Nyhed
Læsetid: 3 min.

UNHCR advarer Danmark mod nye regler for kvoteflygtninge

Regeringen vil fjerne integrationsparathed som krav til kvoteflygtninge, men samtidig indføre andre krav. UNHCR frygter, at det vil føre til fortsat afvisning af udsatte flygtninge
Kvoteflygtninge skal i et nyt lovforslag fortsat leve op til særlige kriterier for at komme til Danmark. Det møder kritik fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UHNCR).
Indland
6. februar 2014

Danmark advares mod et forslag til, hvordan kvoteflygtninge fremover skal udvælges. FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er således »bekymret« for, at Danmark ved at fastholde kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge vil afvise udsatte flygtninge, som har brug for beskyttelse.

I regeringsgrundlaget lægger regeringen ellers op til at ændre reglerne for kvoteflygtninge, der kommer til Danmark efter aftale med UNHCR. Det omstridte krav om ’integrationsparathed’, som VKO indførte i 2005, skal »ændres«, så kvoteflygtninge fremover får »lige mulighed for at komme til Danmark«.

Men i stedet for blot at ophæve kravet om flygtningens integrationspotentiale, har Justitsministeriet lagt op til at indføre andre kriterier. Kort sagt vil man erstatte flygtningens »integrationsparathed« med Danmarks »integrationskapacitet. Derfor er UNHCR »bekymret for, at forslaget bevarer et yderligere, subsidiært integrationsmæssigt udvælgelseskriterium«, skriver organisationen i et høringssvar til Justitsministeriet udkast til lovforslag.

Ifølge adjunkt Jesper Lindholm fra juridisk institut ved Aalborg Universitet, der har skrevet ph.d. om flygtningeret og tidligere har arbejdet for UNHCR, ligger der i høringssvaret en implicit kritik lovudkastet.

»UNHCR siger ikke direkte, at de anbefaler, at Danmark lader være med at indføre de nye kriterier overhovedet. Men de erklærer sig enige i, at den eksisterende ordning bør ophæves, og så udtrykker de bekymring over, at Danmark lægger op til at gennemføre nye subsidiære kriterier, der har en vis lighed med de eksisterende, og som kan medføre afvisning af flygtninge med beskyttelsesbehov via genbosættelse,« siger Jesper Lindholm og tilføjer:

»Uden at sige direkte, at det er gammel vin på nye flasker, så er det, hvad de antyder.«

Elastisk

I lovudkastet fremhæver Justitsministeriet, at kriteriet om integrationspotentiale hidtil har affød kritik fra bl.a. UNHCR, og erklærer sig enig i, at det bør ophæves. Der er imidlertid stadig behov for kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge, mener ministeriet, fordi antallet af flygtninge, der har behov for genbosætning, langt overstiger de 1.500 pladser, Danmark tilbyder over tre år.

Derfor skal der fremover »foretages en samlet vurdering af, om det, som Danmark kan tilbyde den pågældende, må antages at ville medføre en varig forbedring af den pågældendes livssituation«. Således skal »udlændingens behov og forventninger« sammenholdes med »de vilkår, som Danmark kan tilbyde«.

I lovudkastet nævnes eksempler på grupper af flygtninge, som Danmark har »gode forudsætninger for at hjælpe«, heriblandt seksuelle minoriteter, børnefamilier, udsatte kvinder med børn og menneskerettighedsforkæmpere. Endelig vil man også skulle se på kapaciteten i de kommuner, der skal modtage flygtningene, f.eks. bestemte boliger eller integrationsprojekter, som henvender sig til bestemte grupper.

Ifølge Jesper Lindholm er de nye kriterier »voldsomt elastiske«.

»UNHCR understreger, at modtagerlandets evne til at integrere skal forstås som Danmarks pligt til at tage hånd om kvoteflygtningenes behov. Og at det ikke må bruges som kriterium for integrationspotentiale. Men det kan indirekte blive konsekvensen, hvis det skal matches med hvad kommunerne stiller til rådighed« siger han.

Blandet modtagelse

Hos Amnesty høster forslaget kritik.

»Man vender det på hovedet. Når man læser det, er der ikke den store forskel. Om det er hånden, der skal passe til handsken, eller handsken der skal passe til hånden – det giver for os det samme resultat,« siger juridisk konsulent Claus Juul, der mener, at lovudkastet beholder et form for integrationspotentiale, som skal sikre, at flygtninge »passer ind«.

Det er ikke meningen med kvoteflygtningen, siger han: »Det er først og sidst beskyttelsesbehovet, der er afgørende for, om man skal vælges.«

Røde Kors er derimod positivt indstillet over for forslaget.

»Det kan godt give mening at kigge på f.eks. tilknytning til Danmark i form af familie eller landsmænd. Og man kunne se på, om Danmark er særlig gode til at integrere bestemte grupper, f.eks. homoseksuelle,« siger asylchef Anne la Cour Vågen, der fremhæver, at der fremover lægges mest vægt på flygtningenes beskyttelsesbehov.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm er ligeledes tilfreds med forslaget: »Det er fokusskifte fra, hvad der er godt for Danmark, til hvad der er flygtningenes behov ud over den umiddelbare beskyttelse, vi er enige om, de har behov for. Det er jeg meget glad for,« siger han.

Begge organisationer understreger dog, at de nye kriterier ikke må ende med at blive indirekte krav om integrationspotentiale.

»Hvis det får den drejning, at man begynder at give afslag, fordi man ikke kan finde et integrationsprojekt, der passer til dem på papiret, så er det noget, man skal holde øje med,« siger Anne la Cour.

Justitsministeriet forventer at fremsætte lovforslaget om kvoteflygtninge i Folketinget den 26. februar.

Dette er en revideret og opdateret version af en artikel bragt i Dagbladet Information 6. februar 2014, side 3.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her