Læsetid: 2 min.

Kommuner: Lad de gamle falde

Kommunalt plejepersonale har besked om ikke at gribe ældre, der får overbalance
4. marts 2014

Grib ikke ældre, der er ved at falde. Den besked får plejepersonale af kommuner som Aarhus, Odense og Roskilde. I Københavns Kommune er beskeden endda indskrevet i personalehåndbogen.

Kommunerne vil hellere lade de gamle falde end risikere, at personalet kommer til skade ved at forsøge at forhindre faldet.

Det fortæller Kristeligt Dagblad i en udførlig artikel, der rummer så foruroligende oplysninger, at læseren – ja, undskyld – er lige ved at sætte sig på halen.

I Odense Kommune registrerede man i 2012 36 skader på ryggen, som førte til personalets sygefravær. En væsentlig del af denne statistik hidrører fra ansatte, der har grebet hjælpende om de ældre borgere. Det meddeler kommunens arbejdsmiljøkoordinator, Lars Erik Bengtsson. Han tilføjer:

»Det her er sprængfarligt, fordi det let kan misforstås.«

Bengtsson medgiver, at de ældre kan komme frygteligt galt af sted i et fald.

Kristeligt Dagblad citerer Bengtsson for følgende udredning:

»Statistisk fører et lårbensbrud ikke til en alvorlig lidelse, men for mennesker på 80 eller 90 år kan det være så slemt, at man ikke kommer sig. Man bliver måske lagt ned og får følgesygdomme.«

Kynismen

Og her er så Bengtssons modargument mod at redde de gamle:

»Men, skal man være kynisk, kan man sige, at der er færre år at leve i, end hvis du er 20 år og får knækket ryggen. Jeg vil til enhver tid forsvare, at jeg mener dette, men det lyder ikke godt og ser ikke godt ud på skrift.«

Om det sidste er rigtigt, kan den, der læser disse linjer afgøre.

På Social- og Sundhedsuddannelsen i København instruerer man eleverne i, hvordan de ikke skal gribe de ældre, men i stedet lade den faldende glide ned ad deres egen krop for at afbøde faldet.

Men selv dette afvises andre steder i ældreomsorgen. Morten Egedorf, social- og sundhedshjælper i Københavns Kommunes hjemmepleje samt forflytningsvejleder og arbejdsmiljørepræsentant citeres for ordene: »Det er næsten utænkeligt at lade et menneske falde. Men det skal man.«

Hvis de ansatte ikke har hjerte til at lade de gamle falde, og de ved deres medmenneskelighed påfører sig selv en skade, kan de ikke være sikre på, at den bliver anerkendt som arbejdsskade.

Jack Hove, jurist i arbejdsskadestyrelsen erklærer, at flere momenter spiller ind: »I forhold til eksempelvis plejepersonale vil det have betydning, hvordan en borger er håndteret, og hvilken vægt borgeren havde.«

Alt i alt må det siges, at håndteringen af vore ældre foregår ganske i overensstemmelse med konkurrencestatens mentalitet: »Lad falde, hvad ikke kan stå.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu må hr. Ræling beslutte sig for om han vil kalde medborgerne for gamle - 4 forekomster - eller ældre - 9 forekomster – altså se at få rettet overskriften til Lad de ældre falde - #gammelpleje eller #ældrepleje – hvad fanden er meningen …

Vi griber de ældre – men lader de gamle falde – topmål af intelligent journalistik …

"Hvis de ansatte ikke har hjerte til at lade de gamle falde, og de ved deres medmenneskelighed påfører sig selv en skade, kan de ikke være sikre på, at den bliver anerkendt som arbejdsskade."

Ret beset kan man vel aldrig være sikker på noget bliver anerkendt som arbejdsskade. Hvis en ansat tager en hammer og med vilje slår sig i hovedet med den skal samfundet jo ikke holde for. Rehling mangler at vise at en medarbejder, der får en skade ved ærligt og oprigtigt at forsøge at afbøde en ældres fald, ikke almindeligvis skulle få den anerkendt som arbejdsskade.