Læsetid: 2 min.

Kommission: Rigide overenskomster begrænser effektiviteten i det offentlige

De offentlige overenskomster skal være mere fleksible, så mere aftales lokalt, og løn og præstation hænger bedre sammen, mener Produktivitetskommissionen. Forslaget afvises af lønmodtagerne, mens Danske Regioner er positive
Produktivitetskommissionens formand Peter Birch Sørensen.

Nikolai Linares

1. april 2014

Hvor de private overenskomster i de seneste 20-30 år har åbnet for muligheden for lokale tilpasninger, så aftales løn og arbejdstid i det offentlige stadig centralt. Og det hæmmer de offentlige lederes mulighed for at effektivisere og tilrettelægge arbejdet på den mest hensigtsmæssige måde.

LÆS: Sådan vil Produktivitetskommissionen effektivisere Danmark

Det vurderer Produktivitetskommissionen, der i går udgav sin slutrapport med anbefalinger til, hvordan effektiviteten i blandt andet det offentlige øges. Derfor skal de offentlige overenskomster gøres mere fleksible.

»Uhensigtsmæssige detailkrav og regler i de offentlige overenskomster kan begrænse ledelsens og medarbejdernes muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt og effektivt,« skriver kommissionen i sin rapport.

Produktivitetskommissionen vurderer, at de offentlige overenskomster i mindre grad end private overenskomster lægger op til lokale tilpasninger af for eksempel arbejdstidsregler. Derfor anbefaler kommissionen, »at parterne på det offentlige arbejdsmarked indgår mere rammeprægede overenskomster, der giver mulighed for større fleksibilitet til at løse de offentlige serviceopgaver«, og »skaber en tættere kobling mellem medarbejdernes kompetencer, præstationer og løn«.

Forslaget møder dog undren fra de offentlige ansatte i OAO (Offentligt Ansattes Organisationer, red.), der repræsenterer 27 lønmodtagerorganisationer med offentligt ansatte.

»Vi mener, at mulighederne allerede er der,« siger Bodil Otto, formand for OAO.

Hun siger, at hun ikke mener, at der er noget i de offentlige overenskomster, der står i vejen for det, som Produktivitetskommissionen ønsker. Og til forslaget om mere lokal lønforhandling henviser hun til, at det offentlige har haft lokal løndannelse i de seneste 15 år, og at otte pct. af lønnen i kommunerne er aftalt lokalt: »Vi synes det er lidt mangel på indsigt i de enkelte overenskomster, når de (Produktivitetskommissionen, red.) siger sådan. Mulighederne er der allerede,« siger Bodil Otto.

Regionerne bakker op

Et af de steder, hvor Produktivitetskommissionen konkret mener, at mere fleksible overenskomster vil være særligt relevante, er på sygehusområdet.

Her har SOSU-assistenter, portører, lægesekretærer, sygeplejersker og læger forskellige overenskomster. Men i takt med at de samles i blandt andet fælles akutmodtagelser, der skal sikre én indgang til sygehuset for patienter, som akut er blevet syge eller kommet til skade, er det »problematisk, når ledelsen på et sygehus samlet set skal administrere et forholdsvis kompliceret overenskomstmæssigt regelsæt for mange faggrupper,« skriver Produktivitetskommissionen. Det nikker de genkendende til i Danske Regioner: »Der er generelt en fin sammenhæng mellem kommissionens anbefalinger og Danske Regioners ønske om bredere arbejdstidsaftaler og harmonisering af reglerne,« skriver Danske Regioner i en mail til Information.

Ligesom OAO mener regionerne dog allerede, at det er muligt at indgå decentrale aftaler om arbejdstid.

»Udfordringen i den sammenhæng er i høj grad at blive enige lokalt om ens regler for en bred gruppe af medarbejdere, da regionen skal forhandle særskilt med alle de faglige organisationer,« lyder vurderingen fra Danske Regioner.

»Det hæmmer den helhedstænkning, der netop er vigtig i forhold til at sætte en sundhedspolitisk dagsorden og imødekomme de udfordringer, som sygehusvæsenet står over for.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hele tankegangen bag aldeles afsporet - for det handler om at få nogle gode liv, hvor tingene klares i et ordentligt tempo. Denne heksedans efter hurtigere og mere er djævelsk og nedbrydende for identiteten og menneskeligheden.

Carsten Søndergaard, Alan Strandbygaard, morten Hansen, Peter Taitto, Søren Roepstorff, Lars Dahl, Carsten Mortensen, Bill Atkins, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Ejvind Larsen, lars abildgaard, Søren Bro, peter fonnesbech, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvad betyder 'effektivt' helt konkret, når det handler om borgernes sundhed, helbred og velbefindende?
Kan et menneske have et bedre liv på kortere tid og med færre penge?
og hvad betyder så det???

Carsten Søndergaard, Alan Strandbygaard, Per Pendikel, Carsten Mortensen, Bill Atkins, Rasmus Kongshøj, Ejvind Larsen, lars abildgaard, peter fonnesbech, Mette Hansen, Anne Eriksen, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg synes nærmest den tidligere sammenligning med USA og vores konkurrence i 1990'erne - at de skulle være side om side. Havde vi ikke et af verdens højeste skattetryk også dengang, så hvad gjorde os bedre dengang end nu - vel ikke skat???
Grundlaget for denne kommission er det punkt, hvor der skal sættes kritisk ind i modsætning til at lytte til dens forslag.

Carsten Mortensen, Rune Petersen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Enkelt set, så plæderer kommissionen for at nedgradere, om ikke helt afskaffe fagforeninger med det formål at spare penge og få større muligheder for at bestemme vilkårene. (Danske regioner)

I virkeligheden interesserer de sig ikke for folkesundhed - hverken for medarbejderne eller patienterne - er det for hårdt sagt?

Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Mads Kjærgård, morten Hansen, Else Damsgaard, Lars Dahl, Carsten Mortensen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Henrik Christensen, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Jens Illum, Mette Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

Kommisionen har til huse i bredgade - det havde nok været mere 'produktivt' hvis den havde ligget i smallegade eller på brøndbyøster torv - men det er jo nok ikke fint nok.
Kommisionen havde nok været mere tilfreds med feudalisme eller renlivet diktatur.

morten Hansen, Carsten Mortensen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Produktivitetskommissionen havde ret, hvis folk primært arbejdede for at tjene mange penge. Men sådan er det jo ikke længere i en verden hvor du kan købe et nyt guldur for tyve kroner - ok så guldlignende, men det er stadigvæk inklusive transport hele vejen fra Kina.

Bortset fra det undrer det mig at jeg får en rød streg under produktivitetskommissionen, som om jeg har stavet det forkert. Har jeg det?

Lasse Damgaard

»Uhensigtsmæssige detailkrav og regler i de offentlige overenskomster kan begrænse ledelsens og medarbejdernes muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt og effektivt,« skriver kommissionen i sin rapport.

Sikke dog en gang sludder.
Det er den politiske Christiansborg indblanding i tide og utide der er en hæmsko for at den offentlige sektor kan udvikle innovative løsninger.
- Siden strukturreformen er der jo lavet jeg ved snart ikke hvor mange "Reformer" der har direkte indvirkning på produktiviteten, når medarbejder skal; omstille sig tilpasse sig omskole sig osv osv
Vi høre dagligt den ene pop politikkere stå i kø for at revse kommunerne for dårlig service - hvor efter de går ned i salen og stemmer for økonomiske spændetrøjer og forringelser.
Meget produktivt.

Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, morten Hansen, Anne Eriksen, Lars Dahl, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Steffen Nielsen, lars abildgaard, Henrik Christensen, Torben K L Jensen, Mette Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg vil gå så vidt som til at sige, at hvis ting kan måles, er de aldeles uinteressante at spilde tiden på.

Carsten Søndergaard, Anne Eriksen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torben Morten Lund

Kommissionen forslår overalt på sine mange rapportsider med fundament i historiske tabeller, at fremtiden skabes, når markedet tager over. Alt demokrati og fællesskab skal indskrænkes til det manipulerbare, ellers medfører det skævvridninger med tab af indkomst og konkurrenceevne. Regeringen, der nedsatte denne kommission bestod af Socialdemokrater, Radikale og Socialistisk Folkeparti. De besad ikke mod til at foreslå denne udvikling i en åben politisk sammenhæng, men foretrak at lade eksperter fyre op under endnu en nødvendig løsning. Derfor forslår disse kommissærer demokratiet beskåret så markedet kan drøne derudaf.
Guldet glimter i gletcherens dryp, hvor statsministeren ses fotograferet med indflydelsesrige personer..

Mvh
torben morten lund
medl. af SF

Carsten Søndergaard, morten Hansen, Anne Eriksen, Lars Dahl, Carsten Mortensen, Bill Atkins, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Nu hvor produktivitetskommissionen fuldstændig enøjet anbefaler, at man slipper de rå og brutale markedskræfter helt fri, er der måske grund til at minde kommissionen om, at samfundet faktisk ejes af borgerne, og er til for borgerne.

Det er borgernes samfund, der lægger infrastruktur til markedskræfternes aktiviteter. Og det er borgerne, der bidrager med både kapital og arbejdsindsats. Og endelig er det borgerne, der efterspørger resultatet af de frie markedskræfter.

Det hele afhænger altså af borgerne og ikke af de rå markedskræfter. Og hvis ikke borgerne vil lege med på blot et enkelt område, så kan de fri markedskræfter slet ikke fungere.
- Så enkelt er det faktisk.

Karsten Aaen, morten Hansen, Anne Eriksen, Per Pendikel, Rune Petersen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Fejl på fejl i det offentlige, herunder også fejl, der dækkes over med nye fejl, som også skaber bøvl for borgere og virksomheder.

Der kan f. eks. henvises til ejendomsvurderingen.

Så hvad med at starte med de frugter, der hænger lavt?

Torben K L Jensen

At sammenligne og fremhæve USA´s produktivstal i forhold til udviklingen i Danmark er det dummeste den her kommision også er kommet med.Det mest relevante må være at måle hvordan udviklingen i livskvalitet og social mobilitet har været i de to lande.Penge kan tælles og måles,men det kan livskvalitet fandme ikke.

Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Brian Jensen, morten Hansen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins, Rune Petersen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Hele ideen med at forringe kontanthjælp og førtidspension var jo netop at "øge arbejdsudbuddet". Nasdeem faroquh sad og vred sig for et par år siden da han ikke ville sige det lige ud, men det handler om at sænke lønnen.
Vi skal "vækste" os ud af denne og fremtidige kriser ved at vi alle i flok lever for lidt mindre.. med et par undtagelser.

Bjarne Andersen, Karsten Aaen, morten Hansen, Anne Eriksen, Per Pendikel og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
John Christensen

Stå vagt om dine løn- og arbejdsvilkår!

Støt de kollektive aftaler i form af overenskomster, indgået imellem arbejdsgivere og din faglige organisation.

At give slip på de kollektive aftaler - i den nuværende situation (krisen med forsøg på det som jeg kalder "Corporate overtake"), er ikke alene dumt.
Det er direkte farligt for din og min mulighed for - at opretholde det liv som vi har kæmpet for hidtil!

Arbejdsgivernes krav om "fleksibilitet" afsløres jo her til - i virkeligheden at være: Et ønske om at få mere for mindre.

FIGHT BACK

NO TO CORPORATE OVERTAKE

God dag der ude

Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, morten Hansen, Anne Eriksen, Per Pendikel, Lars Dahl, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
John Christensen

Hvis overenskomster er "rigide" (streng; stiv; ubøjelig) - mon så ikke det trods alt går begge veje?
Jeg kan i det mindste sagtens forestille mg, at der i en endelig overenskomstftale - er både givet og taget hist og pist!
Hvem lefler Informeren egentlig for - med den overskrift?

Hvis det er formanden Peter B. Sørensens formulering, så bevidner det jo bare hvor tendentiøs den rapport i virkeligheden er.

Har Danmark brug for flere RIDIGE kommisioner?

Henrik Danstrup

Befriende, at opgøret med den centralistiske løndannelse i det offentlige nu er ved at blive mindre tabuiseret - modige mennesker i den kommision !

Carsten Mortensen

Alle dirigenters store risiko er at orkestret spiller som de vil have........og det behøver ikke ende med det lyder kønt!

Lad det være sagt med det samme.
Produktivitet er noget underligt noget og således også Produktivitets kommissionen.
I særlig grad udmærker den aktuelle produktivitets kommission sig ved at betragte den aktuelle verden med brillerne fra årtier siden.

Engang havde jeg job i metalindustrien.
Emnerne der blev fremstillet i maskinværkstedet skulle naturligt indgå i andre sammenhæng.
Damerne i montagen ved siden af maskinværkstedet forventede emner som var lette at monterer uden grater og let at monterer.
Ikke altid fremgik det af tegningerne emnerne blev fremstillet efter, at der skulle være rundinger eller rejfninger så fingre ikke blev skåret til blods. Heller ikke altid udgjorde tolerancerne det tilstrækkelige afsæt for emner let kunne monteres og damerne kom højlydt ind i maskinværkstedet og brokkede sig og fandt at vi pissede på dem og deres arbejde når vi leverede ringe emner.
Sommetider lå årsagen virkelig i fremstillingen mens årsagen andre gange lå i konstruktionen eller i tegningen af emnet og så måtte vi rette emnet og gå ind på tegnestuen eller til konstruktøren så det fremover blev korrigeret.
Som regel dog den omvendte rækkefølge. Først tegnestuen eller konstruktøren og derefter ændring af emnet. Sommetider kom den tekniske tegner eller ingeniøren også ud og vendte problemstillinger med os ved værktøjsmaskinerne. Ikke altid uden problemer. Interaktionen var befordrende, inspirerende og i langt det største omfang gensidigt udviklende. Men som metalarbejder havde jeg ikke en undervisningsopgave overfor hverken tekniske assistenter eller ingeniører.
Produktivitetsstigningen var enorm. Intet mindre i ’60erne og første halvdel af halvfjerdserne.

Efter nogle årtier udenfor metalområdet fik jeg lyst til prøve kræfter med praktisk arbejde og fik job hos en underleverandør. Til min undren blev små emner sendt frem og tilbage mellem underleverandøren og kunden. Så manglede der afgratning. Så manglede der angivelse af rundinger på tegningen. Så manglede der at være boret et hul. Montricerne, fik jeg at vide, tog blot handsker på når de monterede, hvis der sad grater på emnerne. Egentlig var jeg ikke mindre produktiv end tidligere. Men det som jeg lavede var af en langt ringere kvalitet og som det hed sig, så får kunden hvad kunden beder om og ønsker kunden noget andet, betales der ved kasse ét.
Der var simpelthen ingen sammenhæng mellem håndværk og forbrug og det må koste kassen.

I øvrigt - dengang for mange årtier siden - fortalte pædagogen (barneplejerske hed det vist?) at de lagde vægt på, at børnene skulle kunne klokken, binde snørrebånd(!) og ordne toiletbesøg og hygiejne (og nogle andre ting jeg ikke husker) når de var færdige i børnehaven og skulle begynde i skolen. Det var nødvendigt for de kunne klare sig i skolen.

Uanset noget, gik man mange steder op i, at med det håndværk man bestred leverede man den varer andre kunne bruge og havde brug for.

Den eksplosive produktivitets stigning på alle praktiske områder der blev opnået i 60erne og 70erne forekom at være ædt op af strukturændringer defineret af finanskapitalen da jeg efter årtier vendte tilbage til metalområdet.
(Der findes helt stadig metalvirksomheder der producerer med høj håndværksmæssig kvalitet. Og der findes vel stadig institutioner der ”levere” børn som kan håndtere de mest basale praktiske ting selv, efter børnene er gået ud af børnehave (selvom det ikke lyder helt sådan, når man taler med skolelærere)).

For ikke så mange år siden, blev det besluttet at Lindøværftet skulle lukkes.
Et skibsværft der var et af verdens allermest produktive og med noget af verdens mest avancerede teknologi blev lukket.
Det blev ikke lukket fordi det var gammelt og nedslidt.
Ikke fordi det leverede skibe af ringe kvalitet.
Værftet blev ikke lukket fordi der var en lav produktivitet den var tværtimod blandt verdens højeste indenfor området.
Værftet blev lukket fordi lønningerne var lavere i udlandet!

Høj produktivitet og avanceret teknologi blev udkonkurreret af lave lønninger!

Politikere og finanssektoren kalder det – og betragter det som – en naturlig udvikling.
Resultatet af den frie konkurrence, fortælles det.
Men man kan vel fastslå, at Danmark er blevet lidt mindre konkurrence dygtigt efter Lindøværftet er lukker. Der er blevet mindre at konkurrerer med og selvom der vindes mange konkurrencer efterhånden indenfor TV serier og Melodi Grandprix kan det ikke rigtig erstatte Lindøvæftet.

At flytte det praktiske arbejde til udlandet er udvikling.
At flytte virksomheder – arbejde – til udlandet p.gr.a. lønninger er at skabe udvikling i lønniveauet.
Ikke i produktionen. Ikke i teknologien.
Tværtimod viser det sig at – samlet set – bliver verden fattigere, når den frie konkurrence huserer på ryggen af lønniveauet. Teknologi forsvinder. Udviklingspotentialer bliver ikke udnyttet. Kvaliteten bliver ringere.
Konkurrerer på lønninger giver en - samlet set – videns tilbagegang.

Produktivitets kommissionen har alene sit fokus på den finansielle sektor.
En verden af i går uden erkendelsen af, at verden af i dag i virkelighed er et overflodshorn af muligheder hvor ingen – virkeligt – behøvede at mangle en Porche.
Man kunne – i et land som Danmark – lade de 150.000 der får udbetaling af erstatning for manglende arbejde, producerer Porcher eller Rolls Roycer. Eller fremstille vindmøller eller producere sunde fødevarer. Eller de kunne hjælpe syge og svage eller finde et modtræk mod alzheimer.
Selvfølgelig ville 150.000 nok være lige i overkanten i produktionen af Porcher til hele befolkningen. Så der er sikkert tilstrækkelig mange til alle områderne kan dækkes og flere til.‎
Det duer ikke rigtigt, har historien vist, at konkurrere på billig arbejdskraft.
Indretningen af samfundet efter jagt på den billig arbejdskraft er harakiri.

Carsten Mortensen, morten Hansen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lønninger skal ikke være lave, det er jo blot en adgangsbillet til at kunne tage fra den fælles pulje, hvad man har brug for. Problemet er, at nogle ønsker at reservere mere til sig selv, hvilket ikke er reelt hensigtsmæssigt, moralsk rigtigt eller forsvarligt. Når pengene tæller så meget, forringes arbejdet.

Karen von Sydow

Jeg behøver ikke en eller anden pamperorganisation til at fortæller mig hvor meget jeg er værd, og hvad jeg må og ikke må. Tak.

Mads Kjærgård

Nej historien har også vist os, at det er bedst at stole på, at arbejdsgiveren belønner folk efter fortjeneste! Jeg mener fagforeninger, hvad godt har de gjort for folk? ;-)

Carsten Søndergaard, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

De fleste af de bulletiner, der er kommet på det seneste, tyder på at produktivitetskommisionen ikke har et gennemanalyseret billede af hvordan et velfærdssamfund hænger sammen. Man tror at den høje levestandard, lave grad af korruption, forudsigelighed I samspil med det offentlige og erhverv, er noget der bare er faldet ned fra himlen.

Der finds ikke empiri, der taler for at man øger produktiviteten ved at sænke selskabsskatter eller topskatten. Derimod finder der flere eksempler I Norden for at det modsatte kan lade sig gøre. En effektiv, fleksibel og universel offentlig sektor kan sikre en høj levestandard (baseret på effektivitet).

Hvis man skulle gøre noget for effektiviteten burde man gøre noget seriøst med afskaffelse af detailstyring, øge tilliden til medarbejdere og forbedre ledelsen på alle niveauer. Effektivitetsarbejde kan kun fungere når det tager udgangspunkt I og involverer medarbejderen.

Steffen Gliese

I dag var der en amerikansk økonom, der var ved at få grineflip i Orientering, fordi alt det, Danmark specifik og Norden generelt var at rose for, blev anbefalet afskaffet af produktivitetskommissionen. Og igen må man spørge: hvorfor skal vi være mere produktive? Det får vi det absolut ikke bedre af.

Anne Eriksen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek og Brian Jensen anbefalede denne kommentar

EFT (effektivitet) måling - udført af Professor målestok; Objekt; Lone halser:

Lone hvordan synes du det går?
Det halser måske lidt?
Jeg spørger dig.
Nå, ok - så halser det.
Synes du selv at det er godt nok?
Hvad synes du?
Jeg spørger dig.
Øh, ok - det er vel så ikke godt nok - ok, det er ikke godt nok.
Hvad synes du selv du kunne gøre bedre?
Halse lidt mindre?
Jeg spørger dig, Lone.
Ok, halse lidt mindre.
Synes du at du er din løn værd?
Oj, den er sgu' hård - det er jeg vel?
Jeg spørger dig, Lone Halser.
Ok, når lortet halser, kunne man måske godt argumentere for en manglende værdi - men jeg er altså ikke kun på arbejde i det her liv - der er andre der har brug for mig, hvor lønnen er 0.
Lone, din fritid hører ikke hjemme i denne måling.
Ja, se, der vi sgu' godt nok ikke på bølgelængde, for mine reelle værdi ligger hos de mennesker jeg elsker.
Lone, nu ligger mine kompetencer i målinger der vedrører effektivitet, og jeg er ganske sikker på at du er et dejligt og elsket menneske - og hvis ikke, så bliver du det nok - og at de mennesker der er i dit liv, har brug for dig - men det er ikke målbart, og har intet med din indsats, og deraf følgende værdi at gøre, og det er den vi skal have målt, så vi kan effektivisere, og lønne korrekt.

Lone, samtalen er slut, og jeg har noteret at du halser.