Læsetid: 4 min.

Flygtningenævnet frygter at åbne en ’ladeport’ for konvertitter

Flygtningenævnet har efter en principiel afgørelse i 2012 anlagt en mere kritisk linie over for religionsskiftende asylansøgere. Det har ført til usikkerhed og manglende konsistens i nævnet, fortæller nævnsmedlemmer
Gudstjeneste med dåb af konvertitter i Apostelkirken på Vesterbro. Personerne har valgt at forlade islam for at blive kristne og dermed også blive døbt.

Linda Kastrup

5. marts 2014

Flygtningenævnet har siden 2012 haft en mere kritisk linje i behandlingen af asylsager om religionsskifte. Nævnet måtte efter en principiel afgørelse i oktober 2012 lempe kravene til asylansøgere, der er konverteret til kristendom og derfor frygter forfølgelse i lande som Afghanistan og Iran. Men for at undgå at åbne en »ladeport« for asylansøgere, foretager Flygtningenævnet i dag en mere kritisk vurdering af den enkelte asylansøgers troværdighed. Det oplyser to af nævnets medlemmer.

»Vi har i Flygtningenævnet haft flere møder om denne typer sager, for der hersker en frygt for, at vi åbner en ladeport. Det er en begrundet frygt, for hvis man kan konvertere og dermed være sikret asyl, vil det være attraktivt at benytte det asylmotiv,« siger Bjørn Møller, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og medlem af Flygtningenævnet.

Resultatet er, at nævnets behandling af sager om konvertitter efter 2012 har været præget af en intern usikkerhed og manglende konsistens, vurderer både Bjørn Møller og Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder og ligeledes medlem af Flygtningenævnet.

»Der er ingen tvivl om, at den nye praksis kan give anledning til nogle svære situationer, og der er behov for mere vejledning for nævnets medlemmer og for øget konsistens i forhold til, hvordan vi foretager disse vurderinger,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Kritisk bedømmelse

Flygtningenævnet omstødte i oktober 2012 sin tidligere afgørelse i sagen om en afghansk konvertit, som oprindeligt havde fået afslag på asyl med henvisning til, at han kunne skjule sin nye tro i Afghanistan. Nævnet slog med den nye afgørelse fast, at det ikke kan kræves, at en asylansøger skal skjule sin religiøse overbevisning for at undgå problemer i hjemlandet. Det har medført en praksisændring i Flygtningenævnet, som efterfølgende har genåbnet en række sager, hvori asylansøgere tidligere har fået afslag på et lignende grundlag.

»Før 2012 skulle vi i højere grad tage stilling til objektive forhold, som hvorvidt ansøgers religion er kommet hjemlandets myndigheder for øre. En sådan vurdering kan i sig selv være svær at foretage, men den ligner i høj grad de ’almindelige’ asylsager. I dag skal vi i højere grad vurdere den enkelte ansøgers indre liv og trosforhold. Det er i sagens natur meget svært,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Dansk Flygtningehjælp har ligesom de to nævnsmedlemmer bemærket, at Flygtningenævnet efter afgørelsen i 2012 først lempede på kravene til konvertitter og kort derefter strammede kravene igen ved i stedet at fokusere på troværdighedsvurderingen.

»Vi oplevede umiddelbart efter praksisændringen, at mange gamle sager blev genoptaget, og at mange fik asyl på det grundlag. Men vi har efterfølgende oplevet, at Flygtningenævnet i stedet har skærpet kravene i selve vurderingen af, hvorvidt konversionen er reel,« siger asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp.

Information skrev eksempelvis i fredags, at Flygtningenævnet siden 2013 har afvist at genoptage mindst seks asylsager om konvertitter, selv om ansøgerne har været i stand til at dokumentere religionsskiftet med danske dåbsattester. Det er en ny praksis, der har mødt kritik fra Dansk Flygtningehjælp og fra flere udlændingeretsadvokater.

»Dybt problematisk«

Netop troværdighedsspørgsmålet blev fremhævet i den samme principielle afgørelse fra 2012. Flygtningenævnet konkluderede, at nævnet i de sager, hvor religionsskiftet er sket efter udrejse fra hjemlandet, skal underkaste asylansøgerens forklaring en »kritisk og indgående« bedømmelse.

»I et tilfælde som det foreliggende, hvor ansøgers asylmotiv er frygt som følge af konvertering efter udrejse fra hjemlandet, er der anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgers forklaring herom,« skrev Flygtningenævnet i afgørelsen.

Landsdommer og næstformand i Flygtningenævnet Jon Fridrik Kjølbro forklarede ved et seminar for alle nævnets medlemmer i september, hvad en sådan »kritisk og indgående« bedømmelse af troværdigheden indebærer. Han fremhævede blandt andet ansøgerens »kendskab til og forståelse for de grundlæggende læresætninger, historiske begivenheder og centrale personer af betydning for den nye tro,« samt hvornår i processen, ansøgeren er konverteret, og hvorvidt troen har manifesteret sig i dåb eller kirkegang, som væsentlige faktorer i vurderingen.

Vægtningen af de forskellige faktorer er imidlertid meget forskellig internt i Flygtningenævnet, fortæller de nævnsmedlemmer, Information har talt med.

»Man kan observere, at forskellige nævn (inden for Flygtningenævnet, red.) lægger vægt på forskellige forhold. Jeg lægger eksempelvis vægt på målbare forhold som dåbsbevis eller støttebreve fra præster. Omvendt ved vi jo, at der ikke er nogen af disse forhold, som nødvendigvis er klare indikatorer for det egentlige trosforhold; så vi har en gruppe sager, hvor der ikke er mange objektive forhold at vurdere asylmotivet på. Derfor er det heller ikke underligt, at forskellige nævn kan have forskellige tilgange. Men ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det selvfølgelig dybt problematisk,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Den seneste optælling fra Flygtningenævnet viser, at nævnet i 2013 frem til november har truffet afgørelse i 61 sager om religionsskifte. Flygtningenævnet har meddelt opholdstilladelse i 40 sager og afslag i 17 sager. Fire sager er blevet tilbagesendt til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet fører ikke statistik over asylsager om religionsskifte, men antallet er ifølge sekretariatschef Stig Torp Henriksen stigende.

»Det er min fornemmelse, at der er sket en stigning i antallet af sager, hvor konversion indgår som en del af asylmotivet. Og det er inden for de sidste par år. Ansøgerne er primært fra Afghanistan og Iran,« siger Stig Torp Henriksen.

Han har ikke ønsket at kommentere på udtalelserne fra de to nævnsmedlemmer eller fra Dansk Flygtningehjælp. Han siger dog generelt om sager med religionsskifte som asylmotiv:

»Nævnet er opmærksom på, at der er tale om en særlig gruppe sager. Nævnet har så sent som i efteråret 2013 holdt et seminar for alle nævnets medlemmer om netop behandlingen af disse sager, med henblik på at give et endnu bedre grundlag for at behandle sagerne. Det er et sagsområde, nævnet har fokus på, og hvor man forsøger at kvalificere nævnsmedlemmerne bedst muligt«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu