Læsetid: 2 min.

Kun seks østarbejdere tager dagpengeret med fra udlandet

Nye tal tyder på, at blot seks østeuropæere, svarende til én fuldtidsperson, sidste år be-nyttede sig af den mulighed for at optjene ret til danske dagpenge i udlandet, som EL og DF ønsker at lukke for
29. marts 2014

Kort efter at Enhedslisten og Dansk Folkeparti har foreslået at fjerne EU-borgeres mulighed for at optjene en del af deres ret til danske dagpenge i udlandet, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, at tilsyneladende blot 37 EU-borgere sidste år gjorde brug af den mulighed.

Omregnet til såkaldte fuld-tidspersoner svarer det til, at ni personer har været på dagpenge gennem hele 2013.

Af de 37 EU-borgere er seks personer, svarende til én fuldtidsperson, østeuropæere.

Enhedslistens Finn Sørensen medgiver, at der i øjeblikket er tale om et »i økonomisk forstand lille problem«.

Men partiets ønske om at stramme lovgivningen bunder i principper, forklarer han.

»Det er ikke antallet, der er afgørende, det er spørgsmålet om, at udenlandske arbejdere skal være her i landet på lige vilkår med danske lønmodtagere,« siger Finn Sørensen.

– Men er der ikke mere presserende sager, du kunne bruge din energi på, når nu problemet aktuelt ikke er større?

»Det kan man jo altid sige, hvis man rejser et principielt problem. Men i og med, at den her diskussion nu engang er her, så er det vigtigt, at vi spiller ind med vores princip. Og da det følger den røde tråd, vi har i forhold til andre velfærdsydelser, så er det stadig relevant,« siger Finn Sørensen.

Rettidig omhu

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted er enig. Han ser sagen som et spørgsmål om at udvise rettidig omhu.

»Vi ved af erfaring, at det bare er et spørgsmål om tid, før det bliver kendt, hvad for nogle muligheder, der er. Derfor tror jeg, det hurtigt vil udvikle sig i den forkerte retning,« siger han.

Ifølge EU-retten kan borgere optjene en del af deres dagpenge-anciennitet i ét land, hvorefter de kan oveføre deres anciennitet, hvis de flytter til et andet land.

Regeringen er på kollissions-kurs med EU-Kommissionen, fordi Danmark har en særregel om, at EU-borgere fra andre lande ud over de normale krav skal have minimum 296 timers arbejde inden for tre måneder i Danmark for at få ret til dagpenge.

Men den regel er ikke vidtgående nok, mener Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Sidstnævnte har derfor stillet et beslutningsforslag i Folketinget, der skal sikre, at EU-borgere slet ikke kan medregne deres dagpengeanciennitet fra andre lande.

Minister: Reglerne virker

Som Information kunne fortælle i går, er LO på baggrund af en undersøgelse blandt seks A-kasser imidlertid nået frem til, at problemet ser ud til at være »meget begrænset«.

Og nu er Beskæftigelsesmini-steriet altså ligeledes nået frem til, at der er tale om »meget få« personer. Det tager Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) som et udtryk for, at regeringens politik fungerer efter hensigten.

»Det er et lavt tal, og det viser, at det arbejdskrav, vi stiller til EU-borgere, er vigtigt og virker. Dét er et krav som regeringen vil forsvare med næb og kløer,« skriver hun i en mail til Information.

Tallene er opgjort på baggrund af, hvor mange EU-borgere, der modtog dagpenge mindre end et år efter, de fik deres danske cpr-nummer. Det er ikke »en præcis opgørelse af, hvor mange der faktisk benytter sig af medreg-ningsretten«, skriver Beskæftigelsesministeriet i sit faktaark. Men personerne må »formodes at have benyttet sig af retten«, lyder det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristoffer Larsen

Sludder. Nationalpopulisterne mener jo, de kommer som insekter og nasser på danskernes børnecheck og befordringsfradrag.

Op med grænsebommen og mere velfærd.

Det ville være helt fint, hvis politikerne altid forsvarede deres standpunkter, i stedet for forsvar efter popularitet.

Alan Strandbygaard

Jeg er fuldstændig enig med både Enhedslisten og Dansk Folkeparti i dette her.

Men årsagen til jeg er enig er ikke alene velfærdsydelserne. Jeg er imod Europas Forenede Stater. Vi er ikke en stor stat, og vi skal heller aldrig blive det. Vi skal ud af den forening i Bruxelles.

Per Torbensen, lars abildgaard, Peder Kruse, Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Claus Jørgensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Ja gu' er det populisme, men kernen er modstand mod storfinanserne i EU. Ned med det!

Danmark har kun ganske få råvarer, hvilket er landbrugsprodukter, fiske, grus og kalk samt lidt energi, - altså helt de samme råvare som alle andre også har. Og derfor er Danmark fuldstændig afhængig af handel med udlandet, der da også udgør 87% af al dansk handel.

Og så kan det godt være, det hele ser anderledes ud, hvis man ser det udefra, og kun kommer til Danmark 3-4 dage om året. Men når man læser de sidste ugers debat om Danmarks og andre landets velfærdsydelser, og det man temmelig ophidset hjemme i Danmark kalder sociale dumpning, så chokeres man faktisk. Har man slet ikke forstået, at dette til forvekjsling ligner de argumenter, man hører fra Vlaams Belang, Front National, Partij voor de Vrijheid, Alleanza Nazionale og alle andre national-facistiske sammenrend.

Hvis danskerne virkelig har så ringe kendskab til udlandet, og så ringe forståelse for at der er en verden udenfor landet, der på mange områder ligger over det danske niveau, så er det måske bedst at lukke grænserne. Vi der har valt at bo udenfor, skal nok klare os, og vi skal nok finde et andet land at betale skat til. Til gengæld kan danskerne gøre som Nordkorea, og i øvrigt skyde et par missiler ud over Øresund en gang imellem, så omverdenen fortsat er klar over, at det rumsterer inde i det primitive land.

Simon Hauptmann, Marie-Louise Høgh, christel gruner-olesen, Lars Dahl, Kristoffer Larsen, Britta Hansen, Karsten Aaen, Lars Hansen, David Zennaro, Morten Kjeldgaard, Birger Johansen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Thorsten Lind og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Stephan Paul Schneeberger

fundamentalt set er der jantelov hel den her sag - er ingen der skal komme og få flere penge ud af system end os der arbejder hård og slider i det, fordi vi bygger velfærden.

Peter B. Jensen

Når problemet ikke er større, så kan de jo tage den debat i ro og fred indtil de finder en løsning som alle kan spise. Der er intet hastværk, og i mellemtiden kan befolkningen være fri for partipolitisk magtspil forklædt som parlamentarisme.

Mette Frederiksen prøver at score et par billige point, selv om det hele sikkert også var nyt for hende da det gik i medierne. Delf, den nye konstellation af partier uden for mainstream, har vel ret til princippet - men hvis det handler om penge, så har det allerede kostet mere end de 37 eu borgere. Og team Løkke venter som sædvanligt med et svar til de har læst reaktionerne og fået en tre-fire meningsmålinger.

Nej, det her er ikke jantelov. Janteloven handler om at man ikke skal overvurdere sig selv og tro at man er guds gave til menneskeheden - et budskab der er mere aktuelt end nogensinde.
Det her er simpel smålighed, og jeg tror det mestendels kommer fra dem der netop foragter janteloven.

Endnu et bevis på den klamme populisme. Den spirrende debat of kørselsfradrag er igang.
Det er jo ok at danskere kan få fradrag for at rejse til Norgen, men ikke at polakker kan rejse til DK.

Moral er godt, dobbeltmoral dobbelt så godt.

Ikke mindst græshoppe Brians parti går forest her. Hykleriet vil ingen ende tage fra borgerlig side

Lone Christensen, Lars Dahl, lars abildgaard, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Lars Hansen, Steffen Nielsen, Morten Kjeldgaard og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg synes da, det værste er at høre de nationalistiske toner fra Enhedslisten. Hvor blev den internationale solidaritet af? AT ramme EU er åbenbart vigtigere. Det er til at brække sig over.

Hans Larsen, Gert Romme, Karsten Aaen, Jeppe Petersen, Lars Hansen og Per Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Der findes ingen Østarbejdere!
Der findes ingen Velfærdsydelser!
Der findes ikke uselviske politikere!
Der findes intet Danmark, intet EU!
Vi har opfundet hele lortet!
Som behændig undskyldning for at sikre og Selv al den magt og kontrol vi kan rumme!
Vi er alle sammen fulde af egoistisk løgn, som forsvar for vores patetiske eksistens her på jorden!
Vi opfører os som en flok debile Dyr uden skyggen af empati!
Djævlen er i detaljen, så kig dog op og se det store billede, vi skal blot opføre os ordentligt!

Nils Soelberg

Jamen lad os endelig holde os til det principielle, som Finn Sørensen så smukt siger. Og så skidt med det konkrete når dette nu ikke lige passer i Enhedslistens kram. Danske og udenlandske arbejdstagere skal altså stilles helt lige, hvilket åbenbart betyder at det er i Danmark, og kun dér. de skal have optjent rettten til dagpenge. Det må jo så gælde begge veje, ikke? Så hvis en dansk arbejdstager har optjent sin dagpengeret i fx Tyskland, så skal han selvfølgelig ikkee have ret til dagpenge i Danmark hvis han finder på at vende hjem, vel Finn Sørensen? Så må vi jo bare håbe at det ikke var en af dem der havde tænkt sig at stemme på Enhedslisten.

Kristoffer Larsen, Lars Dahl og Jan Kønig anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Johannes Aagaard

Dansk konkurrenceevne er neutral til god (citat Det Økonomiske Råd). Danmark har over de sidste år ikke tabt relativ markedsandele til lande som Tyskland, Sverige m.fl (J.f. AE Rådet m.fl.).

Lønnen er generel høj og produktiviteten har i en årrække været dårlig i serviceerhvervene. Dette afvejes dog af et forbedret bytteforhold. Industrien har omvendt haft en fremgang i produktiviteten på ca. 30 % siden 2009.

Ser man på handelsbalancen er den naturligvis påvirket af et afdæmpet indenlandsk forbrug og investeringer. Omvendt har efterspørgslen på eksportmarkederne været afdæmpet.

Dine påstande om arbejdskraftens frie bevægelighed mener jeg på ingen måde holder.

Der er nemlig store omkostninger for den enkelte at flytte mellem landene. Dels koster det dyrt bare at flytte en familie fra et land til et andet. Der er dertil store omkostninger for familien i form af skifte af kultur, adskillelse fra venner og familie og udfordringer for ægtefællens arbejde.

Det er også typisk højt lønnede medarbejdere der migrerer og til tider over flere lande. Det typiske mellemlag bliver hjemme. De store strømme af fattige fra Portugal, Grækenland og Spanien så man heller ikke da de blev medlemmer. Det er først da de østeuropæiske lande kom med i EU og det er vel at mærke ikke alle. Der er få fra Ungarn eller Slovakiet der migrerer. Endvidere har mange grupper overhovedet svært ved at migrerer hvis de er ufaglærte, da efterspørgslen efter ufaglært arbejde er aftagende

Simon Hauptmann, Marie-Louise Høgh, christel gruner-olesen, Lars Dahl og Per Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg er faktisk noget træt af Enhedslistens hæslige nationalisme - nu her tydeligt i deres parløb med DF. Jeg har den mistanke, at højskolenationalisme, af den grundtvigske art, sådan som den blev promoveret af salig Ebbe Kløvedal Reich i han mange nationalromantiske historieforfalskninger har blindet venstrefløjen.
Jeg tænker: En student på 18 år får et barn. Vedkommende har ikke 'optjent' nogen børnepengeret. Men jeg kan da se for mig, hvordan EL's ungdomspolitikere så er oppe med socialstatsfanerne. Og her hopper min kæde af, for har vi jo kun apartheid tilbage for at forklare, hvorfor en polsk far til to ikke kan have ret til børnepenge uden at optjene noget.
Problemerne er med at punge ud til fremmede er så små så små. Vi vælter betingelsesløst penge i et landbrug, der er ved at drukne os i gylle. Vi vælter penge i folk, der skorer millioner på at sælge deres ejendomme. Vi vælter penge i skattefradrag for alt muligt. Vi tager med lempe på skattesnydere med aktiegevinster. Vi ser helt igennem fingre med at vi smider 63 årlige milliarder efter sort arbejde. (det er 10% af statsskatteprovenuet).
Nej, venner. Der er kunne den lille sekteriske apartheid tilbage. Næret af Luthers jødehad, Gurndtvigs tyskerhad og DF's forbløffende evne til på god gammeldags populistisk demagogisk vis at vinde slet oplyste for sine synspunkter. Som han skrev Flemming Rose: Vi er en nation der trives ved hån, spot og latterliggørelse mod andre. Væn jer til det.

@ Johannes Aagaard. Jeg tillader mig at mene to ting. 1. Jeg har ret godt overblik over debatterne i Tyskland. 2. De debatter der pågår i Tyskland om migration, har intet til fælles med skrigerierne i Danmark.
Hertil kommer, at vi her i Tyskland har et konstruktivt syn på EU - ikke ukritisk, men konstruktivt. Alternativ für Deutschland har i anledningen af EU-valget netop holdt møde, og dette møde viste, deres mangel på alternativ. Det viste også med al ønskelig tydelighed AfD's vanskelighed ved at håndtere størrelsen 'mennesker'. Så, Aagaard, jeg synes ikke din fremhævning af Tyskland holder.

Marianne Christensen

Det er ikke på samme vilkår.
2 km fra hvor jeg bor kører busser fra øsreuropa op hvor ærteplukkere m.m. Op samtidig med mine naboer har mistet jobbet.

Hus, indkøb, skat, transportm.m. Gør danskerne ukonkurrencedygtige.

Men såkaldt konkurrence må være på lige vilkår. At lægge 100 ekstra kg på en hest og kræve den skal løbe lige så hurtigt som en hest uden ekstra kilo er ikke en reel konkurrence.

Er det en slags new-new journalism når Informations pressemedarbejdere konsekvent afslutter artiklerne med: "Minister: Reglerne virker" ? Efter omhyggeligt at have citeret et par Christiansborg-politikere.

christina gerber

Jeg kunne for 28 år siden tage min dagpengeret med fra Tyskland, og jeg var meget glad for at have dette sikkerhedsnet. Jeg gjorde det også den anden vej da jeg flyttede tilbage til Tyskland en kort overgang - og tilbage til Danmark igen. Det er den frie bevægelighed af arbejdskraft - men der er et menneske bag. Det giver mulighed for at bevæge sig frit i Europa, ikke kun af nød, men også af lyst og interesse uden at skulle starte forfra hver gang.Trist at Enhedslisten begår sig her på samme niveau som DF i kampen mod EU. Der er vel større ting at gribe fat i, når man vil vise hvilke skadelige konsekvenser EU kan have for Demokratiet, - men det passer selvfølgeligt godt i en valgkamp. Måske skulle udenlandsk arbejdskraft i femtiden også nægtes lægehjælp? Der kunne garanteret høstes stemmer. Tænk jer om... Det bliver sjovt at synge den "Internationale" til 1. maj. - International Arbejderkampdag, International Solidaritet. Danmarks Arbejdspladser og Velfærd til Danskerne.

christel gruner-olesen, Lone Christensen, Lars Hansen, Marie-Louise Høgh, Lars Dahl og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Johannes Aagaard.

De fradrag du omtaler har personer med fuld skattepligt til Danmark også, så der er ikke forskel. Du glemmer også, at et fradrag kun har en skattemæssig værdi på 25 % og slet ikke dækker de reelle udgifter til transport mm.

Der er endvidere ikke noget der tyder på, at udenlandsk arbejdskraft fortrænger dansk.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/indvandringen-har-givet-danskere-bedr...

Marianne.

Og 2 km fra din bopæl findes hele "sandheden" om de frygtelige mennesker fra Østeuropa.

Jeg vover påstanden at selv med skatteforhold ville den pågældende arbejdsgiver stadig vælge udlændinge alene grundet arbejdsindsatsen og pålidligheden.

Der findes jo komparative fordele alle steder. Den uden børn kan arbejde mere end den uden, den som vælger en billig lejebolig kan forlange en lavere løn end den med dyr ejerbolig.

Verdens højeste skatter og afgifter gør ikke danskernes sitiuation bedre. Men så bør der jo gøres noget der istedet for at indlede debatter om håndøre til udlændinge.

Tænk hvis politikerne gad gøre noget ved DKs reelle udfordringer istedet for at indlede kampagner som leder tankerne hen på 30ernes Tyskland. Føj

Marie-Louise Høgh, Lars Hansen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

@ Aagaard, der peger på EU's problemer med armod.
I EU-rummet bor der 506 millioner mennesker. Det er næsten dobbelt så mange som i USA og det er godt 4 gange så mange som i Rusland. Nuvel.
Der vil være migration i sådan et rum, og som Gerber skriver, så er det jo også meningen - en frihed for mennesker. Også for rumænere og danskere.
Jeg synes, det er værd at kæmpe for social ligheg og velfærdsmæssig fremgang for folk i hele verden, og også i EU-rummet. Jeg har den opfattelse, at Danmark som først i 1920 fik faste grænser og dermed sin egentlige grundlov, er en 'ny' nation, der har daglig nytte af samhandelen med de øvrige lande i EU-rummet. Faktisk uden den samhandel var vi på spanden, ikkesandt?
Danmark er ikke det eneste land i verden med folk, der kæmper for bedre kår og vilkår, faktisk er venstrebevægelserne i Europa større og stærkere end i Danmark. Og den danske venstrefløj kunne have god gavn af i langt højere grad, at lade sig inspirere og inspirere - og virke med som en samlende kraft for bevægelsen for bedre kår og vilkår i EU.
Debatten om hvad borgernes frie bevægelsesret i EU_rummet betyder for Danmark har ikke en pind med økonomi at gøre. Økonomien på dette felt er for Danmarks vedkommende latterligt lille - set i forhold til de tab vi har på sort arbejde - som jo også i årtier har holdt danske medborgere ude af arbejdsmarkedet. Lille i forhold til det enorme tab vi har på ikke at opkræve skat på arbejdsfri gevinster på f.eks. salg af ejendom, på aktiegevinster, osv. Lille i forhold til de 4,6 mia. vi hælder ud over mediebranchen. Lille i forhold til landsbrugsstøtten osv. osv. Det synes at gå debatten i Danmark hen over hovedet, at det her handler borgerrettigheder - om at folk i andre lande skal have de samme rettigheder i vores land, som vi har i deres lande.
Jeg er ikke enig med Per Nielsen i at vi har verdens højeste skatter i Danmark. Men jeg er enig i, at debatten i Danmark uvægerligt leder tankerne i en bestemt retning. Og jeg synes, at meningsmålingerne er skræmmede.

”mens der i 2012 er indvandret over 500.000 mennesker til Tyskland, hvoraf flere er såkaldte armodsflygtninge (f.eks. over 130.000 alene fra Rumænien og Bulgarien), der fra dag ét har ret til sociale ydelser.”

Det har de så IKKE. For da man lavede reglerne om fri bevægelighed i EU, tog man selvfølgelig skridt til at forhindre ”social turisme”. Meningen har hele tiden været, at man skulle flytte efter arbejde eller uddannelse eller for at leve sammen med sin kæreste. Ikke for at modtage højere sociale ydelser.

EU-borgere har IKKE ret til sociale ydelser de første 3 måneder af deres ophold. Og retten til ophold i mere end 3 måneder er betinget af, at man er en af de følgende ting:

• Arbejdstager
• Selvstændig
• Studerende
• Tjenesteyder
• Person med tilstrækkelige midler

Når f.eks. en rumæner søger EU-registeringsbevis hos Ausländerbehörde, undersøger myndighederne selvfølgelig, om den pågældende er en af de ovennævnte ting. Og er det ikke tilfældet, bliver der ikke udstedt regeringsbevis. Uden registeringsbevis kan den pågældende ikke blive folkeregistreret i Tyskland, og kan heller ikke modtage tysk kontanthjælp. I Danmark sker der helt det samme, når en EU-borger søger registeringsbevis på Statsforvaltningen.

For at være arbejdstager skal man arbejde i ”ikke ubetydeligt omfang” som tommelfingerregel mindst 10-15 timer om ugen. Bliver man ufrivilligt ledig efter mindre end 12 måneder, bevarer man sin status som arbejdstager i 6 måneder. Altså har man 6 måneder til at prøve at finde et nyt job. Lykkes det ikke, og kan man ikke klare sig uden kontanthjælp f.eks. fordi man er forsikret i A-kasse, må man rejse hjem og modtage kontanthjælp i hjemlandet.

At være person med tilstrækkelige midler vil sige, at man kan klare sig uden kontanthjælp. F.eks. fordi man har formue, er grænsependler og arbejder i et andet EU-land, eller bliver forsørget af en anden person.

christel gruner-olesen, Lars Dahl og Lone Christensen anbefalede denne kommentar
Lone Christensen

Jeg forstår heller ikke Enhedslisten i denne sag, da jeg er klart tilhænger af, at man kan gøre som Christina Gerber gjorde, nemlig søge arbejde i udlandet, og overføre de optjente timer fra land til land. I min verden hedder det beskyttelse af arbejderen og muligheden for at søge arbejde uden for landet.

Tak til Lars Hansen for at komme med de korrekte regler angående modtagelse af sociale ydelser.
Som jeg kan se det, så handler de nuværende regler om, at man skal gøre sig fortjent til at modtage forskellige ydelser, det være sig bistandshjælp eller børnepenge. Så den der skræmmekampagne med at østeuropæerne tømmer vores velfærdskasse fra første dag, de ankommer i landet, er løgn.

Det lader til at det er arbejdsgiverne, som udnytter forskellige østeuropæer via underbetaling m.m., og dermed skaber splid mellem danskere og udlændinge, som kommer til DK for at arbejde. Hvor hører vi ikke mere om dem?

Tak til Lars Hansen.
Jeg synes, at det bliver tydeligere og tydeligere, at dét, der er på spil, ikke har noget med økonomi at gøre. Det er tale om en stærk sekteriskagtig nationalisme, som vi møder på den populistiske højrefløj, og som via den populisme, der også har præget store dele af venstrefløjen (a la Ernesto Laclau's tester om staten mod folket, og Oscar Lewis' bog om Sanchez' børn - positioner, der gendigtet i masser af Ebbe Reich Kløvedal's fortællinger om Danmark's historie, hvor nok især højskolebevægelsens venstre'inlekuelle' har fundt tankegods til en parallelopfattelse af EU som staten (den onde) og danskerne som folket (de gode, de ægte osv. som vi også har mødt det i venstrefløjens folkeromatiske spillemandsbevægelser, folkemusikhustraditionen osv. osv. det ægte er det danske og EWU er den onde stat.) Disse positioner og en komplet dogmatisk presse og medieverden har komplet blindet folk for det faktum, at der i de andre EU-lande bor mennesker, som går til fodbold om lørdagen, og som har forsamlingshuse, og som savner arbejde, og som spiser kartofler og hakkekød, og som gerne vil have et arbejde. Som har børn i børnehaver og kolonihaver, folk der er medlem af venstrepartier, og folk der er højrepopulister. AK. Vi danske er druknet i en sovs af svinegylle, og kan kun kategorisere de, der ikke er danske, som babarer.

Grethe Preisler

Det ville være rart, hvis Informations lønnede informant (journalisten) påtog sig ulejligheden med at oplyse, om den omdiskuterede "dagpengeret", som arbejdstagere fra andre EU-medlemslande optjener i Danmark på deres vandringer mellem Schengen-staterne, vedrører

a) retten til at modtage arbejdsløshedsdagpenge fra en dansk A-kasse i h.t. til Lov om arbejdsløshedsforsikring, eller
b) retten til at modtage kontanthjælp og andre velfærdsgoder fra Danmark i h.t. til Lov om social bistand.

I tilfælde a) er risikoen for, at "rumænske og bulgarske jordbærplukkere på gennemtræk" skal dræne den danske statskasse for skatteyderbetalte midler til forsørgelse af migrerende arbejdskraft stærkt begrænset, da man - ud over at være i besiddelse af et dansk cpr-nr, aktivt jobsøgende og tilmeldt et jobcenter - også skal

1) have været betalende medlem af en anerkendt A-kasse i mindst et år,
og
2) have haft en indberettet arbejdsindkomst svarende til mindst 1.924 arbejdstimer indenfor de seneste 3 år,

før man kan få udbetalt en øre i arbejdsløshedsdagpenge fra A-kassen.

P.S. Tak til Lars Hansen for manuduktionen i, hvordan man håndterer problemene med "langtidsledige korttidsansatte" fra Bulgarien og Rumænien i Tyskland.