Hundekød på vej til danske supermarkeder

En ny EU-forordning vil gøre op med det danske forbud imod at opdrætte hunde med henblik på salg af kød. Når man kan slagte hunde i Rumænien, skal man kunne det samme i Danmark, lyder det. Sagen forventes at kunne blive en vigtig del af den kommende EU-valgkamp
Det er tvivlsomt, hvorvidt danskerne vil købe og spise hundekød, men det vil fremover være en mulighed, hvis en ny EU-forordning som ventet bliver stemt igennem i dag i Europa-Parlamentet. Det sker af hensyn tll den frie konkurrence i unionen. Billedet her er dog fra Kina.

Det er tvivlsomt, hvorvidt danskerne vil købe og spise hundekød, men det vil fremover være en mulighed, hvis en ny EU-forordning som ventet bliver stemt igennem i dag i Europa-Parlamentet. Det sker af hensyn tll den frie konkurrence i unionen. Billedet her er dog fra Kina.

Wu Hong
1. april 2014
Delt 24 gange

I Kina spiser de hunde. Og måske gør vi det også snart i Danmark. I hvert fald er der åbnet op for, at lille Fido kan komme på middagsbordet, hvis en ny EU-forordning som ventet i dag bliver stemt igennem i Europa-Parlamentet.

Forordningen, som er et element i en kommende international handelsaftale med Kina, vil nemlig gøre op med det danske forbud imod at slagte hunde med henblik på at sælge kødet til detailhandlen. Grundlaget for forordningen er hensynet til den frie konkurrence i EU.

Flere steder i Slovenien og Bulgarien har man i dag farme, som producerer hundekød til især Kina og det asiatiske marked. Og for at sikre ens vilkår i det europæiske fællesskab vil EU altså nu gøre det lovligt også i Danmark at opdrætte hunde med henblik på slagtning og salg af kød:

»Selv om slagtning og spisning af hunde kan forekomme mærkeligt for folk i Danmark – og det forstår jeg sagtens, at det kan – så må vi naturligvis have samme regler over alt i Europa,« siger ledende vicekontorchef i EU’s generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Helmuth von Humperding og tilføjer:

»Når man kan slagte hunde i Bulgarien, skal man også kunne gøre det i Danmark.«

Om nogen i Danmark vil gøre brug af muligheden, vides endnu ikke – lige som det ikke vides, om der på et tidspunkt vil komme hundekød i køledisken i det lokale supermarked.

Men i foreningen Den Danske Detailhandel er man ikke principielt afvisende:

»Vi har ikke hund i sortimentet i danske supermarkeder i dag, men skulle der opstå en efterspørgsel og dermed et marked for danskproduceret hundekød, vil jeg ikke afvise, at det også kan havne i den danske detailhandel,« siger chefkonsulent i foreningen Anton Lyst.

Mindre positiv er foreningen Hundenes Værn: »Tanken er direkte ækel. Søde og raske hunde vil man slå ihjel på dansk jord og sælge som bøffer. Vi kan kun tage afstand fra ideen,« siger formand for Hundenes Værn Steffen Briard.

Bliver en del af valgkampen

Sagen om danskproduceret hundekød i kølediske og ved middagsborde kan meget vel blive en »en varm kartoffel« i den kommende debat op til valget i Europa-Parlamentet. Det vurderer den politiske kommentator ved ugebrevet Dan-Nyt, Jonny Quatsch:

»Det her må siges at være en appelsin i turbanen for Dansk Folkeparti. Det er ganske enkelt vand på deres mølle,« siger Jonny Quatsch.

Dansk Folkeparti har tidligere kæmpet kæledyrenes kamp, og partiet ser generelt EU som en trussel imod den danske selvbestemmelse:

»Netop derfor er der ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti vil slås med næb og klør for at få hundekødssagen til at blive en central del af den kommende valgkamp. Den her ligger lige til højrebenet for Dansk Folkeparti, så de vil sætte alle sejl til og holde fuld damp på kedlerne,« siger Jonny Quatsch, som også forudser, at hundekødssagen kan blive endnu et problem for regeringen:

»Regeringen har haft problemer med at appellere til den brede befolkning i sagen om EU og børnepenge. På samme måde kan man forvente, at sagen om hundekød kan blive en tabersag for regeringen, hvis den kritikløst støtter op om EU’s linje,« vurderer Jonny Quatsch.

Denne artikel blev bragt i Information 1. april 2014 som årets aprilsnar.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Hundekød spises i dag især i Asien, herunder lande som Kina, Vietnam og Sydkorea, hvor det anses som en stor delikatesse. Kødet skulle angiveligt smage som lammekød, men have en lavere fedtprocent afhængig af hunderacen. Hundene opdrættes på farme, og det er en omkostningslav form for opdræt, fordi hundene er nøjsomme og bl.a. kan fodres med kadaveret af tidligere slagtede hunde.

Der er ifølge dyrebeskyttelsesorganisationen WSPA problemer med dyrevelfærden i Sydkorea, hvor hundekød ifølge den folkelige overlevering skulle være godt for potensen: ’Ofte sidder hundene i deres tid på farmen i bure med gulve lavet af gitter. Burene er udformet på den måde, for at hundenes efterladenskaber og madaffald nemt skal kunne skylles væk’. skriver organisationen på sin hjemmeside.

Kommentarer

Brugerbillede for Jan Weis

De ophængte kadavere på billedet ser ud til at have været kamphunde – sikkert importeret fra Danmark – hvor de som bekendt nu er forbudte i levende live – Danske Slagterier mistænkes for at have fundet et nyt stort eksportmarked - til gavn for produktionen af kinesere - et hemmeligt forslag fra Produktivitetskommissionen ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorsten Lind

....øh...Den skarpe @Hr. Kongshøj drog allerede parallellen for 3 timer siden...men, øh..?
om 25 år skal vi alligevel leve af Gopler & Kakerlakker, morgen, middag og aften...også 1.apil :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Efter i 1984 at have været i Kina ville det være en kærkommen lejlighed til at genoplive det lækrehunde kød, som vi dagligt blev tilbudt på spisekortet. Jeg har i årevis undret mig over, at Kina ikke eksportere denne delikatest, enten på dåse eller dybfrossen. Det europæiske marked er stort og vi er mange rovdyr, som hellere sætter tænderne i hundene og ikke omvendt. Jeg har i mange år frygtet selvtægt hos disse hundekødselskende personer. Overalt ser man jo prægtigt opfedede eksemplarer. Men nu synes problemet løst.

Næste skridt må være at slippe det kloge dyr grisen fri. Som "hjerne"-Maden siger, så er det en tilfældighed, at det er hunden, som ligger foran pejsen. Det burde være grisen. Fremover vil vi måske se store dele af den danske befolkning samle griselorte op. På den negative side for griseluftere, så vil de ikke kunne lufte deres kæledyr i skovene. Det satte en af vores konger en stopper for omkring år 1800.

Især på denne dag 1. april synes udvidelsen af menuen at være kærkommen. God appetit!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Der er restauranter i Kina, hvor der ikke serveres hund/kød. I 1988 spiste jeg på en sådan i Beijing og var egentlig lidt forundret over, at det var muligt. Vegansk var det så ikke, da der bl.a. serveredes "rådne æg", men vegetarisk rakte også for mig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Sætter kødspisning i rette perspektiv - egl ret klamt, men man kan jo vænne sig til meget. Hvordan dog vænne sig til at æde et hus/nyttedyr, som i vor luksusverden er avanceret til kæledyr? Har man nogensinde spist vagthunden? I lande som spiser hund har de for mange og vilde af slagsen.

anbefalede denne kommentar