Læsetid: 6 min.

Danmark skal i balance

Øget afbureaukratisering og bedre infrastruktur kan forbedre det trængte kommunale selvstyre, siger den nyvalgte formand for Kommunernes Landsforening, Kalundborg-borgmester Martin Damm (V). Det vil give bedre kommunaløkonomi og modvirke urbaniseringen, mener han
Kommunernes Landsforenings Martin Damm er endnu ikke overbevist om, at velfærdsteknologi er svaret på udfordringen med at skabe en bedre velfærdsstat. Vi mangler fortsat at se ’beviserne’. Men det kan blive både bedre og billigere, hvis vi investerer i at udvikle nogle gode løsninger på velfærdsteknologien, mener den nyvalgte formand for Kommunernes Landsforening.

Thomas Nielsen

22. marts 2014

Om en god uges tid håber han, at de sidste håndværkere har forladt rådhuset. Med sig må de gerne tage stillads, trucks og og boremaskiner. Til den tid vil Kalundborg Kommunes godt og vel 350 administrative medarbejdere være samlet på én adresse i stedet for syv. Sådan har det ellers været, siden kommunalreformen i 2007 slog fem kommuner sammen til én. Men snart er det slut. Det 64 millioner kroner dyre rådhus på Holbækvej lidt uden for Kalundborg vil årligt spare kommunen for 16 millioner kroner i driftsudgifter.

På den måde illustrerer Kalundborg Kommunes nye rådhus nogle af de udfordringer, som alle landets 98 kommuner står over for i de kommende år, og som Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), som nyvalgt formand for Kommunernes Landsforening skal forsøge at løse.

»Det er den bedste investering, vi overhovedet har gjort,« siger han.

Selv om investeringen tjener sig hurtigt hjem, var det ikke nemt at få beslutningen gennemført. Stramme økonomiske rammer giver hovedbrud i alle kommunalbestyrelser landet over, når budgetterne i sensommeren skal til at forhandles på plads. Det gælder også i Kalundborg. Og det er faktisk en af de største kommunale udfordringer, mener den nye KL-formand.

»Der er alt for meget stop-and-go-styring. Vi var nødt til at prioritere hårdt for at have råd til bygge rådhuset. Hvis ambitionsniveauet er, at man vil trimme den offentlige sektor mere, så er ikke medicinen. Det kommer der ganske enkelt ikke noget godt ud af,« siger Martin Damm.

»I almindelighed er det ikke nemt, når vi skal se budgetterne efter for at finde besparelser. Det loft, vi har over vores serviceudgifter, når vi aldrig i nærheden af. Vi ville lade champagnepropperne springe, hvis vi havde penge til bare at bruge dem. Men vi har ganske enkelt ikke pengene. Derfor giver budgetloftet ingen mening for os. Det er en imaginær størrelse, fordi vi slet ikke har pengene,« siger Martin Damm.

I Kalundborg Kommune har Martin Damm derfor sammen med sine kolleger i byrådet besluttet, at der skal findes 12 millioner kroner om året fra 2015 og tre år frem gennem ’effektivisering af arbejdsgange’.

– Kommunerne står i en virkelighed, hvor der – uanset hvem der sidder i regering – næppe er udsigt til nogen forbrugsfest. Hvordan ser du den udfordring for det kommunale selvstyre?

»Nej, det er svært at se, der skulle komme noget andet ud af det, uanset hvem man stemmer på. Vi skal lægge os i selen. Vi kan optimere det, vi kender i dag. Men der, hvor de store penge ligger begravet, er, hvis man fra Christiansborg er klar til at ændre lovgivning. Lovgivningen er en driver for udgiftsniveauet i kommunerne. I min optik skal staten og kommunerne meget tættere på hinanden. Staten indfører en masse bureaukrati, så skal velfærdsstaten under ét optimeres, skal den slippes fri.«

Velfærdsstaten 2.0

Velfærdsteknologi er af de måder, kommunerne bruger til at få pengene til at strække længere. Men ny teknologi kræver investeringer – og så er landets borgmestrene tilbage ved udgangspunktet: De økonomiske rammer er stramme, og der skal prioriteres benhårdt. I Kalundborg Kommune har politikerne sat fem millioner kroner af i en innovationspulje, som skal være med til at drive udviklingen inden for velfærdsteknologi frem.

Men Martin Damm er endnu ikke overbevist om, at velfærdsteknologi kan skabe de store muligheder for at forandre velfærdsstaten til det bedre.

»Vi mangler fortsat at se ’beviserne’ på bordet. Men tankesættet er rigtigt. Det kan blive både bedre og billigere, hvis vi investerer i at udvikle nogle gode løsninger på velfærdsteknologien.«

»Det er ærgerligt, at det altid ender med, at politikerne fra Christiansborg vil styre alt ude i kommunerne. Det var velfærdsstaten version 1.0. Så kan vi justere nogle ting, men vi kommer aldrig videre til version 2.0. Velfærdsstaten version 2.0 er langt mere dereguleret, og der er plads til at tænke flerårigt. Ellers bliver vi i et fastlåst regime.«

Risiko for delt Danmark

Selv om landets borgmestre burde have de samme interesser – at skabe de bedste muligheder for det kommunale selvstyre – er der en ting, som kan ødelægge stemningen, når de mødes. Udligningen mellem de ’rige’ og de ’fattige’ kommuner.

Tidligere har Martin Damm været en af de skarpeste kritikere af den nuværende udligningsform. Som ny KL-formand vejer han sine ord mere varsomt, men han er ikke i tvivl om, at debatten om udligning mellem kommunerne vil fortsætte, selv om økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) så sent som i 2012 lavede den seneste justering.

»Diskussionen holder aldrig op. Vi er nødt til at håndtere urbaniseringen, så vi ikke får et skævt Danmark. Danmark skal i balance. Ellers ser vi, at de kommuner med den laveste skat, har sat den endnu længere ned, mens kommuner med højere skatteprocenter er nødt til at sætte procentsatsen endnu højere op. Det giver nogle meget store forskellige i så lille et land som Danmark.«

»Samtidig bliver den offentlige service endnu ringere nogle steder, men den bliver endnu bedre andre steder. Faktisk, mener jeg, at vi allerede er nået dertil, hvor vi ikke kan gøre forskellen større. Vi har så lille et land, at løsningen må være infrastruktur. Vi kan sagtens optimere den tid, det tager at rejse rundt i Danmark.«

På det nye borgmesterkontor i Kalundborg står en bro over Kattegat fra Aarhus til Kalundborg øverst på ønskesedlen hos Martin Damm.

»Med et trylleslag ville os, der ellers bor i det, nogle kalder Udkantsdanmark, bo i midten af det hele. Det ville give nogle unikke muligheder. Men vi må ikke falde hen i diskussionen om, at hvis vi ikke selv kan få vækst, så må vi forhindre andre i at få det. Det er en dødsyg, negativ spiral.«

Men lykkedes det ikke at skaffe de små 100 milliarder kroner en sådan bro koster, kan en bedre togforbindelse til landets hovedstad også vække glæde.

»Hvis man kører med tog fra Kalundborg til København, tager det en time og 52 minutter. Det er længere tid end i 1954. Der er gået næsten 60 år, og det er kun blevet ringere. Og samtidig skal man på turen sidde i et dieseltog, hvor partikeltætheden er større end på Nørrebrogade. Det er fuldstændig absurd. Vi er dødafhængig af at kunne trække arbejdskraft ud af København. Vi er i erhvervsmæssig vækst,« siger Martin Damm.

Fokus på forebyggelse

Til gengæld er der ikke meget vækst at se, hvis man kigger i befolkningsprognosen fra Kalundborg Kommune. Selv om Martin Damm lover at arbejde ihærdigt på, at tallene fra Danmarks Statistik ikke kommer til at holde, viser befolkningsprognosen, at der frem mod 2029 vil være 7,1 procent færre borgere i kommunen. Det svarer 3.407 borgere. Samtidig bliver over 77 procent flere borgere, som er mere end 80 år.

»Vi brød statistikken i 2013, hvor vi steg i befolkningstal. Men det er et godt wake-up-call at få. Hele Danmark rykker. Der bliver færre børn, og det løfter selvfølgelig det demografiske pres, fordi man så kan flytte midler fra børn til ældre. Over tid skal vi have skabt en lokal sundhedssektor i kommunerne. Jeg kender én, der arbejder ved Region Sjælland, som plejer at prale med, at de har udryddet liggesårene hos de ældre. Men så sagde jeg, at det tro da pokker, når de ældre ikke når at ligge ned, før de er væltet ud til kommunerne. Det er jo meget fint, at man har fået nye teknikker på sygehusene, men vi får en stor udfordring med at håndtere de mange nye ældre borgere. Det kræver en oprustning inden for plejeområdet, fordi vi skal have fat både før og efter de ældre måtte blive indlagt. Forebyggelse er altafgørende.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis målet er et lige Danmark er den nuværende struktur totalt ubrugelig. Hvis den havde været god, ville vi allerede nu have set forbedringer som følge af kommunalreformen, men det modsatte lader til at være tilfældet.
Noget der kunne indgå i en ny organisering af landet, kunne være borgerløn bl. a. som modvægt mod jobløs vækst, eller højteknologi i erhvervslivet.
Et andet er mulighed for personlig konkurs. Det vil gøre det muligt for folk at forlade deres hjem uden en livslang gæld.
Nu kan vi roligt flytte folk fra administrationen over på borgerløn. Deres levefod bliver måske mindre, men de slipper for en katastrofal livslang gæld ved at gå fra topløn til omkring 300000 kr. om året eller mindre, hvis vi fjerner al skat, alle fradrag og alle tilskud.
Jeg foreslår det ud fra en personlig hypotese om, at højest 10 % af samtlige skrivelser fra embedsmænd bliver læst. Det samme gør sig gældende for alle skemaindberetninger om alverdens forhold.
De få embedsmænd, der bliver tilbage, skal forsynes med en blok til sænke "Slagskibe" på.
Nu arbejder en meget stor arbejdsstyrke på at dokumentere og beskrive, og derpå at tolke alt. Ingen har overblikket og arbejdet bliver værdiløst.
Kommunerne skal opløses og erstattes af lokal råd, mens staten og regionerne tager sig af de store linjer.
I øvrigt mener jeg, at dansk politik i den grad er gået i selvsving, at en tilbagevenden til de græske ideer kunne være godt. Lad os vælge det næst folketing ved lodtrækning med nævningetinget som model.

Rigtigt, Damm - Ned med staten op med kommunerne !
Ja, Knap - Et af midlerne er Basisindkomst (som det hedder officielt I BIEN). Men i øvrigt mener jeg, at regionerne bør ødelægges som politiske enheder og gøres til statens sygehusafdelinger.

@leo

Helt enig. Regionerne har overlevet sig selv. Nedlæg dem, og genrejs kommunerne så de får en reel magt og et reelt råderum.