organ i Danmark, der har fundet noget kritisabelt ved PET i 50 år. Så kan man spørge, om det er fordi PET opfører sig eksemplarisk, men det mener jeg, der er en del eksempler på, at de ikke gør. Hvis PET-tilsynet om 10 år har påtalt en række tilfælde, som de synes er kritisable, så er det en kæmpe succes. Hvis de ikke har reageret én eneste gang, er det, fordi tilsynet er skruet forkert sammen,« siger han.

Emil Greve er i dag fuldmægtig i Justitsministeriet, men udtaler sig i denne artikel alene på baggrund af sin ph.d.-afhandling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Problemet er som altid slet ikke al den overvågning, men hvorledes de indhøstede oplysninger bliver brugt og misbrugt. Ideen med at opdele de danske efterretningstjenester i en Efterretningsdel og en Sikkerhedsdel vil i det mindste gøre dette noget tydeligere. Sidstnævnte "handler på baggrund af de efterretninger, man har indsamlet", en beskrivelse der allerede skriger på fastere rammer.

PET har fx en lang og dokumenteret historie med at sprede grundigt forberedt disinformation. Som Bent Jensens snarligt kommende "undersøgelse" vil vise, har den frie fantasi alt for gode vilkår hos PET. Desværre formår Jensen og omegn ikke at gennemskue dette, men tager fantasterne på ordet. Danmark har et reelt behov for en lille del af de ydelser, en efterretningstjeneste kan levere - men gøgeungen er vokset helt ud af kontrol.

Hans Larsen, Lars Dahl, Rune Petersen, Karsten Aaen, Søren Roepstorff og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

Fortæl os noget vi ikke allerede ved. P.hd-titler hænger vel lidt løst på jura...

Ned venlig hilsen

PET har vel brug for en ramme indenfor hvilken den kan operere, det der med for meget politisk kontrol og mikromangement er ikke egnet for sådan en organisation.