Læsetid: 5 min.

Eksperter: Spild af talent at skærpe adgangskrav

Københavns Universitet vil have adgangsbegrænsning på alle fag. Det vil især få betydning på de naturvidenskabelige fag, hvor 16 procent af de studerende sidste år, havde et snit under 6.0. Øget adgangsbegrænsning vil skabe et mere ensrettet universitetet med mindre plads til enerne og de dårligere stillede unge, advarer uddannelseseksperter
Skærpede adgangskrav vil højne fagenes prestige og kvalitet, mener ledelsen på Københavns Universitet.

Jakob Dall

11. marts 2014

Et snit på 6,0 skal der til, hvis man drømmer om at læse på Københavns Universitet (KU) i fremtiden. Sådan lød budskabet fra KU’s prorektor Lykke Friis i sidste uge. Skærpede adgangskrav vil især gå ud over unge med interesse for matematik, kemi, fysik, geografi og nanoteknologi, der i dag har frit optag. 16 procent af de godt 1.900, der sidste år blev optaget på de naturvidenskabelige fag på KU, havde et snit under 6,0. Det bekymrer dog ikke ledelsen på KU, der håber, at adgangskravet vil højne fagenes prestige og kvalitet. Uddannelsesforskere og studerende mener omvendt, at skærpede adgangskrav vil føre til mere ensrettede uddannelser uden nødvendigvis at højne kvaliteten. Jens Peter Thomsen, der er uddannelsesforsker og adjunkt på sociologi på KU, mener, at et højere adgangskrav vil gøre flere studerende mere selvkørende.

»Hvis man ikke har råd til flere undervisningstimer, er det jo oplagt at hæve adgangskravet, men statistisk set vil det her sortere studerende fra lavere sociale lag fra. Der er allerede en stærk selektion på KU, men den vil blive mere udtalt, og det synes jeg også er et aspekt af uddannelsernes kvalitet,« siger Jens Peter Thomsen og påpeger, at både regeringens, Produktivitetskommissionens og universitetsledelsernes kvalitetsbegreb handler om, hvad der kan måles.

»Problemet er, at der i forhold til disse kvalitetsmål ikke er nogen tilskyndelse til at optage flere arbejderbørn og arbejde for en bred social repræsentation,« siger Jens Peter Thomsen.

Også professor i uddannelsesstatistik Peter Allerup mener, at skærpede adgangskrav risikerer at sortere nogle af talenterne fra.

»Nogle af de virkelige genier bekymrer sig ikke det store om karakterer, for der ingen sammenhæng mellem at være en nørd og have et godt snit. Og det her risikerer at holde dem uden for deres yndlingsfag til skade for os alle sammen,« siger Peter Allerup og minder om, at hverken Newton eller Einstein ville være kommet særligt langt, hvis de var stødt ind i de adgangskrav, som dukker op flere steder både på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Samtidig mener Allerup, at betydningen af gennemsnitskarakteren bliver overfortolket.

»Man er i gang med at læsse alt for mange måleøvelser over på 7-trinskalaen. Danmark er det eneste land, hvor man tror, at 7-trinskalaen er ligesom et centimetermål, der tillader beregninger af et gennemsnit, som signalerer, hvor dygtig en studerende er. Det bliver ret uoverskueligt at gætte på, hvad der kommer ud af den slags adgangskrav, men jeg er helt sikker på, at det ikke sikrer det faglige løft, som universiteterne ønsker sig, fordi alt for mange elever fejlbedømmes ud fra gennemsnitskarakteren, så hvis man absolut vil højne kvaliteten og tillade lærerne at give den fuld faglig gas, var det en meget bedre idé med optagelses- og stopprøver,« siger Peter Allerup.

Kommentar til politikerne

Også Jens Peter Thomsen stiller spørgsmål ved, om kvaliteten af uddannelserne kan måles i gennemsnitskarakterer. Han opfatter dog også KU’s udmelding som en kommentar til, at politikerne med den ene hånd kræver øget optag for samme mængde penge og med den anden nu kræver bedre kvalitet.

»KU siger så: Hvis politikerne vil have kvalitet, anlægger vi en sund købmandslogik og sorterer de omkostningstunge elementer fra, men det er et brud med den traditionelle tankegang om fri adgang til uddannelse, hvis man vil til at kræve minimumskarakterer,« siger Jens Peter Thomsen.

Prorektor på KU Lykke Friis siger, at karakterkravet også er et indspil i den politiske debat om uddannelsernes relevans og kvalitet.

»Vi mener ikke, der er behov for at indføre et beskæftigelsestaxameter og national dimensionering af uddannelse, som Produktivitetskommissionen har lagt op til, men det her er også et budskab om ikke kun at diskutere relevans, men også kvalitet,« siger Lykke Friis.

Hun mener ikke, at skærpede adgangskrav vil føre til, at KU uddanner færre naturvidenskabelige kandidater, fordi intentionen også er at tiltrække flere studerende fra andre uddannelsesinstitutioner og udlandet til kandidatuddannelserne.

»Det er vores mål, at de, der søger ind på naturvidenskab, også skal være bedre i stand til at klare uddannelsen, så vores forventning og håb er, at antallet af studerende, der gennemfører en naturvidenskabelig uddannelse, ikke vil falde mærkbart. Vi satser derimod på at kunne optage studerende, som er mere motiverede. Hvis dygtige studerende ikke har snittet til at komme ind, skal vi kunne optage på kvote to. Det kan vi ikke i dag, men den mulighed har vi brug for,« siger Lykke Friis.

Derfor har KU også søgt om lov til at få ændret mulighederne for at optage i kvote to.

Signalværdi

Henrik Busch, der er prodekan for de natur- og biovidenskabelige bacheloruddannelser på KU, mener, at et skærpet adgangskrav vil tiltrække flere ansøgere end i dag.

»Flere med højere snit vil søge vores uddannelser. Det kan jeg ikke dokumentere, men vores erfaring med de uddannelser, der har adgangsbegrænsning er, at det gør dem mere attraktive for ansøgerne, og betyder, at uddannelsen kan ryge ind i en positiv spiral,« siger Henrik Busch.

Han mener, at der er en vigtig signalværdi i, at universitetet kommunikerer til de studerende, at det altså kræver rigtig meget at studere naturvidenskab. At karaktererne vil sortere talenterne fra, mener han ikke vil blive et problem, f.eks. hvis KU får grønt lys til at optage studerende, hvis gennemsnit ikke er højt nok, via optagelsessamtaler.

Andetårsstuderende på geografi Johanne Rübner Hansen, der er formand for Geo-fagrådet, kalder det noget »vrøvl«, at skærpede adgangskrav vil give større prestige og dermed betyde, at flere søger ind på de naturvidenskabelige fag. Hun mener, at adgangskravene reelt vil udelukke mange unge fra at tage en naturvidenskabelig uddannelse, fordi de vil hænge fast i, at de ikke klarede sig særlig godt, da de var 15-16 årige gymnasieelever.

»Mange med rigtig lave snit fra gymnasiet klarer sig rigtig godt. Det er lige så varieret som hos dem, der fik i 12 i sit i gymnasiet, fordi de fleste udvikler sig enormt forskelligt efter gymnasiet,« siger Johanne Rübner Hansen.

Lykke Friis afviser, at det er elitært at indføre et minimumskarakterkrav.

»Vi lever i 2014, og som universitet skal vi forholde os til global konkurrence, hvor vi skal kunne være med blandt de bedste, og i min bog er et gennemsnit på 6 ikke elitært,« siger Lykke Friis. Hun mener ikke, det nytter at blive ved med at fokusere på flere og flere i uddannelse, hvis kvaliteten også skal være høj. Før karakterkravet skal indføres, skal KU dog nøje analysere, hvad det vil betyde for de enkelte uddannelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lene Houmand Kristensen
  • Søren Jessen
Lene Houmand Kristensen og Søren Jessen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Kjærgård

Tja Lykke Friis medlem af Ronald Reagan fanklub, man skal man forvente? Hvordan en politiker kan sidde som prorektor overgår min forstand! Det bør være en forholdsvis neutral person, ikke en gammel koldkriger!

morten Hansen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Janus Agerbo, lars abildgaard, Torben Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tjah, i gamle dage var en bestået studentereksamen adgangskrav nok, eneste deler var grenvalget, der sendte folk i enten naturvidenskabelig eller humanistisk retning. Og samfundet gik da ikke under af den grund.

morten Hansen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Janus Agerbo, lars abildgaard, Viggo Helth og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Bortset fra det så har jeg aldrig forstået det med gennemsnittet. Hvis man gerne vil læse matematik og biologi, så handler det vel om, hvad man har fået i de fag, og ikke hvad man har fået i oldtidskundskab eller gymnastik. Så risikerer man vel netop middelmådighed! Så kan nørderne med 12 i matematik ryge ud, fordi de ikke deltager i gymnastik og er ligeglade med hvad grækerne gik og lavede engang! Eller tager jeg fejl?

Dennis Lyngbæk-Førsterling, Janus Agerbo, Hans Jensen og Tove Lodal anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hov, hov, Mads Kjærgård, du skal jo være et helt, dannet menneske, ikke bare en eller anden brik i nogle arbejdsgiveres manipulationer. De ting er som baggrund langt vigtigere - faget kan man jo lære på uni. Tænk f.eks. på de mange fag, man overhovedet ikke opnår baggrund for i gymnasiet. Alligevel lykkes det både at rekruttere til dog og få habile kandidater ud.

Henrik Christensen

Er det virkelig det, vi som samfund gerne vil - frasortere idealister, kreativister og fokuserede genier til fordel for generalister?

»Nogle af de virkelige genier bekymrer sig ikke det store om karakterer, for der ingen sammenhæng mellem at være en nørd og have et godt snit. Og det her risikerer at holde dem uden for deres yndlingsfag til skade for os alle sammen,« siger Peter Allerup og minder om, at hverken Newton eller Einstein ville være kommet særligt langt, hvis de var stødt ind i de adgangskrav, som dukker op flere steder både på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Vel vil jeg gerne behandles af en dygtig mediciner, men jeg er ret ligeglad med vedkommendes evner i geografi, fransk og dansk stil... Og jeg tror også på, at lysten til faget og viljen til at forstå og komme igennem uddannelsen betyder mere for min succesfulde behandling end evnen til at kunne recitere og forstå Herman Bang. Jeg tror endda, at udfordringen af autoriteter og etableret lærdom gør større forskel end evnen til at lære udenad, for det kan vi jo blot automatisere via IT...

Niki Dan Berthelsen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Janus Agerbo og Viggo Helth anbefalede denne kommentar

En adgangsgivende eksamen bør vel være, øh, adgangsgivende? Fint nok at se på karakterer i direkte relevante fag, men selv der bør bestået vel være rigeligt? Ellers bør man vel ikke bestå.

Dennis Lyngbæk-Førsterling, Janus Agerbo, Steffen Gliese og Viggo Helth anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Jeg forventer at alle de internationale studerende, som man håber at tiltrække, har penge med fra hjemlandet. Eller dem skal Dk måske også betale for. Det er da ikke særligt liberalt fru eks. minister.

Brian Rosberg, Dennis Lyngbæk-Førsterling og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Abstrakt tænkning er et centralt element i læring

En potentiel færdighed, der ikke nødvendigvis realiseres hos den enkelte person.

Men i hvert fald nogle universitetsstudier lægger stor vægt på abstrakt tænkning, herunder realiserer de studerendes potentiale.

Allerede af denne grund vil et adgangskrav være en fejl

Dennis Lyngbæk-Førsterling, Viggo Helth og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Der står meget vrøvl i aviserne. Hvad menes der med, at Newton ikke ville være nået langt, hvis der havde været adgangskrav til universitetet? Et enkelt kig i en af de bøger, som jeg har skrevet, viser et helt andet billede.
Newton var nærmest polyhistor og interesserede sig bredt for teologi, matematik, optik, astronomi og fysik. Allerede som tolvårig blev han overflyttet fra den lokale skole til latinskolen i Grantham og allerede som 18 årig blev han optaget på Trinity College i Cambridge. Udover sit modersmål engelsk skrev han perfekt latin.
Det er iøvrigt fascinerende at læse de håndskrevne referater af møderne i Royal Society, som jeg fik tilladelse til at studere. De fire store, Hook, Wren, Halley og Newton diskuterede planeternes bevægelse og tyngdeloven. Det er formentlig ikke alment kendt, at det var Hook, som foreslog, at tyngdekraften skulle aftage med afstandens kvadrat, mens det naturligvis var Newton, som leverede de matematiske teorier, som fik det hele til at hænge sammen.

Steffen Gliese

Galskaben ligger jo i, at gymnasiet er blevet en klassemarkør mere end nogensinde før. I stedet for at handle om, hvad man interesserer sig for og vil i sit liv og hvilke interesser man i den forbindelse har, handler det om at komme til at tjene penge.
Det er kun større lighed i samfundet, der kan sikre, at folk vælger efter lyst og evner, derfor kunne det lade sig gøre ikke at have adgangsbegrænsning, da det ikke i sig selv var et mål at uddanne mange, men et mål at uddanne dem, der var indstillede på at gøre ligeså stort et arbejde indenfor ånden som andre var ved hjælp af hånden. Og så at man kan komme rimelig let væk til noget andet, hvis man ombestemmer sig. Det er jo aldrig spild at lære noget, selvom man ikke når langt eller ikke gør det færdigt, selve identitetsarbejdet kan kun fungere ved trial-and-error.
Jeg husker stadigvæk, at selv de ret høje adgangskrav i 1980erne ikke var en garanti mod et langt mere massivt frafald end i dag - som jeg husker det, var vi fire tilbage på filosofi ud af 32 efter to år på OU. Selv brugte jeg 15 år på at nå frem til min kandidateksamen, men det var da heller aldrig den, der i sig selv var målet, men derimod det, jeg kunne bruge den til, og som i løbet af de 15 år gav mig brød på bordet ud over de 5 år på SU. Sådan skal det være. At tage en akademisk uddannelse er at melde sig ind i en forening for aldrig afsluttet uddannelse - og måske er det i virkeligheden allermest tydeligt på de naturvidenskabelige fag. På samfundsfagene virker det til gengæld, som om man tror, at de vises sten blev fundet i slutningen af 1700-tallet.

Dennis Lyngbæk-Førsterling, Mads Kjærgård, Janus Agerbo og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Hansen

Man skal tage fat i gymnasierne, der er gået inflation i karaktererne og det er blevet moderne at lade andre skrive sine opgaver mod betaling. Universiteter bør have adgangskrav samt en form for modenhedstest for at se om de studerende i det hele taget er studieegnede og motiverede, eller om de bare søgte fordi andre syntes de skulle gøre det.

Peter Hansen,

Jeg husker ikke om der var adgangsbegrænsning på matematik og fysikstudiet i 1969, men mit snit tillod optagelse på samtlige uddannelser på KU, så det var ikke afgørende.

Vi har iøvrigt bemærket, at nogle studerende med gode snit fravælger uddannelser med lave adgangskrav som om det skulle være mindre fint. Det er naturligvis en pervertering af hele systemet.

Dennis Lyngbæk-Førsterling, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der kan godt have været adgangsbegrænsning på visse fag - i hvert fald visse faglige krav, der skulle være opfyldt, Frank Hansen; men den almene adgangsbegrænsning blev vist først indført i 1977 eller endog senere.
Jeg mener, at sorteringen foregår på for sent et tidspunkt - af en eller anden grund accepterer man en infantilisering af unge voksne, der så på den anden side heller ikke virker voldsomt optagede af at skulle tage selvstændigt ansvar.

Peter Hansen,

Jeg tror du har ret. Der var nok ingen adgangsbegrænsning på mine studier i 1969, men jeg husker nu, at der var høje krav til medicinstudiet og vistnok også til psykologi. De naturvidenskabelige uddannelser har traditionelt ikke stillet store krav til karaktererne i gymnasiet. Til gengæld var studiet ganske hårdt. Vi var 400 studerende, som i 1969 begyndte MAT1 hos professor Børge Jensen. Jeg husker at en af lærerne sagde, at vi skulle se nøje på sidemanden, fordi han sikkert ikke ville holde længe. Vi syntes alle, at det var så synd for sidemanden. Ud af de 400 var der kun 10 procent, som bestod eksamen efter et år. Efter to år var der så en del flere. Studielivet var ikke pakket ind i vat dengang. Fx var der ikke noget der hed reeksamen eller sygeeksamen. Hvis man ikke deltog i eller bestod en eksamen, og det ganske uanset årsag, så måtte man pænt vente mindst et halvt år og i mange tilfælde et år før der igen blev afholdt eksamen i faget.

Glemte jeg at sige, at der også var forelæsninger om lørdagen, dog kun i kemi.

Steffen Gliese

Frank Hansen, jeg finder det ganske bekymrende, at det ikke er sådan mere - minus lørdagslektionerne, der formodentlig også har haft med adgang til laboratoriefaciliteter at gøre, kunne jeg forestille mig.
Min studietid var en sammenblanding af liv og studium, sådan havde jeg læst mig til, at det skulle være, så det fulgte jeg. Jeg havde også set, at man skulle lave litteraturhenvisninger i sine opgaver og artikler i de bøger, jeg havde læst, så det gjorde jeg også uden at blive yderligere instrueret i det.
Den nyttigste lære var formodentlig, at det er i tidsskrifterne det foregår.

Dagens studentereksamen er reelt ikke meget værd - den siger ikke meget om studentens modenhed, studieegnethed o s v.

Løsningen er en optagelsesprøver til de videregående uddannelser - hvor matematik er nødvendig på en uddannelse lægges hovedvægten i optagelsesprøven på matematiske færdigheder o s v alt efter hvilke evner, der er relevante i de enkelte uddannelser.

Jens Overgaard Bjerre

Det er idiotisk at lave kløfterne større mellem de grupper som kan få en videregående uddannelse og de som ikke kan. Det er som om at hele samfundstankegangen er gået 50 år baglæns. Man sætter mere kul på et gammelt lokomotiv i stedet for at indse, at det er udtjent. Og i stedet finde nye veje til fremgang for hele samfundet. At lade flere børn fra middelklassen og den højere middelklasse få en akademisk eksamen hjælper ikke en pind. Hvorfor skulle det dog det? De kan da ikke tænke nyt og har den samme ensidige baggrund.
Den snylter af en sort og slimet hveps må da snart have fået vredet den socialdemokratiske ham af sig, så vi kan se den i fuld størrelse. Og høre den hovere på sit gamle liberale sprog. Om en tilbagevenden til statskapitalisme og til krig og klassekamp. Og om løgn på løgn om velfærd for alle.

Frederikke Lindahl

"Jeg mener, at sorteringen foregår på for sent et tidspunkt - af en eller anden grund accepterer man en infantilisering af unge voksne, der så på den anden side heller ikke virker voldsomt optagede af at skulle tage selvstændigt ansvar" (Peter Hansen)

Det er en sejlivet myte, at unge mennesker nu til dags ikke føler trang til at indordne sig de voksne og deres ideer for samfundet. Det er en myte, at de ikke føler trang til at modnes med lynets hast, så de kan vælge det rette studium i første ombæring, gennemføre på normeret tid, for dernæst at blive gode samfundsborgere, der bidrager med mangen mønt til statskassen.
Jeg kender en del unge mennesker omkring de 18 år, og de er alle fornuftsvæsner, der er målrettede og arbejdsomme. De gør som de voksne siger. De laver lektier, passer sunde fritidsinteresser og bijob, får gode karakterer og plejer deres netværk. Det er en omgang vrøvl, at ungdommen-nu-til-dags er mere infantil end Peter Hansens var det i sin tid. De er bare voksne på nogle andre områder.
At børn og i særdeleshed piger stopper tidligere og tidligere med at lege siger vel noget om, at barndommen og de infantile stadier til stadighed gøres kortere.

Til gavn og glæde for de voksne, som i øvrigt snart går på pension - en pension de små årgange af unge mennesker skal betale.

Niki Dan Berthelsen

Hvad med at finde ud af hvordan vi bedre tilegner os viden?

Det er vel fokus er vel forhåbentlig på fagligheden og den her diskussion er ikke motiveret af sparerunder? I tilfælde af at det er besparelser, så burde man have respekt nok til at sige det istedetfor at spille os ud imod hinanden.

Jeg syntes umiddelbart godt om idéen om adgangsprøver.

Steffen Gliese

Undskyld, Frederikke Lindahl, men det er præcis infantiliteten, den manglende selvstændighed, behovet for at leve op til andres forventninger, der er helt gal.