Nyhed
Læsetid: 3 min.

Karen Hækkerup forlanger ’grundig gennemgang’ af børnesager

Der er opstået en ’uholdbar’ usikkerhed om Justitsministeriets håndtering af barnets tarv i en række sager, siger justitsministeren, der har bedt sine embedsmænd om at levere en grundig gennemgang af forløbet
Enhedslisten har kaldt justitsminister Karen Hækkerup (S) i samråd for at høre, hvorvidt hensynet til barnets tarv har indgået i Justitsministeriets afgørelser af sager vedrørende tildeling, inddragelse og forlængelse af humanitær opholdstilladelse til børnefamilier.

Keld Navntoft

Indland
27. marts 2014

Justitsminister Karen Hækkerup (S) har nu bedt sine embedsmænd om »en grundig gennemgang« af forløbet i de børnesager, hvor Justitsministeriet er under anklage for ikke at have taget hensyn til barnets tarv, når embedsmændene har givet afslag på forlængelse af humanitær opholdstilladelse. Det fremgår af en skriftlig kommentar fra ministeren.

Det hidtidige forløb peger også på, at der er noget at få undersøgt: Først sagde ministeren mandag morgen, at hensynet til barnets tarv hele tiden havde været en fast integreret del af Justitsministeriets praksis i den slags sager. Og selv om ministeriet selv havde skiftet praksis, så var det ikke gået ud over børnene.

Senere samme dag oplyste Justitsministeriet så i en mail til DR, at ministeriet kun havde taget hensyn til barnets tarv i sager, hvor barnet selv var ramt af sygdom. I alle andre sager havde ministeriet kun vejledt om, at ansøgerne selv hos Udlændingestyrelsen kunne søge om opholdstilladelse efter en paragraf om familiens enhed. Ifølge styrelsen har der dog før praksisændringen i november 2013 ikke været mange af den slags ansøgninger.

Men det er ikke tilstrækkeligt, hvis Justitsministeriet kun har vejledt børnefamilier om muligheden for at få inddraget hensynet til børnenes tarv, når de har fået afslag på humanitær opholdstilladelse, mener Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

»Mig bekendt har ministeriet ikke selv givet opholdstilladelser på baggrund af hensynet til børnenes tarv og deres tilknytning til Danmark. Hvis Justitsministeriet kan fremvise et eksempel på, at de har givet en sådan tilladelse, så må vi tro dem, men mig bekendt er det ikke sket,« siger han.

Ifølge Jonas Christoffersen skal man »altid inddrage hensynet til barnets tarv«: »For at en afgørelse skal være lovlig efter dansk ret, skal den være i overenstsstemmelse med menneskerettighederne. Så hvis man har truffet afgørelser, der ikke har inddraget menneskerettighederne, herunder hensynet til barnets tarv, så er de ikke lovlige,« siger han.

Jonas Christoffersen peger desuden på, at hvis Justitsministeriet i afslag til børnefamilier decideret havde opfordret til, at de skulle søge ophold efter den særlige paragraf om børnenes tarv, så ville det formentlig være i orden. »Men det har man ikke gjort. I stedet har man ladet det være noget, som familierne selv måtte ligge og rode med,« siger Jonas Christoffersen.

Børnene ikke ansvarlige

Han kalder det »juristeri af værste skuffe«, at justitsminister Karen Hækkerup først over for offentligheden gav udtryk for, at hensynet til barnets tarv hele tiden havde været »en integreret del« af sagsbehandlingen.

»Det korte af det lange er jo, at det har det ikke været. Indtil praksisændringen i november har ministeriet kun inddraget barnets tarv, hvis der var tale om et sygt barn. Derfor må man i en række sager have udvist børnefamilier, selv om det har været i strid med FN’s Børnekonvention,« siger Jonas Christoffersen.

»Børnene kan jo ikke gøres ansvarlige for, om deres forældre har forstået ministeriets vejledning i slutningen af et afslag. For mig at se har Justitsministeriet været de nærmeste til at varetage disse børns rettigheder, men tilsyneladende er det ikke sket,« siger han. Efter praksisændringen for fire måneder siden har ministeriet automatisk sendt afslag på humanitær opholdstilladelse til børnefamilier videre til Udlændingestyrelsen, der så i deres vurdering har inddraget bl.a. børnenes tilknytning til Danmark. Foreløbig har det betydet, at styrelsen har underkendt ministeriets afslag for en række sager omfattende i alt 18 personer.

»Jeg synes, det er svært at få et præcist billede af, hvad ministeriet konkret selv har gjort for at inddrage barnets tarv i tiden før 2013, så efter min mening bør ministeriet nu grundig redegøre for, hvad de har gjort, og hvordan de har fortolket Børnekonventionen i deres afgørelser,« lyder opfordringen fra Jonas Christoffersen.

I en kritisk rapport om Danmark fra Europarådets menneskeretskommisssær Nils Muižnieks, som blev offentliggjort i mandags, konstaterede kommissæren efter sit danmarksbesøg, at der ifølge »beretninger« er taget beslutninger i sager om udvisning af børn sammen med deres forældre »uden skyldigt hensyn til barnets tarv for de berørte børn, i særdeleshed for de, der har opholdt sig mange år i Danmark«.

Enhedslisten har kaldt Karen Hækkerup i samråd for at høre »om, og hvordan hensynet til barnets tarv har indgået i Justitsministeriets afgørelser af sager vedrørende tildeling, inddragelse og forlængelse af humanitær opholdstilladelse til børnefamilier«. Enhedslisten vil have undersøgt forløbet helt tilbage til den 1. august 2010, hvor udlændingeloven blev ændret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Så har vi kun tilbage at håbe på at det går lynhurtigt, - for hver dag er en pine for mange børn, og der skal nok være andre end Ida og Dori, og Remzi, som ikke engang er kommet til offentligt kendskab.
Det viser jo med al tydelighed at Børnekonventionen nødvendigvis må inkorporeres i dansk lovgivning for at den bliver respekteret 100%!

Anne Eriksen, Jette M. Abildgaard, Olav Bo Hessellund og Torsten Brinch anbefalede denne kommentar

Ministeren er faktisk den, der ødelægger tilliden til sig selv.

Det er ikke blot fornuftigt, at gennemgå alle relevante sager. Det er simpelt hen det eneste, man kan gøre ovenpå den sidste tids afsløringer af "populitisk styre" omkring børnesager i justitsministeriet. Men så må skatteborgerne jo også forlange 2 ting:

1. At Red Barnet eller andre uafhængige parter er med i denne gennemgang.
2. At FN´s Børnekonvention 23 år efter Danmarks bindende underskrift, nu endelig indarbejdes i dansk lovgivning.

ellen nielsen

Hvor ville det være godt og betryggende at opleve og vide,
at
bare en lille brøkdel af den omsorg og retssikkerhed, som udenlandske børn får med henvisning til 'barnets tarv',
ville tilfalde danske børn.