En lille håndfuld organisationer trækker i trådene i dansk politik

Ni magtfulde organisationer tegner sig for en tredjedel af 1.700 danske interesseorganisationers indflydelse på dansk politik, viser ny forskning. De stærkeste organisationer bruger formuer på lobbyisme, og de forventer, at der kvitteres med direkte indflydelse på lovgivningen

	I Danmark foregår samspillet mellem organisationer og politikere ifølge bogen på organisationernes initiativ, hvor det i andre lande er politikerne, der kontrollerer, hvem der leverer input til lovforslag. Derfor er de ressourcestærke interesseorganisationer i Danmark dominerende i påvirkningen af det politiske system

I Danmark foregår samspillet mellem organisationer og politikere ifølge bogen på organisationernes initiativ, hvor det i andre lande er politikerne, der kontrollerer, hvem der leverer input til lovforslag. Derfor er de ressourcestærke interesseorganisationer i Danmark dominerende i påvirkningen af det politiske system

Sofie Amalie Klougart
10. marts 2014

Der er langt fra toppen til bunden, når det handler om politisk indflydelse i Danmark. Ud af de 1.700 interesseorganisationer, som forsøger at påvirke lovgivningen og den politiske debat, tegner alene ni organisationer sig for en tredjedel af alle organisationernes politiske indflydelse. Det konkluderer tre forskere fra Aarhus Universitet i en ny bog om lobbyisme.

LÆS: Lobbyister styrer samspillet med Folketingets politikere

»Det er organisationer, som står særdeles stærkt, når det gælder generelle ressourcer som penge, medlemmer og medarbejdere, og som samtidig har en bred appel, der giver dem legitimitet både i forhold til embedsmænd, politikere og journalister,« skriver de tre forskere, professor Anne Skorkjær Binderkrantz, lektor Helene Helboe Pedersen og professor Peter Munk Christiansen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, der har skrevet bogen ’Organisationer i politik’.

I Danmark foregår samspillet mellem organisationer og politikere ifølge bogen på organisationernes initiativ, hvor det i andre lande er politikerne, der kontrollerer, hvem der leverer input til lovforslag. Derfor er de ressourcestærke interesseorganisationer i Danmark dominerende i påvirkningen af det politiske system.

Og særligt erhvervsorganisationerne spiller en afgørende rolle. De står bag 68 procent af de henvendelser fra organisationer til Folketinget, der leder til at få ændret et lovforslag, viser de tre statskundskabsforskeres undersøgelser.

Penge giver indflydelse

De ni mest indflydelsesrige organisationer i dansk politik omfatter repræsentanter for erhvervslivet, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer, fagforeningerne LO, 3F og FOA, de to organisationer for kommuner og regioner, KL og Dansk Regioner, samt Forbrugerrådet.

Det fremgår også af undersøgelserne, at der er en klar sammenhæng mellem politisk indflydelse og ressourcer i form af indtægter og ansatte til politisk arbejde. Jo flere penge og ansatte, organisationerne har, desto mere eksklusiv er kontakten til Folketinget. De rigeste organisationer får personlige møder med folketingsmedlemmerne.

»Interesseorganisationerne bruger mange ressourcer på medlemskab af råd, nævn og udvalg, på udarbejdelsen af høringssvar, på kontakter til ministeriernes embedsmænd, på at få deres organisation og dens synspunkter dækket i medierne, og for manges vedkommende også på at have kontakter til folketingsmedlemmer og Folketingets udvalg. Så mange ressourcer ville organisationerne ikke investere, hvis ikke de fik noget igen, det vil sige indflydelse på den politiske dagsorden og på de politiske og administrative beslutninger,« konkluderer forskerne.

Tine Roed, direktør i Dansk Industri (DI), forventer da også, at organisationens store forbrug af lobbyressourcer bliver omsat i direkte indflydelse på lovgivningen.

»Vi bliver generelt taget pænt imod på Christiansborg. Vi har fokus på, at det skal være attraktivt at drive virksomhed i Danmark, og det er en agenda, som har fået endog særdeles god vind i sejlene. Og vi har da også en forventning om, at når vi bruger så mange ressourcer på det politiske arbejde, så vil politikerne lytte til os,« siger Tine Roed.

Blandt de mere markante eksempler på DI’s gennemslagskraft er SRSF-regeringens vækstplan, som sidste år blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. DI havde i forvejen leveret et udspil til, hvordan vækstplanen skulle se ud, og mange af elementerne går igen i regeringens vækstplan. Herunder at selskabsskatten skulle sænkes, at energiafgifterne skulle sænkes, at den planlagte kørselsafgift for lastbiler skulle droppes, at omkostningerne ved farligt affald skulle sænkes, at spildevandsomkostninger for store virksomheder skulle sænkes, at afgifterne på øl og sodavand skulle sænkes, at erhvervslivet skulle have et højere momsfradrag på hotel- og restaurationsbesøg samt en ny pulje til udnyttelse af overskudsvarme i industrien.

Mere end at mødes til kaffe

Hvor organisationerne ikke brugte mange ressourcer på kontakten til Folketinget i 1970’erne, viser det sig også, at organisationerne har stadig flere kontakter til Folketinget, og at de tillægger disse kontakter stigende betydning. Organisationerne er i dialog med såvel partierne som med individuelle folketingsmedlemmer og med Folketingets forskellige udvalg.

Ifølge Tine Roed fra DI handler lobbyisme i højere grad om grundigt forarbejde end om at drikke kaffe med de rette mennesker.

»Jeg bruger faktisk ikke meget tid på at drikke kaffe med politikere; vi bruger betydeligt mere tid på at lave vores analyser. Vi sender notater til politikerne eller offentliggør notater om, hvad vi synes, politikerne skal arbejde med. Det gjorde vi med vores vækstplan, og det gav gode resultater,« siger hun.

Også Finn Larsen, sekretariatschef i LO, vurderer, at nøglen til virkningsfuld lobbyisme ligger i grundigt forarbejde.

»Vi skal kunne dokumentere vores problemstillinger og konsekvenserne ved vores anbefalinger. Kravene til dokumentation spiller en stigende rolle, hvis man skal flytte noget i politik,« siger han.

Ikke desto mindre kommer man som lobbyist ikke langt uden et godt netværk, siger lektor Helene Helboe Pedersen fra Aarhus Universitet: Folketingsformand Mogens Lykketoft fortæller i dag i Information, at han med Folketingets præsidium vil drøfte mulighederne for at sikre forskelligartede aktører, så som forskere og offentlige institutioner, adgang til at afgive høringssvar om lovforslag. Et område, der i dag er domineret af interesseorganisationerne. Men lovforslag sendes oftest først i høring, når de politiske aftaler er indgået, og det er for sent at ændre de store træk i forslagene. Og her kommer et effektivt netværk til sin ret, siger Helene Helboe Pedersen.

»En effektiv lobbyindsats er typisk en lang proces, hvorved man tidligt begynder at bearbejde nogle partier. Derfor er det nødvendigt, at man har et godt netværk. Den store gruppe af organisationer, der først hører om lovforslag, når de kommer i høring eller i medierne, har svært ved at ændre noget,« siger hun.

De tre forskere fra Aarhus Universitet opholder sig i den nye bog også ved spørgsmålet om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at bare ni organisationer tegner sig for en tredjedel af 1.700 danske interesseorganisationers politiske indflydelse. »Fra et demokratisk synspunkt kan man sætte spørgsmålstegn ved, at bestemte organisationer spiller en særligt dominerende rolle. Til gengæld repræsenterer eliten af organisationer både forskellige typer interesser, lønmodtagere og arbejdsgivere, forbrugere og erhverv, og der er tale om organisationer, der er så brede, at de nødvendigvis også må tage i hvert fald noget hensyn til samfundets helhedsinteresser i deres interessevaretagelse,« konstaterer de tre forskere.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Organiseret i politik

Forskerne fra Aarhus Universitet har indsamlet data om, hvilke organisationer der bliver inddraget i offentlige råd og nævn, samt i ministeriernes høringsrunder.

De har undersøgt organisa­tioners henvendelser til Folketingets udvalg og møder mellem organisationer og medlemmer af Folketinget.

Forskerne har også registreret de gange, interesseorganisationer nævnes i nyhedsartikler i Jyllands-Posten og Politiken. Endelig har de i en spørgeskemaundersøgelse stillet organisationerne en række spørgsmål.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Og vi har da også en forventning om, at når vi bruger så mange ressourcer på det politiske arbejde, så vil politikerne lytte til os,« siger Tine Roed.

Når den enlige kontanthjælpsmodtager sover sammen med en partner mere end 4 nætter om ugen og modtager enlig-ydelser, så er det socialt bedrageri.
Når lobbyister bruger mange ressourcer på at arbejde politisk, så hedder det analyser og interesse-organisation.

Brugerbillede for Jesper Wendt

"Til gengæld repræsenterer eliten af organisationer både forskellige typer interesser, lønmodtagere og arbejdsgivere, forbrugere og erhverv, og der er tale om organisationer, der er så brede, at de nødvendigvis også må tage i hvert fald noget hensyn til samfundets helhedsinteresser i deres interessevaretagelse,« konstaterer de tre forskere."

Er det baseret på mavefornemmelse, for det virker lidt sådan - i så fald, så er det lidt arrogant overfor de minoriteter der ikke har adgang, og vel en del af problemet.

Brugerbillede for Katrine Visby

Vi har fået et skindemokrati her i Danmark.
Bare denne artikel burde være nok bevisførelse for at demokratiet ikke fungerer efter hensigten,
og skal tages op til revision.
Men der bliver ikke gjort noget ved det, for det er pengene, der taler her.

Brugerbillede for Lars Dahl

OK OK OK
I mit hoved er der legitime organisationer, der må og skal have indflydelse på dansk politik: De hører også til traditionen for paritetsudvalg osv. Når artiklen nævner: "De ni mest indflydelsesrige organisationer i dansk politik omfatter repræsentanter for erhvervslivet, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer, fagforeningerne LO, 3F og FOA, de to organisationer for kommuner og regioner, KL og Dansk Regioner, samt Forbrugerrådet." Så finder jeg det nu i orden.
Den nordiske model er jo netop kendetegnet ved, at f.eks. arbejdsmarkedsforhold reguleres ved overenskomster og ikke lovgivning. Altså at der er tale om at der foregår en samfundsmæssig styring af levevilkårene uden for statens område.
Det vidner også om lavvande i indsigten, når man ikke nævner Dansk Metal, men nævner 3F og FOA sammen med det LO, som de er medlem af.
Der er enorm forskel på KL og Dansk Industri. KL er en interesseorganisation for de kommuner, der repræsenterer landets primære demokratiske institutioner, altså borgerne, mens Dansk Industri en en entydig kapitalinteresse.
Mere forplumrende end dette kan vi næppe stille det an.
Ak - i he.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

Politiken: "CO-industri og DI har forhandlet Industriens Overenskomst på plads for faglærte og ikke-faglærte arbejdere samt Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer."
Den journalist, der har interviewet de her forskere og videnspersoner har åbenbart ikke styr på ret meget af den virkelighed, der berettes om.
Tag jer nu sammen Inf. I får jo også del i den mediestøtte, som vi betaler, ikke?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

” Så mange ressourcer ville organisationerne ikke investere, hvis ikke de fik noget igen”. Det kommer nok an på hvilken slags organisation man kommer fra. Jeg selv og mine kollegaer laver også lobby for menneskerettighederne og en mere retfærdig fordeling af de midler som er afsat på området. Ingen af os er lønnet for dette arbejde og ønsker det heller ikke – det som driver værket er den uretfærdighed som er i systemet og som vi bekæmper. I det arbejde er det rigtigt at vi oplever gang på gang at mere resursestærke ngo´er kommer igennem før os og langt hen af vejen får andel i broderparten at midlerne og denne andel får de ikke fordi de har bedre projektforslag. Er der nogle embedsmænd som ikke kan lide den pågældende organisation kan det også blive overordentligt problematisk. Det føre til en fastlåst situation som går ud over de mennesker som skulle have hjælpen. Vi har en sådan aktuel sag for øjeblikket. Se:

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/28-02-14/tag-med-til-kola-en-tur-op-til-i...

Brugerbillede for Lars Dahl

Keld Hansen. Vi skal vist op i 780.000 kr.
Honoraret er ikke problemet. Problemet er, at vi synes at have glemt, at honoraret skulle sikre folketingsmedlemmer mod at blive fristet af korruption.
Der, hvor der virkelig er problemer er dér, hvor top-embedsmænd og politikere surfer frem - og tilbage - over grænsen mellem private interesser og offentlige interesser. Det synes jeg, man i Danmark tager som 'helt naturligt' Men netop dét er jo betænkeligt.
Jeg synes det er værd at bevare den nordiske model med paritetsudvalg, hvor LO og DA samt relevante organisationer sidder i regeringens rådgivende udvalg - og som de f.eks. sag i klagenævn.
Mit eksempel er DONG, hvor offentligt ansatte ledere kan sikre sig millioner af kroner, hvis de gennemfører en privatisering. Og at de så også optræder som rådgivere. Her skulle vi have helt andre samfundsvenlige regler. f.eks. at sådanne folk ikke kunne følge med 'virksomheden' over på private hænder, og naturligvis ikke måtte have privatøkonomiske interesser i gesjæften.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Antallet af organisationer med stor indflydelse er mindre interessant, end om disse organisationer dækker alle relevante interesser i den danske befolkning på ca 5,5 mio mennesker.

De fleste organisationer i Danmark er vist i øvrigt ret "specialiserede" i den forstand, at de fokuserer på et snævert område ( f eks kajakroere, cyklister, fodboldklubber, faldskærmsudspringere, veteranbiler , grundejerforeninger o s v ), og disse organisationer stiller kun op, når deres meget snævre område en sjælden gang skal berøres af politikerne.

Det står vist ikke så skidt til endda i Danmark ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Søndergaard

Jeg var en tur forbi Nørregade i dag, og der ligger ikke længere nogen bager. Men de sidste ord i sangen er mere aktuelle end nogensinde:

Har du penge, så kan du få; men har du ingen, så må du gå.

lobbyister tjener kun egne interesser - og altså ikke "hensyn til samfundets helhedsinteresser" som der naivt står i artiklen. Hvorfor ville de ellers bruge penge og energi på deres arbejde?

Brugerbillede for Dan Johannesson

Hvorfor er den organisation, med verdens absolut mest magtfulde medlemmer, ikke nævnt? Corydon, Thorning, Fogh, Lykketoft, Nyrup mf. er ellers medlemmer af den, og det er dokumeneteret af danske medier, at de deltager i dens møder. Seneste i 2013, hvor Corydon, ved mødet var i selskab med præsidenten for Goldman Sachs, såvel som topchefen for for det selskab der er sat til at privatisere folkeskoler mv: McKinsey og Co.

Denne organisation ser ud til at udøve massiv indflydelse på Danmark, på EU, på USA, og på resten af verden. Og ja, det er naturligvis, den faste underbelyste tabu-klub: The Bilderberg Group.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Lars Dahl
10. marts, 2014 - 14:11

Du har naturligvis ret i, at honoraret ikke betyder noget som sådan. Det er småpenge set i forhold til statsbudgettet. Og meget betænkeligt at den lille gråzone korruption har en tendens til at blive betragtet som 'helt naturligt' i vores lille land.

- Der bliver vist efterhånden fejet betydelige mængder af snavs under gulvtæppet i al ubemærkethed.

Man kan godt undre sig over den ringe journalistiske interesse problemstillingen får. Der kunne godt gemme sig stof her til en eller to Cavlingpriser her.

Brugerbillede for Hugo Barlach

Duly noted: DK er et lobbykratur. Men det var vi vel egentligt godt klar over i forvejen. Bilderberg, finansseksoren og mange andre. Det mest håbløse ér, at politikerne fra de traditionelt regeringsbærende partier foretrækker denne dialog fremfor med egen offentlighed. Samt at valghandlingen minimum hvert fjerde år giver anledning til at lyve sig til magten op i ansigtet på vælgerne. Mørklægningslovens krav på et rum til politikudvikling dækker egentligt osse' over at dialogen ikke er med befolkningen, men snarere med de pengestærke dele af lobbyisterne - og altså over det simple forhold, at offentligheden er i vejen for de skiftende regeringer mere end målet for det besungne åbne, aktive og udviklende demokrati...

Med venlig hilsen

Brugerbillede for torben morten lund

I dagbladet Børsen kunne man d. 7. marts læse:" Rekordudbytte. 70 milliarder på vej til aktionærerne".
Her i avisen argumenteres modigt for, at det bedste af alle samfund med det lykkeligste folk, stadig er et slags klassesamfund.
Kaster man blikket på de initiativer den såkaldte centrum-venstre regering, der er kommet til regeringsmagt igennem andres stemmer end aktionærerne, så er disse vælgere blevet takket for deres stemme med forringet efterlønsordning, nedsat pensionsalder, forringet dagpengeordning, stremmere SU ordning, bolig-job ordning for ejerne, skattereform for dem der har, lempelse af selsskabsskat, flere partikler fra dielseldræbere, sløve energiafgifter til erhvervene, men udsigt til en togplan om 20 år.
Nogle undrer sig over regeringens og SF's elendige meningsmålingerne, for alternativet er sløjt, så mon ikke de yderste fløje får et jordskredsvalg, når den tid kommer? Eller kan pressionsgrupper og tænketanke sammen med spindoctorer strikke en fortælling sammen, så de små i samfundet, der er blevet narret med krisesnak og 2020 planer, endnu en gang accepterer at betale for de riges succes ?

Torben Morten Lund
Medl. af SF

Brugerbillede for Helene Nørgaard Knudsen

Det er af samme grund at politikerne puster sig op hver gang der er den mindste grund. De skal ud og sætte "politisk valuta" ind til næste valg. Vi betaler for deres ego-boost. Nogle gange virker det som at de vedtager en lov der ikke har den effekt der ønskes eller forudsiges. Men rulle det tilbage, nej. Nogle gange virker det som om de - inde på borgen - siger 2 + 2 = 5. Og når de ser den ikke holder så er det talrækken, lommeregneren eller månens position der er skyld i fejlen. For de har ikke regnet forkert.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Hansen

Ved ikke hvorfor der er nogen der er specielt overraskede, demokrati er jo i bund og grund noget der er indført for at give den brede befolkning en fornemmelse af, at det er dem der bestemmer, selvom det jo som det altid har været, er dem der sidder på midler nok til at påvirke beslutningstagerne der bestemmer. Så bilder vi os selv ind at vi er noget så fri for korruption og peger fingre af f.eks asiatiske lande hvor korruptionen er helt åbenlys, men når alt kommer til alt så er vi ikke en smule bedre selv, bare lidt mere avancerede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hareskov

Problemet er at politikerne kun har en værktøjskasse med fra universitetet, men de har ikke lært hvordan man bruger den. De har ingen idéer, ingen praktisk erfaring. Så enten nedsætter de en kommission som skal komme med forslag eller de lytter til lobbyisternes anbefalinger. De er på herrens mark. De gider heller ikke spørge deres vælgere. Men det er vores egen skyld. Vi opstiller de forkerte kandidater.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Hansen

Små hurtige nytænkende ideer i de offentlige debatter har også ofte en kraftig virkning. Der går godt nok nogle måneder, før politikerne lancere dem som deres egne, men vær sikker på en ting, de virker.
Jeg har testet det på indtil flere forskellige partiers politik, det er rent faktisk årsagen til at et parti som LA pludselig påstår de er et arbejderparti, tænk at være så dum og alligevel kunne få stemmer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dan Johannesson

@Michael Pedersen, du har ret. Det er fjollet at tro at blot fordi at verdens mest magtfulde mennesker, der normalt knapt kan finde 20 minutter i kalenderen, mødes i fire sammenhængende dage, totalt politiopdækket og afspørret for preseen, på nogen måde indebærer en risiko for magtmisbrug og korridor aftaler.

Jeg håber du vil svare på følgende to spørgsmål Michael:
1: Hvad begrunder du din blinde tillid til magtmenneskernes, konsekvent uforklarede,uskyldsrenhed med?

2: Hvorfor er denne epoke i menneskets historie anderledes, end alle tidligere epoker i historien, hvor det er velkendt at magtmennesker mødtes, og gjorde hvad de altid har gjort: Konsoliderede og udbyggede deres magt yderligere?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

@ Helene Nørgaard Knudsen.
Du siger, at det 'ikke er os der opstiller kandidaterne' Det er rigtigt, men det er også forkert.
Du kan oprette et parti, eller melde dig ind i ét og som medlem af et politisk parti være med til at opstille kandidater. Sådan er det repræsentative demokrati i Danmark indrettet.
Det synes jeg er godt. Hvad der ikke er godt, er, at partiorganisationerne har for få og for uengagerede medlemmer, for det betyder, at der ikke er nogen, der kræver at politikerne står til regnskab for de holdninger, som deres partimedlemmmer stillede dem op på.
Politikerne er 'lost' fordi deres bagland har svigtet dem, og det har resulteret i, at de i stadig stigende - og nu helt absurd grad - er autonome, og agerer som om de er valgt af vorherre, og kun skal stå til regnskab for sig selv.
Min indstilling til det problem er at folk med politisk engagement bør melde sig ind i vælgerforeningerne, eller oprette nogen. Og vi kunne også ændre på valg- og grundlov således, at politikerne i højere grad var forpligtet på at melde tilbage til deres vælgerforeninger - deres lokale vælgerforeninger.
Det ville være en mulig dæmpning af den uhyggelige selvstyrende centralisme, som vi oplever udgå fra Christiansborg, og det ville f.eks. begrænse den helt urimelige udemokratiske struktur i partier som LA og DF.
Men altså - der er kun bøvl og slid ved demokrati. Og belønningen er kun, at vi ville få et bedre samfund, og hvem ønsker det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for sascha olinsson

Denne artikel er endnu en i en lang ræke der gjorde at jeg som arbejdløs i Danmark følte mig meget uønsket. Jeg er nu flyttet til London og de 7 års universitets studier og 2 master uddannelser som er blevet betalt gennem vores velfærds system kan nu komme nogen andre til gode. Sikke et spild for os.
Jeg ville ønske at vi havde haft politikere der forstod at et ringere livsgrundlag for mig og andre i samme situation ikke skaber flere arbejdspladser...suk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Nørgaard Knudsen

@Lars Dahl 11. marts, 2014 - 22:55 Det er ikke mig der har fjernet mig fra politikerne men dem der er kommet længere væk fra mig. Jeg betegner mig som anarkist, (liberal)-socialist og feminist. Jeg er "kun" 42 og kan ikke genkende mig selv i ret meget af de begreber i dag. Det er nok der mit problem er: Hr Psykolog: Mine politikere forstår mig ikke :-)

anbefalede denne kommentar