Unge med vietnamesisk baggrund kan ikke få pas

For halvandet år siden udløb Felix Cuong Trans danske fremmedpas, da han fyldte 18 år. Samtidig med, at han fik en permanent opholdstilladelse i Danmark, oplyste Udlændingeservice, at han kun kunne få sit fremmedpas forlænget, hvis han kunne dokumentere, at de vietnamesiske myndigheder ikke ville udstede et vietnamesisk pas til ham.

Men efter at Felix Cuong Tran utallige gange har haft kontakt til den vietnamesiske ambassade i Hellerup, er han nu havnet i, hvad han selv betegner som »en umulig situation«:

»Ambassaden vil ikke hjælpe mig, fordi det ifølge dem er Udlændingestyrelsens ansvar. Omvendt vil Udlændingestyrelsen heller ikke hjælpe mig, fordi de mener, det må være ambassadens ansvar,« siger den 19-årige Felix Cuong Tran, der er født og opvokset i Danmark.

Han mangler kort fortalt dokumenter, der kan bevise, at hans forældre har vietnamesisk nationalitet, og derfor er han nu i samme situation som en gruppe andre unge danske med vietnamesisk baggrund, som Information tidligere har beskrevet: De har ikke kunnet få dansk statsborgerskab, fordi de ikke kan blive løst fra det vietnamesiske statsborgerskab, som de har ’arvet’ efter deres forældre.

Felix Cuong Tran studerer til finansbachelor på Erhvervsakademiet Lillebælt, og der er indregnet et semester på et universitet i et andet europæisk land.

»Min uddannelse er rettet mod et job i finanssektoren, og derfor er der megen vægt på det internationale. Min plan var at studere på det amerikanske universitet i Lissabon, men det kan jeg ikke gøre uden et pas. Som det er nu, må jeg slet ikke forlade Danmark, selv om jeg har en permanent opholdstilladelse,« siger Felix Cuong Tran.

Han undrer sig også over, at det er sværere for ham at få et fremmedpas, selv om han er født i Danmark, end det er for mange asylsøgere, der kommer til Danmark.

Felix Cuong Tran er ikke den eneste unge med vietnamesiske rødder, der de senere år har fået afslag på at få et fremmedpas, fordi de ikke kan skaffe den dokumentation, som Udlændingestyrelsen forlanger. Information har kendskab til en håndfuld unge i akkurat samme situation som Felix Cuong Tran.

Ifølge adjunkt Jesper Lindholm fra Aalborg Universitet bør de danske myndigheder være mindre formalistiske i den slags sager:

»Når det reelt har vist sig udsigtsløst at få den krævede dokumentation fra den vietnamesiske ambassade, nytter det ikke at være så formalistisk,« siger han og tilføjer:

»Heller ikke selv om man ifølge Udlændingestyrelsen kan søge om vietnamesisk pas som efterkommer af bådflygtninge. Virkeligheden har jo vist sig at være en anden.«

Lav en demonstration …

Da Felix Cuong Tran fyldte 18, kom det som en overraskelse for ham, at han ikke længere kunne få forlænget det fremmedpas, han havde haft i mange år. Han fik det råd fra Udlændingestyrelsen, at han skulle kontakte den vietnamesiske ambassade og bede om dokumentation for, at han ikke kan få et vietnamesisk pas.

»Jeg ringede til ambassaden og fortalte om min situation. Samtalen foregik på engelsk, fordi jeg ikke taler særlig godt vietnamesisk, mens damen på ambassaden ikke kunne tale dansk. Det korte af det lange var, at ambassaden ikke så nogen grund til at give mig et vietnamesisk pas, fordi jeg i deres øjne ikke er vietnameser. Det eneste råd, hun kunne give mig, var, at jeg sammen med andre unge i samme situation kunne lave en demonstration,« siger han.

»Selv om jeg spurgte, om jeg ikke kunne få det skriftligt, at hun ikke ville eller kunne behandle min sag, så blev det også afvist,« tilføjer han.

Han prøvede flere gange efterfølgende at kontakte ambassaden, men kom ingen vegne.

Felix Cuong Tran har også talt med sine forældre, der i sin tid kom til Danmark uden papirer som bådflygtninge, om hvad man kan gøre.

»Mine forældres venner siger, at for overhovedet at komme i kontakt med de vietnamesiske myndigheder skal man betale penge. Det er åbenbart et system, hvor man skal bestikke nogen, der sidder de rigtige steder. Men det ligger mig virkelig fjernt,« fortsætter Felix Cuong Tran.

Det har indgået i hans overvejelser at tage et lån og så med et såkaldt engangspas (som han kan få udstedt til det specielle formål) selv forsøge at rejse til Hanoi og fremskaffe de nødvendige papirer.

»Men det har jeg opgivet, for de vietnamesiske myndigheder vil ikke behandle min sag, når jeg ikke har en vietnamesisk fødselsattest. Men det har jeg ikke, for jeg er født i Tornbjerg sogn her i Odense, så jeg er havnet i en helt umulig situation, hvor jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre.«

For et år siden klagede Felix Cuong Tran sin nød til Udlændingestyrelsen. Det fik han ikke noget ud af.

»Efter praksis kræves det, at udlændingen kan dokumentere, at pågældende ikke er i stand til at skaffe sig et nationalitetspas. Fornøden dokumentation vil for eksempel være et skriftligt afslag på udstedelse af pas eller anden rejselegitimation fra den udstedende myndighed i udlændingens hjemland, herunder hjemlandets ambassader i andre lande,« svarede Udlændingestyrelsen i et afslag fra juni sidste år, hvor de samtidig benyttede lejligheden til at pointere, at »det normalt er et krav, at man skal give personligt fremmøde ved ansøgning om nationalitetspas«.

Især den sidste bemærkning er Felix Cuong Tran utilfreds med:

»Mellem linjerne giver Udlændingestyrelsen udtryk for, at jeg ikke har gjort nok, men det er at fordreje min indsats. Min søster, som bor i København, har prøvet personligt at kontakte ambassaden om min sag, men det har heller ikke ført til noget.«

Det eneste konkrete råd, Udlændingestyrelsen gav i afslaget, var at henvise Felix Cuong Tran til noget, som han gang på gang allerede havde forsøgt at få lov til i telefonen, nemlig »at indgive en ansøgning om de nødvendige dokumenter for at få udstedt et nationalitetspas ved de vietnamesiske myndigheder i dit hjemland«.

Siden har sagen stået stille.

Flygtede uden papirer

19-årige Linda Nguyen fra Aarhus har også fået afslag fra Udlændingestyrelsen på at få forlænget sit fremmedpas. Hun har gået på Købmandsskolen og leder nu efter en læreplads som enten butiks-, salgs- eller indkøbselev. Hun er født i Danmark som barn af vietnamesiske bådflygtninge, og også hun oplevede, at hendes fremmedpas udløb, da hun fyldte 18. Uden pas kan hun ikke forlade Danmark.

»Udlændingestyrelsen fortalte mig, at jeg skulle søge et vietnamesisk pas først, og når jeg så cuttede det, kunne jeg få et dansk pas,« fortæller hun.

På ambassaden fik hun den besked, at hendes forældre skulle sende dokumenter, som kunne bevise, at de var født i Vietnam.

»Men mine forældre har ikke disse dokumenter, for de kom hertil uden papirer. Så mente ambassaden, at mine forældre kunne rejse til Vietnam og finde nogle vidner eller andre beviser på, at de var født der, at de var opvokset og havde gået i skole der. Men de findes ikke, for hvis man var bådflygtning, kunne det gå ud over resten af familien, hvis det blev opdaget, så alle papirer er enten ødelagt eller gået tabt,« fortæller Linda Nguyen.

Hun har »slet ikke tal på«, hvor mange gange hun har talt med den vietnamesiske ambassade, uden at det har ført til noget som helst.

»Lige efter jeg fyldte 18, brugte jeg næsten en måned på at ringe for at finde ud af, om ikke det alligevel kunne lade sig gøre på en eller anden måde, men uanset hvordan jeg end prøvede, fik jeg samme svar hver gang,« siger hun.

Jesper Lindholm fra Aalborg Universitet siger hertil, at »Udlændingestyrelsen jo henviser til, at de unge skal indgive en skriftlig ansøgning om noget, som de allerede har fået et mundtligt afslag på fra den vietnamesiske ambassade, samt en afvisning af at sende afslaget på skrift.«

»Når de danske myndigheder ikke selv vil tage kontakt til ambassaden eller de relevante autoriteter i Vietnam for at afklare situationen, så må de acceptere vurderingen, at de unge efterkommere er statsløse. Det følger af ambassadens adfærd. Derfor er man forpligtet til at give dem statsborgerskab, fordi de er født i Danmark. Alternativt kan man give dem en retlig status som statsløs og udstede rejsedokumenter under Statsløsekonventionen fra 1954,« vurderer Jesper Lindholm.

Han ser det som »to sider af samme sag«, at nogle unge ikke har kunnet få dansk statsborgerskab, fordi de på grund af manglende papirer ikke kan blive løst fra deres forældres vietnamesiske statsborgerskab, mens andre unge af samme grund ikke kan få en garanti for, at de ikke kan få et vietnamesisk pas.

»Der vælger man altså fra dansk side at stille nogle meget stramme formalistiske krav frem for at udvise god forvaltningsskik og i god tro opfylde vores internationale forpligtelser til at hindre statsløshed. Man kan jo stille det spørgsmål: Hvor mange måneder og år skal de unge forsøge at råbe den vietnamesiske ambassade op, før de danske myndigheder erkender, at det er forgæves,« siger Jesper Lindholm.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Udlændingestyrelsen.