Kritik hagler ned over rapport om hypermarkeder

Tendentiøs, misvisende og ukorrekt, skriver erhvervsorganisationer i fortrolige høringssvar om den rapport fra Erhvervsministeriet, som vil have lempet planloven for at give plads til store hypermarkeder i det danske landskab

	En lang række høringsparter bruger meget hårde ord om den rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som anbefaler en lempelse af planloven, så der kan opføres store ’hypermarkeder’ i Danmark

En lang række høringsparter bruger meget hårde ord om den rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som anbefaler en lempelse af planloven, så der kan opføres store ’hypermarkeder’ i Danmark

Christian Lindgren
26. marts 2014

Det er ikke kun Naturstyrelsen under miljøminister Kirsten Brosbøl (S), der bruger meget hårde ord om den rapport fra erhvervsminister Henrik Sass Larsens (S) Konkurrence- og Forbrugerstyrelse, som anbefaler en lempelse af planloven, så der kan opføres store ’hypermarkeder’ i Danmark. Også en række af de øvrige høringsparter er i deres fortrolige svar i den lukkede høringsrunde om rapporten stærkt kritiske over for tanken om nye gigantiske butikker. Og dermed lægger de på forhånd afstand til Produktivitetskommissionen, der på mandag i sin slutrapport ventes at anbefale netop en væsentlig lempelse af planloven for at øge produktivitet og konkurrence i detailhandlen.

Information beskrev i går, hvordan Naturstyrelsen i et fortroligt høringssvar bruger vendinger som »selvmodsigende«, »irrelevant«, »upræcis«, »mangelfuldt grundlag«, »ikke underbygget«, »ikke tilstrækkeligt nuancerede«, »ikke klart« samt »ikke korrekt« om rapportudkastet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

LÆS: Miljøministeriet tordner mod Erhvervsministeriets forslag om at åbne for nye megacentre

Lignende stærke udtryk går igen i andre af de høringssvar, som Information er i besiddelse af.

Rapporten indeholder »en række postulater og insinuationer, som der mangler dokumentation for, hvilket skæmmer rapportens lødighed og troværdighed«, skriver Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, videnservice, transport m.m.

Dansk Erhverv finder, at rapporten »negligerer en række afgørende forhold og udviklingstendenser i detailhandlen.«

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er således stærkt fokuseret på varernes pris og på et forenklet udtryk for, hvor produktiv dansk detailhandel er.

»Udover at en given vare leveres til en given pris, konkurrerer detailhandlen på en lang række andre parametre, såsom beliggenhed, åbningstider, varesortiment, varekvalitet, leveringshastighed, byttepolitik, service i butikken, et inspirerende butiksmiljø osv. Disse øvrige parametre spiller – som sædvanligt – hverken en rolle i prisundersøgelsen eller i produktivitetsmålet, og der tegnes derfor et misvisende billede,« skriver Dansk Erhverv, der mener, at styrelsens måde at opgøre detailhandlens produktivitet – salg divideret med arbejdstimer – er »meningsløs«.

Tendentiøs

Et høringssvar fra De Samvirkende Købmænd (DSK) er på linje og kalder rapporten »tendentiøs«.

»Analysen fokuserer ensidigt på styrelsens egen dagsorden omkring forholdet mellem detailhandlen og dens leverandører samt nogle ganske få sider omkring e-handel og digitalisering,« konstaterer DSK.

Købmandsforeningen påpeger, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ligesom Produktivitetskommissionen baserer sine udsagn om detailhandlens påstået lave produktivitet på gamle tal fra konsulentfirmaet McKinsey.

»Det er ikke betryggende, at styrelsen fortsat baserer sin viden om dansk detailhandel på tal, der er mellem syv og ni år gamle, og som alle er fra før finanskrisens indtræden.«

DSK bemærker, at man sammen med Coop har fået lavet opdaterede analyser af uvildige eksperter, som styrelsen har fået oversendt, men tilsyneladende ikke brugt.

»Dette stiller vi os naturligvis ganske uforstående overfor,« hedder det.

Den gamle analyse fra McKinsey bruger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sin argumentation for lempelser af planloven, så der kan gives grønt lys for opførelse af store hypermarkeder på mindst 5.000 kvadratmeter i Danmark.

DSK stiller sig i sit høringssvar »uforstående« overfor, at man bruger McKinseys rapport på denne måde, men undlader at omtale de konsekvenser for butikslivet, som hypermarkederne ifølge samme McKinsey-rapport faktisk vil indebære:

»McKinsey vurderer, at mellem 300 og 800 mindre butikker må lukke, hvis planlovens detailhandelsbestemmelser liberaliseres,« påpeger DSK.

Købmandsforeningen protesterer mod, at styrelsen overhovedet indlader sig på at give politiske vurderinger og anbefalinger.

»Så vidt vi kan se, fremgår det alene af det Konkurrencepolitiske udspil, at styrelsen skal foretage en analyse – ikke fremkomme med anbefalinger.«

Høringssvaret kalder rapporten »stærkt tendentiøs« og »baseret på ukorrekte og forældede tal.«

»Vi skal derfor opfordre styrelsen til, at rapporten ikke offentliggøres,« lyder slutreplikken.

Kollektiv indsigelse

I et mere kortfattet og mindre kritisk høringssvar skriver Forbrugerrådet, at »det er en god rapport med en nyttig gennemgang af markedet.«

Når det handler om rapportens afsnit om at liberalisere planloven, står man imidlertid af.

»Hvad angår anbefalingen om at lempe på planlovens detailhandelsregulering er Forbrugerrådet Tænk IKKE enig,« hedder det med en påpegning af, at detailhandelsreguleringen via planloven »har til formål at sikre velfungerende bymidter med et levende handelsliv samt beskytte yderområderne mod en accelerering af butiksdøden.«

Uafhængigt af høringsrunden om rapporten og i stedet med adresse til Produktivitetskommissionen, har 48 erhvervs-, forbruger- og grønne organisationer netop afsendt en fælles appel til miljøminister Kirsten Brosbøl, der har ansvar for planloven.

Organisationerne opfordrer ministeren og regeringen til at holde fast i planlovens bestemmelser om detailhandlen.

I stedet for at lempe loven bør regeringen ifølge organisationerne nedsætte et sagkyndigt udvalg, der kan se på muligheder for at øge detailhandlens produktivitet på måder, »som ikke indebærer en øget koncentration, geografisk og branchemæssigt.«

Miljøminister Kirsten Brosbøll siger, at hun »ikke har nogen grund til at tvivle på, at der kan være produktivitetsgevinster« ved forslaget om at liberalisere planloven.

»Men i sidste ende er det en politisk diskussion om vi vil ændre planloven, og vi har som regering et ansvar for at tage flere perspektiver end produktivitet ind i overvejelserne, for eksempel at vi sikrer udvikling i hele Danmark,« siger hun.

– Når du afvejer de hensyn, hvor lander du så?

»Allerførst afventer vi produktivitetskommissionens endelige konklusion. Men det er ikke mere end et år siden, vi rullede nogle af VK-regeringens liberaliseringer tilbage, og derfor skal der vægtige og fornuftige argumenter til, før vi vil ændre noget igen,« siger Kirsten Brosbøll.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Når sandheden skal frem, så står det altså dårligere til i Danmark med de mindre forretninger, end det gør i de lande, der faktisk har disse hypermarkeder. Det danske vareudbud er skandaløst, og den tanke, at man vil beskytte de handlende på forbrugerens bekostning ligger på grænsen til en dødssynd. Hvad er vores problem her: at den såkaldt frie købmand ikke er fri, men i hænderne på sin grossist, der stort set i alle tilfælde er Dagrofa. Mere konkurrence i grossistledet ville være en revolution.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

De få gange jeg har besøgt et af de allerede eksisterende store indkøbscentre, er jeg hver gang blevet efterladt med samme 'deprime' følelse, som når jeg besøger en gågade i stort set en hvilken som helst dansk by: Hvorfor skal alt være så billigt? Ikke kun prisen men også kvaliteten.

Kan man – 'vi', for indrømmet jeg falder jo også selv for "et godt tilbud" – opdrages til at købe mindre og bedre? Spare på alle de mange én-gangs T-shirts og så i stedet købe bare én i en god kvalitet som så til gengæld kan vaskes igen og igen uden at miste hverken farve eller facon. For nu at nævne bare ét eksempel.

For 'vi' véd jo godt, at i det lange løb er det dyrt at købe billigt. Og helt ærligt, hvem har ikke prøvet den glæde, det kan være at købe luksusvarer. Det være sig mad, tøj, møbler, redskaber, vin, chokolade … hvad som helst. Eller den glæde det kan være at bevæge sig ind i en af de efterhånden få special-forretninger, hvor servicen og kendskabet til varesortimentet som regel er uovertruffent.

Man kan jo altid drømme, ikke sandt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert  Sørensen

Skulle vi nu ikke lade markedet stille og roligt regulere dette istedet for at prøve med forbud og planøkonomi, der er dømt til at mislykkes. Transport til/fra skal jo måles imod hvad der koster at køre rundt til flere mindre butikker istedet for at få det hele et sted. Hypermarkeder overlever jo kun, hvis der er et behov og folk bruger det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Gert Sørensen - man kører ikke rundt til flere mindre butikker, da de ligger samlet side om side. Tæt på folks bopæl.

Med hensyn til, om "markedet" selv kan regulere det, må man bare sige, nej, det kan markedet ikke. For markedet tager ikke andre hensyn end markedet selv. Hvor det er frit, udfolder det sig frit, til skade for en hel masse andre hensyn. Man kan som eksempel nævne det frie kapitalmarkeds kollaps i 2008, fordi ingen i demokratierne ville regulere det. På samme måde vil frigivelsen af detailhandelens lokaliseringsmuligheder og byggestørrelser resultere i fejludviklinger, fordi ingen vil regulere det. Demokratiet kan regulere markedet til alles bedste, det kræver bare, at demokratiet gør det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

I en middelstor provinsby ikke så langt herfra er der i foråret åbnet et nyt storcenter – placeret midt i middelalderbyens offentlige rum – en gyselig arkitektur i tidens stærekassestil – i dette tilfælde stærkt afvigende fra byens øvrige arkitektoniske landskab – men åbenbart helt i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens falden på knæ for handelstandsforeningens kræmmere …

Herefter er afviklingen af trafikken til og fra hele byen levet et problem – kommunens skatteydere må igen til lommerne - og mindre detailhandlere har allerede drejet nøglen om – kunder fra oplandet smutter for en sikkerheds skyld hellere ud til de øvrige discountpaladser i byens periferi – selv om hvert eneste ledige private gadeareal i centrum nu udlægges til p-pladser for betalende velhavere – en 50-årig udvikling som i forvejen har plastret alle arealer med tidligere nedrevne huse til med asfalt – hvor de såkaldte gågader kun er rene Potemkinkulisser – med tomrum bagved det meste af døgnet …

Og så sælger de alle sammen alligevel discountjunk – som ikke er værd at investere i – men reklameres for i ugentlige annoncer i lokalpressen – igen domineret af – kræmmerne og deres bedøvede horder af forbrugere …

Kun to ting er uendeligt, universet og den menneskelige dumhed, og jeg er ikke sikker på det første. - Albert.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for georg christensen

Hypermarkeds modellen er allerede tilstede på "nettet", og behøves ikke fordres på anden måde som omsorg for "netbeskyttelse". overfor "enkeltindividet". "Hypermarkedet", er allerede overalt tilstede, behøves på ingen måde fordres af politikerne, "Netbeskyttelse", burde politikerne derimod beymre sig meget mere om, i stedet for, st diskuttere "hypermarkeds modeller".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jan Weis - det er rigtigt, at masser af købstæder og mindre byer har fejldisponeret deres bycentre, ikke på grund af frie markedsmekanismer, men ved planlægning, som har villet tilpasse sig forestillinger om, hvad markedet gerne ville have. Men det er ofte forkert. I stedet skulle demokratiet gøre sig klart, hvad menneskene gerne vil have.

anbefalede denne kommentar