Læsetid: 3 min.

Eksperter: De færreste østeuropæere kommer for at få kontanthjælp

De østeuropæere, der får kontanthjælp i Danmark, har i 91 procent af tilfældene været i landet i mere end ét år, før de får udbetalt den økonomiske hjælp. Det viser et foreløbigt notat, som Information har fået aktindsigt i
En polsk håndværker lægger kloakrør ved Københavns Universitet. Østeuropæerne kommer oftest ikke for at hæve kontanthjælp, men tjene en reel løn.

En polsk håndværker lægger kloakrør ved Københavns Universitet. Østeuropæerne kommer oftest ikke for at hæve kontanthjælp, men tjene en reel løn.

Scanpix

14. marts 2014

Det er de færreste østeuropæere, der kommer til Danmark med det formål at hæve dansk kontanthjælp. Det vurderer eksperter på baggrund af et notat fra Beskæftigelsesministeriet, som Information har fået aktindsigt i.

Notatet, der ikke tidligere har været offentliggjort, viser, at 91 procent af de østeuropæere, der fik kontanthjælp i 2012, havde været i Danmark i mere end ét år, før de gjorde brug af velfærdsydelsen.

Beskæftigelsesministeriet tager dog forbehold for dele af det omfangsrige notat, da ikke alt talmaterialet har været til endelig validering i ministeriet.

»Men det tyder på, at der går relativt lang tid, inden østeuropæerne gør brug af de undersøgte sociale ydelser,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor hos Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

Og det viser, at østeuropæerne har en vis tilknytning til Danmark, før de får kontanthjælp, siger hun.

»Hele diskussionen om velfærdsturisme har jo også gået på, om man fra dag ét får adgang til velfærdsydelserne, og hvor integrerede østeuropæerne er i det samfund, de har etableret sig i, før de gør brug af sociale ydelser.«

Notatet viser også, at 37 procent af de østeuropæere, der fik kontanthjælp i samme år, havde været i Danmark i mere end fem år, før de fik udbetalt ydelsen.

I tirsdags fremlagde regeringen flere tiltag til, hvordan der skal føres »skarpere« kontrol med EU-borgere, der modtager danske velfærdsydelser.

Kommer for at arbejde

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) udtalte i en pressemeddelelse, at regeringen ser »med alvor på«, at der er sket en stigning i antallet af østeuropæere på kontanthjælp.

Torben M. Andersen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, har også set tallene fra Informations aktindsigt.

De tyder på, at østeuropæerne kommer til Danmark for at arbejde, og at de lykkedes med det, mener han:

»Umiddelbart passer det også godt sammen med tidligere undersøgelser af diskussionen om velfærdsmagneter, som ikke støtter, at folk kommer hertil på grund af vores velfærdsordninger.«

I notatet har ministeriet sammenholdt den dato, hvor den enkelte østeuropæer har fået udstedt et CPR-nummer med datoen for, hvornår de har fået udbetalt kontanthjælp.

Tallene siger derfor ikke noget direkte om, hvor meget østeuropæerne har arbejdet i Danmark – kun hvor længe de har opholdt sig i Danmark.

Men for at opnå kontanthjælp i Danmark skal man blive anset for at være arbejdstagere i EU-retslig forstand. Og det er netop én af de ting, som regeringen med sine nye tiltag vil føre yderligere kontrol med.

Ude af proportioner

Morten Messerschmidt, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, mener ikke, at tallene er »særligt relevante«.

Han peger på, at de kan dække over, at østeuropæerne kommer hertil for at arbejde kortvarigt og så får kontanthjælp senere i forløbet.

»Man kan sagtens forestille sig, at folk kommer hertil i tre uger for at arbejde som bærplukkere, hvorefter de bliver her uden at have beskæftigelse og så hæver kontanthjælp,« siger han.

»Men hele spørgsmålet er jo, hvornår vi skal udbetale kontanthjælp og andre ydelser til udlændinge: Hvis en hårdtarbejdende polak kommer til Danmark, har et godt arbejde, betaler sin skat og synes, at her er fint at være, så skal han selvfølgelig have adgang til sociale ydelser.«

Problemet er, mener Morten Messerschmidt, at mange kommer hertil og arbejder i kort tid, hvorefter de hæver sociale ydelser. Han hæfter sig også ved, at der er sket en stigning i antallet af østeuropæere, der får kontanthjælp og andre sociale ydelser.

Et notat fra Beskæftigelsesministeriet viser, at udgifterne til kontanthjælp, der går til østeuropæere, er vokset fra 59 millioner kr. i 2008 til 193 millioner i 2012.

I samme periode er de samlede udgifter til alle modtagere af kontanthjælp vokset fra knap 12 milliarder til næsten 17,5 milliard kr. om året.

Morten Helveg Petersen, spidskandidat for Radikale Venstre til valget til Europa-Parlamentet, mener tværtimod, at rapporten om kontanthjælp viser, at debatten om »såkaldt velfærdsturisme« er ude af proportioner.

»Det er en fordel for Danmark, at folk kan komme hertil og arbejde. Og det er en naturlig udvikling – ikke kun i forhold til østudvidelsen og samarbejdet i Europa – men i forhold til globaliseringen generelt,« siger han.

Han advarer imod, at debatten bliver trukket op til et valg mellem velfærd og fri bevægelighed i EU.

»Det er en falsk modsætning: De er hinandens forudsætninger,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Kim Pedersen
Bjarne Kim Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristoffer Larsen

Der er ikke støtte til overskriften "Eksperter: De færreste

Torben M. Andersen:

»Umiddelbart passer det også godt sammen med tidligere undersøgelser af diskussionen om velfærdsmagneter, som ikke støtter, at folk kommer hertil på grund af vores velfærdsordninger.«

og

»Men det tyder på, at der går relativt lang tid, inden østeuropæerne gør brug af de undersøgte sociale ydelser,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor hos Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet

Så hvilke eksperter mener der er nogen der kommer til Danmark for, at leve af den 'høje' kontanthjælp?

Påstanden om velfærdsturrisme er helt og aldeles absurd og på linje med hende DF'eren der påstod indvandrere spiste alle kagerne på sygehusene.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Rikke Nielsen, Carsten Mortensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

»Det er en fordel for Danmark, at folk kan komme hertil og arbejde. Og det er en naturlig udvikling – ikke kun i forhold til østudvidelsen og samarbejdet i Europa – men i forhold til globaliseringen generelt,« siger han.

Næ det er det så ikke, men på kort sigt er det muligvis en fordel for nogle arbejdsgivere at kunne konkurrere på det parameter. Omvendt hvis det ikke var muligt/tilladt var de fri for at skulle bekymre sig om den mulighed.

Men for samfundet er der ingen fordel og for danskerne kun ulemper.

Morten Melbye, morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Troels Ingvartsen, Per Torbensen, Rune Petersen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Tja man kan ikke lade være med at få denne ubærlige lyst til at sige - I var advaret - alle de EU positivistiske partier.
Der har været kritiske røster i EU debatten, om at integrationsprojektet ville få betydning på en lang række områder. Den frie bevægelighed er uniformsprojektets alibi til at ensarte nationale velfærdsprocedure - EU dogmet Den frie bevægelighed - dræber nationalstaternes selvbestemmelsesret indefra og langsomt.

Når man så høre positivister som Venstres Klaus hjort sige; Ingen kunne forudse hvad traktatændringer ville få af betydning for nationale velfærdsydelser.
- Så må det bero på bevist fornægtelse, eller meget dårlig hørelse - begge dele er diskvalificerende for at beklæde et hvilket som helst politisk post

- Man kan spørge sig selv disse dage; Ved Venstre hvor de er på vej hen ?

Som borger kan man nemt få den tanke, Venstre er blevet et fuldtonende EU skeptikerparti

Flemming Scheel Andersen og Helene Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Folkevandringer er ikke, en arbejdsmarkeds frie bevægeligheds velsignelse, det er et problem, det bør ikke tales ned.

Man kunne ønske sig, at EU tog hånd om det udløsende problem, manglende integrering, før optagelse af nye medlemsstater, så alle medlemslande hade en slags homogenitet, inden man udløser arbejdsmarkeds frie bevægelighed.

EU er "ikke" dygtige til, at tjene befolkningen, men gør det godt for eliten.

"Fattige sulter i EU".

Finansverdenen, EU, USA og verden, må indse, at et frit marked, er et kontrolleret og reguleret marked, der tjener folket og ikke finanseliten med deres bobleøkonomi.

Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Der bor flere hundrede tusinde danskere udenfor Danmark, hvoraf en del forsat er danske skatteydere.

Og selv om vi er danske skattebetalere, skal vi selv betale alle omkostninger, hvis vi f.eks. bliver syge i Danmark. Og vi har i princippet ingen fordel af at være danske og betale dansk skat.

Skal man følge logikken fra mange indlæg til denne artikel, hvor man ikke vil give velfærdsydelser til andre end danske, så må det jo betyde, at vi heller ikke må modtage nogen velfærdsydelse fra vores opholdslande, som vi i øvrigt ikke betaler skat til.
- Hvad er egentlig meningen?

Dette ligner jo logikken, som pøbelpartiet brugte for at få lukket grænserne i 2011. Og hvis alle vi mange hundrede tusinde danskere kommer hjem for at søge arbejde og nyde af det danske velfærdssamfund, kommer Danmark først i rigtigt store problemer f.eks. med dobbet så stor arbejdsløshed, enorm boligmangel, stort slid på infrastrukturen og enorme omkostninger til arbejdsløshedsydelser og velfærd.
- Er det virkelig det, som man ønsker?

Karsten Aaen, Rikke Nielsen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

"Danmark har brug for arbejdskraften. Den kan ikke klares med ledige nyuddannede akademikere."

Jaså, , Kristoffer Larsen, nu har vi ellers skulle lægge øre til, at vi alle sammen skal universitetsuddannes og Danmar have en arbejdsstyrke bestående af lutter IT-eksperter og tekniske ingeniører, fordi jobbene til de lavere uddanede er forsvundet, men nu viser det sig så, at det netop er de lavere uddannede arbejdere, der er mangel på.

Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

@Jensen
Der er jo perfekt, at der så er østeuropæere, som vil arbejde på konkurrencedygtige (hvad markedet kan bære) lønninger, når danskerne ikke rigtigt gider :o)
Det burde vel være klart, at hvis folk kommer her og knokler og dermed bidrager til fælleskaasen, skal de selvklart være berettiget til de samme velfærdsgoder som andre - eventuelt efter 12 måneders fast arbejde. Dem, som kun kommer for at malke systemet, uden at gide t tage hænderne op af lommen, skal bare fluks ekspederes retur til Transylvanien eller, hvor de ellers måtte komme fra.

Henrik Danstrup:

Det perfekte er, at der altid er nogle forkælede drengerøve, DJØF'er, levebrødspolitikere o. lign. som er parat til inde fra den osteklokke, der beskytter dem virkeligheden, at moralisere om, hvad andre folk "gider", og hvad straffen bør være, når det kniber med de faktuelle argumenter.

Morten Melbye, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller, Tue Romanow, Grethe Preisler, Carsten Mortensen, Philip B. Johnsen, Flemming Scheel Andersen, Niels Engelsted, lars abildgaard, Rune Petersen, Eva eldrup, Rasmus Kongshøj og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Henrik Danstrup, almindelige lønmodtagere ved, hvad man kan leve komfortabelt for i Danmark - derfor ved de, at det gab, der opstår mellem overklassen og den almindelige lønmodtager, er unødvendigt og uanstændigt.
Sålænge der er overskud, er der råd til at lønnen. Det er trods alt det at give folk noget at købe for, der er formålet med arbejdet, hvor dejligt og udfordrende det end kan være for den enkelte.

Morten Melbye, Jens Thaarup Nyberg, Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller, Philip B. Johnsen, Flemming Scheel Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@ Kristoffer Larsen:

Danmark har ikke brug for at importere arbejdskraft. Vi har rigeligt med arbejdsløse, lad os finde beskæftigelse til dem først,

Til gengæld er arbejdsgiverne glade for at kunne slippe af sted med at betale dumpinglønninger til billige østarbejdere.

Morten Melbye, Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

Det er alt sammen noget pjat. Enhver, der har fulgt med i debatten i Storbritannien, ved, at ALLE rumænere er taget dertil. Og bulgarerne med.

Hver gang, medier og politikere pisker en stemning op mod den ene eller den anden gruppe af mennesker, er der flere, der lufter den indre svinehund. Det sker efterhånden uanset partifarve og er meget bekymrende.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Til Helle Thorning Schmidt:

Regeringen foreslår alle skal bære ID kort på en byggeplads for at forebygge udbytning gennem social løndumping.

- Glæder det også for mennesker, som udbyttes i praktik eller job med løntilskud?

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Sten Victor, HC Grau Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Siden hvornår har det været et argument for ikke at løse et problem, at det ikke er særligt stort ?
Alle problemer har været små engang.
Enten er det et problem, og skal altså løses, eller også er det ikke et problem, og skal altså ikke løses.

Kanibalisme er ikke særligt udbredt i Danmaek, men derfor er der vel ikke nogen som mener at der ikke er nogen grund til at det er forbudt.

Man kan mene om denne sag hvad man vil, men at affeje debatten med at det ikke er et omfattende fænomen er og bliver arrogance og en undervurdering af befolkningens intelligens.

Jeg er ked af at sige det, men debatten har hidtil udviklet sig som en turboversion af indvandringsdebatten i 80'erne, og jeg må sige, at selvom man ikke kan se problemet i denne sag, så kan de fleste vel se det problematiske i at DF snart nærmer sig 25% (and counting)!

Kristoffer Larsen

Rasmus Kongshøj
14. marts, 2014 - 07:32
@ Kristoffer Larsen:
Danmark har ikke brug for at importere arbejdskraft. Vi har rigeligt med arbejdsløse, lad os finde beskæftigelse til dem først,

Det er der så ikke hvilket du kan se i ledighedstallene som er nede på niveau med 2006. Der meldes allerede kommende flaskehalse indenfor bygge- og anlæg og off-shore. Ledige akademikere søger heller ikke ind som landbrugsmedhjælpere.

Philip B. Johnsen

Til Peter Hansens kommentar 14. marts, 2014 - 07:28 kan man påpege, at med lavere lønindtægt, følger lavere skatteindtægt, hvilket udfordre skattebetalt velfærdsmodellen den vej rundt.

Sabine Behrmann og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Det handler ikke om, hvad det koster. Det koster p.t. ikke ret meget. Det handler heller ikke om de udenlandske arbejdstageres motiver. De kommer sjældent som velfærdsturister.

Det handler om social dumping og social dumping er noget så gammeldags som klassekamp.

Det burde være nemt at forstå.

1) Arbejdsgiverne får den udenlandske arbejdskraft til udenlandske lønninger, dvs. til udenlandske leveomkostninger, hvilket mindsker udgiften til arbejdsløn og øger profitten.

(2) Hermed bliver danske arbejdstagere udsat for en konkurrence, hvor mistede job fører til øget arbejdsløshed, og hvor løntrykkeri fører til accept af lavere lønnninger og forringede arbejdsvilkår, hvilket (i første omgang) fører til øgede profitter hos arbejdskøberne.

(3) De udenlandske arbejdstageres løn kan yderligere trykkes, fordi EU-regler giver arbejdstagerne adgang til danske velfærdsydelser, der er generøse i forhold til udenlandske leveforhold. Også dette øger profitten og løntrykket på danske arbejdstagere, der gennem skatter har lagt fundamentet til velfærdsstaten.

(4) Som vi opdager nu, så ser det ud som om, at en national og demokratisk besluttet velfærdsstat på grund af ovenstående er uforenelig med et frit europæisk marked for arbejdskraft, varer og kapital, og velfærdsstaten må derfor afvikles til fordel for konkurrencestaten, hvor markedskræfter trumfer demokratiske beslutninger og Fanden tager de bagerste. Når markedet snart bliver transatlantisk, bliver der sat yderligere fart på denne proces. Afvikling af velfærdsstat og skatter har været arbejdstagernes ønske i umindelige tider, fordi det giver mere privat profit ikke at skulle kære sig om fællesskabet. Det er også den globale finansielle elites politik, der gennemføres gennem dens institutioner IMF, Verdensbanken og nu også EU. Dette udsalg af Danmark til udenlandske finansielle interesser varetagets af finansministeriet og regeringen, som alle nu burde være pinligt bevidst om.

Klassekamp er noget man taber, hvis man ikke kæmper. Milliardær og storinvestor Warren Buffet siger at hans side ikke alene kæmper men også har vundet. Alt ser ud til, at han har ret. Det er også svært at se, hvordan vores side har en chance, når man ser på de dresserede aber i fagbevægelsen og læser om de hovedløse høns og haner i Den hemmelige Socialdemokrat.

Problemet er imidlertid, at klassekamp ikke er en simpel krig, hvor arbejdskøberne kan bringe arbejdssælgerne helt i knæ, som man forsøger nu. En sådan sejr vil uundgåeligt blive en Pyrrhussejr, fordi frit galopperende profitvækst, ulighedsvækst og nedskæringspolitik ødelægger forbrugsmarkederne, sætter industriproduktionen i stå, og kaster samfundene ud i recession, og de riges papirrigdom risikerer at blive til netop papirrigdom.

Hvis de rige havde den mindste smule forstand, ville de derfor arbejde for fuld kraft på at styrke de venstreorienterede partier og få fagforeningerne op at stå, så rigdommen igen kunne cirkulere, som kapitalismen i virkeligheden kræver.

Men kloge folk er tilsyneladende blevet en mangelvare.

PS.
En historisk parallelitet er værd at nævne. Da USA efter anden verdenskrig var blevet verdens eneste økonomiske supermagt (de andre var blevet destrueret af krigen, mens amerikanerne havde tjent kassen), forstod begavede folk i Washington, at det kapitalistiske verdensherredømme kunne de kun bevare, hvis der kom støtteben på deres skammel. De genindustrialiserede derfor for enormt store milliardbeløb (Marshall-plan blandt andet) deres besejrede og okkuperede fjender, Tyskland og Japan, der som kapitalistiske powerhouses blev støttepunkter for den amerikanske kapitalismes og dollarens verdensherredømme.

Niels Mosbak, Morten Melbye, Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, arne poulsen, Peter Larsen, Sten Victor, Rune Petersen, Kim Houmøller, Tue Romanow, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen, Grethe Preisler, Lise Lotte Rahbek, Philip B. Johnsen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Lasse Damgaard og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Sabine Behrmann: Det komiske er at disse mennesker sikkert stemmer på DF, og derfor selv er ansvarlige for udviklingen, da DF gerne lægger stemmer til VK.

Kristoffer Larsen


Alle analyser tyder på, at den fynske hjerneflugt fortsætter Flerårigt projekt satser på at få flere skarpe udlændinge til Fyn

Fyn har svært ved at holde på højtuddannede fynboer, og problemet bliver formentlig større i fremtiden. Derfor forsøger Projekt Best Brains at få flere velkvalificerede udlændinge til at søge job på Fyn. Projekt Best Brains er et samarbejde mellem Udvikling ...

http://www.mitfyn.dk/article/224160

ellen nielsen

Der er kommet oplysninger frem om,
at EU-Parlamentet skulle aflønne sine ansatte - differentieret/forskelligt - afhængig af land (leveomkostnings-niveau formoder jeg),
så hvorfor må private arbejdsgivere tilsyneladende ikke gøre det samme?
Sociale ydelser fra stat og kommune som børneckeck, dagpenge, kontanthjælp m.m.m. kan derfor også - som andre debattører har foreslået - udbetales differentieret efter familiens bopæl-land.
En dansker, som arbejder i Polen, men har familie boende i DK, skal så ha' en "dyr" børnecheck udbetalt af Polen.

Der er også fremkommet oplysninger om, at de fleste udlændinge, som får udbetalt danske børnecheks, er svenskere,
men vi (borgerne/vælgerne i DK - oplysning til EU-valget) får så ikke oplyst, om der måske er lige så mange danskere, som får udbetalt børnecheks af Sverige!
Jeg kunne forestille mig det samme omkring den dansk/tyske grænse, hvor mange bor på den ene side af grænsen, men arbejder på den anden side.
Kan nogen henvise til troværdige oplysninger om sådant!

Tror EL og SF og deres vælgere virkelig, at de kan stoppe 'social dumping',
når bl.a. sociale ydelser, lønninger og skat er så uens i EU-landene, især mellem øst og vest?
Her er jeg så nødt til at tilføje, at udsagnet ikke er nedsættende ment over for personer fra/i Østeuropa, men fakta,
for det er efterhåndet blevet sådant, at fakta må man ikke tale om, for det kan straks opfattes nedsættende og "menneskefjendsk"
og nogle udnytter skraks dette til at standse en berettiget debat og kritik af samfundsforhold og eller EU-forhold.

Man kan mene om denne sag hvad man vil, men at affeje debatten med at det ikke er et omfattende fænomen er og bliver arrogance og en undervurdering af befolkningens intelligens.
Egon Maltzon

ellen nielsen

Sidste afsnit er en ommer, undskyld Egon Maltzon!

Man kan mene om denne sag hvad man vil, men at affeje debatten med at det ikke er et omfattende fænomen er og bliver arrogance og en undervurdering af befolkningens intelligens.

Egon Maltzon
100 % enig, heri!

Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

"Arbejdskraftens fri bevægelighed" og min bare!

Den danske arbejdsmarkedsmodel (flexicurity-modellen) betyder, at "arbejdstageren" har pligt til at stille sin arbejdskraft til rådighed for "arbejdsgiveren" i det omfang, det passer arbejdsgiveren at stille sit produktionsapparat til rådighed for arbejdstageren. Som på sin side ikke har andet end sig selv, sin krop, sit hoved og sine hænder at handle og "stå til rådighed for arbejdsmarkedet" med.

Kan det bedre betale sig for en arbejdsgiver at flytte sin virksomhed til land, hvor arbejdslønnen er lavere end her, eller hente de arbejdstagere, hvis arbejdskraft han profiterer af at købe, uden for nationalstaten Danmarks grænser, har han til gengæld ingen pligt til at henvende sig på et af de danske kommunale jobcentre efter ledig indfødt arbejdskraft frem for at hyre sine "kulier" i et af de Schengen-lande, hvor såvel priserne på livsfornødenheder som den offentligt finansierede kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er lavere end her.

Gud ved, hvor Socialdemokraterne, som ved højtidelige lejligheder taler så varmt om "velfærdsstaten" og den "danske flexicurity-models" fortræffeligheder deponere deres sunde fornuft og proportionssans, da de i sin tid hoppede på Schengen-ekspressen med resten af den danske befolkning på slæbetov?

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Tue Romanow, Flemming Scheel Andersen, Niels Engelsted og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det har til alle tider været lukrativt med slaveri. Omkostningerne reduceres, og produktionen øges. EU eksperimentet med arbejdskraftens fri bevægelighed flytter arbejdskraft fra lavtlønnede områder til højt lønnede og forbedrer konkurrenceevnen, og alle bliver rigere. Alle, på nær den del af arbejdskraften, der står med valget mellem at gå ned i løn eller miste sit arbejde.

Men ro på nu. Det er der taget højde for gennem de seneste tiltag. Invalidepensionen, kontanthjælpen, dagpengene og efterlønnen i Danmark er i dag kun en skygge af sig selv, så de ekstra omkostninger, samfundet udsættes for på den konto er reduceret kraftigt. Vi skal bare til at vænne os til lidt flere hjemløse og tiggere i bybilledet, men det skaber jo kolorit.

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Philip B. Johnsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Grethe Preisler
"Gud ved, hvor Socialdemokraterne, som ved højtidelige lejligheder taler så varmt om "velfærdsstaten" og den "danske flexicurity-models" fortræffeligheder deponere deres sunde fornuft og proportionssans?"

Davos, Grethe, Davos, følger du slet ikke med.

Et hjælpetip:
Den yndige lille familiepolitiker fra det socialistiske folkeparti, hvad skete der med hende, da hun blev udnævnt til Young Global Leader og inviteret til Davos? Hvilket parti følte hun sig nu bedst passede til hendes udsyn og personlighed?

Netop, og sådan er det hele vejen igennem.

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Udfordringen med den frie bevægelighed handler i høj grad om arbejdstagere i hele Europa.
Kapitalen og de store virksomheder har et langt bredere og funderet samarbejde gennem lobbyvirksomhed. hvor i mod den lokale fagforenings afdeling primært arbejder for lokale overenskomster.

Når smede forbundet her hjemme er mere optaget af lokal aftaler og hvor mange smågryn der kan uddeles blandt deres medlemmer, end kæmpe en kamp for en paneuropæisk fagbevægelse der kan dæmme op for slavearbejde og socialdumping.
- Så giver det sig selv.
Den socialdemokratiske bevægelse over hele Europa er eroderet og har mistet sin legalitet om at være de sociale lave klassers bannerføre

Rasmus Kongshøj, Rikke Nielsen, Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Niels Engelsted: "Davos, Grethe, Davos"

Nåh ja selvfølgelig. Inden for Schengen og udenfor EU. De har nu alle tider våren fiffige i Schweiz. når det handlede om at få mest muligt ud af sin strategiske beliggenhed.

Sabine Behrmann

Anders Feder: Det er jeg ikke sikker på. Se bare på hetzen mod de arbejdsløse i DK under S/SF/R. Og når det drejer sig om EU-politik, så kan folk, der står Enhedslisten nær, også være med.

For mig at se er dette en form for chokterapi light (jf. Naomi Klein: The Shock Doctrine). I rige lande behøver man ikke at gå særligt voldsomt til værks for at skræmme folk til at makke ret. Og nationalfølelse er noget af det mest taknemmelige, man kan bruge i denne sammenhæng.

Per Torbensen

Regnestykket for arbejdskraften fra udlandet som kommer hertil og arbejder i bygge og anlægs branchen ser nogenlunde sådan ud.

De arbejder officielt 37 timer om ugen på løn sedlen,men reelt 10 timer om dagen til omkring 70,00 kr. pr time-det giver 700.00 kr. pr dag,samtidig kan de trække tære ude penge fra som udgør omkring 650 til 700 kr pr dag(satsen er ikke helt opdateret-men der omkring)

20 arbejdsdage giver så 14.000 kroner netto i lommen,minus deres leve omkostninger pr måned-de bor som regel sammen i store grupper og det er ikke urealistisk,at de kører hjem til udlandet med netto 10.000 kroner pr måned.

Fidusen er tære ude penge systemet som de udenlandske og danske firmaer spekulerer i og de er
typisk ansatte i et firma som er en under afdeling af hoved firmaet som er registreret udenlandsk.

Samtidig får de ansatte naturligvis børnepenge overført til hjemlandet fra Danmark,så de bidrager ikke økonomisk til det land de arbejder i,her Danmark tværtimod.

Det udenlandske firma,betaler helt sikker heller ikke skat her til landet og deres varekøb alså materialer importerer de også.(en pose cement i DK af god kvalitet koster omkring 90,00 kroner modsat Tyskland hvor den koster 2 til 3 euro-blot et eksempel af mange)

Så det er ikke så underligt,at det er udenlandske firmaer som vinder tilbuddene,så danske firmaer lukker på stribe og danske bygningsarbejdere og håndværkere må gå arbejdsløse,hvor staten så må gå ind og betale.

Metro byggeriet i København kører i min optik cirka således mere eller mindre,så nationaløkonomisk er det en skidt forretning for Danmark-hvordan regnestykket reelt ser ud i kolde kontanter kunne nu være rart at få belyst-metro byggeriet er vist anslået til en pris til cirka 20 milliarder.
Vi har ihvertfald mistet et vigtigt styrings redskab til at bekæmpe arbejdsløshed og vigtige efter redskaber til at skabe efter indenlandsk forbrugs effekter som i de gode tider før EU fik over administrativ magt-det er simpelhen dybt godnat og nogle må simpelhen stoppe dette vanvid.

Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Bill Atkins, Philip B. Johnsen, Rune Petersen, Niels Engelsted og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis andre argumenter ikke bider på politikerne, må det vel være, at danske arbejdstagere overalt vil være væsentligt dårligere stillede, når de skal underlægge sig de sociale ordninger i andre EU-medlemslande, hvilket selvfølgelig er aldeles uacceptabelt.

DR, SF og LO er pt. enige om, at hænge Enhedslisten ud som uansvarlige i regeringsforhandlinger - senest vedrørende forhandlingerne om arbejdsklausuler og social dumping - fordi EL forlanger mere end SF, ...der ellers har fået nakkedrag af vælgerne for at være alt for følgagtige.

Vælgerne er altså langt mere socialistiske end regeringen og LO, og de kan sagtens gennemskue the establihsments klappen SF på hovedet.

Rune Petersen, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Argumentet synes at være, at vi skal opgive vores velfærdsstat for at underligge os principper, vi har opbygget velfærdsstaten for at neutralisere - og med held faktisk har neutraliseret.
Hele denne idé om, at stort er godt, modbevises dagligt af det faktum, at små lande klarer sig bedst, har de mest tilfredse befolkninger med mest indflydelse på eget liv og samfundet og størst velstand, men selvfølgelig ikke nødvendigvis vækst. Vækst er en mærkelig idé i et samfund, hvor man har mere end tilstrækkeligt. Vækst kan man ikke forholde sig til, man kan kun forholde sig til udvikling, der i form af fremskridt også skal føre til afvikling af det forældede.
Men hvis energien f.eks. gøres stort set gratis igennem opførelse af værker, der levere perpetuel strøm til opvarmning og drift, vil behovet for at skifte gamle apparater ud med nogle, der bruger mindre energi, også forsvinde.
Energi er nok det eneste, vi ikke kan få for meget af, og som derfor skal være helt uskadelig for atmosfæren.

Niels Duus Nielsen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lars-Bo Abdullah Jensen

Dette er i bund og grund bare næste trin i kampen mod de rettigheder som den danske arbejder gennem hans/hendes foreninger har opnået, og som arbejdsgiverne før stod forholdsvis magtesløs overfor.
De har fået politikerne til at smadre vores sikkerhedsnet, vores dagpenge periode er en brøkdel af hvad den var før, og optjeningstiden er hævet. Nu er arbejderne bange for at blive arbejdsløse, middelklassen frygter med rette at måtte opgive de goder de har arbejdet sig til. Villa, Volvo er i fare, ferien er i fare, familier mister hjemmet, når den ene bliver arbejdsløs, for de kan ikke betale terminerne. JA selv lejere er kommet i fare.
De har afskaffet efterlønnen, for at sikre sig at flere er i udbud, førtidspensionen er stort set afskaffet. Arbejdsmarkedet er overfyldt med personer, der tidligere ikke ville være på arbejdsmarkedet. Tallene skræmmer, Jensen og Sørensen vælger at acceptere mere fra arbejdsgiveren, frem for at risikere at miste jobbet. Heller tage overtid end at henvise til der mangler ekstra personer på jobbet. Ja massa, selvfølgelig massa. Hvorfor, jo ellers fyre han os, der er nok andre at tage fra, eller han flytter hele molevitten til udlandet.

Vi har lært at alle der lever af overførsel er dovne, det er deres egen skyld, de vil ikke, uanset hvor meget vi hjælper dem. Og de stjæler vores penge, det er derfor vores mor ikke kan få en ny hofte, det er derfor at mor må vente med at blive vasket til om 14 dage. Alle disse nassere.
OG de snyder, ja vi har selv set det i tv programmer, gang på gang ser vi, hvordan de stikker snablen i vores kasse, og suger løs, penge som de ikke er berettiget til, her er en, 50.000 i uberettigede ydelser, og her er en anden 25.000 i uberettigede ydelser.
Selv vores herboende gæster fra andre lande, vi ser vores minister, sammen med sikkerhedsfolk, politi og skattefolk stå klar og modtage dem, alle på overtid, selvfølgelig, for at ministeren kan fremstå som ansvarlig, som proaktiv, og tage de slemme slemme personer, der har holdt 14 dages ferie, selv om de står registreret som arbejdsløse. Når de kommer med flyet fra Tyrkiet eller direkte fra Mekka. Overtiden til kontrol foranstaltninger taler vi ikke om, at det kunne være løst i normal tid, ved gennemgang af passagerlister og udbetalingslister fra socialkontoret, det taler vi ikke om, nej vi skal se det i aktion, med kamera og journalister. Vi skal vide at alt bliver kontrolleret. Hvad fandt man, fejludbetalt ydelser for små 100.000 kr.
Nu skal vi så forstå, hvorfor børnecheck og ydelser skal kontrolleres meget bedre, de slemme øst arbejdere, de tager hvad de er berettiget til. Se hvordan vi udnyttes af fattigrøve, ja vi har selv set det, godt nok ikke nogle konkrete tal, for de vil vise hvilken bagatel det drejer sig om, nej vi skal bare gøres bange, frygten skal bruges til de næste nedskæringer.
Og hvad skal alle de sparede penge bruges til, skattelettelser, for firmaer, selv om kun hver fjerde betaler skat, så skal det gøres endnu nemmere for de få firmaer der reelt betaler noget. Om de snyder på vægten, tja det ved vi faktisk ikke, for vi har skåret i personale der skal kontrollere dem, det er alt for store tal, så hellere ansætte dyneløftere til kommunerne, de tal kan vi trods alt forstå. Vi er ved at skabe den perfekte verden, hvis du ellers er en af dem der skal udnytte arbejderne, de er gjort bange, rigtig bange, de giver dig ikke mere besvær, bare tru med at flytte ud, så går de ned i løn.
Er de der ikke rigtig endnu, som vi så med slagterierne, jamen så vent lidt, vi skruer lige lidt op for skrækken.
Den blå drøm, gennemført af den såkaldte røde regering. Solidaritet er nu et fremmedord, et fy ord. Vi skal hverken være solidariske overfor vores egne uheldige, uden job, de er jo bare dovne skidderikker der snyde og bedrager, de syge kan godt meget mere, arbejde er sundt, så ud på nytte job med de syge og svage. Der er ikke behov for rengøring hos de gamle, de får alligevel ingen gæster, og når det bare er dem selv, hvorfor så bad mere end hver 14 dag. De vænner sig jo til lugten.
Der er ingen grund til at hjælpe i de fattige lande, alt bliver jo ædt op af korruption alligevel, dyre middage, luksus og førsteklasse rejser. Den vi hjælper, gør vi fordi de så tilbyder retræte poster til vores fallerede politikere.
Lad os derimod vende vores solidaritet mod de stakkels arbejdsgivere, deres kamp med tårnhøj skattebetaling, lad os lette skatten for dem, så de kan hente endnu flere milliarder hjem til deres aktionærer, gør politikerne det ordentligt, bliver der nok en bestyrelses post eller to når de har sikret sig deres store pensioner.

Lad nu være med at hoppe med på vognen på denne her også, er det ikke på tide at vise politikerne at det er stemmerne og ikke bidragene til valgkampen og de mulige bestyrelses poster ude i fremtiden, der bør bestemme deres politik.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Rune Petersen, Max Trifunovich, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Overskriften fortæller, hvor forfejlet denne diskussion er, og hvorfor politikere, der stiller tingene sådan op, er dømt til at skabe samfund, vi ikke ønsker os, som det sker nu.
Det handler om at tænke sig om i tide og forberede sig, så problemer som disse ikke opstår - altså at indføre de rette forudsætninger for en hensigtsmæssig og smidig løsning. I denne sag er den, at ingen selvfølgelig skal ligge det samfund, man kommer til for at tjene penge i, til last med sociale udgifter, som hører til i det samfund, man kommer fra. Alle er så forhippede på, at arbejdskraft bliver en mangel; men det gør dette altså aldrig. Enhver kan i vore dage skabe mere, end ti andre skal leve af, så når folk kommer, må de underlægge sig, og kan de ikke finde arbejde, må de tage hjem.
Det har faktisk været dansk politik siden 1973, hvor vi fik indvandrerstoppet. Og det forekommer mig altså også at være god venstrefløjspolitik, at man skal skabe forandring, hvor man kommer fra, man skal ikke flygte.

Steffen Gliese

Åh, altså: det handler ikke om, hvorfor folk kommer, men om at gardere sig imod de negative konsekvenser. Vi har opbygget et forbilledligt system, som pga. de andres efterladenhed nu undermineres - ikke af tilvandret arbejdskraft, men bange politikere - men det ansvar, som folkevalgte politikere er sat i spidsen for, er at sikre befolkningen tryghed og frihed. De to forhold er kilderne til velstand.

Philip B. Johnsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det er en meget underlig drejning, denne debat har taget.

Politisk vidner det om et meget !! lavt ambitions niveau hos især borgerlige politikere.

I 30erne var det Goebels, befolkningen ville forføres af.

Idag er det DF,V og K

Og tager man de økonomisk briller på. Så er beløbsstørrelserne helt og aldeles ligegyldige.

ELs krav om kædeansvar er jo en defacto udmelding om at staten også skal dikterer lønnen.
DK er en del af en gennemglobaliseret verden og vi fortæller vidt og bredt om den danske forhandlingsmodel.

Arbejdsraft er jo ikke anderledes end en hvilken som helst anden vare som prissættes af markedet.

Hvi jeg f.eks. har friværdi og kan belåne denne, så vil jeg alt andet lige også have e andet udgangs for at prisfastsæte min pris end de som ikke har denne mulighed

Per

Flemming Scheel Andersen

ELs krav om kædeansvar er jo en defacto udmelding om at staten også skal dikterer lønnen.

Ja det er så også det andre lande har indset nødvendigheden af, hvilket jo i globaliseringens navn medfører at vi også bliver nødt til dette skridt: At indføre lovfalede mindstelønninger.

Det er helt rigtigt set af både EL og Per Nielsen at globaliseringen påbyder os at tage andre midler ibrug end hidtil, hvis vi vil bevare vort samfund intakt for alle deltagere og det er vel målet for alle, ik??

Flemming

Og hvordan havde du forestillet løndiktat skulle udmønte sig for de forskellige sektorer ??

Personeligt vil jeg gerne have mig frabedt, at andre skal forhandle løn på mine vegne.

Konkurrence er sundt og danskerne tager ikke skade af konkurrence fra udlandet.

Allerede idag forefindes minstelønninger i forskellige sektorer og de endda helt uden statelig indblanding.

Så hvorfor skal staten blande sig i en model, så virker ganske fint.

Philip B. Johnsen

Men hvorfor taler politikkerene ikke om, de tre virkelige store udfordringer.

Klima.
Magtbalance økonomisk er flyttet.
Finanssektoren er bund rådden.

Fattigdom og hjemløse er resultatet af regerings politik, har sendt mange danskere, på i en social rutsche tur ud i fattigdom , samtidig med de rige er blevet rigere.

Tro mig det fortsætter med en ny regering, verden har svage ledere, det er problemet.

Er der nogen der husker COP 15, det er den virkelighed vi lever med.

Phillip.

Hvad er definitionen på fattigdom ??
Der har altid været hjemløse.

Kontanthjælpsreformen har bestemt udfordringer. Personligt tror at n ligestilling også på fradragsområdet for ikke gifte ville fjerne de værste tidsler.

De rige er altid blevet rigere. Det er kun hastigheden i forøgelsen som skifter.

Hvordan er finanssektoren bundrådden ??

Der bliver taget hånd om klimaet. Men klimaet er nu en gang globalt og derfor skal det også forbedres globalt.

"Arbejdsraft er jo ikke anderledes end en hvilken som helst anden vare som prissættes af markedet."

Det MÅ være the one and only Per Nielsen, som er vendt tilbage til os. Kun han kan fyre neoklassiske fejlsluthinger af med en sådan overbevisning.

Du har helt ret Per, arbejdskraft er ikke anderledes end enhver anden vare; dens værdi bestemmes ene og alene af dens marginale utilitet, ligesom ... lad os sige diamanter og vand.

Selvom vi normalt forestiller os , at diamanter er mere kostbare end vand, kan man alt efter udbud og efterspørgsel, sagtens forestille sig en (nød)situation, hvor vand bliver mere kostbart end diamanter. Ligeledes flader arbejdskraften i værdi jo mere der er af den i forhold til efterspørgsel, ganske som enhver anden vare.

Man kunne endda forestille sig et kapitalistisk univers, hvor der er nul udbud og efterspørgsel på diamanter eller vand, ja hvor diamanter eller vand måske slet ikke findes. Og siden arbejdskraft ikke er anderledes end enhver anden vare, kunne man naturligvis også forestille sig et kapitalistisk univers, hvor der eksisterede masser af vand og diamanter, men hvor der var nul udbud og efterspørgsel efter varen arbejdskraft.

Eller kunne man?

Philip B. Johnsen

Per de tre punkter hænger sammen, med tillæg af svag ledelse, ender det i katastrofe, det er ikke raket videnskab.

Klima.
Magtbalance økonomisk er flyttet.
Finanssektoren er bund rådden.

Klimaet kan muligvis ændre kurs, men fortsætter udviklingen vi ser nu, så bliver det dyrt, ikke kun økonomisk.

Magtbalance økonomisk er flyttet, hvilket betyder verdens tidligere fattige lande, ikke kan udnyttes mere, de kan selv, de producer alt billigere, de vil sælge alt du kan tænke på, men vil intet købe af os.

Finanssektoren er bund rådden.

Hvis ikke man i EU lukker hullerne for bobleøkonomi i den Europæiske finanssektor nu, så bliver det nærmest umuligt, hvis først en frihandelsaftale med USA er en realitet.

Bonusordninger der leder til kriminalitet.
Skattely og kriminalisering af brug af skattely.
Forbyd højfrekvente algoritmer i børs handel, det er moralsk forkasteligt.
Forbyd swap-lån der med hjælp fra Goldman Sachs svindel destruktivt sendte græske borgere på gaden.

Osv.

Fordi der er lagt i kakkelovnen til en ny gang bobleøkonomi.

TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership.

EU og USA frihandel er USA's bobbeløkonomi på fracking gas og olie og 55 milioner fattige amerikaneres slaveligende arbejdskraft, der skal exporteres uden told.

ISDS Investor-state dispute settlement.

ISDS skal underminere retsstatsprincipperne i medlemsstaterne, så virksomhedder kan få erstatning, uden om retvæsenet i medlemsstaterne, hvis f.eks. Danmarks regering skulle finde på lovgivning, der stiller for skrappe, demokratisk lovbestemte krav til virksomhederne, omfattet af frihandels aftalen.

Per "Hvad er definitionen på fattigdom ??"

Grækenland og Spanien mf. der deles mere nødhjælp ud i Europa end i Afrika.

Claus.

Du og jeg kan forestilles os mange ting.

Men lad os begynde med at tage afsæt i virkeligheden.

Arbejdskraftens frie bevægelighed er her.
Kunders valgfrihed og dermed den afledte beskæftigelse er her.

Der eksisterer mindste lønninger for virksomheder som er organiseet igennem DA.

Derudover er der frit slag for at aftale lønnen. mellem tager og giver.

Ligesom der er frit valg mellem Netto og jeg til at indgå afale om at købe/sælge diverse dagligvarer.

Hvor du vil hen med din diamanter og vand tee, det kan jeg ikke se.

Per Nielsen:

Når man fyrer sådan trossætninger af, såsom at arbejdskraft er en vare (commodity) som alle andre, så hjælper det at vide, hvor man har den ide fra. I dette tilfælde er det ikke Biblen men fra marginalisterne, og det er en følge af deres angreb på Marx's Labour Theory of Value. Her er et lille oprids fra Wikipedia:

The paradox of value (also known as the diamond–water paradox) is the apparent contradiction that, although water is on the whole more useful, in terms of survival, than diamonds, diamonds command a higher price in the market. The philosopher Adam Smith is often considered to be the classic presenter of this paradox.

Smith denied a necessary relationship between price and utility. Price on this view was related to a factor of production (namely, labor) and not to the point of view of the consumer.[5] The best practical example of this is saffron - the most expensive spice - here much of its value derives from both the low yield from growing it and the disproportionate amount of labor required to extract it. Proponents of the labor theory of value saw that as the resolution of the paradox.

The theory of marginal utility, which is based on the subjective theory of value, says that the price at which an object trades in the market is determined neither by how much labor was exerted in its production, as in the labor theory of value, nor on how useful it is on a whole (total utility). Rather, its price is determined by its marginal utility.

In explaining the diamond-water paradox, marginalists explain that it is not the total usefulness of diamonds or water that matters, but the usefulness of each unit of water or diamonds. It is true that the total utility of water to people is tremendous, because they need it to survive. However, since water is in such large supply in the world, the marginal utility of water is low. In other words, each additional unit of water that becomes available can be applied to less urgent uses as more urgent uses for water are satisfied."

Hvis det nu forholdt sig sådan, at marginalisterne alligevel ikke havde tilbagevist Marx og hans Labour Theory of Value, så vælter store dele af din argumentation om arbejde og løn.

Det var blot det, jeg ville sige...

Sider