Læsetid: 4 min.

Danmark beskyldes for at overtræde torturkonvention

Den danske regering har sat sig for at få alle verdens lande til at skrive under på FN’s torturkonvention. Men Amnesty International og Dansk Institut mod Tortur kritiserer regeringen for ikke selv at leve op til konventionen. Udenrigsministeren afviser kritikken
Danmark har selv haft problemer med at overholde konventionen under krigene i Irak og Afghanistan, hvor danske soldater har udleveret mange hundrede fanger til de lokale myndigheder, selv om tortur og mishandling var udbredt i de pågældende lande. 
 På billedet ses danske soldater på patrulje i landsbyen Rahim Kalay, nær Sandford, i Helmand-flodens grønne zone.

Christian Brøndum

5. marts 2014

FN’s torturkonvention skal underskrives af alle verdens 193 nationer, inden der er gået 10 år. Og så skal de lande, der fortsat har problemer med tortur, have hjælp til at få dem løst. Det er i al sin enkelhed ambitionerne bag det diplomatiske initiativ, som Danmark, Chile, Indonesien, Marokko og Ghana søsatte i går i Genève. Både Amnesty International og Dansk Institut imod Tortur roser den danske udenrigsminister Martin Lidegaard (S) for initiativet. Men de kritiserer samtidig den danske regering for ikke selv at leve op til konventionen.

Et godt initiativ, men…

Hos Amnesty International er juridisk konsulent Claus Juul ikke imponeret over det danske initiativ, der primært går ud på at holde en række dialogmøder om, hvad forhindringerne for at underskrive og efterleve konventionen er.

»Det er jo umiddelbart en meget smuk ambition: at fjerne tortur fra verden. Men initiativet viser også, hvor langt der er igen, og hvor stor modstand der er i verdenssamfundet, når man ikke kan enes om andet end at holde flere møder og rundbordssamtaler om tortur og al dens væsen,« siger han.

Ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard er det ellers netop planen at »få fingrene i farsen«. Det sker bl.a. ved at lancere kampagnen sammen med Indonesien, Marokko, Ghana og Chile. De tre første lande har ifølge Amnesty og FN stadig problemer med tortur, mens Chile har problemer med, at de ansvarlige for tortur slipper med meget milde domme.

Jurist Dorrit Ree Akselbo fra Dansk Institut mod Tortur støtter det danske initiativ, men advarer samtidig mod samarbejdet med torturstater.

»Initiativet må ikke blive brugt til at blåstemple forholdene i de pågældende lande,« siger hun. Også juridisk konsulent Claus Juul fra Amnesty International hæfter sig ved de anløbne samarbejdspartnere.

Handling bag ord

De to organisationer mener desuden ikke, at Danmark selv efterlever konventionen i tilstrækkelig grad.

Dorrit Ree Akselbo peger bl.a. på, at regeringen fortsat nægter at indsætte en paragraf i den danske straffelov, som specifikt forbyder tortur – selv om kravet støttes af FN.

»Danmark bør også ophæve forældelsesfristen. I dag er det ikke muligt at retsforfølge en torturbøddel, hvis det er mere end 10 år siden, forbrydelsen er begået. Og det, mener vi, er forkert,« siger hun. »Den slag forbrydelser bør ikke forældes.«

Claus Juul fra Amnesty peger især på, at Danmark har haft problemer med at overholde konventionen under krigene i Irak og Afghanistan, hvor danske soldater har udleveret mange hundrede fanger til de lokale myndigheder, selv om tortur og mishandling var udbredt i de pågældende lande.

»Erfaringerne fra Irak og Afghanistan viser, at der er langt fra de smukke intentioner og skåltalerne og til realiteterne på jorden,« siger han. Det er Dorrit Ree enig i.

»Det er uheldigt, at Danmark som foregangsland er med til og bidrager til udlevering af fanger til myndighederne i lande, hvor der er risiko for tortur« siger hun.

Et fjerde problem er Danmarks accept af »diplomatiske forsikringer,« hvor torturlande lover at behandle danske fanger ordentlige.

»Den danske regering burde tage definitivt afstand fra diplomatiske forsikringer. Forbuddet mod medvirken og facilitering af tortur er absolut i FN’s konvention,« siger hun.

Hus forbi

Udenrigsminister Martin Lidegaard ønsker ikke at kommentere kritikken af Danmarks udlevering af fanger til irakiske og afghanske myndigheder.

»Jeg har ikke lyst til at gå ind konkret diskussion om de eksempler, du nævner. Det er ikke mit bord,« siger han og henviser i stedet til sine ministerkolleger i Forsvarsministeriet og Justitsministeriet. Hvad angår de hjemlige forhold, erklærer han sig imidlertid villig til at se på, om der er forhold, der kan forbedres.

»Når man iværksætter sådan et initiativ, der vil ind og kigge på praksis, skal man også være klar til selv at gå forrest,« siger han.

– Vil det sige, at regeringen er parat til at indføre et forbud mod tortur i den danske straffelov?

»Vi er åbne over for at forbedre forholdene, og vi er i gang med at kigge på forskellige ting, men det er for tidligt at svare på, om det betyder, at vi vil ændre lovgivningen,« siger han. Hos Amnesty International har Claus Juul et konkret forslag til, hvad ministeren skal gøre for virkelig at gøre en forskel på torturområdet.

»Det ville være væsentlig mere ambitiøst, hvis Danmark f.eks. satte sig for at indføre universel jurisdiktion for tortur, så torturbødler kan retsforfølges, uanset hvor de befinder sig på kloden,« siger han. »Men det er klart, at en sådan plan ville støde på stor modstand både blandt både venner og fjender,« siger han og nævner både USA, Kina og Rusland.

Rettelse:
I ovenstående artikel bliver Dorrit Akselbo fra Dignity, Dansk Institut mod Tortur  fejlagtigt citeret for at sige, at: "I dag er det ikke muligt at retsforfølge en torturbøddel, hvis det er mere end 10 år siden, forbrydelsen er begået. Og det, mener vi, er forkert... Den slag forbrydelser bør ikke forældes."

Der skulle have stået: "At Danmark med indsættelse af en strafskærpende bestemmelse om tortur i straffeloven i 2008 har indført, at disse forbrydelser ikke forældes. Bestemmelsen kan imidlertid ikke anvendes med tilbagevirkende kraft og forbrydelser begået før bestemmelsens ikrafttræden forældes efter straffelovens almindelige regler".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Lone Christensen
  • Viggo Helth
  • Ivan Gullev
Jan Pedersen, Lone Christensen, Viggo Helth og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og er den vanvittige brug af isolationsfængling, hvor Danmark desværre er førende, ikke tortur..

(2009) Oppositionen vil stoppe ubegrænset isolationsfængsling.
http://www.information.dk/21842

(2008) Isolationsfængsling har omfattende skadevirkninger og kan i nogle tilfælde sammenlignes med tortur. Det faktum bliver dag fremlagt for FN's generalforsamling. En af hovedkræfterne bag den videnskabelige dokumentation, er den danske historiker Peter Scharff Smith, som er forskningsleder ved Institut for Menneskerettigheder.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/dansk-forsker-saetter-isolationsfaeng...

Torben Nielsen, Peter Larsen, Jack Jönsson, Jesper Hansen, Anders Kristensen, Karsten Aaen, Claus Jensen, Jette M. Abildgaard, Peter Nielsen, Hans Larsen, Jan Pedersen, Lone Christensen, Torben Selch, Tom Paamand, lars abildgaard, Rune Petersen, Enriquo Longo, Gert Romme, Eva eldrup, Rasmus Kongshøj, Heinrich R. Jørgensen, Philip B. Johnsen, Brian Jensen, Carsten Mortensen, Dan Johannesson, Viggo Helth og Ivan Gullev anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

"Inden der er gået 10 år!"

Fremragende udenrigsminister Martin Lidegaard, kan danskerene så regne med, inden der er gået 10 år, er fortid med psykiskesyge, der bliver bæltefikseret eller tvangsmedicineret, af økonomiske besparelsesmæssige årsager?

Det er en skændsel for Danmark, inden der er gået 10 år, vil udenrigsminister Martin Lidegaard og Chile, Indonesien, Marokko og Ghana gøre noget ved tortur!

Torben Nielsen, Andreas Andersen, Majbritt Nielsen, Jette M. Abildgaard, Lone Christensen, Rune Petersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

For kort tid siden var der nogen der beklagede sig over at børn blev boende hjemme hos far og mor. Det er svært at være menneske men prøv alligevel.

vi har jo også udleveret fanger til US, hvor tortur og mishandling er udbredt.

Torben Nielsen, Jack Jönsson, Jette M. Abildgaard, Peter Nielsen, Hans Larsen, Jan Pedersen, lars abildgaard, Enriquo Longo, Rune Petersen, Gert Romme, Eva eldrup og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

"Det er svært at være menneske men prøv alligevel."

Når man ser sig rundt i verden, kan man komme alvorligt i tvivle om, hvad det er at være et menneske, hvem er det lige, der er forbilledet og hvordan man får vendt skuden, mod en bedre verden fordi, som forældre, kan vi ikke bare beholde børnene hjemme vel jens peter hansen.

jens peter hansen

Ups, det var vist den forkerte tråd. Beklager !!jeg ønskede at kommentere forældrenes sorg over at børnene flyttede hjemmefra.

Torben Nielsen, Majbritt Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Ift. udlevering af fanger i Irak og Afghanistan, hvad vil man mene at alternativet skulle være? Danmark har problemer nok med overfyldte fængsler, og et par hundrede krigsfanger ville bestemt ikke hjælpe på problemet. Ville det derudover hjælpe hverken Irak eller Afghanistan, hvis vi bare overtog alle deres fanger? Det lærer de jo ikke noget af.

Philip B. Johnsen

Emil Arneholt.
Det paradoksale ved krigsfangernes fremtid er, også dem taget af danskerne i Afghanistan er, at nu overdragelsen af ansvaret for krigen videre skæbne, snart er en realitet, skal regeringen i Afghanistan, snart inddrage Taleban i en fælles fremtid uden krig, eller beslutte at slås for altid.

Tortur sidder længe i et menneske.

Kære Emil Arneholt,

Du stiller nogle interessante spørgsmål i dit indlæg. Men efter min opfattelse bør man tage den fulde konsekvens, hvis man vi foretage sig noget.

Jeg skriver ikke her, at Danmarks "aktiviteter" i f.eks. Irak og Afghanistan har været fejlslagne, men der er i hvert fald intet, der tyder på nogen succes. - F.eks. er Iraq fuldstændig destabiliseret og segmenteret, og den ældgamle Baġdād regnes i dag som for verdens farligste by.

Men hvis man er militært til stede, er man under alle omstændigheder gæst i landet. Og hvis man tager fanger - både kriminelle og såkaldte krigsfanger, selv om det sidste er svært at definere, når det ikke er regulære soldater, så har man også taget ansvaret for, at deres rettigheder overholdes. Og dette ansvar kan man ikke tørre af på andre.

Og til dit spørgsmål om disse fanger skal bures inde i Danmark, er mit svar: - Nej selvfølgelig har man lige så lidt ret til at tvangsfjerne dem fra deres sociale og kulturelle omgivelser, som man har med at flytte grønlandske fanger til afsoning i Danmark.

I øvrigt er det juridiske skyldspørgsmål ikke afklaret, blot fordi danske soldater tilbageholder nogle civile. Og efter hvis lands retsprincipper skal dette i øvrigt afgøres?

FNs torturekspert udtalte i 2009, at Danmarks brug af isolationsfængsling giver anledning til "stor bekymring". Det fik Socialdemokraternes daværende retsordfører Karen Hækkerup til forsigtigt at bakke op, med at "der er fanger, der sidder længere, end det er rimeligt og forsvarligt", og at der er "klart brug for revurdering af reglerne". Men hun holdt fat ved, at det "uden tvivl er et nødvendigt redskab i fængselsverdenen at isolere indsatte - også i mere end to uger".

Weekendavisen havde i sin trykte udgave den 28. februar en fin gennemgang under overskriften. "End ikke en rotte værdigt". Her citeres den første forstander af Vridsløselille Forbedringshus for tilbage i 1867 at skrive: "Isolationsfængsling medfører betydelige farer for fangerne". Karen Hækkerup er nu justitsminister, og hun har holdt fast i den aller sidste del af det citerede. Danmark ligger fortsat i top i vor del af verden med isolationsfængsling, ofte i månedsvis.

Olav Bo Hessellund, Peter Larsen, Jack Jönsson, Jesper Hansen, Anders Kristensen, Majbritt Nielsen, Jette M. Abildgaard, Claus Madsen, Jan Pedersen, Lone Christensen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Lars-Bo Abdullah Jensen

Emil Arneholt, man må vel først og fremmest sikre at dem man tilbageholder, har udført noget der retfærdiggøre en tilbageholdelse. Kig på filmen Taxi to the dark side, produceret i 2007, omhandlende tilbageholdelse i Afghanistan og Irak, i 2007 var der blevet tilbageholdt 70.000 personer, i korter og længer tid, da Amerikanerne overdrog fængslerne i Irak, sad der stadig personer som havde været tilbageholdt siden de første dag af krigen, uden at man havde fundet noget at anklage dem for endnu. Af de 70.000 var det muligt at rejse sag mod 700, en meget lille procentdel, særligt med tanke på at flere havde været tilbagehold i årevis, rigtig mange år, uden at de reelt havde gjort noget forkert. Fortrinsvis fordi der blev givet en dusør på angivelser, en dusør der i forhold til gennemsnits indtægten i landet var meget tillokkende høj.
Når man så har sorteret op i hvem der virkelig er slemme drenge/piger, og nøjes med at tilbageholde dem, så må de jo for en dommer, det er jo sådan et retssamfund fungere, og hvis der er noget disse lande har behov for, så er det et spark i retningen af et retssamfund. Så der kunne man som selvinviteret gæst, jo fremstå med et godt eksempel, det vil sige man giver den tiltalte mulighed for at forsvare sig, man lader den tiltalte kende sin anklage osv.
En evt. straf skal selvfølgelig foregå i landet, her kunne man jo "hjælp" sit værtsland med at stille afsonings rammer til rådighed, og bruge disse til at uddanne dem man ønsker at hjælpe frem til et efter vores normer, mere ordnet samfund. Det vil jo reelt også give nogle af de lokale en uddannelse og et arbejde, mens de lære hvorledes vi anser en ordentlig afsoning bør foregå.

Problemet er jo at vi ikke engang tilbyder vores egne de rettigheder, terrorloven tillader at holde den anklagede uvidende om anklagerne imod ham/hende, vi udlevere gerne til udvalgte lande, der offentlig erkender at de benytter tortur.

@emil arneholt
Hvad skulle vi gøre ? Vi skulle ikke have deltaget i det svineri de to krige er/var. Vi har ingen ret til at myrde eller tilfangetage civile modstandsfolk uanset hvilken ideologi de har. De kæmper mod en besættelse. Det samme gjorde kommunistiske frihedskæmpere her til lands. Vi er mange der ikke er glade for den kommunistiske ideologi. Men taknemmelighed og respekt for deres frihedskamp har vi vel alle og nazisterne havde ingen ret til at tage frihedskæmperne til fange. Eller til at torturere dem. Det samme gælder os. Uafhængigt af pladsmangel i fængslerne eller ej

Hans Larsen, Søren Bro og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

Dansk politi bruger tortur, når de sætter anholdte i såkaldt "futtog" uden rygstøtte. Det er ægte uforfalsket tortur, fordi det er særdeles belastende for ryggen, og fordi man ikke ifølge FN, må tvinge folk til at sidde i belastende stillinger.

Peter Larsen, Jack Jönsson, Anders Kristensen, Karsten Aaen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

Flot billede, men...

deres øjne er sløret
de kan ikke se
for har fået alle deres solbriller med
for de har fået alle deres solbriller med.

Lars Kristensen

Tortur, det er da noget der sker på psykiatriske afdelinger i Danmark, hvor mennesker lægges i bælte og sættes i forvaring på ubestemt tid, glem ikke det.

Psykiatrien er helt uden for landets lov og ret, når det angår anbringelser af mennesker. Mennesker kan anbringes psykiatrisk på ubestemt tid, mens at fanger i danske fængsler har tidsbestemte anbringelser og endog med mulighed for prøveløsladelse.

Dernæst kan psykiatriske patienter tillægges ekstra forvaring, når de reagerer uønsket over for personalet, helt uden om en juridisk dommer.

I psykiatrien er det overlægerne der er den lovgivende, udøvende og dømmende magt i samme person.

Værsgo og spis!

Prisen for Anders Foghs eskapader med USA og deres færden har kostet dyrt. Den nuværende regering synes at benytte samme fremgangsmåde som USA - alle andre må ikke, men vi må godt.

Jack Jönsson

Ang. isolationsfængsling, så er der kun regler for hvor længe politiet må lade fanger sidde isoleret. Direktoratet for Kriminalforsorgen er ikke underlagt disse regler. Ligesom man ikke kan få det prøvet ved en domstol. Jeg sad selv isoleret i 1,5 år under min afsoning, men er langtfra den der har siddet der længst. Jeg har aldrig kunnet få at vide hvorfor jeg skulle isoleres, da der ikke er nogen lov der kræver at man skal vide det. Når jeg søgte aktindsigt, fik jeg et stykke papir hvor alt var streget over, på nær mit navn.

Bob Hansen

Angående frihedskampen, hvis kommunisterne havde kæmpet for Danmark så OK, men de var bare fjernstyrede marionetter der "dansede", når Moskva trykkede ppå knappen.
Det ses af at det første 1 !/2 år af besættelsen, fik de "danske" kommunister ordre fra Moskva til at rose nazisterne (Ribbentrop- Molotov pagten), det var først i 1941, da Hitler gik ind i Sovjet, at der blev skiftet "musik".
Ved du, at genevekonventionen ikke beskytter uuniformerede kombatanter ? Dem har man lov til at stille op mod en mur, og hvis man havde gjort dert, var der ingen debat om totur mod krigsfanger.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Jørn Boye:

Man har jo været nødsaget til at opfinde begrebet ulovlige kombattanter, da de ellers skulle behandles ifølge civilretslige principper eller omfattes af Genevekonventionens artikel 4, der også omfatter frivillige korps, hvilket jo må kunne argumenteres som netop frihedskæmpere.
Reelt er det jo en skinmanøver, for at hive dem ud af nogen defineret juridisk gruppering.
Det er jo stadig en meget ringe trøst til alle de personer, der har været møllen igennem, som reelt ikke havde gjort noget, som jeg nævner tidligere, var det i 2007, 69.300 personer, hvor mange af disse der har været udsat for tortur, kan jeg selvfølgelig ikke sige, men det er nok ikke få af dem, og husk, det er dem man ikke kunne sætte en finger på.

OG JO, jeg kan love dig at der ville være debat om tortur mod krigsfanger, hvis man havde valgt at sætte dem op mod en mur, og jeg formoder du mener skude dem der. Den ville nok være forsøgt kontroleret som man har kontroleret nyhederne om de overgreb som soldaterne har begået rund om hvor de kom frem, aflivning af en familie for øjenene af en 14 årig pige, før man gruppevoldtog hende, nedskydning af en pensioneret politimand, fordi man ikke kunne finde de skyldige i en vejsidebombning, nedskydning af civile på gaderne, sådan som det er sket og er dokumenteret. Sjovt nok, når sådan noget forekommer, er man meget påpasselige med ikke at udlevere til lande der er kendt for brug af tortur og dødstraf.

Abdullah Jensen

Under anden verdenskrig blev uuniformerede kombatanter bare skudt, ikke kun af nazisterne, men også af både englændere, amerikanere og russere, til englænere skal regnes franskmænd, polakker og alle de forskellige nationer der kæmpede under engelsk flag.
Disse henrettelser var ingen hemmeligheder, og det skulle de da heller ikke være hvis NATO styrker gjorde brug af den, ret som genevekonventionen giver dem.
Der kræves naturligvis, at de bliver taget med "fingrene i kagedåsen", altså at de bliver taget medens de skyder på NATO styrker.
I krigssituationer kan man ikke sige:"Vi må ikke skyde for at dræbe, for vi har ikke dødsstraf i Danmark !"
Vore udsendte tropper skal aldrig kæmpe med den ene hånd bundet på ryggen, medens de læser diverse konventioner før de handler.
Krig er krig - og alle de "røde" skrivebordsofficerer der sidder og vogter på, om en eller anden konvention er overtrådt, burde straks sendes ud i foreste linie.
Så kunne de lære det, - kunne de.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Jørn Boye:
Nu har vi jo også set rigelige beviser på at der skydes, der skydes på civile, både af militære styrker og private vagtværn, hyret af de militære, for de kan bruges til betydelig værre ting en militæret kan. Militæret skal rapportere deres træfninger, der skal de private vagtværn ikke.
Nu kan man jo mene hvad man vil om krigen, og det gøres der også, men når selve krigen er overstået og det bliver til at holde og "beskytte" civilbefolkningen, så virker tropperne ikke, det er med tydelighed set i Irak og i Afghanistan. Drab på civilbefolkningen udført at vennerne bliver til dagligdag, tilfangetagelse af civile helt uden underbygning bliver til dagligdag, og det bliver pludseligt svært at se at civilbefolkningen er blevet reddet.
Når man så også bruger private lejesoldater, så går det helt i hækken, særligt når disse ikke skal rapportere deres træfninger. Læg dertil at de lokale bliver behandlet som undermennesker, både af de militære udsendte og lejesoldaterne. Deres hjem bliver inddraget i kamphandlinger, for at yde beskyttelse, de skydes ned på gaden for ikke at flytte sig hurtig nok, de kan ikke få adgang til deres officelle bygninger for at klage. De lyves for, når de spørger til deres kære, som forsvinder, og måske først kommer tilbage efter uger, måneder, år. Jeg har oplevet at de tilbageholdte frarøves værdigenstande som laptops og mobiltelefoner af militærpersoner fra koalitionen.
Hvis man ikke opføre sig ordentligt, mister man argumentationen for at være der, og det er desværre sket alt for mange gange, så jo, lad dem terpe konventionerne, indtil de lære den, når det kommer til at håndtere mistænkte, så lad folk med den rette uddannelse gøre det, og ikke soldater, de er ikke uddannet til det.

Vores tropper skal have så meget frihed at de kan handle og forsvare sig selv, og være så tilpas bundne at de ikke bryder folks rettigheder, og reelt burde vores tropper slet ikke være der, men det er en helt anden diskution, når de er der, skal de overholde de konventioner og regler der nu engang er, reglerne skal ikke bøjes, for hvor skal man så slutte med at bøje regler. En tilfangetagen skal først og fremmes sikres, at han ikke tilbageholdes længere end det er nødvendigt for at bestemme hvorvidt der er grund til at tilbageholde vedkommende, kan man ikke inden for rimelig tid finde en grund, må man undskylde forstyrrelsen af vedkommendes hverdag, og lade vedkommende gå igen. Er der grund til en tilbageholdelse, må der udfærdiges en anklage, er manden i uniform, og står anklagen i forbindelse med det hverv han udføre i den uniform, må det være en militær domstol, ellers må det være en civil domstol der skal afgøre skyldsspørgsmålet, frifindes vedkommende må vedkommende frigives, ellers må vedkommende afsone den straf som vedkommende er idømt, han/hun skal have mulighed for at forsvare sig, både i en militær og i en civil domstol, og vedkommende må være berettiget til at kende anklagen imod sig. 69.700 uskyldige tilbageholdt i 2007, ud af 70.000 det er faktisk mange. En del af dem blev slået ihjel i fængelserne stadig uden at man har været i stand til at rejse tiltale imod dem.
Smag lige på det, i 2011 afleverede Amerikanerne ansvaret for fængelserne i Irak til Irakerne, der sad stadig personer tilbageholdt siden 2003 som man ikke havde fundet noget at anklage dem for. Det er 8 års tilbageholdelse, et hav af forskellige vogtere, af militær oprindelse, uden træning i at være fængelses vogter, uden eller med meget kort træning i at få dem til at tale, flere af dem udtaler, at hvis de ikke var slemme drenge da de kom, så er de med sikkerhed villig til at blive det nu, da de overdrog dem til Irakerne. En del af dem var kun unge knægte da de kom ind. Er det sådan noget du gerne vil forsvare, er det den virkelighed som du mener de danske tropper skal være med til at vidregive til omverden. Så må du sgu gerne kalde mig rød skrivebordsrytter... bare jeg ikke sættes i gruppen der acceptere sådan en behandling af mennesker.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Jørn Boye:
Der blev gasset zigøjnere, kommunister og jøder i anden verdenskrig, det troede jeg ligesom vi var blevet enig om ikke var en god ide, så hvorfor referancen til 2. verdenskrig forstår jeg ikke.
I Nordkorea bliver systemkritikere sat i lejere med hele deres familie, det er vel heller ikke noget du vil bruge som argument for at vi skulle gøre det.