Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ekspert: Urimelige krav til børn født i Danmark, der vil have fremmedpas

Det er ude af proportioner, at Udlændinge-styrelsen har brugt de samme stramme regler for indvandrere som for børn født her i landet, når de søger om fremmedpas, lyder kritikken fra seniorforsker Eva Ersbøll
19-årige Felix Cuong Tran fra Odense kan nu se frem til at få et dansk fremmedpas, så han kan studere i udlandet. Udlændingestyrelsen har efter Informations artikler netop ændret praksis, så unge med vietnamesisk baggrund, der er født i Danmark, ikke behandles efter samme stramme krav som vietnamesiske indvandrere.

Nils Lund Pedersen

Indland
3. marts 2014

Vi lægger således vægt på, at ansøger skal fremlægge den dokumentation, som ambassaden anser for værende nødvendig for at kunne identificere ansøger. Denne praksis er i 2010 godkendt af Folketingets Ombudsmand«.

Sådan står der at læse i den vejledning, som sagsbehandlerne i Udlændingestyrelsen bruger, når de behandler ansøgninger om dansk fremmedpas til udlændinge. Ifølge vejledningen er dokumentationskravene for at få fremmedpas generelt blevet strammet.

Netop her skal man finde forklaringen på, at en gruppe unge med vietnamesisk baggrund har fået afslag på at få fremmedpas, selv om de er født og opvokset i Danmark.

Som Information har beskrevet i en række artikler, er de unge som børn af bådflygtninge havnet mellem to stole. Mens de danske myndigheder anser dem for at være vietnamesiske, vil den vietnamesiske ambassade omvendt ikke have noget med dem at gøre, fordi de unge ikke har de »nødvendige« identifikationspapirer. De kan derfor hverken få et dansk fremmedpas eller et vietnamesisk nationalitetspas.

Nu viser det sig, at Udlændingestyrelsens strammede praksis, som angiveligt skulle være »godkendt« af ombudsmanden i 2010, bygger på en konkret sag om en vietnamesisk mand, der blev familiesammenført i 1998. Det er korrekt, at ombudsmanden af formelle grunde ikke fandt grundlag for kritik, men vejledningen forbigår, at den pågældende vietnameser ikke var født her i landet. Det fremgår af de anonymiserede sagsakter, som ombudsmanden har udleveret til Information. Med andre ord bruger Udlændingestyrelsen de samme strammede regler for indvandrere som for børn, der er født og opvokset i Danmark.

Ude af proportioner

»Det er ude af proportioner at stille lige så strenge krav til de unge, der er født og opvokset i Danmark,« lyder kritikken fra seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder. Efter at have set de anonymiserede sagsakter peger hun på, at de unges situation radikalt adskiller sig fra en indvandrers.

»En indvandret person vil så at sige have sit vietnamesiske statsborgerskab med hjemmefra. Derimod bliver de unge ikke automatisk vietnamesiske statsborgere. De kan kun blive anerkendt som vietnamesere, hvis de registreres på ambassaden. Men det vil ambassaden kun, hvis de unge fremlægger bestemte ID-papirer, så hvis de unge ikke kan det, kører sagen fast.«

Som et konkret eksempel på et krav, som er ude af proportioner, peger Eva Ersbøll på et råd, som både den indvandrede vietnameser og i hvert fald én af de unge født i Danmark har fået fra Udlændingestyrelsen. Det drejer sig om, at styrelsen vil give dem et midlertidigt pas, så de kan rejse til Vietnam og der forsøge på at blive anerkendt som vietnamesere.

»Det er ulig lettere for en person, der er født og opvokset i Vietnam, at følge det råd end for unge, der er født og opvokset i Danmark og måske slet ikke kan tale vietnamesisk. Derfor går det ikke at stille de samme krav,« siger Eva Ersbøll, der helt generelt mener, at de danske myndigheder ikke »uden videre« bør anse de unge som vietnamesiske statsborgere uden at overveje deres situation i forhold til statsløshed.

Minister strammede krav

Det fremgår af de anonymiserede sagsakter fra ombudsmanden, at den familiesammenførte vietnamesiske mand i 2000 fik fremmedpas, også selv om han ikke kunne fremlægge den fornødne dokumentation for den vietnamesiske ambassade.

Men da han i 2010 ønskede sit fremmedpas forlænget, fik han afslag, selv om hans situation ikke havde ændret sig. Udlændingestyrelsen havde nemlig strammet de generelle krav til dokumentation, så nu fik manden afslag »med den begrundelse, at vi ikke anser det for tilstrækkelig dokumentation for, at han ikke kan få udstedt et nationalitetspas, at han har henvendt sig til den vietnamesiske ambassade (…) uden tilstrækkelige identifikationspapirer«, som det formuleres i sagsakterne.

Den vietnamesiske mand følte sig uretfærdigt behandlet og gik til en advokat, der klagede til ombudsmanden, der ikke fandt grundlag for kritik af det daværende Integrationsminsterium. Det fremgår nemlig af udlændingeloven, at kravene til »særlig rejselegitimation for udlændinge« fastsættes af ministeren. Når det er tilfældet, kan ombudsmanden kun gå ind i en sag, »hvis der er tale om ganske særlige omstændigheder«, som ombudsmanden skrev.

Eva Ersbøll har ingen kommentarer til ombudsmandens afgørelse, der skal ses på baggrund af den brede hjemmel, Justitsministeriet har til at fastsætte pasregler, men hun opfordrer Justitsministeriet til »at overveje« lovgivningen i lyset af fire aktuelle såkaldte guidelines, som FN’s Højkommissariat for flygtninge UNHCR har udsendt i 2012-13.

»UNHCR fastslår i de første guidelines, der handler om definitionen på en statsløs person, at hvis det er nødvendigt for børn født i udlandet at søge, så er en ambassade det kompetente sted at søge. Men hvis en person får afslag eller er afskåret fra at søge, så kan vedkommende ikke betragtes som statsborger i det pågældende land,« siger Eva Ersbøll.

I de sidste guidelines opfordres staterne til at sikre, at børn får et statsborgerskab ved eller hurtigst muligt efter fødslen og til om nødvendigt at hjælpe forældrene med at få et statsborgerskab registreret. I det lys bør Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet overveje nye procedurer, opfordrer Eva Ersbøll.

Hun henviser til, at fire unge med vietnamesisk baggrund netop har fået lovning på dansk statsborgerskab fra Indfødsretsudvalget i Folketinget, selv om de ikke kan fremskaffe den krævede dokumentation.

»Indfødsretsudvalget har jo taget konsekvensen af den situation, de unge er havnet i, når det er tæt på umuligt for dem at dokumentere sig. Det viser jo, at de unge med vietnamesisk baggrund, der er født her i landet, er i en særlig situation.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her