Adgang forbudt til danmarks-historien

I december 1959 blev skipperen på det lille skib Runa samt en skolefotograf og fem andre danskere kendt skyldige i militær spionage for østblokken. Især skolefotografen havde en farverig historie. Før verdenskrigen havde han været medlem både af kommunistpartiets ledelse og en del af Kominterns illegale antinazistiske sabotagenetværk, og nu havde han overtalt skipperen, der ellers ernærede sig som sprit- og cigaretsmugler, til at indgå i et lille, men effektivt spionagenet, der bl.a. fik fotograferet Stevnsfortet fra søsiden.

LÆS OGSÅ: Har professor Bent Jensen fået særligt mange afslag?

Ifølge dommen afleverede Runa-besætningen en strøm af oplysninger til Sovjetunionen og DDR om danske radaranlæg, kystbefæstninger og havneanlæg. Men ifølge professor Bent Jensens tobindsværket Ulve, får og vogtere om Den Kolde Krig har han fået afslag på at gå i dybden med beskrivelsen af den gamle sag.

»De oplysninger om bl.a. Stevnsfortet, som Runa-ringen forsynede de fjendtlige stater med, må have været værdifulde og forårsaget betydelig skade på det danske forsvar. En nærmere beskrivelse er ikke mulig, da Statsministeriet har modsat sig at frigive de 50 år gamle oplysninger,« skriver Bent Jensen i bogen efter at have beskrevet Runa-banden over halvanden side.

I slutningen af teksten har Jensen anbragt fire små røde hammer og segl. Hvert af dem angiver ifølge bogens forord et konkret afslag fra Statsministeriet, PET eller Justitsministeriet. Jensen har altså ifølge sin bog fået fire afslag på at bruge oplysninger om skolefotografens bande.

De fire hammer og segl om Runa-banden står ikke alene. Ifølge forordet er Jensen »meddelt afslag på anmodninger om afklassificering af kildemateriale i omkring 150 tilfælde«, heriblandt 94 anmodninger om at anvende oplysninger fra referater fra møder i Embedsmændenes Sikkerhedsudvalg og Regeringens Sikkerhedsudvalg for perioden 1958-1991.

Dertil kommer, at PET ikke har kunnet genfinde et antal sager, eller at indholdet efterfølgende er makuleret.

»Det reelle antal afslag kommer således i alt op på langt over 200,« konkluderer Jensen i forordet. Derimod har PET-Kommissionen ifølge Jensen »uhindret kunnet bruge« de mange sager, »som CFKF (Jensens Center for Koldkrigsforskning, red.) har fået afslag på at benytte i værket«.

»Det betyder, at PET-Kommisionen reelt har fået monopol på fortolkning og beskrivelse af vigtige sider af Den Kolde Krig i Danmark«, konkluderer Jensen i forordet.

En trotskistisk typograf

En anden bedaget begivenhed, hvor Jensen er stødt på tavshedens mur, drejer sig om materiale om en ung typograf fra København, der i 1965 som medlem af den trotskistiske Fjerde Internationale havde medbragt sprængstof til en demonstration i Randers mod planlagte fælles dansk-tyske militærøvelser. Hans kammerater fik forpurret aktionen, men typografen blev efterfølgende anholdt.

»Statsministeriet har forhindret en nærmere redegørelse,« skriver Jensen og tilføjer tre røde hammer og segl-mærkater svarende til tre afslag på, at oplysningerne kan afklassificeres.

Et tredje eksempel er østspionage mod et dansk skibværft, der i 1960’erne byggede fartøjer til Søværnet. »Spionagen kan ikke beskrives mere udførligt, da Statsministeriet ikke ønsker det,« skriver Jensen og tilføjer ét hammer og segl.

Et fjerde eksempel handler om adgang til et næsten 50 år gammelt materiale, hvor ansatte i den danske udenrigstjeneste fik indskærpet risikoen ved kontakt til østdiplomater.

Statsministeriet har afslået afklassificering, »og det er derfor ikke muligt at komme nærmere ind på emnet«, skriver Jensen og tilføjer ét hammer og segl.

Et femte eksempel handler om regeringens modkupplaner fra 1959 i tilfælde af et pludseligt kommunistisk kupforsøg.

»Statsministeriet har (...) afslået at afklassificere det 53 år gamle materiale fra 1959 med henvisning til hensynet til den danske stats sikkerhed i 2012,« skriver Jensen og tilføjer ét hammer og segl.

Et sjette eksempel er et kildemateriale vedrørende registrering af kommunister, der for mange år tilbage søgte »følsomme offentlige eller private stillinger«.

Et syvende eksempel handler om materiale om aflysningen af en dansk beredskabsøvelse forud for den sovjetiske statsleder Khrusj-tjovs besøg i 1964.

»Om man vitterlig regnede med, at Sovjetunionen ville få kendskab til en hemmelig dansk beredskabsøvelse, eller om aflysningen var en tilpasningsbegrundet overreaktion, vides ikke,« skriver Jensen og tilføjer endnu et hammer og segl.

Et ottende eksempel drejer sig om adgangen til 40 år gamle oplysninger om Anker Jørgensens mulige overvejelser om at udskyde en allerede besluttet udvisning af en sovjetisk diplomat af hensyn til eventuelle østordrer til de danske skibsværfter. Det tilføjes to hammer og segl, svarende til to afslag.

Et niende eksempel handler om antallet af personer fra regeringen og centraladministrationen, der i tilfælde af krig på kordeordet »Forbered Spectrum« skulle evakueres til en tophemmelig bunker i Nordsjælland. Ikke engang størrelsen på bunkeren må Jensen nævne »på grund af Statsministeriets forbud«. Ét hammer og segl.

Et tiende eksempel drejer sig om et materiale vedrørende »udviklingen i den danske militære trusselsvurdering i 1960’erne«, hvor Statsministeriet med henvisning til den danske stats sikkerhed i 2012 ifølge Jensen »har forhindret« en sådan beskrivelse. Her tilføjer professoren seks hammer og segl.

Dertil kommer en lang række yderligere afslag, bl.a. på at bruge 53 år gamle oplysninger om Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) vurdering af, hvor overhængende krigsfaren var, eller oplysninger om embedsmændenes skepsis over for SF, som i indercirklerne på Slotsholmen blev betraget som et fordækt kommunistparti, eller et kildemateriale om østeuropæiske flådeøvelser rettet mod Danmark eller om KGB’s arbejde over for de politiske partier i Danmark. Eller om FE’s forsøg på at overvåge østdiplomater, der under en rundrejse i Danmark flittigt fotograferede kaserner og flådebaser.

Kun to begrundelser

Information har optalt i alt 190 hammer og segl i Bent Jensens tobindsværk. Med en vis margen kan det opgøres, at Statsministeriet har givet 113 afslag på afklassificering, PET har givet 49, Justitsministeriet har givet 13, mens Udenrigsministeriet har givet to afslag. Dertil kommer 13 afslag, hvor Jensen ikke tydeligt har angivet myndigheden.

Jensen anfører, at en masse af afslagene fra Statsministeriet og Justitsministeriet må være automatafslag.

Han har i hvert fald »svært ved at tro på, at der er foretaget konkret sagsbehandling i de to afvisningsministerier. Hvis der var taget konkret stilling til de konkrete og argumenterende anmodninger om afklassificering, ville de to ministerier givetvis hver have kunnet finde et par sager, som kunne frigives«.

I forordet nævner Jensen ikke andre begrundelser for de mange afslag end »den danske stats sikkerhed og forholdet til fremmede magter«.

Men blandt de mange afslag er formentlig også sager, hvor andre overvejelser end hensynet til statens sikkerhed og fremmede magter har spillet ind i vurderingen af, om oplysninger kunne afklassificeres og dermed bruges af Jensen.

En række afslag drejer sig f.eks. om navngivne folketingsmedlemmer fra Radikale Venstre og SF, bl.a. den tidligere SF-formand Gert Petersen eller Informations tidligere chefredaktør Torben Krogh eller den radikale Svend Skovmand og indholdet af deres kontakter til østdiplomater.

I andre sager er den omfattede persongruppe angivet mere upræcist, f.eks. et materiale om »brodne kar« i udenrigstjenesten, eller »relevant materiale« om kontakter i 1980’erne mellem danske forretningsfolk og fjendtlige tjenester eller en sovjetisk TASS-korrespondents danske kontakter blandt unge danske studerende.

I begge de typer sager kan afslag måske også være begrundet med hensynet til privatlivets fred, selv om Jensen ikke nævner det.