Læsetid: 6 min.

Løndumping set fra skurvognen

Mens diskussionen om social dumping går sin gang i medierne og på Christiansborg, mærkes konsekvenserne tydeligt på byggepladsen. I en skurvogn på Frederiksberg overvejer de danske arbejdere, om de nu også må søge til udlandet efter arbejde
Allan Jensen og Lars Schmidt oplever, at det bliver sværere at finde job i konkurrencen med udenlandsk arbejdskraft. De har hørt deres polske kolleger tale om, at de har købt deres krancertifikat for 50 euro over en weekend i Polen

Allan Jensen og Lars Schmidt oplever, at det bliver sværere at finde job i konkurrencen med udenlandsk arbejdskraft. De har hørt deres polske kolleger tale om, at de har købt deres krancertifikat for 50 euro over en weekend i Polen

Tor Birk Trads

7. marts 2014

Kaffen er måske lidt bitter, advarer Dan Jensen og skænker en sjat fra den hvide maskine over køleskabet. Der er frokostpause i skurvognen bag Frederiksberg Centret, og den danske del af sjakket når at lempe et par rugbrødsmadder indenbords, før de fortsætter arbejdet med at støbe betonelementer til metro udgravningerne i København.

Spiserummet er sparsomt indrettet, og der er lige nøjagtig plads til at klemme sig ned i en stol mellem væggen og spisebordet. Dan Jensen og de fem andre danske arbejdere har fået tildelt deres egen skurvogn. Inde ved siden af sidder de italienske arbejdere.

»Vi hører på dem i 10 timer om dagen. Ørerne har sgu godt af lige at få en pause midtvejs,« siger Dan Jensen.

Alle er de ansat af den italienske underentreprenør Trevi, som er hyret af Copenhagen Metro Team. Og alle følger de ivrigt med i tidens debat om social dumping, overenskomster og børnepenge til østeuropæere.

LÆS: Fagbevægelsen kæmper forgæves for at rekruttere østeuropæere

Einar Malmquist, der sidder med korslagte arme over bordet, føler, at den store tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft truer hans egen mulighed for at finde arbejde.

»Det handler først og fremmest om vores løn. Og hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så tager de polakkerne i stedet. Men det er jo vores land,« siger han.

Dan Jensen nikker.

»Vi føler os ligesom tvunget ud af vores eget land. Det kan da ikke passe, at folk skal tvinges væk fra deres eget land for at tjene penge til deres familie,« siger fællestillidsmanden med henvisning til, at mange danskere vælger at rejse til Norge for at arbejde.

Overenskomst med hver femte

Forrige år var 73.000 arbejdere fra de østeuropæiske EU-lande beskæftiget i Danmark – ifølge bogen Kamppladser – Østarbejdere og social dumping i byggeriet som udkom onsdag . Tilstrømningen er dermed gået væsentligt hurtigere, end Finansministeriet forudså i 2004 i forbindelse med EU’s udvidelse mod øst. Som det fremgår af bogen vurderede Finansministeriet dengang, at der i 2030 ville være 50.000 østeuropæere i Danmark.

Vurderingen lænede sig op ad en rapport, som var blevet udarbejdet for EU-Kommissionen. Kritiske røster i det akademiske miljø advarede dengang imod, at skønnet var alt for lavt, men deres bekymringer blev ikke regnet ind i den såkaldte overgangsaftale, som den danske regering udarbejdede forud for EU-udvidelsen.

»Erfaringer fra tidligere EU-udvidelser viser, at der slet ikke kommer en massiv tilstrømning af arbejdskraft, som man har forsøgt at skræmme befolkningen med gentagne gange,« sagde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen på Venstres sommergruppemøde i 2002.

Også fagbevægelsen bakkede op om overgangsaftalen. Dengang som nu har fagbevægelsen set det som sin egen opgave at sikre, at den arbejdskraft, som kommer til landet, bliver organiseret på danske vilkår.

»Kommer der polsk eller anden østeuropæisk arbejdskraft til Danmark, så bliver det på danske overenskomstvilkår. Det skal vi nok sørge for,« sagde daværende LO-formand Hans Jensen i november 2002.

Siden EU-udvidelsen er der imidlertid kommet tusindvis af udenlandske byggefirmaer til Danmark, og tal fra 3F’s Byggegruppe viser, at det siden 2010 er lykkedes at aftale overenskomst med færre end hvert femte udenlandske firma.

Tegnsprog på byggepladsen

I den italienske skurvogn serveres kaffen friskbrygget fra en espressokande i små plastickopper, og frokosten venter i et par store aluminiumsbakker på køkkenbordet.

Cristian Polvore, en ung mand med strithår og en sten i hver øreflip, er den eneste af italienerne, der taler en smule engelsk. Bygherren har ellers skrevet under på, at alt mandskab skal tale enten dansk eller engelsk. Men de klarer sig for det meste med tegnsprog og fagter på byggepladsen.

»Der er ikke meget arbejde i Italien lige nu,« siger Cristian Polvore.

»Det firma, jeg arbejder for, er meget stort, der er måske 1.000 ansatte. I Italien er der 10 byggepladser. Det kan ikke lade sig gøre at beskæftige 1.000 mennesker med 10 byggepladser.«

Han og de andre italienere rejser med Trevi rundt i verden og støber betonelementer til udgravninger i Brasilien, Dubai og Afrika. Om et par måneder er arbejdet på Frederiksberg afsluttet, og Cristian Polvore ved ikke, om der venter ham en ny opgave et sted i verden, eller om han rejser tilbage til Italien. Af samme årsag er han ikke interesseret i at blive medlem af en dansk fagforening.

»Nu er vi jo ved at være færdige med arbejdet i Danmark,« siger han.

Strid på strid på strid

Fagbevægelsen i Danmark har forsøgt at imødekomme den tilrejsende arbejdskraft på forskellig vis. I København har Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København to faglige sekretærer, som udelukkende arbejder med at opsøge byggepladser, hvor der arbejder udlændinge, for at hverve dem. 3F har også oprettet en polsk klub og ansat en polsktalende medarbejder.

Men det er stadig en lille del af udlændingene i byggebranchen, som er organiseret i en dansk fagforening. Mange af dem er her kun i korte perioder ad gangen, og selv hvis det lykkes 3F at komme i dialog med arbejderne, frygter nogle, at deres arbejdsgiver hellere vil ansætte en ny medarbejder frem for at give efter for krav om danske løn- og arbejdsforhold.

I forbindelse med udgravningen til Metro Cityringen i København har hovedentreprenøren CMT, et konsortium bestående af tre italienske virksomheder, hyret en række forskellige bemandingsbureauer til at udføre arbejdet. Trevi er en af dem. Kormal, Cinterex og SELI er blandt de øvrige.

Trevi ligger lige nu i strid med 3F om manglende feriepengeudbetalinger svarende til 8,5 millioner kroner. Og virksomheden har ad flere omgange måttet betale bod til 3F for brud på overenskomsten.

Den danske underafdeling af Cinterex er i dag gået konkurs efter en faglig strid om underbetaling af rumænske arbejdere, mens CMT har fyret polske Kormal efter en strid om manglende løn, pension og feriepenge.

Italienske SELI toppede sidste år listen over Danmarks farligste arbejdspladser med 36 såkaldte strakspåbud fra Arbejdstilsynet. Tilsynet giver strakspåbud til virksomheder, hvor der er tale om alvorlige problemer med sikkerheden, som kræver øjeblikkelig handling. På henholdsvis anden- og tredjepladsen ligger hovedentreprenøren CMT og underentreprenøren Trevi.

På en korktavle i den danske skurvogn hænger et kurvediagram over antallet af ulykker på arbejdspladsen. Kurven toppede i sommeren 2013, men siden er det blevet bedre, understreger Dan Jensen. Et af problemerne, mener han, er, at hovedentreprenøren CMT benytter et vikarbureau til at hyre bygningsarbejderne. Typisk fra Polen og ifølge Dan Jensen ofte uden de fornødne færdigheder.

Lars Schmidt, den eneste af de danske arbejdere, der taler en smule italiensk efter en kort fodboldkarriere i den italienske Serie B, stemmer i.

»Så laver de noget lort, som så skal laves om, og så er det alligevel ikke så billigt. Det er dyrt at købe billigt,« siger han.

Ifølge Dan Jensen har der blandt andet været problemer med de polske arbejderes evne til at føre en kran. Tidligere i år tabte en polsk kranførervikar et tre tons betonelement fra 40 meters højde i Nørrebroparken, fordi det ikke var ordentligt sikret. Og på byggepladsen på Frederiksberg går snakken om, at de polske medarbejdere har betalt sig til deres krancertifikater.

»Jeg har aldrig gået og kigget så meget op i luften, som jeg gør nu,« siger Dan Jensen.

»Men det er jo i virkeligheden ikke den rigtige løsning at gå og hakke på de polske medarbejdere,« indskyder Lars Schmidt.

»De skal stå sammen med os. Den gamle drøm om arbejdskraftens fri bevægelighed og hele det EU-show er jo kun til gavn for dem, der ejer produktionsmidlerne for at blive i den term. Og det understreger jo netop klassekampens internationale karakter, hvis jeg kan få lov at sige det.«

Ingen i det danske sjak har planer om at søge arbejde hos italienske SELI, når Trevi engang har forladt landet. Lønnen er for dårlig, mener Einar Malmquist. Og så er arbejdsforholdene »totalt lost derovre,« tilføjer Dan Jensen.

Han trækker i sit selvlysende arbejdstøj og går udenfor for at spise sin dessert, en karamelstang med kakaosmag. Mange af hans danske kolleger i Norge ringer jævnligt til ham for at høre, om han kan få dem med på et sjak. Men det er sjældent, Dan Jensen kan sige ja.

»Dér går en polsk landmand,« udbryder han og nikker i retning af en gråhåret mand, der skridter gennem gruset i en gul sikkerhedsvest.

»Jeg troede, at jeg havde oplevet alting efter 35 år i byggebranchen. Men jeg har slet ikke oplevet en skid endnu, du.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Filo Butcher
  • Dennis Lyngbæk-Førsterling
  • Vivi Rindom
  • Carsten Søndergaard
  • Henrik Brøndum
  • Simone Bærentzen
  • lars abildgaard
  • Jan Pedersen
  • Rune Petersen
  • Malan Helge
  • Niels-Simon Larsen
  • Rasmus Kongshøj
  • Anne Eriksen
  • Jens Falkesgaard
  • Peter Taitto
  • Peder Kruse
  • H.C. (Hans Christian) Ebbe
  • Peter Knap
  • Dorte Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
Filo Butcher, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Vivi Rindom, Carsten Søndergaard, Henrik Brøndum, Simone Bærentzen, lars abildgaard, Jan Pedersen, Rune Petersen, Malan Helge, Niels-Simon Larsen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Jens Falkesgaard, Peter Taitto, Peder Kruse, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Peter Knap, Dorte Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er træt af snak om kommunalt selvstyre og kommunernes såkaldte ret til at bestemme selv,

hvis det ikke er andet end undskyldninger for politiske skurkestreger.

De ældre har ret til et ugentligt bad. Det er bare fint og en naturlig ting.

De ældre skal have ret til to ugentlige bade. Overgreb på kommunerne, tvangsbadning af ældre som ikke ønsker det, imod alle principper for kommunalt selvstyre. Bullshit.

Dan eneste grund til at Corydon og co fyrede al det øregas af, var at fjerne opmærksomheden fra det virkelig ømme punkt for Corydon og Løkke. Kædeansvar.

Det ville være rigtig grimt for en socialdemokratisk regering at lade en finanslov falde, fordi den ikke ville indføre kædeansvar. Det politisk set fuldstændigt ligegyldige bad var en redningsplanke at klamre sig til, og med godt spin og god timing lykkedes det at fjerne al opmærksomhed fra kædeansvaret.

Derfor kan danske virksomheder stadig uproblematisk entrepenere med udenlandske firmaer, der bevidst overtræder danske arbejdsregler og lønaftaler.

Dana Hansen, Tilde Klindt, Kim Houmøller, Carsten Søndergaard, Hans Larsen, Troels Ingvartsen, Flemming Scheel Andersen, Peter Nielsen, lars abildgaard, Rune Petersen, Nicolai Niemeyer, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Janus Agerbo, Jens Falkesgaard, Peder Kruse, Uffe Illum, Dorte Sørensen, Philip B. Johnsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Omvendt må man sige, at der ikke er noget at sige til, at byggeprojekter varer så længe, når 10 byggeprojekter ikke kan beskæftige 1.000 mand." Der er det virkelige problem: at kapitalismens krav om finansiering står i vejen for en så god og hurtig opgaveløsning som muligt.

Philip B. Johnsen

Nu må Statsministeren opføre sig som en dansker!

Arbejdskraftens fri bevægelse er en lov der er vedtaget, den giver mulighed for, at tage arbejde i EU uden de store problemer, det er bare at skifte adresse, men den medføre problemer som vi i Danmark og hele EU skal løse.

Folkevandringer i EU, der i dag har skabt et udkants EU, er vel et problem for EU og ikke en arbejdskraftens fri bevægelse velsignelse, det er der nok ingen uden for regeringen, der er i tvivl om, men løsninger på problemer, er ikke altid EU's stærkeste side, udvidelse af EU er alt.

Arbejdskraftens fri bevægelse er bestemt ikke et projekt, der i udførslen giver anledning til ros, det er intet mindre end et overgreb, hvor EU har fået affolket en lang række samfund, hvor de gamle er blevet efterladt til en grum skæbne og de unge er flyttet for, at søge lykken i de rige EU byer, men nu bor på herberg eller på gaderne i det forjættede EU.

Flaskesamlere og daglejere, så fattige, at det får konsekvenser for løn og arbejdsforhold i hele EU, mange vil arbejde for mad, hvis de får chancen.

Statsministeren skal tage folketinget alvorligt, folketinget er ikke et gummistempelkontor for dårlig EU lovgivning, folketinget er danskernes parlement der lovgiver i Danmark.

Carsten Søndergaard, Troels Ingvartsen, Flemming Scheel Andersen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard og Peder Kruse anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Cui Bono?

Det må da være muligt for en undersøgende journalist at finde frem til hvem der vinder på det her? Tabere er der tydeligvis nok af. Kan man ikke følge pengene, helt konkret?

peter fonnesbech, Carsten Søndergaard, Troels Ingvartsen, Flemming Scheel Andersen, Peter Nielsen, lars abildgaard, Rune Petersen, Niels-Simon Larsen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Janus Agerbo, Jens Falkesgaard, Jan Eskildsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

"Men det er jo vores land,« siger han"............Her er en der totalt har misforstået det politiske landskab.
Vi er midler (incl. polakker, italienere mv.) indtil vi indser det, og opdager hvor meget vi bliver manipuleret.

Flemming Scheel Andersen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo og Peder Kruse anbefalede denne kommentar

"Den gamle drøm om arbejdskraftens fri bevægelighed og hele det EU-show er jo kun til gavn for dem, der ejer produktionsmidlerne for at blive i den term"

Det er da underordnet. Vore arbejdere kan jo bare tage til et andet EU land og tjene. At rejse er at leve, sagde HC Andersen for mange år siden. Vi skal alle være pendlere i EU og sende penge hjem til resterne af familien i Danmark. Er det ikke dejligt ? Hvorfor skulle vi opretholde gamle vaner og rutiner med en arbejdsplads i nærområdet og et lokalt liv der ? Udkants Danmark er jo allerede en ekspanderende ørken, og det sidste tog er kørt. Hvorfor ikke satse på globaliseringen og det internationale verdenssyn. Dansk historie er en udkantshistorie uden indhold. Fremtiden for eliten er Europa, og vi kan sagtens opretholde den nødvendige produktion tilbage i Danmark med den store billige arbejdskraft, som findes i udkanten af Europa, og snart får vi også adgang til Ukrainske slaver. Der er slet ingen grænser for vore efterkommeres rigdom, hvis de altså vælger den rigtige metier. Er du uenig, ja så er du såmænd blot en simpel populist.

Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Lars Brandt Geertsen anbefalede denne kommentar
Jan Eskildsen

Cui Bono? spørger Torsten Jacobsen. Hvem der vinder? kan man følge pengene?
Skal der ikke også findes ud af, hvem der sparer penge?

Undskyld. Må jeg godt teste de tilladte tags anvendelse ?
På forventet efterbevilling:
Et a tag
Et i tag
Et b tag
Hvis ikke jeg har forstået, hvordan det virker, skal jeg nok stoppe her.

Jens Falkesgaard

Er disse udenlandske arbejdere ikke organiseret i fagforeninger i deres egne lande?

Er det så ikke et spørgsmål om at etablere et solidarisk internationalt samarbejde fagforeninger imellem, altså en musketéred om ikke at undergrave hinandens nationale overenskomster og lignende?

Niels Duus Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, peter fonnesbech, H.C. (Hans Christian) Ebbe, lars abildgaard, Nicolai Niemeyer, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Dejligt med en artikel, der forholder sig til de reelle problemer, ansatte i byggebranchen oplever, i stedet for alt dette ligegyldige ævl om 15 millioner mere eller mindre om året i børnecheck til EU-borgere, der har arbejdet under 2 år i Danmark.

Når det er sagt, skal man så også lige huske, at problemerne i byggebranchen ikke primært er skabt af den fri bevægelighed. De er skabt af den byggeboble, der fik lov at udvikle sig i Danmark og mange andre EU-lande i nullerne på ryggen af huspriser, der steg med op til 25% om året.

Karsten Aaen, Niels-Simon Larsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

En ting er sikkert. Vejen til helvede er belagt med vikarbureauer. Læg så arbejdskraftens frie bevægelighed oveni. Det er en farlig cocktail.

Jens Thaarup Nyberg, Kim Houmøller, Carsten Søndergaard, Troels Ingvartsen, Flemming Scheel Andersen, Peter Nielsen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, lars abildgaard, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Lars Brandt Geertsen anbefalede denne kommentar

Eksportvirksomhedernes lønmuligheder betinges i mærkbar grad af lønniveauerne hos de udenlandske konkurrenter.

Det vi ser nu er reelt, at tidligere " hjemmemarkedsbrancrer "( uden udenlandsk konkurrence) pludselig får udenlandsk lønkonkurrence i vores eget land ( - altså noget , som den danske eksportindustri har levet med i mange år).

Som skatteydere og brugere af Metroen er vi interesserede i, at Metroen laves så billigt som muligt.

Som gode danskere er vi på den anden side også interesserede i, at alle , der arbejder i Danmark, får en ordentlig løn, som giver en god levestandard.

Globaliseringen rammer bredt - lavere lønninger på Metroens byggepladser, udflytning af IT- og ingeniøropgaver til f eks polen og fjernøsten o s v .

Løsningen er vel at lave EU om til en gang protektionisme, hvor den 3.verden holdes væk fra vores grænser ???? - og det er heller ikke smageligt ???

Med kun 5,5 mio indbyggere er lille Danmark ikke istand til selv at sætte en "international økonomisk dagsorden" - det er udviklingen i Kina, Indien , Sydamerika m v, der med sine store befolkninger kommer til at bestemme vores rammebetingelser og levestandard / velfærdsniveau.

Præcis Robert Kroll. Men hvor er de politikere, der tør fortælle vælgerne denne banale sandhed? DF bilder folk ind, at vi kan redde velfærden ved at bygge nye grænsemure op omkring Danmark. Og de fleste politikere fra andre partier snakker dem i et eller andet omfang efter munden, fordi de er nervøse for, at DF ellers render med deres vælgere.

”Det vi ser nu er reelt, at tidligere " hjemmemarkedsbrancrer "( uden udenlandsk konkurrence) pludse-lig får udenlandsk lønkonkurrence i vores eget land ( - altså noget , som den danske eksportindustri har levet med i mange år).”

Præcis. Og den teknologiske udvikling medvirker i høj grad også til dette. Før opfindelsen af internet og IP-telefoni mm. var danske virksomheder nødt til at have deres bogholderi i Danmark. Men i dag kan de sagtens have det i Indien, hvor lønningerne er langt lavere. Og dermed kommer danske bogholdere til at opleve noget af den samme internationale lønkonkurrence, som f.eks. syersker allerede oplevede for mange årtier siden.

I princippet er dette overhovedet ikke noget problem, så længe der opstår nye jobs i Danmark til erstat-ning for dem, der forsvinder. Men det kræver omstillingsparathed hos de borgere, der arbejder i hidtil ”beskyttede” brancher, og den er ofte ikke til stede. Og så bliver resultatet meget let, at man vender sig mod globaliseringen og stemmer på de antiglobaliserings-partier, der påstår, at de står klar med nemme løsninger, så alting kan blive ”så godt som i gamle dage”.

Men det er rent vælgerbedrag, for det gør de IKKE. De siger bare de ting, som de ved, at folk gerne vil høre.

Og ja det er da trist for danske bygningsarbejdere, at noget af byggearbejdet på Metroen bliver udført af italienske bygningsarbejdere. Men vil vi ikke gerne som skatteydere og brugere af Metroen have den bygget billigst muligt? Jo selvfølgelig vil vi da det. Og er dette på nogen måde anderledes end, at vi også gerne vil have vores T-shirts billigst muligt og derfor køber nogen, der er syet på Sri Lanka? Nej det er det overhovedet ikke.

Jeg er meget proglobalisering og nu skriver jeg noget, som mange givetvis bliver rasende over at høre. Men jeg mener faktisk, at mennesker i Polen og Sri Lanka har lige så meget ret til en acceptabel levestandard som mennesker i Danmark. Og jeg mener derfor, det er direkte ønskværdigt, at de nuværende store forskelle mellem levestandarden i forskellige lande på sigt bliver udjævnet.

Og den proces er heldigvis allerede godt i gang. Indiske ingeniørlønninger er f.eks. allerede blevet så høje, at en del indiske ingeniører er begyndt at vende tilbage til Indien efter at have arbejdet en årrække i USA.

@Robert Kroll

"Med kun 5,5 mio indbyggere er lille Danmark ikke istand til selv at sætte en "international økonomisk dagsorden" - det er udviklingen i Kina, Indien , Sydamerika m v, der med sine store befolkninger kommer til at bestemme vores rammebetingelser og levestandard / velfærdsniveau"

Den store, pludseligt opståede globalisering er en and. Verden er ikke større eller mindre i dag, end den var i går. Den store forskel er, at magthaverne i Danmark ikke satser en 5øre på den lokale foretagsomhed længere. Man skal krybe, før man kan gå. Det var tidligere normalt, man startede en lokal produktion op, med lokal afsætning for øje, og hvis tingene udviklede sig, og evnerne var tilstede, kunne man satse yderligere med henblik på eksport, og her er der i dag, helt rigtigt andre boller på suppen. Efter arbejdskraftens fri bevægelighed blev indført i EU, kortsluttede man på kort tid det danske arbejdsmarked, den danske fagbevægelse fordampede, og vores tidligere højt besungne velfærdssamfund devalueres i disse år til ukendelighed. Med de vidt åbne grænser er det selvfølgelig umuligt at opretholde en lokal løn og en lokal velfærd, som vi var vant til, men det er jo et politisk valg, som bare ikke er mit. Jeg er stadig dansker af hjertet.

Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja det er 'vores' land. Men det betyder ikke at det også er 'vores' arbejdspladser.

En arbejdsplads er en vare. Hvad er du villig til at give for den?
En arbejdskraft er en vare. Hvad er du villig til at give for den?

Philip B. Johnsen

Robert Kroll tager ikke fejl, men det er bare ikke en skinger ideologisk politisk drøm, men en ufornægtelig sandhed, at der er brug for ledere, der tager brillerne på og ser lidt ud i fremtiden, for problemet er vækst, men nærmest af bibelske dimensioner, i alt fald ikke danske politiske.

For at kunne sikre, en fremtid for vore efterkommere, med en verdensbefolkning på ca. 7 mia. mennesker i dag, hvor alene flere mia. indere og kinesere, ønsker en livsstil, som den i dag, den rige del af verden har, må vi i fremtiden sikre, at de store internationale banker mf. bidrager med rimelige skatter til verdens stater.

Finanssektoren internationalt, "over hele kloden", skal fungere på demokratiske retsstatslige principper, hvor staterne skal have indblik i alt og lovgive, så der kan betales rimelige skatter til verdens stater.

Bonusordninger skal væk, almindelige ansatte udbetales almindelige løn, de kan så, på almindelige vilkår investere, hvad de ønsker.

Slut med skattely i hele verden.

Focus skal på vedvarende energi, miljø og økonomisk omstilling for, at finde en anden måde, at få mennesker ud af fattigdom end udnyttelse af billig arbejdskraft og afbrænding af fossile brændstoffer, hvor regningen sendes til vores børn.

Vi skal bruge en anden type ledere, der ikke er optaget af leflen for finanskapitalisterne, men tør forlange forandring.

Det er ikke en tilstand, der retter sig lønmæssigt eller vækstmæssigt om et par år, der skal arbejdes på det, problemet løser sig ikke af sig selv.

Carsten Søndergaard, Flemming Scheel Andersen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Rune Petersen, Nicolai Niemeyer, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Se på Schweiz, verdens højeste lønninger, verdens suverænt største konkurrencedygtighed. Forskellen: at det er folket, der kan træffe de endelige afgørelser.

Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Peter Nielsen, Per Torbensen og Nicolai Niemeyer anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Levestandarden i Danmark afhænger af samhandel. Uden samhandel ingen valutaindtægter. Uden valutaindtægter ingen biler, medicin, smartphones eller andre af dagligdagens fornødenheder.

Indelukkethed som på Cuba eller Nordkorea og Venezuela fører til stagnation og fattigdom. Udfordringen er så hvordan man løbende omstiller økonomien som er afhængig af forbrugernes behov. Det handler om uddannelse, kompetencer og generelt human kapital.

Staten kan så gennem skattesystemet og overførsler kompensere de grupper der bliver hårdt ramt. Men man kan ikke lukke Danmark inde bag en grænsebom.

Steffen Gliese

I realiteten, Kristoffer Larsen - og du kan spørge enhver, der bor eller har boet i Schweiz - er omkostningsniveauet i samfundet helt parallelt. Det har blot organiseret betalingen lidt anderledes.

Karsten Aaen, Thomas Borghus, Flemming Scheel Andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Et vigtigt aspekt af hele denne debat er også, at vi ikke har ubegrænsede ressourcer på denne jord. Det største bilmarked i dag er hverken USA eller Europa men Kina. Og den enorme vækst, der har været de sidste 10 år i både Kina og andre tidligere fattige lande, har allerede medført en betydelig stigning i olieprisen og prisen på andre råvarer. Hvilket igen er en medvirkende årsag til, at Danmark de sidste 10 år næsten ikke har haft nogen økonomisk vækst.

Vi kan ikke forhindre kineserne i at bygge biler til sig selv og købe olie og andre råvarer på verdensmarkedet. Så alene af den grund kan det ikke lade sig gøre at genindføre ”de glade 60`ere”, hvor ressourcer bare var noget, man hev op af jorden.

Den barske sandhed er, at vi skal være glade, hvis vi kan bevare den nuværende materielle levestandard i Danmark. Og allerede det vil kræve en massiv omstilling i retning af ”grøn teknologi”.

Og hvis vi ønsker at sikre os selv den størst mulige del af den globale ”kage”, så er der ikke anden vej frem end at komme ind i kampen. Finde ud af, hvad f.eks. kineserne gerne vil have og betale en god pris for, og så udvikle dette, så vi kan sælge det til dem.

Det er innovation og udvikling, der skal til for at bevare velfærden i Danmark, ikke en udsigtsløs kamp for at bevare så mange arbejdspladser som muligt i byggesektoren. Sat på spidsen er den bedste hjælp til Allan og Lars fra artiklen derfor omskoling til en anden branche med bedre fremtidsmuligheder. Lige som fiskere, skibsværftsarbejdere, bankansatte, HK´ere og utallige andre gennem tiderne har måttet lade sig omskole til et nyt fag.

Kristoffer Larsen

Jeg er også enig i Lars Hansens kommentar. Det er et emne der trods årevis af debat ikke kommer i bunden i Danmark, da det typisk bliver grøftegravskrig og der heller ikke er en entydig vej, men at man skal arbejde på mange områder.

Det er også vigtigt, at lande som Italien m.fl. som de østeuropæiske kommer igang med en økonomisk udvikling, men efter murens fald har det udløst kræfter de færreste forudså. Husker man stadig Helmuth Kohl der påstod, at det tidligere DDR ville blomstre med vækst og virksomheder. Istedet lukkede de ikke rentable brancher, de dygtigste og unge flyttede til vækstcentre i det sydlige Tyskland, mens de gamle og dem uden tidsvarende kompetencer blev tilbage og røg på overførselsindkomster.

Det samme ser man i de Polen eller Tjekkiet. Stor vækst omkring hovedstæderne og en levestandard der ligner den vestlige. I øvrige områder fattigdom og arbejdsløshed. Det samme i de nordlige områder i England eller trøstesløse minebyer i Wales.

I Spanien vil Katalonien ikke betale til de fattige og tilbagestående provinser og i Califonien er der en mulig folkeafstemning på vej om opdeling af staten.

@Kristoffer Larsen

På mig virker det, som om lyset fra globaliseringen har blændet din fornuft en smule. Samhandel er vigtig, som den var før arbejdskraftens bevægelighed blev sluppet fri i EU. Hvordan klarede vi den, da vi boede bag en bom ? Kan vi ikke have nogen samhandel på tværs af den bom ? Den slutning er helt på niveau med din inddragelse af Cuba, Nordkorea og Venezuela i sammenligningen. Vores skattesystem, vores lønniveau og størrelsen af den velfærd, vi vælger at udstyre vort samfund med kan på længere sigt ikke bestemmes lokalt i Danmark uden den bom. Bortset fra at den er blevet provinsiel og populistisk, tenderende til fascistisk, hvad er det så, der er så forfærdeligt med den bom, vi kunne leve med før i tiden ?

Flemming Scheel Andersen og Lars Brandt Geertsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Og hvilke fag foreslår du så, Lars Hansen, at byggeriarbejderne skal omskoles til?
Skal de være økonomer, finansinvestorer, opfindere, raketfysiskere eller ingeniører, måske?

Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen, Rune Petersen og Lars Brandt Geertsen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Det handler i den grad om en omstilling i "mindset" og at det er muligt for omstilling af økonomien. Der vil komme flere omstillinger de kommende år. Finanssektoren står givet til en stor neddrosling i antallet af ansatte efter ophøret af de glade nullere der kun udskød strukturtilpasningen.

Dertil nye teknologi der også vil rationalisere mange "white collar" jobs.

Omvendt må man undre sig over, at der er indere m.m. der skovler sne om vinteren, mens der er mange på kontanthjælp eller førtidspension der måske kunne klare disse jobs og som ville få en bedre og mere aktiv dagligdag. Kunne man udvikle et arbejdsmarked til dem der ikke er fuldt ud kan klare et karrierejob eller som er for gamle til det de tidligere beskæftigede sig med.

Kristoffer Larsen

Peder Kruse
07. marts, 2014 - 12:51

Var det bedre i gamle dage? Danmark havde kronisk underskud på betalingsbalancen fra 60'erne og frem til medio 80'erne - danske virksomheder kunne simpelthen ikke klare sig på verdensmarkedet, men danske forbrugere ville gerne have varer fra udlandet.

@Lise Lotte

Jamen det er da svært, det indrømmer jeg. Ham, der er omkring 50 år, skal nok ikke omskoles til noget. Men det er vigtigt at sende et signal til unge mennesker om, at de skal søge deres lykke i de brancher, der har en fremtid. Og ja det kan godt være, at den 30-årige bygningsarbejder skal prøve at blive ingeniør eller raketfysiker, hvis han har evnerne til det. Det kan også være, han skal blive faglært maskinarbejder, sygeplejeske eller politibetjent.

Hvis han ikke kan eller vil tage nogen form for uddannelse, er det ikke sikkert, at fremtidens samfund vil kunne tilbyde ham noget bedre end et servicejob med en efter nutidige danske forhold ikke særlig høj løn. ”McDonald-jobs”, som det lidt generaliserende bliver kaldt. Dem er der sikkert næsten ingen grænser for, hvor mange der kan skabes af, hvis vi er villige til at accceptere lønninger på måske 70-80 kroner i timen og tilsvarende lave satser for dagpenge og kontanthjælp.

Men er vi det?

@Lars Brandt Geertsen

Det er ikke frihandel, der er årsag til den arbejdsløshed, vi har i dag. Årsagen er overinvestering i byggesektoren i årene 2006-2008 og den afmatning, der fulgte efter. Der bliver ikke flere jobs af, at ”danskere køber dansk”, ”italienere køber italiensk” og så videre. Kun højere omkostninger og dermed lavere levestandard.

Lokomotiver er et glimrende eksempel. Hvis de kun kan sælges på et marked med 5,5 millioner mennesker, kan der næsten ikke investeres noget i udvikling, og produktionsomkostningerne bliver meget høje. Men kan de sælges på et marked med 500 millioner mennesker, kan vi få langt bedre og billigere lokomotiver.

Kunne vi have udviklet moderne biler, computere, iphones og hvad har vi på et marked med 5,5 millioner mennesker? Nej det kunne vi ikke. Selv Sovjetunionen og østblokken med flere hundrede millioner indbyggere formåede ikke at følge med. Se blot på en Lada eller Skoda fra 1990 og sammenlign den med en vesteuropæisk bil fra samme periode. Det taler i den grad for sig selv.

@Peder Kruse

Der var meget andet end manglende dansk EU-medlemskab, der var anderledes i 1972, end det er i dag. Som jeg allerede har skrevet, de glade 60`ere kommer ikke tilbage, bare fordi Danmark melder sig ud af EU. Så sent som i 1950 var vi stadig kun 2,5 milliarder mennesker på Jorden. I dag er vi tæt på 7,5 milliarder altså 3 gange så mange. Den betydning, det har for mulighederne for økonomisk vækst, kan ikke fjernes med en grænsebom.

Stephan Paul Schneeberger

Der findes venstreradikale og faglige initiver både f.eks.i Rusland og Polen. Der er realt ingen i Danmark Fagbevægelsen har ingen realt fagoppositition.

SAC i Sverige har succes med at organisere folk i servicebranchen ved at have genopfunden registermetoden og men også SAC sektionen for metroarbejde bruge en blog med succes til at oplyse om arbejdskampe - det lykkedes ved anonym information at komme ud af det hjørne venstreradikale hjørne marginaliseres syndikalisterne bliver puttet og der igennem mobilisere til arbejdskampe.

T tyskland prøver man på også ved hjælp af anoynyme organiseringsmetoder at oplyse arbejderne igennem internetforumet chefduzen.d Igennem Workcenters organiser man fremmedarbejderne i USA som også tyske akvaristerne. I USA; Mexico og England, osv. organisere "solidaritets netværk" som organisere og skaber gensidig hjælp for at folk kan få indflydelse på deres hverdag på mange flere områder ved at bekæmpe uretfærdighed: I tyskland, Grækenland og Spanien skabes bydelsråd der bekæmper privatiseringer og skaber netværk hvor folk hjælp hinanden med fra at skaffes strøm til børnepasning.

NGO er ofte ikke meget anderledes end partierne, med en professionen elite der overtager folks egen nødvendige intaivt til at diskutere og skabe solidaritet. Det betyder også det at løse problem sker ved ved loven i hånden eller kommunalt tiltage som ikke bedrage til at skabe mere solderiet, men mere af den samme type organisationer, politik og passive flertal af tilmelder. Det er klart at fagforeninger og de feste NGO'er ikke opfattes som andet end virksomheder man betaler for en service. Det skabe et snæversynet for alle involverede både medlemmer og de professionel i organisationerne som betyder at problem løsninger sker i rammer som betyder at de ikke ser ud over deres næsetip. Udviklingen er den de institutioner og organisation som er opstået af sociale konflikter og vil afhjælp disse socialproblemer er ved at fjerne sig så lang t fra deres udgangspunkt at disse realt er med til at afpolitiseret disse problemer og bliver anvendt imod de mennesker som de skulle hjælp. Velfærdstaten, venstrefløjspartier, demokratiske institutioner og fagbevægelsen er gode eksempler på denne udvikling. Det er ikke ualmindelige i historien at noget som haft sympatiske motiver i udgangspunkt ender med at blive til stik det modsætte som f.eks. kristendommens, den franske revolution, og mange andre utallig eksempler historie viser.

Hivs lønmodtager vil have en bedring af deres forhold skal de om de nu har lyst til at flytte deres røve. Det kræver nytænkning og at organiseres sig. Spørgsmålet er hvor lang ud stationen skal være for vænnets magt bliver brudt og der kommer noget blodomløb i hjernen.

Solidaritet kommer ikke af sig selv og kræver at blive dyrket. Det er en gensidig ting og derfor kan man ikke forvente af andre mennesker uden videre deltager i fagforeninger når disse føler at der ikke er plads for dem eller kollegerne overhoved ikke vil have dem

“Worker Center” in Freiburg!?
http://syndikalismus.wordpress.com/2013/06/13/worker-center-in-freiburg/
Registret i praktiken
https://www.sac.se/Om-SAC/Historik/Arkiv/Broschyrer,-sm%C3%A5skrifter-oc...
solidarity network
http://seattlesolidarity.net/
chefduzen.de - Forum der Ausgebeuteten
http://www.chefduzen.de/
Papirløse organiserer sig i Stockholm
http://www.internationaltforum.dk/Papirlose-organiserer-sig-i
Tunnelbloggen är en fackligt oberoende blogg. En blogg för och av alla oss som sliter på tunnelbanan.
tunnelbloggen.files.wordpress.com

anarkistisk faglig Internationale med grupper der organisere både i Polen http://zsp.net.pl
og Rusland http://www.aitrus.info/.

Bjarne Riisgaard

Lars Hansen rammer stort set hovedet på sømmet i sin vurdering af hvad der er sagens kerne. Der er bare én ting jeg ikke kan lade være med at tilføje, når han skriver:

"- Hvis han ikke kan eller vil tage nogen form for uddannelse, er det ikke sikkert, at fremtidens samfund vil kunne tilbyde ham noget bedre end et servicejob med en efter nutidige danske forhold ikke særlig høj løn. ”McDonald-jobs”, som det lidt generaliserende bliver kaldt. Dem er der sikkert næsten ingen grænser for, hvor mange der kan skabes af, hvis vi er villige til at accceptere lønninger på måske 70-80 kroner i timen og tilsvarende lave satser for dagpenge og kontanthjælp"

Lige nøjagtig den situation, som vil ramme flere og flere, efterhånden som EU´s indre marked og kapitalens bevægelighed slår igennem på snart sagt alle områder på arbejdsmarkedet, og underminerer fagbevægelserne hididige position, - gør den ubetingede basisindkomst for alle til noget der ikke bare er en eksotisk enkeltsag, men så vidt jeg kan se, faktisk den eneste mulighed for at redde et socialt anstændigt og nogenlunde afbalanceret retssamfund. Det ubetingede aspekt vil ligge en bund under den levestandard man kan blive tvunget ind på med de omtalte McDonald-jobs”, når man beholder basislønnen ved siden af "McDonald-jobbet", og i et fremtidsscenarie, hvor liberaliseringen af arbejdsmarkedet virker irreversibel, forkommer det mig at være eneste udvej.

Philip B. Johnsen

Lise Lotte Rahbek det er et spørgsmål om, at turde lave om på samfundet, hvis ikke det sker, så ender vi med de seneste indlægs mørke dystre liv.

Husk på vi bliver plyndret.

Wall Street gav sig selv bonus løn udbetaling for de første 9 måneder 2013. DKK 500 mia.

City of London bonus løn udbetaling 2013
DKK 170 mia.

Den skjulte vold er ligegyldigheden, den økonomiske ligegyldighed.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Kim Houmøller, Flemming Scheel Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Philip B.J

Ja. Du har ret.
Jeg lod et øjeblik mit humør og mit håb påvirke af de seneste koksgrå og tankelammende indlæg. Tak for håndsrækningen. Jeg ville ønske man kunne lade investorer og andet koksgråt folk æde deres penge. Så gør de da nytte. :)

Niels Duus Nielsen, Rune Petersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

og nu vil en del af vores hjælp til det Ukrainske folk nok blive at de kan blive løntrykkere, i den frie verden "eu danmark".!-

Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Fat mod.
De senarier der fremanes er i sig selv garantien for at dårskaben med varer, arbejdskraft og kapitalens fribevægelighed standser af sig selv.
Spørgsmålet er alene, hvor meget den almindelige dansker skal årelades for inden?

Når denne åreladning er blevet stor nok, så genopstår grænserne, måske ikke de steder hvor de var men andre steder, af den simple logik at folk er nødt til at regulere på deres svagheder.
Hvis ikke dette sker, vil udkantsdanmark blive til udkants EU, som igen vil blive udkantsglobalisering.
Vinderne vil være dem der kontrollerer de fleste tilbageværende naturresurser (det er jo så ikke os venner) og der vil lykken smile og koncentrationen være enorm.
Resten vil affolkes til det punkt hvor de rige ikke kan aftage flere, hvorefter indrejse i Mekkaet nægtes.

De tilbageværende vil så, enten af fornuft eller af nød alligevel være nødt til at beskytte deres svageste sider for at få det bedste ud af de muligheder der er levnet som tilbageværende, like it or not.
Spørgsmålet er blot hvor lang tid vi vil bevare illusionen om at vi uden resurser af betydning, kan opretholde et sundt erhvervsliv/arbejdsmarked/boligmarked/samfund med fri bevægelighed, hvor vi ikke beskytter vore svagheder.

Kristoffer Larsen

Peter Hansen

Marginalskatten for højtlønnede er lavere i Schweiz. Der er heller ingen skat på udbytter og selskabsskatten er lav.

Social dumping er også at købe billige varer produceret under kummelige forhold og lønninger i andre lande... La' den der ikke er skyldig, smide den første sten..

Gorm Petersen

Dette er en dybt forældet nyhed. Jeg kender elektrikere som i 2010 rejste til Stettin i Polen for at arbejde.

Lønnen var lidt over halvdelen af herhjemme - men da leveomkostningerne var under en 3-diedel oplevede danskerne en helt uventet velstand.

Det er de danske dagligvare-monopolers manglende vilje til at konkurrere, der er den egentlige årsag til den danske arbejdsløshed.

Enten må vi have en monopol-lovgivning som den amerikanske, hvor disse monopoler simpelthen kan fradømmes retten til at drive forretning i Danmark - ellers også må staten pålægges at drive discount-butikker og derved tvinge monopolerne til at konkurrere.

Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Marginalskatten for højtlønnede er røv og nøgler, Kristoffer Larsen. Og schweizerne er da også ved at lægge låg over absurd høje lønninger, som de besindige bjergfolk, de er. Det kunne man ikke forestille sig i Danmark, hvor man tænker mere i "ikke at være misundelig" end det mere korrekte: at de fås rigdom trækker store veksler på de manges relative fattigdom.

Niels Duus Nielsen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Peter Hansen, nej det er en af forklaringerne som ikke beskrives i de danske medier. Det er "Zugisierung" hvor lave skatter har tiltrukket store internationale koncerner der også drager nytte af landets nærhed til Frankrig, Tyskland og Italien og hvor man i forvejen har finans- og medicocentre.

Afstemningen om de høje lønninger blev i øvrigt afvist.

http://politblog.tagesanzeiger.ch/blog/index.php/24443/die-schweiz-vors-...

Hvorfor skriver de danske medier iøvrigt ikke om det tyske paradoks. Mange langtidsledige, men over en mio. ledige stillinger og mangel på arbejdskraft?

http://www.sueddeutsche.de/karriere/studie-zum-fachkraeftemangel-facharb...

http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/iab-mehr-als-million-offene-st...

Flemmin Scheel Andersen,
ja det er rigtigt at nogle smider med klippestykker og andre med sandkorn, men det er trods alt rigtig mange milliarder sandkorn hver dag der smides med, og jeg vil tro at de fylder tilsammen en del mere end klippestykkene.

Det drejer sig ikke om hvor stor en sten man kan gribe, men om at lade være med at kaste hvad end det nu må være man kan magte at gribe.

Kristoffer Larsen,
Det er meget tynd argumentation du bruger. At der mangler faglig kompetent arbejdskraft på trods af stor ledighed skyldes at alle vil have de fagligt uddannede som har erfaring, men ingen vil betale for at uddanne dem eller giver de nyuddannede den erfaring de har brug for.

Selv en tømrer eller maskinsmed med de bedste eksamenskarakter er en grønskolling og det tager adskillige år før han kan blive en overskudsforretning for et firma. Men hvor findes de jobannoncer der siger: nyuddannet maskinsmed søges til .... nej det hedder altid "mindst 5 års erfaring med CNC maskiner og certifikat ISO ....." ¨¨

Samme i Danmark forresten. Der mangler tusinder af praktikpladser til alverdens faglige uddannelser hvert år. Min søn var nødt til at tage helt til Frankrig for at finde en praktikplads i sit fag.

Flemming Scheel Andersen

Filo Butcher

Jeg tror at når man ser på hvilke ufattelige summer det danske samfund er rippet for, både i form af undveget bidrag til samfundet, lovligt eller ulovligt, udflytning af produktion og arbejdspladser p.g.a. fri kapitaloverførsel, så bliver klippeblokkene til bjerge.

Befolkningens gavn af varernes fri bevægelighed, kan næppe selv med utallige sandskorn nærme sig en enkelt klippeblok.
Skulle nogen have lyst til at forsøge at gribe et bjerg, så værsgo´.