Kunstfondsmedlem vil lave pulje for nye Yahya Hassan’er

Det nye medlem af Legatudvalget for Litteratur, Hans Hauge, ønsker en pulje for indvandrerlitteratur. Kritikere afviser ideen og peger på, at der er risiko for politisering
28. marts 2014

Kunststøtten skal styres mindre af æstetiske principper og mere af politiske, for det er alligevel umuligt at se bort fra politik, når man skal vurdere og belønne samtidslitteraturen. Hans Hauge har kun lige nået at sætte sig på den ledige plads i Legatudvalget for Litteratur i Statens Kunstfond, før den borgerlige debattør og litterat i et interview i dagens Bøger kommer med et kontroversielt ønske om mere politiske kriterier for fordelingen af de statslige midler og et konkret forslag om en ny pulje øremærket indvandrerlitteratur.

»Man kunne jo passende ride med på bølgen fra Yahya Hassan og sørge for at udnytte det momentum, der er her. Der er jo en indvandrerlitteratur, men den er meget usynlig, og hvis man gerne vil have, at den skal være mere synlig, handler det om at slå til,« siger Hans Hauge. Han overtog den plads i udvalget, der blev ledig, da Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen stoppede efter kritik, og Hauges ønske om en pulje til indvandrerlitteratur må ses i sammenhæng med en kritik af de kriterier, som Kunstfonden i dag uddeler penge efter. Han mener, at midlerne uddeles efter forældede æstetiske kriterier, hvor værket er alt, og konteksten er under opløsning – en forståelse som udviklingen i samtidslitteraturen har udfordret.

En smule fornærmende

Anne Lise Marstrand-Jørgensen, formand for Legatudvalget for Litteratur, er ikke enig i, at der uddeles støtte efter forældede kriterier. Og at der skulle være et behov for en særlig pulje for indvandrerlitteratur, afviser hun.

»Hvis det nu var lettere at få støtte, hvis man eksempelvis har syrisk baggrund, så ville jeg ærlig talt synes, det var en smule fornærmende for folk med anden etnisk baggrund.«

Forfatter Ida Jessen, tidligere formand for Litteraturudvalget, siger, at hun altid kæmper mod puljer, fordi det styrer bevillingerne politisk og »fremmer spekulationskunst«:

»Kunstfonden har netop udmærket sig ved ikke at bestemme, hvad for en slags kunst der skal have støtte. Og enhver form for puljetænkning fremmer støtten til den dårlige kunst,« siger hun.

En del af debatten, der fulgte Yahya Hassans debut, har handlet om, hvorvidt han blev brugt i udlændingedebatten til at fremme særlige politiske interesser. Elisabeth Friis, der er lektor i Litteraturvidenskab ved Lunds Universitet, er da også bekymret for, hvad det er for en indvandrerlitteratur, Hans Hauge hentyder til med sit forslag. Hun peger på, at Hans Hauge tidligere har været mindre begejstret for den mere kunstneriske indvandrerlitteratur og har favoriseret »de autentiske stemmer fra indvandrermiljøet, der ikke behøver nogen kunstnerisk indpakning«.

LÆS: Jeg har ikke noget imod politisk litteratur – jeg vil bare gerne have lov til at være uenig med den

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Ole Sporring

For tiden læser jeg ét Yahya Hassan digt hver morgen. Det er hver dag overrumplende stimulerende. Uanset aldersforskel og mit afvigende livsforløb.
Jeg ser det som plat, at Hans Hauge vil skubbe Yahya Hassan ind i en kvotegetto, som om kunstnere med sammensat kulturel baggrund ikke kan opleves af enhver nysgerrig læser og behandles seriøst indenfor den gældende kunstfondlov. Hauges forslag om kvoter efter dette eller hint kriterie er en nitte.

I stedet for at udbrede sig forvirret om principper for kunststøtte burde Hauge, som tydeligt er blevet overumplet over at blive foreslået, stilfærdigt gå i dialog med sine udvalgsfæller om opgavens konkrete løsning.

I Julius Bomholdt oprindelige kunstfond var både princippet: “støtte men ikke styre” og de besluttende udvalgs begrænsede funktionstid født af klog og holdbar indsigt i vor menneskelige skrøbelighed.

anbefalede denne kommentar