Læsetid: 1 min.

Mændene dominerer lokalpolitikken

Det står skidt til med ligestillingen i landets byråd. Kun 12% af landets borgmestre og færre end en tredjedel af byrådsmedlemmerne er kvinder
8. marts 2014

Alle danskerne kender dem, partilederne, de fremadstormende kvinder, der burde bevise at ligestillingen endegyldigt er opnået, men fakta viser et andet billede. Særligt når det gælder kommunalpolitik. Fra 1997 til 2008 lå antallet af kvindelige byrådsmedlemmer stabilt på 27%, i 2008 til 2012 skete der en svag stigning til 32%, hvorefter tallet atter faldt til 30% i 2013, hvilket er lavere end både Norge, der ligger på 38% og Sverige, der topper med 43%.

Ligeledes viser en netop offentliggjort undersøgelse foretaget af FTF, at det kønsopdelte arbejdsmarked præger Christiansborg. Det er typisk mænd, der sidder eksempelvis i finansudvalget, hvorimod kvinderne er overrepræsenterede i udvalg, der beskæftiger sig med social- og sundhedspolitik, nogle af de områder, som kommuner og regioner har ansvar for. Derfor undrer det formand for FTF, Bente Sorgenfrey, at kvinderne mangler i lokalpolitik:

”Kommunerne har et kæmpe ansvar, når det kommer til borger-nær politik, og her er det vigtigt at alle i samfundet føler sig repræsenteret, både mænd, kvinder og etniske minoriteter,” understreger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

På trods af en massiv kampagne på tværs af partierne ved kommunalvalget i 2013 er kvinderne kun overrepræsenteret i to af i alt 98 kommuner, Gentofte og Hillerød, og andelen af kvindelige borgmestre er faldt fra 16% til 12%.

Bente Sorgenfrey understreger, at det er vigtigt at få kvinderne valgt ind, for selvom mænd og kvinder har de samme kompetencer og uddannelser, så er deres opdragelse og erfaringer ofte forskellige, og derfor kan de bidrage med forskellige perspektiver på de politiske problemstillinger.

”Historisk set kan underrepræsentationen sikkert forklares med, at det traditionelt set er mænd, der har siddet i byrådet, men vi undrer os over, hvorfor udviklingen de senest årtier er stagneret. En forklaring kunne være at ligestillingen efterhånden er blevet mainstreamet, hvilket betyder af den bliver nedprioriteret, derfor er vi nødt til atter at arbejde målrettet på at sætte fokus på uligheden, hvis vi vil opnå ændringer.”

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et bud på en årsag kunne være opgavefordeling i hjemmet. Jeg mindes sidste valgkamp, eller var det forrige, hvor to studieværter på landsdækkende tv i ramme alvor diskuterede muligheden for at flytte byrådsmøderne til et andet tidspunkt, så kvinderne kunne nå deres huslige pligter. Det var naturligvis ikke sådan, det blev formuleret, men det var essensen

Kvoter er for torsk, ikke for mennesker. Hvor tit skal det siges?

Hold da op, hvor er jeg træt af Excel-demokratiet, hvor alt måles i kvoter. Så og så mange kvinder, så og så mange LO-medlemmer, og så og så mange akademikere i by- og regionsråd og i Folketinget.
Pt. har vi en regering, der domineres massivt af kvinder. Er der nogen der synes de gør det godt? Thorning? Vestager? Karen Hækkerup? Mette Hjorth Frederiksen? Trine Bramsen? Eller fra opposition Inger Støjberg? Er der nogen, der kan få øje på empatien, det omsorgsfulde, det livsbekræftende, som jo hævdes, at være kvindelige dyder?

Hvad er det for politiske kvaliteter, der gør/gjorde Annette Vilhelmsen til en bedre politiker, end hendes efterfølger Sass Larsen? Er Helle Thorning en bedre statsminister, end Poul Nyrup? Jeg kan ikke få øje på dem, men det er jo nok fordi jeg er mand.

Misforstå mig ikke, synes naturligvis der skal være lige mange af alle køn i de parlamentariske forsamlinger, men at fremhæve kvinder som noget specielt, den fatter jeg ikke. De kvinder, der har arbejdet sig frem til de højeste poster - Thatcher, Allbrigt, Golda Meir, Hillary Clinton - er de noget at samle på?

Kvindelige toppolitikere er lige så gode/slemme til at udøve rå magtpolitik, som mænd er, hverken mere eller mindre. Vel er der undtagelser, vel er der dem der bruger indflydelsen og magt-udøvelsen til det fælles bedste - og dem er der mange af. Sker det pga. af kønnet, eller pga. nogle almene menneskelige egenskaber, som også findes hos mandlige politikere?

Torben Loft, Mogens Thagaard, Morten Pedersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Det er ligegyldigt om de er mænd eller kvinder, så længe røven bestemmer.

Mogens Thagaard, Jan Kønig og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Idag hvor det er kvindernes kampdag, kan det måske være på sin plads med et lille Bill Maher citat om feminisme:

"The feminin values are now the values of America: Sensitivity is more important than truth. Feelings are more important than facts. Commitment is more important than individuality. Children are more important than people. Safety is more important than fun."

Torben Knudsen

Der er da helt utroligt, hvad kvinder overkommer idag, hvis vi også for et øjeblik indregner, at børn stadig fødes 100% af kvinder.
Så vidt jeg ved, er der ikke tegn til, at det ændrer sig foreløbigt, men måske noget reagensglas noget og en af Siemens udviklet moderrobot, der er i stand til at teste, hvad resultatet bliver, men vel først om en 50-60 år?.

Torben Knudsen

Udover at føde børn og sidde i kommunal råd har de også i mange tilfælde fået foden på manden.
Foden under kvindes bord kan man sige.
Det starter med 'skatter' kan du ikke lige og efter en ti år, er der ikke meget tilbage af fyren.
Hvad blev der af den skønne fyr jeg giftede mig med? og så bliver de skilt.

Dennis G. M. Jensen

Det er ikke et ligestillingsproblem, måske slet ikke et problem.

Der findes, mig bekendt, ingen love, regler eller forordninger der forhindrer kvinder i, at bestride de omtalte poster.
Hvis alle erhverv (og det må nødvendigvis gælde samtlige fag og brancher i DK), alle ansvarsposter, alle udvalg, alle kommisioner, alle folketingsgrupper osv osv, skal besættes 50/50% hhv mænd og kvinder, så har vi indført det værst tænkelige, for et princips skyld, nemlig resultatlighed.

Det er jo, trods alt postyret, partierne selv, som sammensætter de omtalte udvalg, efter evne, må vi håbe. (Tro på det, den som kan!!)

På den anden side vil jeg læne mig tilbage, nyde showet, og betragte postyret når mænd og kvinder skal forklares, at der ikke længere er frit valg, kun kvoter der skal opfyldes.

Toke Andersen

Det handler vel om regulering. Ikke kønskvoter, men magtkontrol og transparens der gør det primitive egennyttige magtspil alt for dyrt.
Ikke at kvinder er uskyldige, men ingen grund til at de assimilerer for mange syge adfærdsnormer fra et degenereret system hvis det kan undgås.
Vi er naturligvis alle underlagt en række svært atavistiske sociale og biologiske, der afspejles i hierarki og andre sociale mønstre, dynamikker mv. Men vi har også udviklet evnen til at abstraherer fra disse og bygge strukturer der fordrer en mere civiliseret adfærd i alle samfundets dele.
Tiden er vel bare kommet til at få styr på det politiske morrads - bedre sent end aldrig !

Mogens Thagaard

Tja, jeg har da flere gange stemt personligt på en Kvinde -.
Det gør kvinderne selv tilsyneladende ikke - Måske synes de ikke hun er Putin nok ?

.."Du kan ikke klippe håret at en skaldet"...
Er der ik' noget kvalitativt (red. Kvinder der har de rette kompetencer), at vælge i mellem, så vil valget automatisk ende på en mand.

Måske finder kvinderne det ik' "sexet", nok til at stille op til kommunalvalg...?

Hvem er det der finder "problematikken" gyldig ? Er det kvinderne ?, sidste jeg "fakta-tjekkede", så må kvinder på lige fod med mænd, stemme, ved div. valg. Så hvis det er kvinderne der ser "problematikken" i kønsfordelingen i det lokalpolitiske "ludo-spil", så kan de jo stemme på en af "deres egne"..

Der findes statistiker for både det ene og det andet, mon ik' der et eller andet stedet, er "en beregning/statisk analyse", af, hvor mange mænd, der har stemt og hvor mange kvinder der har stemt, ved div. Kommunal/folketingsvalg ?

Så vil jeg gerne anerkende @ Arne Lund's fine perspektiv på artiklens "problematik" (red. Indlæg: 08. Marts, 2014 - 13.23). Her giver han artiklens "problematik", svar på tiltale.