Læsetid: 3 min.

Et bæredygtigt projekt

Skal vi for alvor kunne omstille samfundet i en bæredygtig retning, er vi nødt til at blive enige om, hvad det er vi taler om
19. marts 2014

I disse år sker der en række grundlæggende forandringer i verden. Der er noget i gang, som vi skal forholde os til – og som ikke bare kan klares med nogle justeringer af business as usual. Men ligger der noget mere præcist i al snakken om omstilling til et bæredygtigt samfund?

Begrebet et ’bæredygtigt samfund’ blev lanceret af Brundtland-kommissionen tilbage i 1987. Problemet er i dag, at der er ligeså mange holdninger til, hvad et bæredygtigt samfund er, som der er folk, der taler om det. Dette gør begrebet svært at arbejde med og medfører også, at alle gør stort set, som de plejer, men nu kalder det ’bæredygtigt’. Det fænomen kaldes greenwashing og er i dag udbredt over alt i både den private og den offentlige sektor. F.eks. kan ’CO2-neutral’ betyde rigtigt meget, herunder absolut ikke CO2-neutral!

Men hvad er så bæredygtighed? Hvornår er et projekt f.eks. bæredygtigt? Brundtland-kommissionens definition var, at »vi skal levere en planet videre til vores efterkommere, der er i mindst ligeså god forfatning som den, vi selv overtog« – et udmærket svar på det akademiske hvad-spørgsmål, men ikke et brugbart svar på praktikerens hvordan-spørgsmål. Brundtland-kommissionen fremhævede også, at bæredygtighed skal opfyldes i tre dimensioner. Et projekt skal således være:

Miljømæssigt bæredygtigt.

Økonomisk bæredygtigt.

Samfundsmæssigt bæredygtigt (På dansk ofte ’socialt bæredygtigt’, der er en forkert oversættelse af det engelske social sustainable, idet ordet ’social’ har forskellige betydninger på dansk og engelsk).

Ikke ’rocket science’

Med dette udgangspunkt har bæredygtighed været forsøgt operationaliseret adskillige gange, ofte udmøntet som indikatorsystemer med langt over 100 indikatorer. Måske videnskabeligt interessant, men ikke særlig effektivt, hvis man ønsker at opnå synlige resultater. Gør man det, skal en systematik være enkel at bruge i praksis, og faktisk kan dette godt realiseres via den ovennævnte tredeling af begrebet:

Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed kræver, at der kan foretages en samlet vurdering af miljøeffekter for et givet projekt, initiativ, lovforslag etc. Der er i dag mange tilgængelige værktøjer til dette, og det er i praksis en overkommelig opgave, hvis man bruger kompetente folk.

Økonomisk bæredygtigheder der gjort mange kreative overvejelser om, men det betyder i al sin enkelhed, at der skal skabes et fornuftigt afkast på et rimeligt sigt – at projektet m.v. kan betale sig økonomisk. Praktisk, for så kan man måske også få nogle til at investere i det. Også her er der kendte metoder til både virksomheds- og samfundsøkonomiske analyser.

Samfundsmæssig bæredygtighed har mange typer fagfolk forsøgt at definere, men grundlæggende betyder det, at de berørte interessenter i projektet m.v. er tilfredse og bakker op om det. Det handler ikke om videnskabelige analyser, men om en ordentlig og systematisk inddragelse af alle berørte parter undervejs i udviklingsprocessen. Dette gør vi også ofte i dag med mange initiativer, og også her er der masser af metoder og værktøjer at gribe til.

Et bæredygtigt projekt er med andre ord et projekt, der reducerer den samlede miljøbelastning, er økonomisk realisabelt og har opbakning fra alle berørte aktører. Og for at være bæredygtigt, skal projektet opfylde alle tre kriterier samtidig – eller helt kort skabe mere værdi for færre ressourcer. Det er faktisk et udgangspunkt, der er til at arbejde med i praksis.

Ikke amatørarbejde, men heller ikke raketvidenskab. Det er dog ikke nok at bruge kriterierne – vi skal også have skabt de rigtige ideer til bæredygtige projekter. Og indrømmet – samtidig opfyldelse af alle de tre kriterier gør dette til en meget stor innovationsudfordring, måske den største i menneskets historie. Men det er i høj grad det, den store omstilling handler om, og vi er jo også et innovativt samfund, ikke?

Henrik Kærgaard er udviklingschef på tværs i rådgivningsvirksomheden NIRAS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Jeg synes, at det er en fornuftig artikel. Det er da rigtigt, at begrebet et bæredygtigt samfund er besværligt at have med at gøre. Det er det retfærdige samfund også, men de fleste ved nok alligevel, hvad det drejer sig om.
Det samme gælder begrebet økologi. Jeg ved ikke, om der findes en entydig definition, men jeg har ikke mødt den. Alligevel er det noget, flere og flere ønsker. Jeg synes ikke, at man skal lade sig bremse af ord, man ikke helt kan forklare, men man skal arbejde med dem, og det er vist også det H.K. gør.

Allan Christensen

eller helt kort skabe mere værdi for færre ressourcer.

Men i så fald adskiller det at være bæredygtig sig jo ikke fra den traditionelle teknologiudvikling som miljøforkæmperne systematisk og konsekvent har obstrueret gennem det sidste halve århundrede!