Læsetid: 2 min.

Intern kamp i regeringen om nye megacentre

Erhvervsminister Henrik Sass Larsens embedsmænd vil have planloven svækket, så der kan bygges kæmpe supermarkeder, såkaldte hypermarkeder, i det danske landskab. Miljøminister Kirsten Brosbøls folk underkender i stærke vendinger argumentationen som ukorrekt, mangelfuld og irrelevant
25. marts 2014

En styrelse under miljøminister Kirsten Brosbøl (S) er på direkte kollisionskurs med en styrelse under erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i en langvarig strid om, hvorvidt planloven skal udvandes for at åbne for nye store ’hypermarkeder’ i det danske landskab.

»Selvmodsigende«, »irrelevant«, »upræcis«, »mangelfuldt grundlag«, »ikke underbygget«, »ikke tilstrækkeligt nuancerede«, »ikke klart« samt »ikke korrekt« er nogle af de formuleringer, Naturstyrelsen bruger i sin tilbagevisning af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens konklusioner.

LÆS: Miljøministeriet tordner mod Erhvervsministeriets forslag om at åbne for nye megacentre

Henrik Sass Larsens Konkurrence- og Forbrugerstyrelse lægger i et udkast til en ny rapport, som Information er i besiddelse af, op til »at lempe planlovens bestemmelser om placering og størrelse af nye butikker og samtidig forpligte kommunerne til at tage konkurrencemæssige hensyn i forbindelse med administrationen af planloven«. Formålet er at øge produktiviteten og konkurrencen i detailhandlen og dermed væksten.

I dag sætter planloven en øvre grænse for nye dagligvarebutikker på 3.500 kvadratmeter. Det sker for at opretholde et varieret butiksliv i bymidterne og samtidig beskytte landskabet mod nye store indkøbscentre. Hvis planloven lempes, vil det blive muligt for bl.a. udenlandske discountkæder at bygge såkaldte hypermarkeder på mindst 5.000 kvadratmeter. Det er en udvikling, som både en række store erhvervsorganisationer og et flertal i befolkningen i flere meningsmålinger har taget afstand fra.

I notatet fra Kirsten Brosbøls Naturstyrelse, som indgår i en lukket høring om den nævnte rapport, rives tæppet nærmest væk under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ræsonnementer. Ifølge Naturstyrelsen er der intet belæg for at hævde, at større butikker giver større produktivitet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens konklusioner bygger hovedsagelig på en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey, som ifølge Naturstyrelsen er blevet kritiseret fra flere sider.

Naturstyrelsen henstiller til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at droppe tanken om at lempe planloven, hvis ikke der kan tilvejebringes bedre dokumentation for, at det skulle indebære samfundsmæssige fordele.

»Vi forventer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ændrer i sin rapport,« siger kontorchef Sanne Kjær, Naturstyrelsen. »Det er fint at lave nye analyser med det formål at løfte niveauet. Men det sker jo ikke, når de samme krumspring går igen.«

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil man ikke kommentere sagen, før den endelige rapport er offentliggjort efter påske.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Planloven er under nedbrydning af nuværende regering. Hovedbudskabet synes at være, at alt skal være muligt. Det åbne land og byerne skal være uden planlovsmæssige hindringer for markedet.

Megacentre bygger på forudsætningen, at alle handlende fra vugge til grav er motoriseret. Konsekvensen må være mere trafik og færre special- og nærbutikker.

Den borgerlige opposition må igen se sig overhalet af regeringen.

Thorsten Lind, Jens Falkesgaard, Lise Lotte Rahbek, Mette Hansen, Claus Jensen, Carsten Svendsen og Jeppe Petersen anbefalede denne kommentar

Walmart er for nylig blevet afvist af Tyskland.
Vores politikere er nok lidt billigere at smøre end de tyske, og da de ikke føler ansvarlighed overfor vælgerne, nok også nemmere.

Thorsten Lind, Jens Falkesgaard og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Nu må folketingspolitikerne begynde at tænke på os mennesker ude i de mindre bysamfund uden for storbyerne.

Det kan da ikke være konstruktivt og menneskefornuftigt, dersom vi skal bevæge os 15 km eller mere, bare for at få 1 liter mælk, 6 æg, 2 kg. mel og 1 kg. hakket kød.

Hvis de bliver ved med at acceptere store butikscentre i konkurrencens hellige navn, så er de da godt nok hjernedøde. Konkurrence handler jo netop om at fremme lukning og konkurser af lokale butikker og virksomheder.

Hvor meget får Henrik Sass Larsen for at anbefale disse hypermarkeder??? Argumenterne flyder ud af munden på politikerne: "billigere varer til danskerne" ....hvilket er en FED løgn!! Bilka er et af de dyreste steder at handle!! Hvad med at få bekæmpet karteldannelserne i stedet!

Thorsten Lind, Toke Andersen, Jens Falkesgaard, Sabine Behrmann og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg forstår ikke, hvorfor konkurrerence imellem butikker i Danmark ikke kan udfoldes på mindre end 5000 m2 ?

Er det noget McKinsky har fundet på - og i så fald, så mangler McKinsky selv da vist konkurrence fra billigere og bedre analysefirmaer, ikk.

Ivonne Cordes, Thorsten Lind og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Jesper Jepsen

De store kan nok få lov at bygge som de vil, men prøv at få lov til at bygge et hus på landet hvor der ikke tidligere har ligget et hus. Se det er umuligt for naturen skal beskyttes.
Om disse "hyper" ( hvad er næste smarte ord i rækken? ) bliver bygget så vil det jo ske nær de store byer og vil forpeste med mere trafik, kaos og med garanti ikke lavere priser for forbrugerne.

Philip B. Johnsen

McKinsky er et godt eksempel, der viser giganter dræber konkurence, det er nok mere regeringens USA fikseret holdning til overforbrug, der er formålet, op i r.... med klimaforandringer, lad os få gang i fracking olie og gas.

Erhvervsminister Henrik Sass Larsens arbejder for, på ægte socialdemokratisk liberal vis, at lukke og slukke, de sidste chancer for befolkningen i "udkantsdanmark" i overforbrugets navn.

Karsten Kølliker

I debatten omkring Dong-salget blev den idé præsenteret, at den danske regering i forbindelse med redningen af Danske Bank kom i en form for dyb gæld til amerikanske finanshuse, hvorfor den danske regering som ”afdrag” på denne ”gæld” allerede da indvilgede i at give amerikanske koncerner og kapitalfonde let adgang til det danske marked. Nærmest som en slags beskyttelsespenge.

Ideen om at lempe på Planloven for at give mulighed for opførelse af megaindkøbscentre er så ude af trit med vores almene interesser, så grundlæggende fornuftsstridigt i forhold til vores reelle omstændigheder, at jeg personligt i hvert fald griber efter bare en eller anden forklaring.

For at give en idé om, hvor fornuftsstridigt der er, så tjek fx flg. artikel i The Guardian

http://www.theguardian.com/cities/2014/mar/17/atlanta-food-deserts-stran...

Så fat det dog. Vækstideologien har udviklet sig til en form for kollektiv dødsdrift. Vi skal selvfølgelig bevæge os i den stik modsatte retning, og opdyrke lokal fødevareproduktion, lokale markeder, lokale reparationsvirksomheder samt selvfølgelig lokal arbejdsformidling.

Således handler vores politikere stik imod befolkningens interesser. Hvis ikke forklaringen på dette svigt er beskyttelsespenge til amerikanske finanshuse, så er det muligvis det enkle faktum, at en stærk lokaløkonomi vil fuldstændig undergrave Christiansborgpolitikernes egen magtbase. Så det føler de sig ikke kaldede til at fremme, hvorimod korridoraftaler med andre centrale magtorganer giver god mening for dem.

Philip B. Johnsen

Det handler vækst, om overforbrug gennem lavest mulig pris, at vækst uden omtanke, skaber klimakatestrofer, hvilket derfor udelades af regnestykket.

USA og EU skal gennem frihandel sikre, dette overforbrug får grobund i forbrugernes bevidsthed, ved attraktive produkter, som IPad bliver billigere.

Klimaforandringer og en finansboble er prisen, for væksten skal finansieres af produktionen af skifergas, som er vokset eksplosivt fra 28 mia. kubikmeter i 2006 til 235 mia. i 2012, svarende til at 40 pct. af USA’s totale gasproduktion nu kommer fra skiferlagene.

Sig nej til megacentre og frihandelsaftale mellem USA og EU, på amerikansk fracking olie og gas, det er en miljø katastrofe.

Thorsten Lind

Når USA kan købe en ny præsident i Ukraine for 5 milliarder $,
er det oplagte spørgsmål for en dansker:
."Hvor meget koster en dansk regering så?"
Mvh Th

Thorsten Lind

Ps. Fragtmænd opkræver 15% ekstra,
for at levere fragt i Århus,
da byen er en stor trafikprop.
Med nybyggeriet på havnen inkl. Bestseller (!),
bliver det stort det umuligt, at komme ind og ud
af `Smilets By´.

Pudsigt nok, var der et Ritzau telegram i nat,
som nu er forsvundet?
....FN slår fast at dobbelt så mange mennesker
verden over, dør af luftforurening.
Vi taler om den 8. største dødsårsag.
Det svarer i Danmark til 8-10.000 indbyggere om året.
Mvh Th ;.(

Thorsten Lind

Til slut en rigtig Århus historie.
Kommunen agter at tillade endnu et nybyggeri ned til havnen.
Bygherren har planlagt et 4 etagers monstrum,
selv om lokalplanen kun tillader 3 etager.
Kommunens løsning:
."Vi giver tilladelse til at kælderen (!) stikker 5,5 m op over jorden"

Planlovgivning og lokalplaner, er ikke andet end bøvl
for driftige erhvervsfolk og politikere,
og værst af alt...det hæmmer `Væksten´.