Medierne halter bagefter resten af samfundet hvad angår ligestilling

Antallet af kvindelige kilder i medierne er stort set det samme i dag, som det var for 30 år siden. At medierne er bagud, hvad angår ligestilling, er et besynderligt paradoks, for de fleste journalister tror selv, at de er på forkant med samfundsudviklingen, siger flere eksperter
Antallet af kvindelige kilder i medierne er stort set det samme i dag, som det var for 30 år siden. At medierne er bagud, hvad angår ligestilling, er et besynderligt paradoks, for de fleste journalister tror selv, at de er på forkant med samfundsudviklingen, siger flere eksperter
iBureauet/Mia Mottelson
10. marts 2014

For 30 år siden var der stort set lige så få kvinder i avisernes spalter som i dag. På en god dag bruger medierne mellem 20 og 30 pct. kvindelige kilder, på en dårlig dag væsentligt færre. Og Information er ingen undtagelse, her er ifølge vores egen optælling kun 25 pct. af ekspertkilderne kvinder.

Men hvordan kan det gå til, at medierne i den grad ignorerer den kvindelige del af befolkningen, når kvinderne i samme periode er stormet frem på alle andre områder i samfundet?

LÆS: Ligestilling på Information

Medieforsker Rikke Andreassen fra RUC mener, at medierne er haltet bagefter udviklingen i resten af samfundet. Både i den politiske verden og i forskerverdenen er der sket væsentligt mere på ligestillingsfronten end i medierne, påpeger hun. Og det er ellers to af de samfundsområder, hvor f.eks. Information henter mange af sine kilder.

»I Folketinget er der f.eks. 40 pct. kvinder og hele 48 pct. kvindelige ministre, på universitetet er der stadig ikke mange kvindelige professorer, men der er jo masser af kvindelige forskere, lektorer og adjunkter at tage af,« siger hun.

Det er besynderligt, at medierne er bagefter i forhold til ligestillingen, mener flere eksperter og peger på, at mange journalister selv har en opfattelse af, at de er på forkant med samfundsudviklingen.

»Det er meget mærkeligt, at mediernes kildebrug ikke forandrer sig i samme takt som samfundet,« siger Anita Frank Goth fra videnscenteret Kvinfo.

Hun har bl.a. været projektleder på en stor undersøgelse af mediernes kildebrug i 2010, men fandt ikke nogen entydig forklaring på mediernes konservatisme.

Hvad er forklaringen?

Rikke Andreassen finder det også mærkeligt, at medierne ikke i højere grad afspejler den voksende ligestilling.

»Det går utrolig langsomt i forhold til ligestillingen i resten af samfundet, det er som om medierne og journalisterne tænker mere konservativt end de fleste andre brancher. Umiddelbart skulle man tro, det var omvendt,« siger hun. Anita Frank Goth og Rikke Andreassen peger på en række forskellige forklaringer på de manglende kvindelige kilder. For det første mener de begge, at journalister er ret konservative med hensyn til deres kildebrug. Når en kilde én gang er etableret som troværdig, bliver vedkommende genbrugt år efter år, også selv om der hvert år kommer mange nye mulige kilder til. Det varer derfor en årrække, før kvindernes voksende andel i f.eks. det politiske landskab og den akademiske verden slår igennem, mener de.

»Det er især tydeligt, når man ser på nyhedsjournalistikken,« siger Rikke Andreasen, der bl.a. har forsket i danske mediers brug af kvindelige politikerkilder.

»Jo stærkere nyhedsproduktionen går, jo mindre tid har journalisterne til at opdyrke nye, unge eller alternative kilder, herunder kvinderne« siger hun.

Dertil kommer, at nyhedsjournalistikken i højere grad end andre genrer tiltrækker mandlige journalister.

»Det er jo den form for journalistik, der er mest prestige i,« siger Rikke Andreassen.

»Det er her man vinder Cavling-priser osv. Og vi ved, at mandlige journalister generelt har en tendens til at vælge mandlige kilder i højere grad end kvindelige journalister.«

De to forskere understreger, at de ikke mener, at kønsskævheden skyldes ond vilje. Der er snarere tale om vaner og manglende bevidsthed.

»Det er ofte et helt ubevidst valg, journalisten træffer. Journalister har simpelthen en stereotyp opfattelse af, at en troværdig politiker eller ekspert er en mand,« mener Anita Frank Goth.

Et bevidst valg

På den nye svenske avis Dagens ETC i Stockholm har redaktionen taget den drastiske beslutning, at man vil have 50 pct. kvindelige kilder i avisen, 50 pct. kvindelige debattører på opinionssiderne og 50 pct. kvindelige journalister ansat.

Og det valg har ifølge chefredaktør Andreas Gustavsson vist sig at være helt uproblematisk.

»Det kræver selvfølgelig en ekstra indsats at finde flere kvindelige kilder på de områder, hvor journalisterne har været vant til mest at bruge mandlige kilder, men det er ikke noget uoverkommeligt problem i det daglige. Der er masser af kvalificerede og relevante kvindelige kilder i det svenske samfund,« siger han.

En gang om måneden offentliggør Dagens ETC kildestatistikken for læserne, for gennemsigtighed er et andet princip på den venstreorienterede avis, der trods sin lidenhed netop har rundet 500.000 unikke læsere om måneden på sin hjemmeside www.etc.se.

»Vi oplever f.eks., at to forskere udgiver en rapport, en mand og en kvinde. Vi ringer kvinden op, men hun henviser til sin mandlige kollega. Han er mere vant til at tale med medierne, så I må hellere tale med ham, siger hun. Og det er jo noget pjat, som medforfatter til rapporten er den kvindelige kilde jo lige så kvalificeret til at tale med os som hendes mandlige kollega. Og så gælder det jo bare om at holde fast,« siger Andreas Gustavsson. Han afviser, at beslutningen om at bruge 50 pct. kvindelige kilder påvirker avisens kvalitet, artiklernes indhold eller avisens emnevalg.

»Vi laver de samme nyheder og tager de samme emner op, som vi ville have gjort uden en kvoteordning. Og handler det om at stille nogen til ansvar, gør vi det selvfølgelig, uanset om den ansvarlige er kvinde eller mand.«

Kvoter eller ej

Hverken Rikke Andreasen eller Anita Frank Goth tror, at de danske medier er parat til at indføre en lignende kvoteordning.

»Jeg mener dog, at medierne skal forsøge hvad som helst, bare det går fremad,« siger Anita Frank Goth. Rikke Andreassen er mere til den frivillige vej og mener, der skal en bevidsthedsændring til.

»Journalisterne burde f.eks. have mere tid til at finde nye, anderledes og måske kvindelige kilder« siger hun. De fleste danske medier burde dog også være mere progressive, når de ansætter nye medarbejdere, mener hun.

»F.eks. kunne de ansætte flere kvindelige journalister, især på de såkaldte hårde stofområder; politik, økonomi, udenrigsstof. Det vil automatisk øge andelen af kvindelige kilder i spalterne.«

På ETC er Andreas Gustavsson enig i, at det er en bevidsthedsændring, der skal til. Men han mener ikke, at frivillighed er tilstrækkeligt til virkelig at ændre billedet.

»I Sverige er ideen om kvoter ikke fremmed, men jeg erkender, at på det punkt ligner vi nok ikke hinanden så meget,« siger han. Alle tre undrer de sig imidlertid over, at de danske medier ikke ser det økonomiske potentiale i at opprioritere kvindernes repræsentation. For det er blandt kvinderne og de unge, at de skrantende aviser kan rekruttere nye læsere.

LÆS: Kan vi ikke bare kalde ham ’Christina Monggaard’?

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Sådan har vi gjort:

Informations dogmeforsøg i anledning af kvindernes kampdag i ­avisen i lørdags gik ud på at lave en avis, hvor alle der udlagde, vurderede og mente noget om virkeligheden skulle være kvinder. Avisen skulle være, som vi laver den alle de andre dage, med samme udsnit af og tilgang til virkeligheden, men udelukkende med kvinder. Naturligvis skulle alt være lige så stærkt, velunderbygget og centralt for vores dagsorden som altid.

Vi begrænsede dogmet til de direkte citerede, interviewede kilder, og til alt kritik- og opinionsstof, herunder vores klummer og ledere, og læsernes debatindlæg. Logikken var samtidig, at kvinder og avisen selvfølgelig skulle kunne forholde sig til all former for aktuelle samfundsemner.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Lasse Glavind

"Det er besynderligt, at medierne er bagefter i forhold til ligestillingen, mener flere eksperter og peger på, at mange journalister selv har en opfattelse af, at de er på forkant med samfundsudviklingen."

Morsomt citat. Som rutineret mediebruger kan jeg godt afsløre for eksperterne, at journalister helt generelt er af den opfattelse, at de er på forkant med samfundsudviklingen - men at det desværre ret ofte absolut ikke er tilfældet i praksis.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Når Informations journalister leder efter en nyttig kilde, håber jeg på at de udvælger sig den bedste til det aktuelle formål. Hvis fx 90 procent af historieprofessorer er mænd, vil det være fint at de få kvinder i faget også blir repræsenteret af og til. Modsat vil det være journalistisk uhæderligt at bringe kvinder i front, hvor dette ikke er virkeligheden.

Avisen kan vælge at påtage sig netop en sådan kontrafaktisk og politisk korrekt opdragende funktion, og så fremvise kvinder fra alt for typiske mandefag, for at vise alle at den slags findes - og inspirere andre til alternative karrierevalg. Men dette bør så konsekvent ske med en faktaboks om hvorfor virkeligheden bevidst skævvrides.

Og virkeligheden er vredet skæv, for der er hverken millimeter- eller andre former for retfærdighed i den måde, som et af verdens titulært mest lige samfund fordeler rollerne på. Her er kønsroller nærmest det mindste problem, for jeg havde det fx fint med, at der ikke var kvindelige kamppiloter.

Mediernes udvælgelse af kilder tager også fra første hylde af de veltalende, de smukke og de charmerende. Indvandrere med besværlige navne og kantet sprog, er de første der sorteres fra - hvornår har du sidst fået lov til at høre en somalier fortælle om sin yndlingsrødvin.

Selv Information vælger ofte "ofrene" i en sag fra, og taler i stedet med magthaverne. I Folketinget er disse nu kvinder, der sparker lige så hårdt nedad, som deres mandlige forgængere. Så det går fremad?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Intet er mig mere ligegyldigt end hvilket køn en nikkende mikrofonholder har.

Hvis konsensus-pressen pålægger sig selv de højeste standarder for "tilstræbt objektivitet", er vælgerkorpset godt hjulpet. Ganske som når en enevolds-konge i sin tid frivilligt pålagde sig selv at regere efter de højeste moralske standarder.

Men hvis enevoldskongen pludselig kom på andre tanker, var der ligesom ikke noget, folket kunne stille op.

Sådan er det også i dag, når konsensus-pressen kommer på andre tanker - hvilket ofte sker i forbindelse med f.ex. internationale konflikter (Ukraine).

Det repræsentative demokrati fungerede længe takket være parti-pressen, som sikrede, at folk altid havde adgang til (mindst) 2 meget forskellige udlægninger af den samme virkelighed.

På samme måde som det fortsat anses for vigtigt, at begge parter i en retssag har lige adgang til egne advokater, som loyalt fremlægger parternes ofte stærkt divergerende synspunkter for dommeren.

I stedet for at skulle deles om en fælles "konsensus-advokat" - som så blot ville blive den virkelige dommer.

Medierne og deres "ekspert-vidners" umådelige kontrol over meningsdannelsen må tænkes ind i en helt ny forfatning. Man skal på en eller anden måde efterligne det princip, som (endnu) gælder i en retssag:

At parterne skal have lige adgang til at fremlægge deres synspunkter for dommeren, hvor dommeren svarer til vælgerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alex Pedersen

Hvorfor er det et problem at der er flere mandlige eksperter end kvindelige der bliver adspurgt?
Er der en særlig kønsvinkel på betalingsbalancen eller på Krim-krisen som er vigtig?. I bekræftende fald, skal der jo så være en fra hvert køn der bliver udspurgt hver gang så man sikre fuld dækning.
Jeg troede at en væsentlig forudsætning for en kilde, var en vis grad af objektivitet. Betyder det så at der er forskel på objektiviteten alt efter om man er mand eller kvinde? Er det årsagen til at udsagn fra kvinder - under visse muslimske regimer - ikke tæller med samme vægt som en mand i retssager?

Jeg forstår det ikke hvad balladen går ud på. Som mediebruger er jeg interesseret i indhold, og ikke i hvem der fremfører det. Men skal jeg nu blive skeptisk når jeg høre en mand udtale sig og tænke: "hmm gad vide hvad en kvinde ville have svaret på samme spørgsmål??"

Hvad er det jeg ikke forstår i denne debat? Jeg vil gerne at der skal være et logisk formål med ting og tiltag, og et formål der alene hedder: lige antal mandelige og kvindelige kilder, giver ingen mening for mig. Hvad er det for et problem man vil løse med et sådant tiltag og hvilken særlig værdi vil det skabe for mig som læser? .,... jeg forstår det ikke.
.... men jeg er jo også en mand..... så måske er der alligevel en særlig kvinde- og mandelogik?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Det er blevet hævdet, at svensk tv har en stående ordre til deres journalister om at de altid skal foretrække kvindelige eksperter, frem for mandlige. Det gælder endda selv om der ikke umiddelbart ser ud til findes kvindelige eksperter på et givent område. I så fald må man finde nogen der kan ligne eksperter. Af og til kan man godt få en mistanke om at DR er begyndt at lade sig inspirere af denne ordning.

Det burde være klart, at når tendensen går i retning af at vurdere eksperterne på deres køn, i højere grad end på deres sagkundskab, så handler det mere om at får en kvindevinkel på sagforholdene, frem for en ekspertvinkel. Til gengæld er der ikke den samme opmærksomhed på at få flere mandevinkler på de områder, hvor sagkundskaben især lader til at omfatte kvinder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen

Ligestilling, færre børnefødsler, ligestilling, ligestilling endnu færre børnefødsler, fuld ligestilling ingen børnefødsler. Fra 65.000 til 55.000 til 45.000 til 15.000?? i 2065 hvor der importeres 65.000 afrikanske og asisatiske og russiske børn, der dog skal skrive under på, at de vil stemme på DF.
Et farverigt parti. nu med mange mummedaner.
En naturlig uligestilling er smuk, som det skæve tårn i Pisa.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Pieterse

Ja det er rystende nyheder.

Og jeg har fået at vide at den såkaldte "missionærstilling", hvor manden ligger ovenpå kvinden ved gammeldavs heteroseksuelle samlejer, stadigvæk er den statistisk set mest benyttede stilling. Samtidigt er traditionel heteroseksualitet stadigvæk dominerende blandt unge. Og det på trods af massive oplysningskampagner, lovindgreb og kvindens, bøssens, lebbens, LGBT'erens og (udfyld selv) frigørelse fra den undertrykkende heteroseksuelle aggressive hormonstyrede mandlige dominans.

Jeg tror at den uhyrlige ulighed mellem de fem køn har sit udspring i denne bevidstløse dyrkning af traditionsbundne ritualer. Løsningen vil være flere oplysningskampagner, og på sigt måske kvoter eller på sigt et totalforbud mod "missionærstillingen". Vi må gå samme vej som med tobaksafvænningen. Kondomer bør påtrykkes advarsler mod missionærstillingen, og inspirere til andre former for samvær.

Jeg må konstatere at en frokostavis som Ekstra Bladet er årtier foran både folketinget og feminister og andre forkæmpere for seksuel frihed for mindretalsgrupper. Ingen i Danmark gør så meget for allerede ved fordøren at gøre uvidende danske heteroseksuelle bekendt med fordelen ved bagdøren.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

@ Alex Pedersen
Det er et problem når man i offentligheden stort set kun ser mænd udtale sig om det ene og det andet. Det giver et mentalt skævt billede af samfundet og ligestillingen.
Det betyder at skal man have en ekspertudtalelse som folk vil lytte til, og stole på, så er man nødt til at gå til en mand.
Mennesket er, uanset politisk overbevisning, et konservativt væsen, som, når en gang formet, har et fast billede af hvordan verden BØR se ud.
Har man lært at mænd udtaler sig om vigtige ting, og kvinder udtaler sig om hvordan stearinlys bør placeres i hjemmet for at gøre det (endnu) hyggeligere, så vil man automatisk ikke tillægge en kvinde der udtaler sig om f.eks. samfundsøkonomi lige så stor troværdighed som en mand. Til trods for at de måske siger det samme.

Så jo... det er et problem at et samfund der består af godt og vel 50% mænd og 50% kvinder næsten udelukkende bruge mænd som kilder og formidlere af politisk, økonomisk og samfundsmæssige problemstillinger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alex Pedersen

@ Hej Marianne
Det er et godt argument du fremfører, og du er lige ved at overbevise mig om behovet for kønskvotering , men jeg må alligevel opponerer, for jeg mener ikke det kan være i orden at man kan blive fravalgt på grund af sit køn. Hvis en kilde bliver valgt pga. køn, så bliver det pludseligt mere vigtigt at vise, at mænd kan sige noget om hvordan man indretter en hyggelig stue (med gulvhøjtalere) end at finde den mest kvalificerede til at udtale sig inden for området. Ved at fokusere på at finde en af det rette køn, lukker man samtidigt øjnene for hvilke andre kvalificerede personer der findes, og kan dermed fejler i sin mission, nemlig at skaffe en troværdig og kvalificeret kilde. Selvom der pt.- inden for visse områder - er flere kvinder end mænd der er eksperter (f.eks. jordemoder), så må det fortsat være mest vigtig, at få en værdifuld kommentar som man kan blive klog af, end at man finder en de få mænd der er jordemoder, for at vise drenge at de også kan vælge denne karriere.
Ligestilling tror jeg bedst man opnår ved at sikre reelt lige vilkår for drenge og piger, og aktivt vise at kønnet ikke har betydning. At vi som samfund aldrig vælger køn foran kvalifikationer. Hvis pressen, eller andre, bevist søger det ene køn frem for det andet, så er det en kønsdiskriminering som jeg ikke går ind for. Jeg synes ikke det i orden at fravælge nogen alene pga. køn. Ellers går vi jo tilbage til dengang, hvor det var lovligt at annoncere efter en kvinde eller mand til et job og det er da et tilbageskridt i ligestillingen.
Jeg er opmærksom på at kulturændringer tager tid, men jeg er ikke tilhænger af at man retter op på en ubalance ved at skabe en ny ubalance, hvis man altså anser det for en ubalance, hvis mænd f.eks. vælger at blive tømrer i stedet for børnehavepædagog.
Det er nu bare min mening .... og ja jeg ved godt at det var stereotypt og konservativt det med højttalerne... 

anbefalede denne kommentar