Læsetid: 2 min.

Danmark var for vigtig for NATO

Selv om fodnotepolitikken var problematisk, risikerede Danmark aldrig at blive smidt ud af NATO, som historieprofessor Bent Jensen ellers mener. Dertil var Danmarks geografiske placering for vigtig, vurderer historiker Peer Henrik Hansen
3. marts 2014

– Mener du, at Bent Jensen har ret i, at fodnotepolitikken var hasarderet spil med Danmarks sikkerhed?

»Jeg har hørt Bent Jensen citeret for at sige, at vi risikerede at blive smidt ud af det gode selskab. Og det tror jeg ikke på af den simple årsag, at NATO også var interesseret i at holde alliancen som en samlet enhed og ikke selv bidrage til yderligere splid. Det ville det jo skabe, hvis man smed Danmark ud.«

– Så påstanden om, at Danmark var ubetydelig for NATO, holder ikke helt?

»Nej, det tror jeg ikke på. Vi har været en vigtig spiller, fordi vi lå, hvor vi gjorde rent geografisk, hvor vi også havde Grønland og Bornholm. I efterretningssammenhæng var Bornholm ekstremt vigtig. Især for NATO, der havde stor nytte af Bornholm som en lyttepost, der lå langt bag fjendens linjer. Bornholm havde jo en geografisk placering i forhold til DDR, Polen og Sovjetunionen, hvor man kunne følge med i rigtig mange ting.«

»Så i forhold til NATO har man på den ene side haft det politiske scenarie, hvor de danske politikere var besværlige at have at gøre med, fordi den daværende regering blev pålagt at skulle udtale det alternative flertals kritik over for NATO’s strategi. På den anden side har man haft en geografisk placering med en joker i form af Grønland og Bornholm. Og så var efterretningstjenesterne med især Forsvaret Efterretningstjeneste på et ret højt plan. Og man kan ikke forvente, at vi havde opretholdt et efterretningsmæssigt samarbejde med NATO på det niveau, vi havde, hvis Danmark ikke var med i alliancen.«

– Hvad siger du til Bent Jensens påstand om, at hvis det ikke var for den historiske udvikling, så havde fodnotepolitikken betydet, at Danmark var nødt til at træde ud af NATO?

»Det er svært at sige, men du kan vende den om og bruge modargumentet: Hvad er det, der gør, at en dansk regering vælger at tage så løsagtigt på alle de advarsler, der kommer fra vestligt allierede, som Bent Jensen udlægger det? Hvorfor fortsætter man med at fremføre oppositionens fodnoter i stedet for at sætte dem stolen for døren og sige: ’Kære venner, det her er alvor’. Det er jo langt hen ad vejen indenrigspolitik, det der foregår i forhold til fodnoterne.«

– Hvilken ny viden mener du, at Bent Jensen fremlægger om fodnotepolitikken?

»Mit indtryk er, at han har fundet en del nye kilder, og at han blandt andet giver et nyt indblik i den militære virkelighed.«

»Jeg sidder netop nu og arbejder med, hvad konsekvensen havde været for Danmark, hvis den kolde krig var blevet varm. Og jeg har haft lejlighed til at stille det spørgsmål til fire officerer, som ville have spillet en rolle dengang. Ud fra den viden der er i dag, vurderer de alle, at vi ikke kunne gøre ret meget modstand over for et angreb. Vi var derfor afhængige af den forstærkningspolitik, der var i NATO-systemet. Det er jo på sin vis ret rystende. Og det er så der, Bent Jensen og andre argumenterer for, at hvis Danmark fortsatte fodnotepolitikken, kunne vi ikke få den forstærkning så hurtigt som nødvendigt, fordi vi kørte en isoleret NATO-politik i vores eget spor uden for fællesskabet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu