Læsetid: 3 min.

Næsten hver tredje østeuropæer på dagpenge har været i Danmark i mere end fem år

I dag er der intet, der tyder på, at ’velfærdsturisme’ er udbredt, når det gælder dagpenge, siger to forskere på baggrund af foreløbige tal fra Beskæftigelsesministeriet, som Information har fået aktindsigt i
Tal fra Beskæftigelses-ministeriet viser, at 30,9 procent af de østeuropæere, der fik danske dagpenge for første gang i 2012, havde været i Danmark i mere end fem år. 68,9 procent af østeuropæerne havde været i Danmark i ét til fire år, før de gjorde brug af danske dagpenge for første gang. Her en stilladsarbejder i København.

Tal fra Beskæftigelses-ministeriet viser, at 30,9 procent af de østeuropæere, der fik danske dagpenge for første gang i 2012, havde været i Danmark i mere end fem år. 68,9 procent af østeuropæerne havde været i Danmark i ét til fire år, før de gjorde brug af danske dagpenge for første gang. Her en stilladsarbejder i København.

Mikkel Østergaard

31. marts 2014

Østeuropæere, der modtager danske dagpenge, har ofte været i Danmark i længere tid, før de får udbetalt velfærdsydelsen. Det viser beregninger i et notat fra Beskæftigelsesministeriet, som Information har fået aktindsigt i.

Tallene viser, at 30,9 procent af de østeuropæere, der fik danske dagpenge for første gang i 2012, havde været i Danmark i mere end fem år. 68,9 procent af østeuropæerne havde været i Danmark i ét til fire år, før de gjorde brug af danske dagpenge for første gang.

»Man må sige, at forestillingen om, at folk kommer rejsende i hobetal og smutter over grænsen, hvorefter de hurtigt går på dagpenge, ikke ser ud til at være tilfældet,« siger Per Kongshøj Madsen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

Beskæftigelsesministeriet understreger dog i det notat, som tallene stammer fra, at beregningerne ikke har været til endelig validering i ministeriet.

Per Kongshøj Madsen har gennemgået tallene, og han mener ikke, at der aktuelt er noget, der tyder på, at Danmark fungerer som en »velfærdsmagnet«, når det gælder dagpenge: »Vi tiltrækker altså tilsyneladende ikke østeuropæere, fordi de har læst i deres lokale ugeavis, at der er et meget generøst dagpengesystem i Danmark,« siger han.

Jens Arnholtz, der er arbejdsmarkedsforsker og adjunkt ved Københavns Universitet, er enig.

»De er her i ret lang tid, før de begynder at trække på ydelserne, og det er formentligt, fordi de er her for at arbejde,« siger han.

Der er også indtægter

Udgifterne til dagpenge, der går til østeuropæere, er tidoblet fra 2008 til 2012, hvor de i sidstnævnte år udgjorde udgifter for 345 millioner kroner. I samme periode er de samlede udgifter til hele det danske dagpengesystem dog også tredoblet. Det kostede 22 milliarder i 2012.

Michael Rosholm, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, peger på, at det er vigtigt også at se på indtægter og samlet på »nettobidraget til velfærdsstaten«.

»Ydermere ligger de os på en måde mindre til last, i og med at vi ikke har betalt for deres skolegang og uddannelse, som vi nyder godt af på arbejdsmarkedet. Og for en del af dem skal vi formentlig heller ikke betale for deres pension og helbredsomkostninger forbundet dermed, hvis de på et tidspunkt flytter tilbage til hjemlandet,« skriver Michael Rosholm i en mail til Information.

Men andelen af den østeuropæiske arbejdsstyrke i Danmark, der er på dagpenge, er voksende, og det kan potentielt udgøre et »bekymringspunkt« i fremtiden, hvis det tal vokser sig større, vurderer Michael Rosholm.

Østeuropæere slår sig ned

EU’s såkaldte østudvidelse blev en realitet i 2004, østeuropæere har siden kunnet komme til Danmark for at arbejde, og der er tegn på, at en del af dem har valgt at slå sig ned, siger Jens Arnholtz.

Han peger på, at flere og flere vælger at melde sig ind i en dansk a-kasse, hvilket signalerer, at de kigger længere ud i fremtiden.

En foreløbig opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 27 procent af østeuropæerne i den arbejdsdygtige alder i Danmark var medlem af en a-kasse i 2008. I 2012 var det tal steget til 38 procent.

»Vi har nok været vant til og haft en forestilling om, at østeuropæere kunne komme, når vi manglede arbejdskraft, og så forlade os, når vi ikke længere har mangel på arbejdskraft. Sagen er bare, at det er mennesker, vi taler om. De har alle mulige andre relationer, når de har været her et stykke tid,« siger Jens Arnholtz.

»Måske har de fået familien herop, og børnene er måske begyndt at gå i skole – og så tager man jo ikke bare til et andet land, når man har mistet jobbet. Derfor begynder de at trække på de velfærdsydelser, som vi har i Danmark,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg syntes faktisk, det bliver værre og værre - og mere og mere useriøst.

Undersøger såkaldte ansvarlige politikere da slet ingen ting mere, før de publicherer i medierne. - Ja, undskyld udtrykket ansvarlig, for jeg vil da nødig genere nogen, hvis ansvarlig nu er blevet et skændsord for en politiker.

Det hele startede med ret faste påstande om, at pengene til børnechecks flød ud af landet. Så blev der sat beløb på - sølle 119 mio. DKK i forhold til BNP i 2012 på 1.554 mia. DKK i 2005-priser. Derefter blev det klart, at danskere i udlandet modtager langt større beløb, end Danmark giver til udlændinge i Danmark. Og ind i mellem har der været usandfærdige oplysninger fremme om, at modtagerne ikke arbejdede i Danmark.

Hvad er egentlig meningen med disse halve og delvis usandfærdige oplysninger. Er det et led i en useriøs kampagne rettet mod udlændigne og danskere i udlandet?
Og hvorfor undersøger pressen ikke disse saget til bunds først?

Bente Simonsen, Rasmus Kongshøj og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

populismen flyder fra både højre og venstre og den "almindelige" danskere sanser ikke at skelne sandhed og lodret løgn

Siden hvornår har VKO været "ansvarlige politikere"? Det var da i hvert fald ikke i nullerne, hvor de havde flertallet og dermed magten. Og medierne? De lever da af at "sælge" den hurtige historie, som appellerer til følelserne. Det er der sådan set ikke noget nyt i.

Steffen Knudsen

#Gert Romme - Det handler vel bare om at det er lettere at give skylden for dårligdommen på indvandre end at skulle til at erkende at hele systemet efterhånden er udhulet. Nææ skyd skylden på nogle andre og smil, så kommer minister pensionen i hus. Så må nogle efter mig jo forholde sig til de rigtige problemer som bare er blevet endnu større.

Det er let nok at pege fingre ad politikerne. Men de virkelige syndere i disse sager er medierne. Vi hælder over 4,5 mia. kr. om året i dem - ekskl. DR, og de har helt helliget sig nationalistisk propaganda i stedet for journalistik.
Man kan vel sige, at valgflæsk er politikernes gebet. Naturligvis skal politikere være klar over, at når de er i magtposition, altså i regering og kan beslutte ting, så er de potentielle dræbere. Politiske beslutninger er dét, der sender folk fra hus og hjem, driver fallenter i døden osv.
Og så kan vi også med sindsro græmme os over en kultur, hvor ingen længere stiller spørgsmålstegn ved hverken politiske ænder eller presseløgne. (faktisk var det jo den måde, hvorpå en vis mand i sin tid kom til magten i Tyskland. Folk tav indtil det var for sent. Derpå gik de i døden med opplantet bajonet, for ikke at blive henrettet som usle landsforræddere. Og Da det var for sent blev de modige skudt som hunde.)
Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter. Pressen svigter.

I 2012 var 38 procent af lønmodtagere fra østeuropa medlem af en dansk a-kasse. For danske lønmodtageres vedkommende var tallene ca. 2,15 mio ud af 2,87 mio. Hvoraf 2.860.000 var i beskæftigelse. Der er 32.000 østeuropæiske arbejdere i landet altså 1,1 % af arbejdsstyrken. UUUUuuuuhhh - vi bliver løbet over ende. Og de tømmer kasserne inden vi får set os om. OK. Godt vi har sort arbejde, der trods alt udgør 63 mia. kr. dem får østeuropæerne ikke fingre i.

Kaj Spangenberg

Ansvarlige politikere? Det er det rene omsvøb. Ansvar betyder, at man stilles til ansvar for sine handlinger i ord og gerninger. Stort set sker det aldrig i det politiske liv, selv om ordet "ansvar" bruges flittigt. Eneste måde at stille en politiker/minister til ansvar på er ved Rigsretten - eller i stemmeboksen. Desværre er flertallet af vælgernes hukommelse kort, så bemeldte ministre og politikere stilles sjældent for alvor til ansvar - her kan især nævnes en række venstrepolitikere og ministre med navnene Kristian Jensen, Hjorth Frederiksen og Lars Løkke. Fortsæt selv remsen - på eget ansvar!

Proportioner:
Der arbejdes sort for 63 mia. kr. om året i Danmark. SKAT har givet op at gøre noget ved det. Og det er i al fald ikke noget politisk problem nogen kærer sig om.
32000 østarbejdere til snit 150 kr. i timen fuld tid (1924 timer) - og lad os sige, at de alle arbejdede helt sort og ikke betalte en pind i skat, hvor var vi så? vi var ved 9, et eller andet mia. altså omkring en 7.-del af problemet med sort arbejde.
Det er således helt helt helt klart, at dette ikke handler om økonomisk politik eller arbejdsmarkedspolitik. Det handler om at drive populistisk politik på fremmedhad.

Lars Bo Jensen

Det er småpenge i dag.

Men hele formålet med arbejdskraftens fri bevægelighed og vores tilslutning til servicedirektivet, er at sociale ydelser skal ensrettes og lønnen skal udlignes, i hele EU.

Er der nogen der kan forklare mig, hvorfor det skulle være en fordel for den danske befolkning?

Rasmus Kongshøj

Nu har vi godt nok kogt suppe på det med velfærdsturisme i lang tid, hvilket har taget fokus fra det egentlige problem, nemlig at skruppelløse arbejdsgivere importerer underbetalte østarbejdere for at slippe uden om det danske lønningsniveau. Det er dét vi skal stoppe, ikke at østarbejderne i begrænset omfang gør brug af de almindelige velfærdsydelser, nu de alligevel er her.

En helt anden turisme, som man desværre ikke hører meget om, endsige oplever vilje til at standse, er den langt mere samfundsskadelige skatteturisme, hvor virksomheder og velhavere udnytter EU's tossegode regler om kapitalens fri bevægelighed, til at snyde det danske samfund for milliarder af skattekroner. Her er der frit slag, og mange af fiksfakserierne er endda fuldt lovlige.

Rasmus
Rigtig mange udlændinge arbejder rent faktik efter overenskomst.
Derudover så er det vel ikke forbudt at arbejde overenskomst, hvis arbejdsgiver ikke er omfatet af overenskomst.

Rasmus Kongshøj

@Per Nielsen:

Der er stadig stor forskel på at betale overenskomstens mindsteløn og så en almindelig dansk løn. Når man så oven i købet snyder med timerne, som mange af de lyssky arbejdsgivere gør, så sparer man endnu flere penge.

Peter Nielsen

Jeg kan godt finde en hel del områder i DK der kunne drage nytte af at få tilført 345 mio. DKK fremfor østarbejdere. Hvorfor er det så galt og forkert at bede dem forlade landet når de ikke har arbejde her mere. Eks. vis i de mellemøstlige stater der lever af fremmed arbejdskraft - der kan man risikere at skulle forlade landet (vist nok) 14 dage eller en måned efter man er blevet arbejdsløs. Man har derfor det tilsvarende tidsrum til at finde et nyt arbejde, og lykkes det ikke ja så må man rejse hjem. Det er konditionerne og er i min optik ganske fair. Du er kun på besøg som gæstearbejder - og når der ikke er brug for din arbejdskraft mere, så skal du tage hjem.
Jeg er ligeglad med om de har bidraget til vækst og om de har betalt skat. Det er ikke dét der er pointen i den her debat. Pointen er at EU aldrig har været en vision hvor sociale ydelser skulle betales til borgere fra andre lande.
Tænk nu også på hvad der postes i de Østeuropæiske lande i forvejen. Penge der kommer direkte fra EU og i sidste ende betales af du og jeg.
Alting har en grænse og jeg synes personligt at nu må vi sørge for danske statsborgere først, og er der en bøjet femmer tilovers så kan vi sende den til Østeuropa. 345 mio. vil gøre godt til skoler, sygehuse, plejehjem ja i det hele tage til den velfærd som Danske borgere har knoklet en vis del ud af bukserne for at vi kan nyde godt af i dag.