Interview
Læsetid: 3 min.

Kommission afviser kritik af forslag om hypermarkeder

Formand forstår ikke kritikken af produktivitetskommissionens forslag om at tillade detailhandlen at bygge langt større supermarkeder end i dag
Indland
26. marts 2014

Naturstyrelsen skyder forbi i sin »indirekte« kritik af produktivitetskommissionens anbefaling om at tillade hypermarkeder.

LÆS: Kritik hagler ned over rapport om hypermarkeder

Det siger kommissionens formand, økonomen Peter Birch Sørensen, efter at Information i går kunne referere et stærkt kritisk høringssvar, hvor Naturstyrelsen sætter spørgsmålstegn ved, om en lempelse af planloven reelt vil øge produktiviteten i detailhandlen, sådan som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Produktivitetskommissionen konkluderer i rapporter.

LÆS: Miljøministeriet tordner mod Erhvervsministeriets forslag om at åbne for nye megacentre

Peter Birch Sørensen henviser til, at detailhandlens butikker i en række nabolande generelt er større end i Danmark. Og når de udenlandske kæder bygger større, må det være, fordi det kan betale sig, lyder hans ræsonnement.

»Men hvis det virkelig skulle være rigtigt, at der ikke er de stordriftsfordele, som en række studier ellers peger på, så forstår jeg ikke frygten for, at vi får en masse store butikker, hvis planloven lempes. For så vil det jo slet ikke kunne betale sig at bygge så store butikker,« siger Peter Birch Sørensen.

Problem eller ej?

Naturstyrelsen har blandt andet fremført, at det slet ikke er påvist, at den danske detailhandel har et produktivitetsproblem, hvilket ellers er begrundelsen for Produktivitetskommissionens forslag. Men styrelsen tager fuldstændig fejl, mener Peter Birch Sørensen.

»Selv om udviklingen ikke ser så slem ud fra 2003 til 2011, så er det stadig sådan, at vi over en længere periode har opbygget et efterslæb i den danske detailbranche i forhold til udlandet. Det er stadigvæk ikke indhentet. Og når vi i en periode har haft en dårligere produktivitetsvækst end i udlandet, og der ikke er nogen tegn på, at vi indhenter det, så kan man ikke affeje problemet.«

Også kritikken af, at kommissionen ikke har indregnet omkostninger ved øget transport, når kunderne får længere til butikkerne, og øget tidsforbrug, affejer kommissionsformanden.

»Det er ikke entydigt, at der altid er mere tidsforbrug for kunderne, hvis man har større butikker, som man eventuelt skal køre lidt længere efter. For man vil også kunne samle flere af sine indkøb det samme sted og derfor ikke skulle besøge så mange butikker. Og hvis noget af handlen flytter væk fra bykernerne, vil det også kunne mindske nogle trængselsproblemer mange steder,« siger han

– Men I har slet ikke regnet det med som en faktor, uanset om den så måtte tale for det ene eller det andet. Hvorfor ikke?

»Det er meget svært at forudsige, hvordan butiksmønstret og kundernes tidsforbrug vil udvikle sig, hvis planloven lempes. Vi har ikke haft mulighed for at undersøge det nærmere, og som sagt er det heller ikke oplagt, at tidsforbruget vil blive øget væsentligt.«

En politisk afvejning

»Vi anbefaler sådan set bare en mindre restriktiv planlov, og så må forbrugernes efterspørgsel jo bestemme, hvad det er for nogle butiksformer, der vinder frem. Og uanset om det så er de små eller store, der vinder, så vil den øgede konkurrence i sig selv være produktivitetsfremmende,« siger Peter Birch Sørensen.

– Helt grundlæggende, hvordan kan man så beskæftige sig med planloven uden at tage andre hensyn ind end produktivitet, for eksempel hensynet til at have nogle levende lokalsamfund? Bliver det ikke lidt enøjet?

»Jo, det kan du sige, men det anerkender vi også i rapporten. Vi er fuldstændig klar over, at der er andre vigtige hensyn med planloven end produktivitet. Men det er op til politikerne at afveje de forskellige hensyn over for hinanden.«

– Hvordan skal de på baggrund af jeres rapport kunne gøre det, når I ikke beskæftiger jer med det?

»De får også input fra alle mulige andre aktører, det ser vi jo også eksempler på nu. Det er jeg egentlig ikke så bekymret for, om de kan finde ud af. Vi giver vores bidrag, og så må politikerne dertil indhente viden fra andre eksperter på andre områder.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Svendsen

Der er så meget økonomer ikke forstår...
F.eks. alt det der foregår udenfor et regneark!

Thorbjørn Thiesen, Arne Lund, Torben Kjeldsen, Janus Agerbo, Torben Arendal, randi christiansen, Herdis Weins, lars abildgaard, Rune Petersen, Torben Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Nej, økonomer har svært ved at forstå, at alle ikke kan eje eller føre bil, at ud/vandkantsområderne vil miste de få butikker, der er tilbage. At vi ikke skal have komplet overflødige varer, som ingen behøver for at holde "væksten" i gang
At alle ikke er "bedrestillede" som dem selv og at man kan leve fornuftigt uden en masse "superprodukter" som bare sælges og smides væk - og væk.

Og så skal politikerne finde nogle nye "eksperter" hvis ikke de dyrebare råd og tom vækst falder i deres smag. Er det ikke selve "Produktivitetskommissionen" der behøver nogle jordnære råd?

Torben Kjeldsen, Søs Jensen, Janus Agerbo, Claus Jørgensen, randi christiansen, Herdis Weins, Erik Nissen, morten Hansen, Torben K L Jensen, Malan Helge, lars abildgaard, Rune Petersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Kristoffer Olsen

Produktivitetskommissionen argumenterer for, at større butikker kan give udenlandske aktører incitament til at etablere sig i Danmark, hvilket kan øge konkurrencen og dermed tilskyndelsen til at øge produktiviteten i detailhandlen.

Der er mange forudsætninger i denne postulerede årsagssammenhæng. En af de primære forudsætninger er, at den nuværende butiksstruktur med de 'små størrelser' afskrækker de udenlandske kæder fra at etablere sig i Danmark. Lidl og Rema 1000 har imidlertid ikke været afskrækket fra at ekspandere i Danmark.

Endvidere forholder Produktivitetskommissionen sig kun i meget ringe grad til i hvilket omfang internethandel med dagligvarer tjener til at mindske den hæmmende effekt, som små butiksstørrelser har på konkurrencen. Kommissionen medgiver (Analyserapport #2, s. 127-28), at øget internethandel reducerer den barriere, som de små butiksstørrelser udgør, men fremsætter så en fuldstændig ukvalificeret vurdering af, at 'planloven vil
hæmme produktivitetsudviklingen i detailbranchen i lang tid endnu (uden punktum)'.

Jeg går ud fra, at vi alle husker, hvor kort tid det tog, før alle de gammeldags fjernsyn i dagligstuerne var udskiftet med fladskærmsfjernsyn? Formodentlig kan vi også huske, hvor kort tid det tog, før stort set alle de gamle mobiltelefoner forsvandt og borgerne begyndte at anvende smartphones i stor stil? Hvor lang tid var det lige, det tog, før Facebook for alvor blev udbredt i Danmark? Hvordan er det lige, at fremtidens fjernsynsoplevelser er ved at blive transformet af den hastige udbredelse af streaming via Netflix og andre operatorer, som det skønnes, at en halv million danske husstande har tegnet abonnement på i løbet af det første år på markedet? Hvor mange bestiller ikke deres sommerferie på nettet i dag? Al erfaring viser, at det eneste, der skal til i dag for, at salg over nettet af en bestemt produktkategori for alvor tager fat er fremkomsten af en stærk aktør med et godt koncept, som giver "value for money". Det har vi set med Telmore, Facebook, Netflix, Zalando osv. og det kommer vi også til at se med dagligvarer nu, hvor Irma, SuperBest og Nemlig.com for alvor er begyndt at fokusere på denne distributionsform.

Produktivitetskommissionen anlægger efter min mening desværre et bagstræberisk og bagudskuende perspektiv på dynamikken i markedet for dagligvarer. I en tid hvor stadig flere varevogne suser rundt på veje og gader og udbringer dagligvarer på vegne af X antal familier, som dermed frigør tid til andre gøremål og optager mindre plads på vejene, mener Kommissionen, at det vil være produktivitetsfremmende, hvis Danmark udvikler en butiksstruktur, som andre europæiske lande forfulgte i 80'erne og 90'erne med det resultat, at deres borgere nu spilder en masse tid hver eneste dag på motorveje, parkeringspladser og i kassekøer bare for at få lov at købe brød og mælk.

Det er sørgeligt, at mange af vores politikere med ansvar for landets økonomiske udvikling tilsyneladende er så visionsløse, at de må ty til bagudskuende visioner fra en Produktivitetskommission, der ikke har evnet at få øje på, at dagligvaresektoren netop er i gang med at blive omlagt til en langt mere bæredygtig, produktiv og fremtidssikret indkøbsform end hvad et par hypermarkeds-klodser langs de jyske motorvejes urban sprawl nogensinde vil kunne frembyde.

Thorbjørn Thiesen, Torben Kjeldsen, Henrik Holm, Anne Eriksen, Palle Pendul, Marianne Christensen, Claus Jørgensen, randi christiansen, morten Hansen, Karsten Kølliker og Malan Helge anbefalede denne kommentar

Centraliseringen viser sit uhyggelige, vansirede ansigt overalt i disse år. Hvor ender det ? Er menneskesamfundet ved at udvikle sig til en organisme som myretuen, hvor begrebet individualitet hører fortiden til ? Store tanker; én ide. Store byer; én livsform. Store politiske enheder; én politik. Store skoler; én undervisningsmetode. Store hospitaler; én behandling. Store supermarkeder; én butik. Kan nogen efterhånden huske begrebet: diversitet. Det var engang et +ord i vores samfund. I dag ved vi godt, at det er bare alt, alt for dyr en luksus.

Flemming Scheel Andersen, Anne Eriksen, Jakob Lilliendahl, Claus Jørgensen, Tue Romanow, morten Hansen, lars abildgaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Hvis der blev nedsat en "Slapnuligeaf-kommission" og Birch Sørensen blev formand - ville han selvfølgelig være lige så loyal over for sit kommissorium ?
"Men det er op til politikerne at afveje de forskellige hensyn over for hinanden."siger han.
Rigtigt - så skal vi bare ha` en kommission for alle de forskellige hensyn og holde øje med politikermisbrug.

Anne Eriksen, Claus Jensen, Claus Jørgensen, randi christiansen, Karsten Kølliker og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

utilitarismen præger sammen med vækstdagsordnen som eneste mulighed desværre nu alle økonomer og de har smittet politikerne i en uhyggelig grad, vil vi virkeligt et sådant samfund?

Torsten Jacobsen

Hvorvidt produktivitet er det mest tungtvejende parameter i analysen af en given problemstilling og efterfølgende beslutningsproces, er ene og alene et politisk spørgsmål. Derfor er det selvfølgeligt et meget tydeligt signal, når den siddende regering har nedsat en produktivitetskommision, og ikke for eksempel en livskvalitetskommision.

Et signal der viser, at den siddende regering ser produktivitet som en forudsætning for livskvalitet. Kausaliteten i forholdet kan imidlertid betvivles: det er ikke skrevet i sten, at øget livskvalitet følger øget produktivitet (vækstparadigmet). Man kan sagtens finde argumenter for, at kausaliteten er modsatrettet: at øget livskvalitet fører til øget produktivitet. Endelig kan man jo hævde, at der ikke er nogen entydig kausalitet mellem de to, eller enddog (kættersk) at der eksisterer en negativ korrelation mellem produktivitet og livskvalitet: jo højere produktivitet, des lavere livskvalitet.

Regeringen synes (blindt?) at have valgt at lægge alle sine æg i vækstparadigmets kurv. Det er et ideologisk valg, vil jeg påstå, og en afgørende grund til at jeg ikke begræder dens afgang om føje år..

Ludwig Wittgenstein, Anne Eriksen, Claus Jensen, Claus Jørgensen, randi christiansen, morten Hansen, Karsten Kølliker og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

DK er sammenlignelig med alle lande i hele den vide verden. DK er præcis som de andre - ingen forskel. Når der er 80 millioner i Tyskland og flere "Mega" byer - så kan det frit overføres på danske "Megabyer" Kbh med 500.000 er jo mega - Ålborg med 125.000 er jo endnu mere "Megaby" det siger sig selv

Anne Eriksen, Claus Jørgensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hypermarkeder.

Det skaber mindre konkurence, det skabere butiksdød, derfor har ingen indflydelse på prisudviklingen, og nedgang i beskæftigelsen.

Borgerne skal kører længere, det tager tid og skaber mere forurening, prisen for turen, får kunderne til at tænke køb stort ind, det fremmer flere underlødige produkter og overforbrug.

Hypermarkeder giver mindre konkurence hvilket resultere i højere priser, ringere service og dårligere kvalitet.

Produktivitetskommissionens anbefaling om, at tillade hypermarkeder er ikke kun tåbelige, men de er samfundsskadelig.

Søren Bro, Torben Kjeldsen, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Claus Jensen og Anders Kristensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Den siddende regering viser sig at være den hidtil værste ifht til fokus på blinde væksstrategier. Er det panik efter foregående regerings fallitbo? Er den store
omstilling for meget for de små hjerner og bortadopterede hjerter?Forstå det nu : vi vil ikke have alt det ubrugelige lort som vækstsvineriet medfører.
Vi vil have bæredygtige samfund. Sass, du med de
uforglemmelige ord : "danmarkshistoriens største røveri" - vil du nu være ansvarlig for ran af fællesskabets livskvalitet og herlighedsværdier? Har du intet fattet af nødvendigheden i forbrugsnedgang og en bæredygtig livsstil?At man ikke kan få både i pose og sæk? Alt koster - konkurrencesamfundets overforbrug og vækstsyge er et perverst pyramidespil, som du burde være for klog til at abbonnere på. It is SO yesterday - og på høje tid at sadle om, hvis vi ikke skal begraves i lort ig lide kvælningsdøden.

Ludwig Wittgenstein, Anne Eriksen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Nå ja, der er selfølgelig det, at økonomer har undersøgt markedet, hvilket gør at produktivitetskommissionens anbefaling om, at tillade hypermarkeder, bygger på nøje beskrevet udregninger.

Problemet er her er det, at økonomer typisk ikke er forretningsfolk, hvilket gør de ikke regner alt med, det er ikke noget nyt, det er finanskrisen et godt eksempel på og også dennne sag om hypermarkeder, er behæftet med den type fejl, der bygger på økonomers manglende viden, om samfundsøkonomiske konsekvenser og almindelige købmandshandels forhold.

Læs mere om det i "Historien om fejltagelse"

Link: https://drive.google.com/file/d/0B58Ucvh1Xl_3UC12QUhzSGVabnc/preview?pli=1

Det er sigende, at Peter Birch Sørensen, når han bliver mødt med kritik om, at hans konklusioner ikke er underbyggede, møder kritikken ikke med underbyggende tal og undersøgelser, men sofisteri:

"når de udenlandske kæder bygger større, må det være, fordi det kan betale sig, lyder hans ræsonnement."

Uanset om dette udsagn om forhold i andre lande kan tages for pålydende, så kan selv en økonom vel se, at der kan være andre grunde til at bygge større end rene produktivitetshensyn (se f. eks. Philip B. 15:28). Derefter falder Birch Sørensen tilbage på almindelig, forsimplet ideologi, som vi så ofte får den serveret i Informations kommentarspor:

"Vi anbefaler sådan set bare en mindre restriktiv planlov, og så må forbrugernes efterspørgsel jo bestemme, hvad det er for nogle butiksformer, der vinder frem. Og uanset om det så er de små eller store, der vinder, så vil den øgede konkurrence i sig selv være produktivitetsfremmende,« siger Peter Birch Sørensen."

Hvis det i sidste ende sådan set bare er det, Produktivitetskommissionen anbefaler, hvorfor skal en sådan rapport så tage måneder at lave? De ærede og tildels savnede kommentatorer her, Per Nielsen og Thomas Krogh, kunne nå det samme resultat ca. på den tid, det tager dem at taste ordene ind på skærmen. Hvis ideologien skal have et figenblad at gemme sig bag, så tager det måske en time eller halvanden at google en rapport fra McKinsey og klippe-klistre nogle tal og postulater ind derfra, som passer til lejligheden.

Vi mangler stadig bevis for, at Produktivitetskommissionen gør mere end dette serveret med lidt ekstra fyld for deres løn.

Anne Eriksen, Peter Jensen, randi christiansen og Ludwig Wittgenstein anbefalede denne kommentar
Torben Arendal

Producere lokalt, købe lokalt, skabe lokal arbejdspladser!

Anne Eriksen, Thorbjørn Thiesen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Med en forventet risiko om at min kommentar sikkert slettes af censuren på det tidligere (Information), så mener jeg at hypermarkeder vil medvirke til yderligere skævvridning og polarisering af vort samfund.

Anne Eriksen, Thorbjørn Thiesen og Lars Olsen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Når vi i løbet af de forgangne 30-40 år har inddelt vor tid i arbejde, fjernsyn, mobilsnak, indkøb, lidt børnefødsler og opdragelse via ghettoer, lidt rejser til såkaldte øde øer, så har vi ikke valgt, men er gledet/ puffet ind i en livsform, hvor der ikke er meget liv tilbage.
Kirker står til salg og hypermarkeder planlægges.
Hvorfor være imod, livet er ikke levende, men forbrug og elektronik.
Det tætteste vi kommer andre mennesker er køen i hypermarkedet.

Kritik mig her , kritik mig der - Hvor mange milliarder har ham der Kritik ??
Hvis der var noget om kritik var Kritik jo nok begyndt at bygge, ikke ?

Det falder tilbage på Margrethe III, at det er den slags økonomer bestående af parti- og meningsfæller, hun og hendes blå parti lytter til. Kvaliteten i deres spådomme er lav. Fx mener Peter Birch ikke, at det ”er ikke entydigt, at der altid er mere tidsforbrug for kunderne, hvis man har større butikker, som man eventuelt skal køre lidt længere efter”.
Altså: førhen kunne folk købe det meste, hvad de havde brug for i fx Nakskov. Nu skal de op til Næstved storcenter. Og når de så er der oppe, så kan de ligeså godt købe kattemad og wc-papir til det næste års forbrug. Så på den måde har han ret, i at der er en tidsbesparelse her. Men hvordan pokker skal folk opbevare de mange indkøb derhjemme? Bygge et nyt udhus?

Det har kommissionen udi uproduktive fejltagelser heller ikke regnet på, for Peter Birch siger, at ”det er meget svært at forudsige, hvordan butiksmønstret og kundernes tidsforbrug vil udvikle sig, hvis planloven lempes. Vi har ikke haft mulighed for at undersøge det nærmere, og som sagt er det heller ikke oplagt, at tidsforbruget vil blive øget væsentligt”.

Alligevel udtaler han sig med en imponerende skråsikkerhed - men hvad har han at have den i? - ud over at han er håndplukket af selveste überstatsministerinden.

Fundamentalistisk som en talebaner bliver Peter Birch, når han udslynger det liberale mantra: ”Og uanset om det så er de små eller store, der vinder, så vil den øgede konkurrence i sig selv være produktivitetsfremmende”.

Gu’ ved hvad de radikale vil skrive på de næste valgplakater?

Martin Nygaard

Et fint eksempel på at kommisionerne og den politiske ledelse ikke aner hvad folk vil have.

De snakker om innovation og bygger så flere Bilka'er...

Pinligt

Thorbjørn Thiesen

Peter Birch er arketypen af en nyliberalistiks mainstreem økonom, i bogen Debonk the economics skrive Steve Keen, at det eneste den slags økonomer er gode til, er at overhøre kritik og med et skuldertræk affeje den. Han er også chef foer økonomernes politbureau, som overvåger den økonomiske tænkning, så kættere ikke kommer igennem med deres teorier. De neoliberalistiske økonomers fundamentalisme, svare til at påstå at jorden er flad. De små uskyldige svindelnumre, som mainstream økonomerne begår er der også gode beskrivelser af i litteraturen. Grunden til at de er uskyldige er, at økonomerne ikke har evnerne til at overskue konsekvenserne af deres handlinger. hvis de modsiger mit postulat, så er det med fuld bevisthed at de kun laver analyser, hvor resultatet er givet på forhånd, og altid til de velhavendes fordel. Læs mere i denne lille bog http://sacktheeconomists.com/ og få flere argumenter til angreb på neoliberalisterne.

Kristoffer Olsen

I gårsdagens kommentar kritiserede jeg Produktivitetskommissionens ukvalificerede vurdering af, at internethandel med dagligvarer ikke vil lempe planlovgivningens hæmmende virkning på konkurrencen i mange år fremover ikke mindst i lyset af den hastige udvikling på dette og beslægtede områder.

En artikel i dagens udgave af Politiken synes yderligere at bekræfte, at Produktivitetskommissionen gør regning uden vært, når de på et ukvalificeret grundlag afviser muligheden af, at internethandel med dagligvarer vil have nogen væsentlig indvirkning på markedsdynamikken inden for den tidshorisont, som det vil tage at indføre såkaldte hypermarkeder i Danmark:

http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/internet/ECE2245538/discountpr...

Af artiklen fremgår det blandt andet, at Irmas omsætning er steget med 75 pct. på under et år og at Nemlig.com's omsætning tilsvarende er steget med 80 pct. i perioden.

randi christiansen

'produktivitetsfremmende' ? Af hvad ?

randi christiansen

Lykkeindekset ?