Læsetid: 2 min.

Goldman Sachs er kun begyndelsen

Salget af Nets – selskabet bag Dankortet og NemID – til to aggressive amerikanske kapitalfonde skaber politisk uro. SR-regeringen kan stadig ikke svare på, hvad der vil ske med borgernes følsomme personoplysninger
20. marts 2014

Brudfladen mellem udsalget af national infrastruktur og indtoget af udenlandske kapitalfonde skaber bekymring på Christiansborg.

Ikke kun Enhedslisten, men også flere borgerlige politikere er nu begyndt at sætte spørgsmålstegn ved salget af Nets – selskabet bag blandt andet Dankortet, NemID og Betalingsservice – og har derfor indkaldt til en forespørgselsdebat, hvor SR-regeringen skal svare på, hvordan borgernes mest følsomme data sikres i fremtiden.

Dønningerne fra ballade om DONG Energy har ikke lagt sig endnu.

Det er nemlig kun få globale investorer, som har et mere blakket ry end Goldman Sachs.

Men der findes mindst to andre kandidater til titlen som verdens mest hensynsløse kapitalfond: Bain Capital og Advent International – som nu sammen med den danske pensionsordning ATP, står til at købe Nets.

På få uger er det lykkedes SR-regeringen at medvirke til at afhænde to delvist statsligt ejede selskaber med ansvar for strategisk national infrastruktur til tre af de hovedanklagede bag finanskrisen.

Nationalbanken, som samlet set ejer lidt over 10 procent af Nets, tog oprindeligt initiativet til at sælge, og forhandlingerne er nu så fremskredne, at de to amerikanske kapitalfonde skulle være eneste budgivere tilbage.

Undervejs er blandt andre Goldman Sachs blevet sorteret fra i det mørkelagte forløb. Til gengæld optræder ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension, som alle lønmodtagere skal indbetale til, endnu en gang i en opsigtsvækkende rolle som symbolsk medinvestor. Med mindre beløb medvirker ATP, igen, som et rød-hvidt figenblad for aggressive kapitalfonde.

Salgsaftalen til op mod 15-20 mia. kr. er endnu ikke formelt underskrevet, men processen kan angiveligt ikke bremses.

Som i forløbet med DONG Energy bidrager stemningen af et ’fait accompli’ – en lukket handel, som ikke står til diskussion – dog kun til at øge ængstelsen.

Massefyringer i vente

Partnerskabet med danske ATP fjerner ikke skyggerne fra Bain Capital og Advent International. Kontroverserne klæber til de to berygtede investorer. Frygten retter sig særligt mod den fremtidige håndtering af de følsomme personoplysninger, som løber gennem Nets.

Her i Danmark er Advent bedst kendt for i 2012 at have købt KMD – det tidligere Kommunedata – og efterfølgende gennemført gentagne massefyringer. Alene i oktober fik 275 medarbejdere sparket. Bain Capital, der blev stiftet af den tidligere republikanske præsidentkandidat Mitt Romney, har i endnu højere grad gjort det til sin signatur at skære firmaer op og sælge dem fra i lækkerbiskener.

Netop kombinationen af adgang til følsomme personoplysninger og en forhistorie for at frasælge nådesløst i slankede småbidder gør Bain Capital og Advent International til omstridte købere af Nets. Ingen af de to købere har ry for at investere i udvikling, men snarere for at optræde som destruktive dødsbobestyrere. Selv om Dankortet er sikret som gebyrfrit i en årrække frem, og politikerne har vide beføjelser for at regulere håndteringen af persondata, udgør de forskellige serviceydelser hos Nets et så fundamentalt netværk i den digitale infrastruktur i Danmark, at det ikke burde overraske regeringstoppen – igen – at et hemmelighedsfuldt udsalg skaber nervøsitet. Men SR-regeringen lærer tydeligvis ikke af sine fejl.

Det er en omvendt verden, når det pludselig er borgerlige politikere og købmandsorganisationer, som må advare mod konsekvenserne ved fuld privatisering af fælles infrastruktur og salg til amerikanske kapitalfonde.

I sin iver for at privatisere delvist ejede statslige selskaber har Socialdemokraterne ladet sig fange i nettet af tabersager. Regeringstoppens blinde tillid til markedskræfterne synes omvendt proportional med vælgernes tillid til SR-regeringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Klausen
  • Philip B. Johnsen
  • Janus Agerbo
  • Bjarne Andersen
  • arne poulsen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Torben Arendal
  • Carsten Mortensen
  • Filo Butcher
  • Benjamin Bach
  • Erik Nissen
  • Thomas Tanghus
  • Lise Lotte Rahbek
  • Tue Romanow
  • Jesper Wendt
  • Karsten Kølliker
  • Laurids Hedaa
  • Martin Karlsson Pedersen
  • lars abildgaard
  • Rune Petersen
  • Tom Paamand
  • Anne Eriksen
  • Inger Sundsvald
  • Steen Sohn
  • Niels-Simon Larsen
  • Ervin Lazar
  • Viggo Helth
  • Jan Weis
Henrik Klausen, Philip B. Johnsen, Janus Agerbo, Bjarne Andersen, arne poulsen, Torben Bruhn Andersen, Torben Arendal, Carsten Mortensen, Filo Butcher, Benjamin Bach, Erik Nissen, Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Jesper Wendt, Karsten Kølliker, Laurids Hedaa, Martin Karlsson Pedersen, lars abildgaard, Rune Petersen, Tom Paamand, Anne Eriksen, Inger Sundsvald, Steen Sohn, Niels-Simon Larsen, Ervin Lazar, Viggo Helth og Jan Weis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Virusalarm

Britiske forskere har genoplivet en 30.000 år gammel smitsom virus fra Sibirien – pithovirus sibericum – og i takt med at permafrosten tør op kan der dukke endnu farligere vira op til overfladen …

Man udelukker ikke en pithovirus stalinicum og en pithovirus leninicum – for ikke at nævne den også dødbringende pithovirus ras-putin-icum – kan gense dagens lys inden længe og brede sig ukontrolleret …

Den seneste neoliberale udvikling har imidlertid bragt helt nye fatale og miljøskadelige kapitalismemutationer til vores lille del af verden – pithovirus baincapitalicum og pithovirus goldmannsachsium …

Forskerne håber dog - at de ikke vil true andre end de politisk ansvarlige amøber og de finansielle krisemagere - men helt udelukke endnu flere dødbringende patogener – som vi således vil kunne takke de politiske, finansielle og miljømæssige klimaforandringer for – kan de seriøse forskere naturligvis ikke …

Men under alle omstændigheder - det med permafrostens forsvinden og dereguleringen af finansmarkederne - er en opskrift på katastrofe – som de konkluderer – sammen med mere end halvdelen af menneskeheden …

Andreas Andersen, Jacob Mathiasen, ulrik mortensen, Jens Høeg, Jakob Trägårdh, Bjarne Andersen, Carsten Mortensen, Steen Thaulow Olsen, Mette Hansen, morten Hansen, Ditte Jensen, Henrik Darlie, Karsten Aaen, Torben Arendal, Eva eldrup, Uffe Illum, Jette M. Abildgaard, Henrik Brøndum, Søren Johannesen, Filo Butcher, Morten Melbye, Erik Nissen, Peter Nielsen, Laurids Hedaa, Kim Houmøller, Torben Selch, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen, randi christiansen, Niels-Simon Larsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ja. Jan, og hvor pibler der ikke pithovirus fascisticum op henne. Man kan snart ikke gå et skridt uden at træde i et eller andet skarn. Livet er stadig ikke en dans på roser.

Steen Thaulow Olsen, morten Hansen, Henrik Darlie, Karsten Aaen, Filo Butcher, Morten Melbye, Peter Nielsen, Laurids Hedaa, Jan Weis og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Midt i denne udmærkede artikel spurgte jeg pludselig mig selv, hvad det nu var, der var grunden til hele dette igangværende brandudsalg? Penge, klart nok, men er det egentlig noget, vi mangler? Der skyder cafeer op over alt, og folk rejser til varmen, og firmaerne har overskud. Er det ikke nærmere sådan, at pengene ligger og flyder de forkerte steder, og at vi bare skulle beslutte os for at feje dem sammen og fordele dem på en anden måde? Alt, hvad der er statsstyret, er åbenbart for tungt i bagdelen, og når nu det hele bliver splittet op og en masse sendt ud i arbejdsløshed og håbløshed, så bliver alt godt. Hvordan kan man komme af sted med det? Det ved vi godt, blålys. De blå vinder. De blås politik ført med rød hånd. Rød ånd er visnet, og blå har aldrig haft nogen ud over det med Gud og fædreland, som nu bliver solgt til højestbydende. Kongehuset er derfor den stormast, man samles om i stormen, og som bliver pudset og poleret for borgernes penge i en uendelighed.

"Danmark, dum og dejlig, fristende at tage dig mens du sover", sang han.
Så det gør de.

Jens Høeg, Carsten Mortensen, Steen Thaulow Olsen, Mette Hansen, morten Hansen, Henrik Darlie, Karsten Aaen, Torben Arendal, Eva eldrup, Uffe Illum, Jette M. Abildgaard, Søren Johannesen, Filo Butcher, Erik Nissen, Kaj Julin, Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek, Thomas Borghus, Jesper Wendt, Laurids Hedaa, Torben Bruhn Andersen, Janus Agerbo, Rune Petersen, Jacob Jensen, Anne Eriksen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Socialdemokraterne tror stadigvæk at det der vil få alle Rand-fans'ene til at stemme på dem og den store socialdemokratiske genkomst ?
Eller endnu værre - de gør det for at financiere flere 'ufaglærte indvandrere' for at sikre 'økonomien fremover' på de danske vestindiske RV-øer med plads til ALLE og de kan passe sig selv ... alle sammen ... - og sole sig i det humane indhold heri ?
De ved ikke selv om det er af den ene eller den anden grund ... mere ?
Må spørge pep-Panduro ved lejlighed....

Magt og penge har udkonkurreret social indsigt og handlemåde. Fyringer og almindeligt armod er ikke erkendelser man handler på.
I stedet for at satse på akademiske uddannelser (med fare for at få flere umodne folketingspolitikere) er det bedre at prioritere erfarne, omend ikke så højt uddannede folk, før de naive, enfoldige handlinger trækker gulvtæppet væk under os.

Preben Bollerup, Steen Thaulow Olsen, Uffe Illum, Filo Butcher, Niels-Simon Larsen, Jesper Wendt, Janus Agerbo og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Med hensyn til data sikkerheden, og for nyelig Facebooks ejers hop for galleriet, om mindre overvågning af internettet og følsomme data:
http://www.theguardian.com/world/2014/mar/19/us-tech-giants-knew-nsa-dat...

Alle de store (google, Yahoo og de andre) har i følge Senior advokat for NSA vidst det hele tiden. Det samme vil selvfølgelig ske med NETS følsomme data - og gør det sikkert allerede.

Intet nyt under solen.. man alligevel - det skal jo hamres ind i kraniet mere en 1 gang, før politikere overhovedet kunne forestille sig noget, der kan rokke ved deres lille indgroede forestilling om verdens og samfundets indretning.

Jacob Mathiasen, Steen Thaulow Olsen, randi christiansen, Karsten Aaen, Uffe Illum, Mikkel Nielsen, Anne Eriksen, Niels-Simon Larsen og Katrine Visby anbefalede denne kommentar

Der er bemærkelsesværdigt, at ingen politikere egentlig lader til at vide hvad de selv gør..

Steen Thaulow Olsen, Uffe Illum, Søren Johannesen, Mikkel Nielsen, Erik Nissen, Lykke Johansen, Laurids Hedaa og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Flemming Nielsen

IBM er et USA ejet firma som ejer de server som alle danske stats oplysninger ligger på inklusiv Nets, så hvor er det nye der. sker ved handlen. Nationalistiske spøgelses historier, skammeligt EL er hoppet med på det populistiske fattigdoms skabende ævl.

Artiklen er løbet lidt ”af sporet”.

Mobiltelefonerne vil i løbet af de næste 10-15 år overtage betalingskortenes funktioner i Danmark og i de fleste andre ”udviklede lande” - d v s , at dankortet på kortere sigt er på vej ud som betalingsmiddel i Danmark .

Cpr-nummeret er uheldigvis gjort til en ”hovednøgle” , når det gælder personoplysninger i diverse registre o s v. Dette forhold SKAL RETTES her og nu, idet denne ”hovednøgles” forældede teknik og lemfældige anvendelse ( i kommuner, på hospitaler og mange andre steder) allerede har kompromitteret sikkerheden.

Opgaven er, at etablere et nyt selskab til opbygning af de strategisk vigtige grundstrukturer (identifikation af brugere, sikkerhedsprocedurer o s v) for de kommende mobilbaserede serviceydelser i Danmark og at fastholde dette selskab under fuld statslig kontrol.

Steen Thaulow Olsen, Uffe Illum og Mikkel Nielsen anbefalede denne kommentar
Laurids Hedaa

Privatisering betyder, at fokus flyttes fra "Stake Holder Value" til "Share Holder Value". Det kan vi ikke være tjent med. Der bør snart udarbejdes en oversigt med erfaringerne med tidligere privatiserede infrastrukturelle virksomheder. Mit gæt er, at samfundet har tabt mere end det har vundet.

Jacob Mathiasen, Steen Thaulow Olsen, morten Hansen, Karsten Aaen, Torben Arendal, Uffe Illum, Mikkel Nielsen, Niels-Simon Larsen, lars abildgaard, Rune Petersen, Karsten Kølliker og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Flemming Nielsen du har selvfølgelig ret - sagerne har jo vist at uanset om tingene ligger i offentlig regi - dvs. under PET/NSA regi til fri udnyttelse. eller det ligger i amerikansk regi til .. tjaa NSA udnyttelse via PET/FET er hip som hap.

Men skulle der en dag komme en ansvarlig regering - ville det unægtelig være nemmere at kontrollere og beskytte privatlivets fred - i systemer der ligger i offentlig regi.

Mht. privatisering af offentlige "infrastruktur" burde det ikke kunne lade sig gøre ifm. "transportveje" herunder information, veje, energi - hvor der er tale om monopol lignende tilstande.

Personligt ved jeg ikke helt om der er eller vil komme alternativer til NETS - men er der ikke det, bør det ikke kunne sælges, eller burde slet ikke tilhøre bankerne end med max 49% ejerskab - og UDEN vetoret.

Monopol på ting lignende NETS - ville svare til at DK kun havde 1 bank - og den solgte man til Goldman Sachs.

Laurids Hedaa, Steen Thaulow Olsen, randi christiansen, Mette Hansen, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, Karsten Aaen og Kaj Julin anbefalede denne kommentar
Flemming Nielsen

Torben jeg ved ikke hvad du mener med en ansvarlig regering. jeg mener vi har en der kæmper for at loven opretholdes. ellers er det en gang hjemmestrikket sludder du disker op med. Der findes masser af betalingskort.

Philip B. Johnsen

Flemming Nielsen
Har du overvejet, hvad NSA aflytningen af COP15, betød for resultaterne.

Jeg er ikke i tvivl om du mener, at det ikke er løsningen alene, at beskytte dansk vital infrastruktur.

Du tror da ikke, at informationer der skader dig og kan skabe vækst, for dem der har den lukrative information, er dine venner, at ikke bruger de ulovligt indsamlede informationer til deres fordel.

randi christiansen, morten Hansen, Rune Petersen, Karsten Aaen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Henning Larsen

Jeg foreslår at næste privatiseringsprojekt bliver Christiansborg med nærmeste omegn. Hvis politikerne er så sikre på at det private har bedre og dygtigere administratorer kan det kun blive en forbedring, og så kender vi det politiske grundlag - neoliberalismen i ren form.
Har de superrige investeringsfonde en klemme på DK siden de hele tiden kan tage de bedste lunser af infrastrukturen og få vetoret over den demokratiske udvikling?

Preben Bollerup, Steen Thaulow Olsen, randi christiansen, Mette Hansen, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, Karsten Aaen, Uffe Illum, Eva eldrup, Filo Butcher og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Det kan godt være, at Goldman Sachs kun er begyndelsen, men i så fald er det begyndelsen til enden, for man kan ikke opbygge modstandskraft og bæredygtighed i et samfund ved at overlade de vigtigste strukturområder til folk uden samvittighed og hvis eneste mål er egen berigelse - uanset prisen. Og samfundet vil få brug for at modstandskraft i de tider, der kommer, og ingen skal få mig fra at tro, at demokratisk kontrol med samfundets afgørende strukturelementer giver en langt større modstandskraft end ved at overlade disse strukturområder til finansmarkedets pirater. Den samfundsmæssige kontrol har som formål at tjene befolkningens og almenvellets interesser på en forsvarlig, effektiv og bæredygtig måde. Hvilke mål har disse suspekte kapitalfonde set i dette lys?

Laurids Hedaa, Steen Thaulow Olsen, randi christiansen, Mette Hansen, morten Hansen, Kirsten Stausholm, Rune Petersen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Morten Pedersen, Uffe Illum, Jan Weis og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg tror, at jeg er blevet nationalist, og det har jeg ikke været før, for med social dumpning, frasalg og ISDS, kort sagt multinationale selskabers kvælertag på os alle, må man forsøge at holde sammen på stumperne. En stump, som vores land, betyder kun noget for os, som bor her.

Der er ikke ret meget 'vi' tilbage. Vil 'vi' forbedre skolelokummerne, skal det ud i licitation, og så kan det blive udenlandske firmaer med udenlandske arbejdere, der vinder. 'Vi kan ikke føre 'vores' egen politik mere.

IC4-togskandalen er meget betegnede: Dansk togfabrik nedlægges, udenlandsk firma laver tog, der ikke kan køre, tidsplan og pris overskrides og frustrationerne blomstrer hele året.

Det er banalt at græde, Giv min Danmark tilbage, når det drejer sig om at danskeren skal blive voksen, moden og myndig.

Laurids Hedaa, randi christiansen, Mette Hansen, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Uffe Illum og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Nu har nets jo hele tiden været fortrinsvis privatejet af danske banker, som sikkert ikke er et hak bedre rent moralsk end udenlandske kapitalfonde. Det, der er bekymrende, er at Nem Ide er - og har været med i denne pakke. Vi skal jo alle sammen bruge nem ide for at få post fra det offentlige, komme i forbindelse med vores bankkonto osv. Det er en statslig opgave, der ikke kan overlades til private - heller ikke i det nuværende samfund. Med hensyn til den øvrige del af pakken så jeg gerne, det også overgik til staten, men det kræver vist en revolution af vores økonomiske system. Det så jeg meget gerne, men jeg tror ikke, det sker lige nu.

Henrik Klausen, Laurids Hedaa, Niels-Simon Larsen, Steen Thaulow Olsen, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Sørensen

NETS er en privatejet virksomhed - Staten kan ikke bremse salget med mindre man nationaliserer NETS - End of story!
Dankortet var afløseren for check-hæftet i sin tid, men dankortet er ikke længere en afgørende del af den financielle infrastruktur længere.
Det eneste problem jeg ser ved salget af NETS er, at der er placeret 2 helt centrale elementer i den digitale infrastruktur ved NETS: NEM-ID og e-boks. Det skal der findes en løsning på!

Laurids Hedaa, Steen Thaulow Olsen, ellen nielsen og Niels P Sønderskov anbefalede denne kommentar

Det er rigtig nok hamrende ligegyldig hvem der køber Nets og NemID. De er jo i forvejen i private hænder, den smule statskontrol der er betyder ingenting.

Grunden at det nu skal sælges er at det politisk ikke har været mulig at aflive Dankortet. VKR regeringen har jo prøvet men fik en blodig næse.
Strategien er så den samme som med Jagtvej 69. Man sælger til en slagter som gør det beskidte arbejde og afliver Dankortet i et ruf. Der bliver lidt skrigeri men ellers er det hurtigt overstået og regeringen kan vaske hænderne i uskyldens håndvask. Man anede jo ikke at det er det der ville ske, et par hundrede arbejdspladser forsvinder og det gør Dankortet som vi kender det også.

Dankortet er nemlig en underlig national konstruktion som er konkurrenceforvridende. Andre kreditkort der skal fungere på profit vilkår kan ikke konkurrere med et kort der ikke må tage gebyr for transaktioner. Efter slagtningen får vi så et Dankort der ligner de andre kort i EU, og den gebyrfri handel som længe har været et torn i øjet på de andre kortfirmaer er endelig fortid.

Laurids Hedaa, uffe hellum, Steen Thaulow Olsen, Jacob Jensen, randi christiansen, morten Hansen, Kirsten Stausholm, Lise Lotte Rahbek, Henrik Darlie, Rune Petersen, Karsten Aaen, Torben Arendal, Anne Eriksen, Anders Jensen, Uffe Illum, Ib Christensen, Eva eldrup og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Bain Capital, Advent International, Goldman Sachs lever højt på hele det omgivende samfunds villighed til fortsat at understøtte finanssektoren. Med deres Matador-penge køber kapitalfondene fysiske aktiver, og de danske politikere lader dem gøre det, fordi de ikke har fantasi eller nerver til at erkende, at disse penge vitterlig bare er Matador-penge.

Det kan derfor ikke understreges tydeligt nok, at politikerne har ikke befolkningens mandat til at lade denne handel passere. Politikerne handler imod befolkningens interesser, og fordi denne holdning bliver tilkendegivet fra mangfoldige sider og med stort engagement, så skal begge parter i handlen gøre sig klart, at det retssystem, som skulle blåstemple handlen og sikre handlens legitimitet fremover, muligvis ikke findes.

Hvor erhvervslivet har været vant til at operere indenfor retssystemet som en fisk i vandet, og politikerne og erhvervslivet har været vant til, at masser af væsentlige samfundsspørgsmål kunne besluttes på lukkede møder mellem magthaverne, så er der med salget af Dong og Nets indtrådt en ny situation, hvor befolkningen giver udtryk for sin overvældende og utvetydige modstand mod disse politiske dispositioner.

Det er nyt at befolkningen så klart giver sin holdning tilkende, og derfor er spørgsmålet om politikernes mandat til at tillade dette frasalg også nyt. Hvis retssystemet grundlæggende er baseret på en rangorden af vores fælles, samfundsmæssige værdier, og værdien af at leve i et demokrati vurderes blandt de helt grundlæggende værdier, så skal hverken bankerne, kapitlafondene eller politikerne bilde sig ind, at de kan dække sig ind bag en formel lovgivning, som slet ikke har samme basale karakter.

Ja, de kan henholde sig til den private ejendomsret som en lige så basal samfundsmæssig værdi, men her skal vi holde os for øje, at ovennævnte løbske pengevæsen har jo fuldkommen korrumperet spørgsmålet om privat ejendomsret. Hvad det løbske pengevæsen har foranlediget, er en enorm koncentration af ejerskab til de samfundsmæssige værdier på en måde som i lyset af Matador-pengenes fiktive værdi må siges at være et gigantisk svindelnummer. Således anerkender den danske befolkning ikke længere Matador-pengene som legal betaling for konkrete, samfundsmæssige aktiver.

Den eneste ansvarlige adfærd fra de nævnte parter vil være at tage en time-out og derpå tage sig tiden til at undersøge, hvilken en aftale befolkningen vil kunne godkende. At undlade at tage denne time-out efter at befolkningen har hejst flaget, er det samme som at kuppe demokratiet, og dermed er det magthaverne der bryder kontrakten med befolkningen og ikke omvendt.

Parterne i aftalen skal således ikke blive overraskede, hvis befolkningen på et senere tidspunkt ruller denne salgsaftale tilbage. Parterne skal ikke komme og sige, at befolkningen ikke pegede på aftalens svagheder, og ikke advarede dem om problemet med den manglende legitimitet.

Se evt. også http://www.information.dk/comment/844414#comment-844414

Laurids Hedaa, Niels-Simon Larsen, Jakob Trägårdh, Steen Thaulow Olsen, Jacob Jensen, randi christiansen, Kirsten Stausholm, Ditte Jensen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Torben Arendal, Anne Eriksen og Uffe Illum anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Udover at diskuterer køberne, så er jeg ikke færdig med at diskuterer hvorfor NETS skal privatiseres!
Plejer argumentet ikke at være at det er for konkurrencens skyld?
Hvor er så det privatiserede NETS modpart, som skal give dem konkurrence på det private marked?
Hvor kan jeg vælge at få f.eks. nem ID fra i det private?

Uden en konkurrent overdrager vi blot et monopol på adgang til danske skattekroner!

Laurids Hedaa, Niels-Simon Larsen, Steen Thaulow Olsen, Kirsten Stausholm, Rune Petersen, odd bjertnes og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Sørensen

Jeg gentager. NETS er en privatejet virksomhed - hvordan er det lige i forestiller Jer at politikerne skal bremse salget af en privatejet virksomhed?
Ib: "NETS skal privatiseres"... NETS har altid været privatiseret..

I forhold til vores pengevæsen og den infrastruktur som er opbygget deromkring, så har NETS formodentlig udspillet sin rolle - og husk på, at Dankortet i sin tid var afløseren for check-hæfterne - og at Dankortet kun eksisterer i DK. Alle øvrige lande klarer sig tilsyneladende fint uden..
Det eneste jeg ikke er tryg ved er håndteringen af NEM-ID og e-boks. Her må staten finde løsninger der ikke håndteres af NETS.

Uffe Illum, Ib Christensen og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
Morten Sørensen

Jeg opgiver stort set at forstå, hvorfra "ondskaben," "dumheden" kommer. Er det noget i mennesker iboende eller har vi at gøre med en ubekæmpelig djævel af forloren intelligens midt i vores eget forstandsbillede?

Jens Overgaard Bjerre

Jeg syntes at VKO var en elendig regering, men den nuværende med støtte fra Enhedslisten(!) er langt værre. En flok forkælede børn med hang til at spille smarte og store i slaget, så længe det ikke gælder deres egne penge. Nu da den gamle ham er rystet af S, står der en glinsende sort-lilla snylter med grådige flueøjne parat til at hore med hvem som helst som har penge.

Uffe Illum, Laurids Hedaa, Ib Christensen, Steen Thaulow Olsen, Filo Butcher, randi christiansen, Torben Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Problemet er ikke at NETS skal sælges, problemet er at en så vigtig del af vores infrastruktur er privat.
Jeg er dog mere tryg over at det er ejet af nordiske banker, som har en klar interesse i at det fungerer også på længere sigt.
Bain har kun interesse i at skabe størst mulig profit på kortest mulig tid, de er ligeglade med om det bryder sammen, bare de har nået at score kassen.

Laurids Hedaa, Niels-Simon Larsen, Ib Christensen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Darlie, ellen nielsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Lars Trier Mogensen er ved at være god til at ophidse de letbevægelige Informationslæsere. Der er uden videre tale om "udsalg[et] af national infrastruktur", når vi nu efter den succesfulde Dong-sag skal til at gå amok over Nets. Nu står "verdens mest hensynsløse kapitalfond: Bain Capital og Advent International" nemlig klar til sammen med ATP, at lægge deres klamme hænder på denne infrastruktur. Goldman Sachs er sorteret fra i "det mørkelagte forløb". Og ATP optræder kun "som symbolsk medinvestor". "processen kan angiveligt ikke bremses". og "Som i forløbet med DONG Energy bidrager stemningen af et ’fait accompli’ – en lukket handel, som ikke står til diskussion – dog kun til at øge ængstelsen". Selv om det korrekt nævnes, at det er Nationalbanken, der som uafhængig institution, har taget initiativ til salget, og det kan tilføjes, at de banker, der i øvrigt ejer Nets, ikke har været interesserede i nogen udvikling, så er det naturligvis den socialdemokratiske partitop, der endnu engang står bag det lukkede og fordægtige forløb.

Lige som sidst har ængstelse og bæven nu også forplantet sig til den borgerlige lejr, der godt nok er begejstret for de frie markedskræfter, men altså nu endnu engang overtrumfes af "regeringstoppens blinde tillid" til disse kræfter.

I stedet for den slags subjektiv følelsespiskeri, ville det klæde Information med reel information om Nets rolle. Fx er der netop 4. marts indgået en ny aftale med de danske banker om de services man står for og skal udvikle frem til 2018. Uanset ejerskabet.

HVIS formålet er at afskaffe dankortet, så fint med mig.
Havde for første gang nogensinde en 'nabkrådgiversamtale' pr. telefon - på 2 minutter - men længere tid tog det ikke at gå op for mig, at ... Dankort-systemets spagettimonstrøse kreditværdighed gør, at det - og den samfundstankegang der ligger bag - aftapning ca. 1962 - burde afskaffes hellere i dag end i morgen.
Har hørt meget om det.
Har aldrig haft eet.
Skal ikke have eet.

NETS er jo ejet af bankerne. Derfor er det en privat virksomhed. Og den kan selvfølgelig sælge til hvem den nu måtte, incl. Bain Capital. Problemet for mig og andre er dette:

Nem-ID og e-boks mv. Alle danskere skal fra 1.11. 2014 (eller 2015?) have en digitalpostkasse hos det offentlige. Har man ikke en sådan, får man tvangstildelt en fra statens side. Nem-ID er den identifikation vi skal bruge, når vi f.eks. skal ind i vores bankkonto, eller når vi skal ind i e-boks eller den digitale postkasse. Mange af os er bekymrede for, hvad der sker med de her data, såfremt det f.eks. bliver Bain Capital, der får adgang til dem. Betyder det at Bain Capital f.eks. får adgang til vores bankoplysninger og kan se, at jeg f.eks. har købt en bog om dette eller hint? Betyder det, at Bain Capital får adgang til de her data og videregiver dem til den amerikanske regering (NSA mv) uden retskendelse mv? Betyder det at, at Bain Capital får adgang til de her data og sælger dem videre til tredjemand (uden mit vidende). Svarene på de her spørgsmål synes i stort omfang at være et rungende JA, netop fordi loven i USA på de her punkter er anderledes i DK og i EU/Europa.

Og så kan Henrik Sass Larsen og Bjarne Corydon mv. forsikre os om, at Bain Capital nok skal overholde dansk lov, og europæisk lov, på det her område. Realiteten er jo at Bain Capital ikke komme til at gøre dette...

Uffe Illum, Laurids Hedaa, Niels-Simon Larsen, Rune Petersen, Ib Christensen, Steen Thaulow Olsen, Jacob Jensen, randi christiansen, Lars Bo Jensen, Inger Sundsvald, Philip B. Johnsen, Ditte Jensen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Jørgen Bengtsson

Selv ikke Margaret Thatcher kunne gøre det bedre i sin tid. For at føje spot til skade kan man andetsted læse at Sundhedsministeren har planer om enten at lukke eller sælge Statens Seruminstituts fabrikation af vacciner. Således skal denne væsntlige del af vort sundhedssystem også gøres til gensatnd for markedskræfternes spil. Risikoen er her, at profithensyn risikerer at påvirke vores forsyninger af vacciner, hvis kapitalinteresserne finder det opportunt at sende varerne hen hvor indtjeningen er bedre.
Tju Hej hvor det går!

Uffe Illum, Laurids Hedaa, Niels-Simon Larsen, Rune Petersen, Steen Thaulow Olsen, Lars Bo Jensen, Mette Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@ Bengtsson

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Nogle af de vacciner gør mere skade end gavn. (Bestikkelse er indkalkuleret i handlen)

Hvad kan man sige ? Gradvis er en diffus og modbydelig form trådt frem. EU og den danske regering har fingrende langt nede i den danske statskasse. USA, Goldman Sachs (og deres flyvende gribbe) skal ud af Europa - og Danmark skal ud af EU. Det kan kun gå for langsomt !
For det er underligt, er det ikke ? Regeringen kan privatisere og sælge alt, og kravle underdanigt for EU og USA. Men når det gælder den danske befolkning så spiller man 'krig imod de fattige' (hard-ball). Hvem har trykket på den knap? Hvem fan*** er det der har dikteret det ? Ren og skær grådighed, det er hvad det er...

Laurids Hedaa, Niels-Simon Larsen, Rune Petersen, Steen Thaulow Olsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Vi er solgt til konkurrencestaten - hvor de rige som altid har et forspring. Socialdemokraterne er færdige som troværdigt parti. Hvem står parat til at tage over? Efter EL sov i timen med dong salget, øjner jeg ingen kapable. Ku være, det er på tide, vi melder os ind i alternativet,
og gir en hånd med - hvis vi vil ha danmark tilbage - må vi vriste vort land fri af finansgribbenes klamme klør. Det haster - vore folkevalgte er dybt inkompetente.

Karsten Aaen, Laurids Hedaa, Niels-Simon Larsen, Rune Petersen og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Husk sass larsen : danmarkshistories største røveri. Han er tavs nu.

Laurids Hedaa, Rune Petersen, Steen Thaulow Olsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Sælg Vestager, Corydon og thorning + lidt andre til en kapitalfond. Hov vent! Nåh nej... De er solgt..

Uffe Illum, Laurids Hedaa, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

'Betyder det, at Bain Capital får adgang til de her data og videregiver dem til den amerikanske regering (NSA mv) uden retskendelse mv? '
Bain og de andre 'kapital-fonde' ER den 'Amerikanske' regering .

randi christiansen

Og helle kaver selfie med obama, så hvad er hun. Og vko gir danske skattepenge bailout til danske bank svindlerne, ref. sass larsen - en sag som trækker dybe spor til dong og vores nye herremænd, goldman
sachs. Det stinker stadig mere

randi christiansen

Man kan ikke labe kotrrktutlæsn æi det lattrrligr lillr kommrntarfelt - har goldman ogdå købt infirmation?

Erik Nissen, Laurids Hedaa, Rune Petersen og Thorsten Lind anbefalede denne kommentar
Thorsten Lind

....jeg ser det spritduplikat, 70´er folkeskole skrift og layout kommentarfelt,
som en FED sløring og undskyldning for egne stave og slåfejl. Lad dog barnet ( Information :-)
Mvh Th

Ps. Ang. Artikel: Rub og stub bliver solgt, undtagen Statens Magtmonopoler.
De røde og de blå, skiftes til at lege "Good cop, bad cop". Der kører helt efter planen.

randi christiansen, du kan trække i feltet med musen i nederste højre hjørne hvor der er nogle grå prikker..
Jeg regner da med at Helle T også skal over og synge 'Happy birthday Mr President' på et tidspunkt -
Hun har tilhvertilfald pænere ben end Angela M - Men jeg er nu mest bekymret over hvad det er hun render rundt og aftaler med Cameron i krogene, for han arbejder for nogle der er om muligt endnu slemmere end Goldmann Fusk . Desværre kan man, på grund af en lille latterlig klatmaler, ikke tale offentligt om det ..

Karsten Aaen, Laurids Hedaa, randi christiansen, Niels-Simon Larsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Danske borgeres personlige frihed, har både S,som R , V og K også, forlængst solgt til "NSA", det er først nu, efter "snowdons" oplysninger vi borgerne endelig har afgang til en lille smugle oplysninger fra et lukket hemmeligt "system", hvor især alle som kalder sig for socialister ,demokrater eller humanister "ikke" burde være medlemmer af.

NB: Jeg bryder mig ikke om "skattebedragere" (terroister) af alle arter (tyveknægte og voldsforbrydere), lige så lidt om politiske "hængerøve" som bare på grund af manglende viden om, kun forsøger at "proffilere" sig selv.
Jeg forlanger "NU", kun lidt mere "Nærdemokrati". Ligegtltig hvilken "regeringsform" der vælges, bør Folket" spørges til råds med "folkeafstemning" inden "grundlæggende" værdinormer ændres.

V,K viste begyndelsen, til en ny begyndelse, S,R fulgte bare den samme værdiløse vej mod en "mur" (folket`s vilje), som ikke bare lader sig styre "løgnagtige politikeres værdiløse "ORD": Det er virkelig på tide, at vi Danskerne ser os om efter nye "parti konstellationer" som tør sige og handle efter "vælgerfolket´s" tilkendegivelser. Socialdemokraterne er forlængst ude af spillet ligeså de radikale´s som Venstre og de konservative, deres værdiløsheder, er ikke længere efterspurgt. Så hellere et "dansk folkeparti" , selv om de endnu stadig har for mange nationale følelsladede ideologier i baglommen, så virker de i det mindste, mere ærlige som nogen af de gamle partier. Hermed menes : S,R,V,K.

Fire gamle partier, som ikke turde følge med "tiden", fred være med dem, er afskedsgaven fra mig.

Hvor utroligt det end måtte lyde, så tror jeg på et samarbejde med: DF,EL og LA, tre nye, (nå, ja, lidt halvgamle er de alle tre. Et samarbejde for og med "folket", og ikke som nuværende, et samarbejde med udefrakommende særinteresser.

georg christensen

Nævn endelig ikke navnet "Goldman Sachs" for mig, det minder alt for meget om "Sten Bagger eller det nuværende ,finans,økonomi,skatte,justiz og stats ministerium" og andre financielle konkursryttere, med danebrogsordnen om halsen, elefanter som bare tramper rundt i en "hønsegård".
Den nu herskende form for "kapitalisme", er simpelthen alt for grådig og kan kun bevirke sin egen selvudslettelse, her har jeg ingen skrupler med at minde om "Karl Marx`s beskrivelser", selv om de er hundrede år gamle.

NB: Kapitalismen er en udmærket mulighed, så længe den er under "samfundskontrol" og lader sig styre. Når den overlades til "selv og egenkontrol" muligheden går den desværre i selvspind, og samfundene betaler altid "gildet",

NB: Egen og selv kontrol muligheden virker kun så længe ingen gider "kontrollere", det samme ville nok være tilfældet,hvis ikke "kildekatten" hos den enkelte "lønmodtager" var blevet indført, så havde "samfundene" nemlig igen penge til "socialudgifterne", samfunds værdiskabende ydelser, til opretholdelse og videreudvikling samtidig med forståelse for alle dem som i fortiden dannede "grundlaget" for fællesskabs forståelsen.

NB: Hvor ville Danmark være henne, hvis ikke vi havde "samfundsbetalte" veje,broer,infrastrukture,som gør det let ( på alle måder at komme fra punkt A til punkt B?), også selv med forsinkelser af og til.

For nu at forsøge at få dette næsten uoverskuelige "samfundssystem" til at virke optimalt , sendes det så til privatisering , hvor "samfundsbetalingen" , hvis den virker optimalt kun bevirker ydereligere omkostninger for samfundet, en "rationaliserings" fortjæneste overlades til privatismens fortjæneste, som øjeblikkelig flyttes i "skattely", og samfundene betaler understyttelse til de tiloversblevne. Det er fuldstændig latterlig, at vores politikere på vores samfunds bekostning finder sig i dette vandvid.

Karsten Aaen, Rune Petersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Prøv ved lejlighed at læse Johannes Åbenbaring om de sidste tider (sidste bog i Bibelen), en fuldkommen sindssyg bog, men passende for vore tider, hvor alle skal have en NemId, alle skal dette og hint - "I de sidste tider skal alle gå med dyrets tal (666) i panden".

Nu skal vi snart have EU-afstemning med patentafgørelse. Alle har sat sig godt ind i sagerne. Undtagen mig. Jeg spekulerer mere på, hvordan jeg kan få vore Goldman Snask-politikere til at lytte til mig. Det vil de ikke, og så må jeg jo spænde ben for dem og stemme blank og nej til DEM. Jeg vil heller ikke have, at blå og rød bytter gårde. De skal stå og falde med deres egen politik. Det vil de ikke. Okay, så får de ikke min stemme. Al deres valgpropaganda får fingeren, for jeg husker deres praksis. Jeg vil ikke løbes om hjørne med.

En romersk hærfører stod uden for Rom og pegede på byen: "Denne by er til salg, det drejer sig blot om prisen".

Karsten Aaen, Laurids Hedaa og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Amerikanske banker lukker nu russiske bankkort.
Det kan kun betyde, at russerne har været så dumme at privatisere plastickortene og sælge til højestbydende. Kunne det have en afskrækkelse virkning på danske politikere mht. til salg af kærneområder???

Karsten Aaen, odd bjertnes, Torben Selch og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Så med mindre vi får en fornuftig forklaring på forringelsen af kommentarfeltet - har ikke fantasi til st forestille mig een, der er rigtig gangbar - eller en forbedring, må endnu en undergravning af det frie ord konstateres.

randi christiansen

Ja niels simon, de bibelske forudsigelser om 'de sidste tider' minder i stigende grad mistænkeligt om nutidige perverse afvigelser og udskejelser - og her tænker jeg primært på finansverdenen, som jo har tilranet sig magten over resten. Og vi skal kende dem på deres
gerninger og på deres gerningers sataniske yngel. Lad os alle tale med de største bogstaver, vi har - så trænger der måske noget igennem til ridefoged, herremænd-og kvinder.

randi christiansen

Som bør ihukomme, at de, der har skoen på, ved hvor den trykker. Så vær så venlig at komme ned fra jeres indre og ydre elfenbenstårne, og vis reel solidaritet med de, hvis nandat I forvalter. I gør det slet ikke godt nok - I forfordeler jer selv med skyhøje lønninger,
ministerpensioner og andet fryns, som på ingen måde korresponderer med, de krav som stilles til den del af befolkningen, som ikke har penge med hjemmefra. Det er dybt usolidarisk, kompromitterende og stærkt undergravende for tilliden til forvaltningen og medvirkende til ødelæggelse af dens fundament. Vi synes ikke længere at have folkestyre, men kleptokrati kontrolleret af de få, som udsuger de mange

Til Flemming deroppe..
NETS er jo både Betalingssservice, Dankortet og Nemid

Eller fra gyldendals lektion:
Nets, Northern European Transaction Services, nordisk udbyder af betalings-, kort- og informationssystemer, grundlagt 2010 som Nets Holding A/S. I Danmark blev de danske pengeinstitutters fælles selskab til at varetage betalingsformidling oprettet i 1968 som PBS, Pengeinstitutternes Betalings-Systemer A/S, der bl.a. lancerede Dankortet i 1983.
I 2003 ændrede det navn til PBS, Payment Business Services, og i 2010 blev PBS Holding A/S lagt sammen med det norske selskab Nordito AS, der var moderselskab til Teller (tidl. Visa Norge) og BBS AS (Bankenes Betalingssentral), under navnet Nets Holding A/S. Selskabet har i alt ca. 2300 medarbejdere i selskaberne Nets Danmark A/S, Nets Norge AS, Nets Sverige AB, Teller A/S og Teller AS og en omsætning på 5,5 mia. kr. (2011).
Nets står tillige for bl.a. Betalingsservice, dvs. automatisk betaling af regninger, kontingenter o.l. efter tilmelding af disse hos et pengeinstitut, NemID og eFaktura for virksomheder

Er der samlet set noget alternativ til det?
Og ville en ansvarlig regering turde overlade disse informationer til et fremmed land? Jo jo USA selvfølgelig ..
Men evt. til Kina, Rusland?

Sider