Læsetid: 2 min.

Minister: ’Syriens krigsforbrydere slipper ikke for straf’

Danmark er parat til at gå uden om FN’s Sikkerhedsråd for at få de syriske krigsforbrydere bragt for retten, hvis det bliver nødvendigt, siger udenrigsminister Martin Lidegaard
I Arbeen, en forstad til Ghouta i det østlige Damascus graver en mand grave til fremtidige lig fra krigen i Syrien, der indtil videre har kostet mindst 140.000 mennesker livet

I Arbeen, en forstad til Ghouta i det østlige Damascus graver en mand grave til fremtidige lig fra krigen i Syrien, der indtil videre har kostet mindst 140.000 mennesker livet

Scanpix

12. marts 2014

Danmark har gang på gang krævet, at de ansvarlige for drab, tortur, kemiske angreb og udsultning af en kvart million civile syrere indbringes for Den Internationale Krigsforbryderdomstol, ICC, i Haag. Men i FN’s Sikkerhedsråd blokerer Rusland og Kina for ethvert tiltag i den retning. Og krigsforbryderdomstolen kan ikke selv tage sagen op, fordi Syrien ikke er medlem.

Men som Information kunne berette i går, er en række topjurister i gang med at forberede et kommende retsopgør om nødvendigt uden om FN’s Sikkerhedsråd.

LÆS: Topjurister forbereder syrisk krigsforbryderopgør

På treårsdagen for den syriske borgerkrig, der har kostet mindst 140.000 mennesker livet, har Information spurgt Danmarks udenrigsminister Martin Lidegaard (R), hvad det internationale samfund kan stille op for at sikre, at de skyldige bliver bragt for retten.

– Hvor alvorlige er de forbrydelser mod civilbefolkningen, vi ser i Syrien i dag?

»Når man læser de helt forfærdelige indberetninger fra Syrien, inklusive de artikler Information har bragt om belejringerne, er der jo tale om fuldstændig umenneskelig adfærd. Der er ikke nogen raflen om, at der er tale om krigsforbrydelser, som bør retsforfølges ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. Det er Danmarks klare holdning, at alle der har begået krigsforbrydelser, skal stilles for ICC.«

– I øjeblikket er det jo umuligt for ICC at behandle sagen på grund af uenigheden i Sikkerhedsrådet. Skal det nødvendigvis være ICC, der retsforfølger de ansvarlige?

»Vores prioritet er en retssag ved ICC.«

– Men hvis det viser sig umuligt, også når krigen en dag er forbi?

»Lige nu kan jeg ikke andre veje frem end en retssag ved ICC, men hvis ikke lade sig gøre, så findes der andre veje.«

Regnskabets time kommer

– Du er altså åben for at gå uden om Sikkerhedsrådet og ICC om nødvendigt?

»Det eneste alternativ, jeg kan få øje på, er, at syrerne selv kommer til at stå for retsopgøret. Man kan jo f.eks. henvise sagerne til et ad hoctribunal i Syrien.«

– Vil vi se Danmark, der netop er kåret til verdens bedste retsstat, gå foran for at sikre et syrisk retsopgør?

»Det vil jeg ikke udelukke, men det har ikke førsteprioritet. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at et kommende krigsforbryderopgør har international legitimitet. Hvis det ikke er muligt at få Sikkerhedsrådets accept, vil det være naturligt, at Danmark sammen med en række ligesindede lande tager initiativ til at sikre retsopgøret på anden vis. Men dér er vi ikke endnu. Umiddelbart mener jeg, at det ville være bedre, hvis ICC stod for retsopgøret; det vil give retssagerne en højere grad af legitimitet.«

– Hvad er dit bud? Vil de ansvarlige blive retsforfulgt en dag?

»Jeg kan ikke forestille mig et scenarie, hvor det ikke sker. Det må være det klokkeklare signal fra det internationale samfund. De, der begår krigsforbrydelser i Syrien i dag, skal ikke tro, at de kan slippe af sted med det uden straf,« siger Martin Lidegaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mogens Thagaard

Hykleriet er grænseløst - Bush, Blair og Fogh er still At Large ..
Bush maler elendige billeder hvor han waterboarder sig selv, Blair tjener millioner på at rende Israels ,Murdochs og de 'neo-conservative' zionisters sag og Fogh sidder i NATO og prøver at starte 3. Verdenskrig .

Morten Lidegaard er en påvirkningsagent for The Council on Foreign Relations,
godt hjulpet af deres menigheds-blad 'Politiken' .
Mht til at stille nogen til ansvar : You and what army Herr Lidegaard ?

Ole Nielsen, Viggo Helth, Henrik Darlie, Niels Engelsted, Rune Petersen, Eva eldrup, Niels Mosbak, Thorsten Lind og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Thorsten Lind

Kære Martin Lidegaard

Hvorfor gå over åen efter vand, Hr Minister?
De kunne starte med at bringe Marianne Jelved og Margrethe Vestager for retten,
for de krigsforbrydelser de begik i 90´erne.
Som en markering til en start på opgøret med "den stærkes ret" i international politik.
En evt. straf bør være mild, hvis De spørger mig.
6 måneders samfundstjeneste som "hundelorte-opsamler" ville være passende. :-)

Sincerely yours Th

Viggo Helth, Henrik Darlie, Rune Petersen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

Jamen det er da englimrende artikel Charlotte Aagaard har begået her. Jeg anede ikke hun var i stand til at se at de fremmedelementer som terroriserer den syriske stat og befolkning skulle bringes for retten - i Syrien. Glimrende at hun nu får udenrigsministeren med på den ide da andre udveje jo slet ikkeser ud til at være farbare. Hvornår ser vi mon yderligere dokumentation fra Aagaard om allde krigsforbrydelser som disse mennekser foretager sig, med støtte fra Vesten incl. Danmark...Hov, det var måske ikke sådan artiklen skulle forstås. Undskyld Charlotte, jeg må nok hellere tænke mig om før jeg roser dig for at være interesseret i at forfølge krigsforbrydelser ...

Eva eldrup, Henrik Darlie og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Per Dørup Jensen

Ja, hvorfor blokerer Rusland så i FN´s sikkerhedsråd?
Fordi Putin, som ethvert anstændigt, rettænkende menneske godt ved, at retsforfølgelsen af de ansvarlige for folkedrabet i Syrien bliver endnu et pseudo-set up, som vi kender fra eks-Jugoslavien.
Denne gang rettet mod Assad-"regimet"- og selvfølgelig ikke mod de essentielt ansvarlige for det omfang folkedrabet og flygtningekatastrofen "borgerkrigen" i Syrien har antaget.
Og de hovedansvarlige er den krigeriske højrefløj i USA, som reelt har magten i landet (og som har sikret sig selv juridisk immunitet): Mc Cain, Biden, deres allierede hos demokraterne, Kerry, Clinton og endvidere deres juniorpartnere i Europa, Haque og Hollande. - Naturligvis sekunderet af deres al queda terrorister, som de stedse pumper ind i Syrien i titusindvis fra alle hjørner i Mellemøsten, Afghanistan, Tjetjenien osv.
Men ansvaret skal altså placeres.
Og kræves der ret mange brikker at kunne flytte med for at kunne forudsige, at Harhoff og USA/Nato´s topjurister med 100 procents garanti vil placere hovedansvaret for folkedrabet/flytningekatastrofen i Syrien hos Assad-styret ? (der som en hvilken som helst anden regering, ikke mindst USA, UK, Frankrig og DK, der resolut ville bekæmpe væbnede oprørere - og har FN-legitimitet dertil, ikke sandt Harhoff og Lidegård?)
Og for at give deres retsstatlige parade-forestilling et skær af legitimitet - rettet mod de mange naive og enfoldige sjæle i USA opg Europa - bliver nogle små fisk blandt oprørerne sikkert også - ligesom i eks-jugoslavien - anklaget.