Læsetid: 3 min.

Enhedslisten vil afskaffe mindretalsbeskyttelse

Liste Ø’s ledelse vil ændre reglerne for opstillingen af folketingskandidater. Mindretal frygter at blive ’majoriseret ud af kandidatlisten’
Det er måske meget fornuftigt, at man ikke bliver valgt til folketinget for Enhedslisten, hvis man ikke er særlig kendt i partiet, mener medlem af hovedbestyrelsen og folketing Per Clausen

Amalie Klougart

11. marts 2014

Kritikere og ukendte risikerer fremover at komme til kort i Enhedslisten. Det frygter i hvert fald et mindretal i Enhedslisten bliver konsekvensen af to forslag om at ændre partiets vedtægter.

Et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse foreslår nemlig på det kommende årsmøde dels at fjerne den nuværende de facto mindretalsbeskyttelse ved opstillingen af folketingskandidater samt åbne op for elektroniske urafstemninger. Vedtægtsforslag, som kommer samtidig med, at en gruppe med blandt andre folketingsmedlem Christian Juhl har foreslået at forbyde dobbeltmedlemskab og dermed udelukke medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Socialistisk Arbejderparti (SAP) og Internationale Socialister (IS) – et forslag, der nu er udskudt til årsmødet i 2015.

Selv om Enhedslisten ellers har mindretalsbeskyttelse ved valgene til partiets repræsentative organer, så har det aldrig været tilsigtet ved opstillingen af folketingskandidater, forklarer medlem af hovedbestyrelsen og Folketinget, Per Clausen.

»Det betyder ikke, at man ikke kan blive folketingskandidat og medlem, selv om man tilhører et mindretal i partiet udfra en politisk synsvinkel. Det afgørende er så, om folk vurderer, at vedkommende kan være i stand til at repræsentere Enhedslisten på god og forbilledlig vis. Men vi vil ikke i reglerne for valget af folketingskandidater have en regel, som gør, at et organiseret mindretal kan sikre sig nogle placeringer, som gør, at flertallet af den grund skal stille dem op,« siger Per Clausen.

Ifølge Enhedslistens vedtægter kan hvert medlem ved de årlige urafstemninger om folketingskandidaterne stemme på »op til 10 kandidater«. Et resultat, som er »vejledende« for årsmødets valg af spidskandidater og suppleanter.

Tallet 10 stammer imidlertid fra en tid, hvor Enhedslisten kun fik valgt et encifret antal folketingsmedlemmer. Men ved det seneste folketingsvalg fik Enhedslisten imidlertid 12 mandater og står i den seneste meningsmåling, Voxmeter har lavet for Ritzau, til 21 mandater.

Resultat: En række af Enhedslistens folketingskandidater og eventuelt kommende medlemmer kan blive opstillet – og valgt – på trods af, at de ikke har opbakning fra et flertal af partiets medlemmer.

Hovedbestyrelsen foreslår derfor med stemmerne 14 for, og fem imod, at dette tal bliver »fleksibelt«, så det afhænger af, hvor mange folketingsmedlemmer Enhedslisten venter at få valgt.

Majorisering af mindretal

Medlem af hovedbestyrelsen og IS, Hans Jørgen Vad, mener modsat, at Enhedslistens fremgang taler for de nuværende regler, der forhindrer »et flertal i at majorisere et mindretal ud af kandidatlisten«.

»Det har altid været vigtigt i Enhedslisten, fordi partiet består af forskellige segmenter. Ikke kun med hensyn til folks politiske orientering for eksempel angående krav til finanslove.

Men også i forhold til om folk mest er miljø-, kvindesags- eller fagligt orienterede og så videre. De forskellige segmenter kommer på den måde til at afspejle sig i partiets ledelse. Og det samme bør gælde Folketinget: Enhedslistens folketingsgruppe bør afspejle mangfoldigheden i partiets sammensætning. Det er selvfølgelig begrænset, hvad en folketingsgruppe med kun fire medlemmer kan afspejle.

Men kommer vi op på 20 så er sagen anderledes,« siger Hans Jørgen Vad.

Hovedbestyrelsen foreslår ligeledes – med stemmerne 13 for og syv imod – at åbne op for, at urafstemningerne kan foregå elektronisk. I dag skal afgivelsen finde sted på medlemsmøder i lokalafdelingerne.

Hans Jørgen Vad frygter imidlertid sikkerheden ved elektroniske afstemninger (af samme årsag er Enhedslisten modstander af elektroniske folketingsvalg), samt at kendiseffekten får for stor betydning.

»Hvis du har en situation, hvor konflikten er skærpet, så vil dem, som ikke kommer til møderne, være mest opmærksom på, hvad pressen skriver, og der har dem, som allerede er valgt, en privilegeret adgang. Den faktor at være kendt og have adgang til pressen vil her få for stor en indflydelse i Enhedslisten,« siger hovedbestyrelsesmedlemmet.

Per Clausen håber til gengæld, at elektroniske afstemninger kan bringe stemmeprocenten i vejret.

»Så siger man, at de kendte vil stå stærkere. Men sandheden er, at Enhedslisten er blevet så stort, at det er et stort handicap, hvis man stiller op uden hverken at være kendt eller komme fra en stor afdeling. Måske skal man heller ikke vælges som folketingskandidat, hvis man ikke er særlig kendt i partiet. Det er måske meget fornuftigt, at det er sådan, siger Per Clausen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mystisk problemstilling. Er EL et politisk parti eller et sammenslutning af uenige.

Markus Hornum-Stenz, Gert Romme og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

politiske partier ER sammenslutninger af uenige. Leo. Enhedslisten Demokratiserer ledelsen af partiet, det gør de andre ikke. Deri ligger forskellen.

Jeg har i øvrigt svært ved at forstå hvordan stemmeafgiverne kan have tilhed til at politiske demokratier skal forvalte et demokrati på 6mio, når de ikke engang kan finde ud af demokrati i deres egen lille baghave.

"Jeg har i øvrigt svært ved at forstå hvordan stemmeafgiverne kan have tilhed til at sndre politiske partier skal forvalte et demokrati på 6mio"

Skulle der stå.

Jeg er med på, at medlemmer og kandidater ikke er enige i alt, og at partiet i sin opstillingsprocedure står over for det beskrevne dilemma. Men udadtil er EL som parti på stemmesedlen, der opstiller EL kandidater til vælgernes afgørelse. Ikke DKP-kandidater f.eks.
Det kræver nærmere kendskab til kandidaten, at stemme personligt pga hans tilknytning til en fraktion.

Claus G. Jørgensen

Mindretalsbeskyttelse er vel det samme som mindretalsdiktatur, så selvfølgelig skal det væk.

Fint, så kan der komme flertalsdiktatur istedet.

Er det ikke spørgsmålet om at finde en balance?

Claus G. Jørgensen

Mindretalsbeskyttelse er vel det samme som mindretalsdiktatur, så selvfølgelig skal det væk.
Ole Hansen

Fint, så kan der komme flertalsdiktatur istedet.

Er det ikke spørgsmålet om at finde en balance?

(Koksede med koderne)

Leo Nygaard,
som tidligere EL medlem kan jeg bekræfte at EL er en forening af uenige. Deraf navnet, som udtrykker et ønske om at, for en gangs skyld kunne blive enig om noget. Noget som helst...

Markus Hornum-Stenz

Politiske værdier bor i hjertet, organisering og partiregler er rationelt og praktisk samarbejde.
Intet under at EL - et parti kendetegnet ved at hjerteblodet sættes over kyniske analyser - har vanskeligt ved at håndtere de organisatoriske ændringer det kræver at have udsigt til at få magt som man har agt.

Jeg håber virkeligt at den øgede tilslutning fortsætter med at modne partiet, sådan som det antydes i artiklen, så vi bliver undgår at 20 kandidater vælges ind ved næste valg og prompte giver sig til at skændes indbyrdes for åbent tæppe