Læsetid: 5 min.

Universitetsfolk: Massefyringer er prisen for fusion

350 ansatte på Aarhus Universitet betaler nu prisen for universitetets ambitiøse fusioner. Ledelsen har haft rigeligt tid til at få det nye universitet på plads, mener bestyrelsesformanden, mens de ansatte og studerende skyder skylden på bestyrelsens fusioner
Brian Bech Nielsen er – relativ – ny rektor på Aarhus Universitet. Tidligere var han dekan for Science and Technology – en afdeling der nu holder for i universitetets fyringer, idet 24 forskere herfra afskediges.

Bo Amstrup

22. februar 2014

Knap 200 forskere, undervisere og administrativt personale på Aarhus Universitet (AU) vil på mandag få en fyreseddel, mens lige så mange har valgt frivillige aftrædelser. Værst ramt er det teknisk-naturvidenskabelige område, hvor i alt 149 stillinger nedlægges, heraf skal 63 forskere og administrativt ansatte fyres.

For de ansatte og studerende kommer antallet af fyringer som et chok, selv om det længe har stået klart, at AU skulle spare.

De holder bestyrelsen og den tidligere rektor ansvarlig for ikke at have planlagt de store fusioner fra 2011 og frem godt nok, hvilket nu kommer til at koste de ansatte dyrt.

»Man har centraliseret hele administrationen samtidig med, at man har gennemført den faglige udviklingsproces. Jeg tror ikke, man har haft helt styr på det, og så er det løbet lidt løbsk. Og nu vil bestyrelsen så ikke acceptere mere underskud,« siger Aase Pedersen, der er fællestillidsmand for det teknisk-administrative personale på AU.

Det er især i administrationen, at fyringerne skal ske, og Aase Pedersen kritiserer fyringsforløbet for at blive presset for hurtigt igennem. Samtidig kommer det bag på hende, at der ud over de frivillige fratrædelser skal fyres 39 teknisk-administrative medarbejdere og 24 forskere på Science and Technology.

»Det er det, der chokerer mig allermest. Det er der, hvor de normalt har store eksterne bevillinger, og jeg kan ikke se, hvad det har med den administrative proces at gøre,« siger Aase Pedersen.

Selv om fyringer primært rammer de administrativt ansatte, så vil det også gå ud over forskningen og undervisningen, mener AC-fællestillidsrepræsentant Per Dahl.

»Vi er bekymrede for, at den support, som administrationen skal yde forskere og studerende, ikke kommer til at fungere, og det vil skabe et øget arbejdspres,« siger han.

Mindre forskning

Også forskningen og undervisningen bliver direkte ramt af fyringerne. Fyringerne på Science and Technology vil betyde mindre forskning, mens nedskæringerne på samfundsvidenskab og humaniora primært går ud over undervisningen, fordi man her sparer 18 mio. kr. på deltidslærere.

»Presset vokser på de fastansatte undervisere, samtidig med at ministeriet kræver mere undervisning og længere semestre, så jeg tror det vil betyde, at forskningen får trange kår,« siger Per Dahl.

Og mindre forskning betyder færre penge på universitetet, hvilket skaber en øget usikkerhed om, hvorvidt budgetterne holder.

»Ledelsen har ikke været særligt god til at etablere holdbare budgetter ellers var vi ikke havnet her,« siger Per Dahl, der er enig, at den store fyringsrunde bliver rullet for hurtigt igennem, fordi bestyrelsen har et ufravigeligt krav om, at der skal være balance i budgetterne for 2015. Ifølge bestyrelsesformand Michael Christiansen har ledelsen dog kendt til det krav i årevis.

»Det blev gjort fuldstændig klart for den daværende ledelse, hvor den nuværende rektor også var dekan, at underskud kun var noget, man kunne arbejde med i en ganske kort periode,« siger Michael Christiansen.

Tre år må være nok

Ledelsen bad om lov til at budgettere med underskud tre år i træk for at få den faglige udviklingsproces og de mange omstillinger gjort færdige, og det sagde bestyrelsen tøvende ja til med henvisning til, at tre års tilpasning også måtte være nok.

»Det har stået lysende klart, at i 2015 skulle der være budgetmæssig balance. Så det er ikke noget, der er trukket ned fra himlen, eller som bestyrelsen pludselig har fundet på. Den her plan blev lagt for tre år siden, og ledelsen har kendt den hele tiden,« siger Michael Christiansen, der mener, at bestyrelsen i forvejen har været »meget, meget large«.

»I mine 40 år i staten har jeg aldrig før sagt ja til en treårig periode med underskud,« siger han.

De ansatte og studerende ser dog bestyrelsesformanden, som den øverste ansvarlige, da den nuværende rektor først tiltrådte sidste sommer, mens Michael Christiansen har været bestyrelsesformand under hele forandringsprocessen på AU.

»Ingen har undervejs i forandringsprocessen kommunikeret, at der var så store besparelser på vej, og at de skulle effektueres så hurtigt. Det vidner om mangel på kommunikation og mangel på evne til at overskue budgetterne i en længere proces med store forandringer, og det må man forvente, at en bestyrelse er i stand til,« siger Per Dahl.

Uvidende bestyrelse

Formand for Studenterrådet på AU Per Dalbjerg går også hårdt til bestyrelsen: »Det her vidner om, at AU har haft en ledelse, der har ansat en masse og sat gang i store forandringer uden at vide, om man havde råd, og jeg håber, det sender et signal til især det eksterne flertal i bestyrelsen om, at der skal meget mere fokus på, at ledelsen træffer de rigtige økonomiske beslutninger.«

Også Martin Paldam, der er økonomiprofessor på AU, ser det eksterne flertal i bestyrelsen som det store problem.

»Vi har en bestyrelse domineret af folk, som ikke ved særligt meget om universitetet, og det betyder, at man har kørt en fusionsproces igennem uden at skele til, hvordan den rent faktisk virkede ude blandt de ansatte og studerende,« siger Paldam.

Han mener, der er blevet brugt uforholdsmæssigt mange penge på fusionsprocessen, fordi den er gået for stærkt og har været for dårligt planlagt.

»Når man laver hovedkuldse reformer, så risikerer man at miste kontrollen, og hvis man samtidig glemmer kerneopgaven – forskning og undervisning – så går det galt. De 60-70 højest lønnede på universitetet har i dag ikke noget direkte at gøre med forskning og undervisning.«

Fra 2011 til 2012 fik AU 333 nye ansatte, hvoraf kun otte var videnskabelige medarbejdere, og Martin Paldam mener, det illustrerer udviklingen på AU efter de store sammenlægninger i 2011, hvor man blandt andet samlede størstedelen af administrationen centralt.

»Ledelsen har brændt alt for meget af på at få en central enhedsadministration, hvor folk er blevet flyttet væk fra det sted, hvor arbejdet nemmest kunne laves. Det har gjort, at embedsmændene har mistet information, og det har besværliggjort deres arbejde, som så har betydet, at man er blevet nødt til at ansætte flere,« lyder analysen fra Martin Paldam.

Rektor Brian Bech Nielsen mener ikke, at den faglige udviklingsproces er årsag til fyringsrunden. Det handler i stedet om, at man ikke har fået de indtægter, man regnede med.

»Vi kommer fra et kraftigt vækst-scenarie, og nu er indtægterne så fladet ud, mens omkostninger er steget. Det giver en ubalance,« siger han.

Universitetet kører med underskud på nu tredje år, og det var først, da Brian Bech Nielsen tiltrådte som ny rektor i sommer, at man opdagede, at det var nødvendigt med en fyringsrunde for at komme i balance i 2015.

»Da jeg tiltræder, beder jeg om, at vi kigger det hele igennem lidt tidligere, end vi plejer, for at udarbejde budgettet. I løbet af den proces, står det klart, at vi har et problem.«

– Har din forgænger sovet i timen?

»Jeg har selv været en del af universitetsledelsen siden 2011, og i øjeblikket er jeg den øverst ansvarlige for økonomien og det ansvar, det løber jeg ikke fra,« siger Brian Bech Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Klausen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Søren Pold
Henrik Klausen, Jens Thaarup Nyberg og Søren Pold anbefalede denne artikel

Kommentarer

Linda Maria Koldau

Denne udvikling er på ingen måde overraskende for medarbejdere - administrative og videnskabelige -, der har arbejdet på AU i de seneste år. Som jeg har nøje fremlagt og analyseret i min bog "Jante Universitet. Episoder fra livet bag murene" (http://www.tredition.de/?books/ID28944/Jante-Universitet) har AU's ledelse og strategi i de seneste år været præget af
- mangel på viden, hvad akademisk arbejde (forskning og undervisning) kræver,
- en fuldkommen forfejlet forestilling om akademisk uddannelse og dens mål,
- en administrativ megalomani,
- den enorme kløft mellem ledelsen og ekspertarbejdet, som er så typisk for en New Public Management-institution.

Heller ikke fagforeningen og deres tillidsrepræsentanter på AU har gjort deres arbejde: Personer som den TR, der bliver citeret i artiklen, har tilstiende accepteret åbenlyst retsbrud, mobning og notorisk udbyttelse af de administrative og videnskabelige medarbejde. At de ansvarshavende personer nu forsøger at skubbe sorteperen til andre - som man kan læse i denne artikel - virker nærmest morsomt på en iagttager udefra.
Intet i denne udvikling er overraskende - mens kvalificeret ledelse, både fra rektorens og bestyrelsen side, kunne have forhindret denne massefyring og dermed ødelæggelsen af mange medarbejderes professionelle eksistens.
New Public Managements kløft mellem ledelsens luftige "strategier" og institutionens virkelighed vil altid føre til et sammenbrud. Som AU netop beviser.

Gitte Holten Ingerslev, Finn Årup Nielsen, Henrik Klausen, Poul Borup-Andersen, Heinrich R. Jørgensen, Claus Jørgensen, Torben Nielsen, Rasmus Knus, lars abildgaard, Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en ufattelig dårlig ide at sammenlægge institutioner, der netop over tid har udviklet en høj grad af ekspertise og integritet. Når der så er tale om institutioner med helt modsatrettede formål, bliver det en katastrofe.

Gitte Holten Ingerslev, Rune Petersen, Nille Torsen, Claus Jørgensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hvad er en faglig udviklingsproces på et universitet?
Hele balladen kommer sig af universitetsloven af 2004, hvor universiteterne skulle ændres til koncerner, det havde markedet som eneste efterstræbelse og mål, og hvor ledelsen skulle være som i det private erhvervsliv , styret af bestyrelser med hovedsageligt udefra kommende folk. Omlægningen blev accepteret af alle, desværre, hvor blev oprøret af?

Rune Petersen, Henrik Klausen, peter tind sørensen, Heinrich R. Jørgensen, ulrik mortensen, Nille Torsen, Torben Nielsen, Rasmus Knus, lars abildgaard, Mihail Larsen, Peter Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Kære Linda Maria Koldau

Er du godt klar over at vi altså har en universitetslov fra 2004/2005, som netop før universiteterne til koncerner? Og som bl.a. (til dels) medfører alt det du er imod i din bog? Skal man have penge fra den danske stat til at drive universiterne for, må man (nogle gange) hyle med de ulve man er i blandt. Elllers får man ikke nogen penge til at drive sit universitet for, Linda. Måske er det anderledes ved de tyske universiteter?

Og NPM-tankegangen kan man/vi altså ikke gøre så meget ved her i DK, Linda. Den gennemsyrer alle tankeformer indenfor det offentlige, Linda.....og man skal leve op til de resultatkontrakter, man har aftalt med staten, Linda. Ellers får man ej heller nogle penge...

Steffen Gliese

Men, Karsten Aaen, det skal man da ikke bare acceptere! Det skal man bekæmpe!

Rune Petersen, Henrik Klausen, Heinrich R. Jørgensen, ulrik mortensen, Torben Nielsen, Karsten Aaen, lars abildgaard, Peter Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Lederhonorarer en del af problemet

Med universitetsloven blev der også indført en ny lønpolitik for lederne på universiteterne. De steg i nogle tilfælde til nær ved det dobbelt af de tidligere lønninger. Og så vidt jeg har forstået, så er en del af problemet på AU nu, at de aftrådte ledere også er garanteret kolossale efterbetalinger. En rask journalist eller to burde bore i dette. Det kan godt være, at det er normal praksis i det private erhvervsliv med 'gyldne håndtryk' - også til ledere, der har kørt deres virksomheder i sænk - men i en offentlig virksomhed burde det ikke forekomme.

Peter Hansen, Rune Petersen, ulrik mortensen, Lone Koefoed Hansen, Henrik Klausen, lars abildgaard, Niels Engelsted, Torben Kjeldsen, Heinrich R. Jørgensen, Michael Kongstad Nielsen, Claus Jørgensen, Torben Nielsen, Rasmus Knus, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Steffen Nielsens kommentar er desværre symptomatisk for den almene viden om universiteterne: folk aner ikke, at vi med universitetsloven i realiteten afskaffede den institution, der i 800 år er gået under betegnelsen universitet.

Henrik Brøndum, Peter Hansen, Henrik Klausen, Jens Thaarup Nyberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Og ja, det skal man da. Men kan man det? Altså bekæmpe dette? Staten kan da bare sige at så får I ikke flere penge til at lave undervisning for! Og det er og var så det!

Og jeg er da ked af at mit gamle alma mater, Aalborg Universitet, (AUC) er på vej mod underskud...
Var det ikke meningen da erhvervsfolk mv. kom ind i bestyrelserne at de skulle sørge for overskud mv. eller er der noget jeg har misforstået her?

Og ja, for at få erhvervsfolk ind i bestyrelsen må man da lokke dem med store farvel håndtryk, når de går - eller selv siger op. Og ja, universitetsloven af 2004 trænger til en grundig revision, så universiteterne igen bliver herre i eget hus.

Henrik Klausen, Claus Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der findes i dag et lag af ledere på universiteterne, som ikke har personlige faglige ambitioner, men som vælger en lederfunktion som en lukrativ personlig karriere. De kunne i princippet lige så godt sidde i en styrelse eller i det private erhvervsliv. Nogle af dem er tidligere gode forskere, som er gået i stå. Andre har aldrig bidraget med noget som helst, der bliver citeret og brugt hverken nationalt eller internationalt. Det er sagens kerne.

Heinrich R. Jørgensen, Rune Petersen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er sket det med universitetet, der sker med alle organisationer, hvor ledelse kommer i fokus: formålet forskertses. Styrelsesloven nedtonede ledelse og lod den gå på skift som et borgerligt ombud, der betød delvist afbræk i forskningen i et semester eller to.

erik mørk thomsen

Prøv da at tilbydes en lønnedgang på 10% af beløbende på over 350.000.
I det private, må folk enten gå ned i løn, eller blive fyret.
Så hvorfor, ikke i det offentlige?

ulrik mortensen

Lederlønninger løbet løbsk,
citat (kloge ord): "Lederlønninger langt over niveauet for forskere og undervisere er et fænomen, som er opstået efter universitetsreformen i 2003, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Tidligere havde man en fælles lønstruktur, hvor der var en vis sammenhæng mellem de almindeligt ansatte og ledernes lønninger. Nu har man en ledersøjle, hvor lønningerne er løbet helt løbsk. Universitetsreformen sagde farvel til det kollegiale styre. Nu skulle det være en moderne ledelsesform, hvor man virkelig satte turbo på ledelse, og det skulle også afspejle sig i lønningerne."

http://politiken.dk/viden/ECE1295121/ni-dekaner-tjener-mere-end-minister/

Rune Petersen, Lone Koefoed Hansen, Henrik Klausen, lars abildgaard, Karsten Aaen, Niels Engelsted, Torben Kjeldsen, Mihail Larsen, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

men det var jo præcis det kollegiale styre, der var det moderne. Der er intet moderne ved at giver lederne mange penge, og det slår aldrig fejl, at man får ledere med helt forkerte ambitioner og forestillinger, når lønnen er høj.

Steffen Gliese

Kan man det, spørger Karsten Aaen, og ja, det kan man da godt! Som bekendt kom Styrelsesloven også som et brud med en hidtidig praksis.
Problemet er, tror jeg, at vi desværre har lukket ræven ind i hønsehuset med de ringere og ringere formelle krav, som gør det svært at presse kravene og arbejdsomheden op igen. Det er den største udfordring, og desværre er det de borgerlige, der har ret: at man selvfølgelig skal kræve helt afgørende færdigheder af dem, der optages i gymnasiet.

Nicolai Paulsen

"Rektor Brian Bech Nielsen mener ikke, at den faglige udviklingsproces er årsag til fyringsrunden. Det handler i stedet om, at man ikke har fået de indtægter, man regnede med.
»Vi kommer fra et kraftigt vækst-scenarie, og nu er indtægterne så fladet ud, mens omkostninger er steget. Det giver en ubalance,« siger han."

Undskyld... hvilke indtægter er det lige, man er gået glip af? Og har ledelsen nogen ide om hvorfor det ikke lykkedes at hive de indtægter hjem? Og hvad er det for udgifter, der er vokset? Var det ikke hele ideen med universitetssammenlægningerne at man skulle opnå stordriftfordele, altså reducerede udgifter? Hvorfor er det ikke sket - eller der det netop dét, der sker med afskedigelserne nu? Og hvem i ledelsen har forudsagt det 'kraftige vækstscenarie', der viste sig at være varm luft?

Gitte Holten Ingerslev, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg har medlidenhed med de fyrede, men 350 svarer vist til 3,5 % af de ansatte. Havde det været på slagteriet i Fåborg ville det svare til godt en halv snes stykker. Nu fik hele banden fyresedlen. Fusionernes tid er over os.