Læsetid: 4 min.

Næsten alle på kontanthjælp har gevinst af at arbejde

94 procent af kontanthjælpsmodtagerne vil have en gevinst på over 2.000 kr. om måneden ved at tage et arbejde, viser nye tal. Men Socialdemokraterne og Venstre er uenige om, hvorvidt det betyder, det kan betale sig at arbejde. Men de økonomiske incitamenter er ikke det vigtigste, siger en professor
’2.000 kroner? Det kommer an på, hvem man er. Nogle steder kan man sikkert få et par sko for de penge,’ sagde Lars Løkke Rasmussen (V) i den første spørgetime med statsministeren i oktober 2013. Udtalelsen kom midt i en diskussion med statsministeren om, hvorvidt op imod 330.000 danskere fik eller ikke fik noget ud af at arbejde i forhold til at være på offentlig forsørgelse.

Thomas Lekfeldt

11. marts 2014

Det er blevet et af hovedtemaerne i dansk politik, at det skal kunne betale sig at arbejde. Særligt for kontanthjælpsmodtagere skal det være attraktivt at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde.

Og det kan betale sig for langt de fleste kontanthjælpsmodtagere at arbejde, viser en ny opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ifølge deres opgørelse har 94,3 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere en gevinst på over 2.000 kr. om måneden ved at gå fra kontanthjælp til arbejde. (Satsen for kontanthjælp for folk over 25 udgør 10.500 kr. pr måned, red.)

Michael Rosholm, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, medlem af det såkaldte Carsten Koch-udvalg og tidligere vismand, siger, at han mener, at tallene »antyder, at det ikke er de økonomiske incitamenter, der er den begrænsende faktor« for, om kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde.

»Selvom jeg er økonom, så er det ikke her, jeg tænker, at de største problemer er.«

Michael Rosholm vurderer, at der er andre, mere væsentlige problemer, der står i vejen for, at kontanthjælpsmodtagerne finder arbejde. De knap seks pct. af kontanthjælpsmodtagerne, der har en gevinst under 2.000 kr. om måneden, er formentlig den svageste gruppe af kontanthjælpsmodtagerne.

»Deres problem er ikke så meget, at de sætter penge til ved at arbejde,« siger Michael Rosholm.

V: Åbenlyst at vi har et problem

Den udlægning møder opbakning fra Socialdemokraterne.

»Venstre har gjort et stort nummer ud af at ville presse kontanthjælpen ned, som et led i, at det skal kunne betale sig at arbejde,« siger Jesper Petersen, der er finansordfører for Socialdemokraterne. »Det er under to pct., der vil tjene mindre end 1.000 kr. om måneden ved at komme i arbejde.«

I Venstre fastholder arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen, trods de nye tal, at der er problemer med, at det ikke kan betale sig for kontanthjælpsmodtagere at tage et arbejde.

For de knap seks pct. af kontanthjælpsmodtagerne, der har en gevinst under 2.000 kr. om måneden ved at gå i arbejde, svarer til 8.000 personer. Og særligt når man kigger på par, hvor begge er på kontanthjælp, er udfordringen stor, mener han.

Et par, hvor begge er på kontanthjælp, vil først være bedre stillet, rent økonomisk, hvis den ene fik et arbejde, hvor vedkommende tjente over 35.000 kr. Ellers ville det bedre kunne betale sig for parret begge at blive på kontanthjælp, påpeger Hans Andersen.

»Det er åbenlyst, at vi har et problem. Hvis det for Socialdemokraterne og Jesper Petersen er i orden, at der fortsat er 8.000 kontanthjælpsmodtagere, der har en meget lille gevinst ved at arbejde, så er det deres svar,« siger Hans Andersen.

»Men vi er ikke tilfredse. Vores ambition er større,« siger han. Derfor vil Venstre genindføre kontanthjælpsloftet, som regeringen afskaffede, da den kom til, og sænke skatten på arbejde.

Men det vil bare skubbe flere familier ud i fattigdom, hvis man skærer i ydelserne ved et kontanthjælpsloft, mener Jesper Petersen. Han siger, at regeringens skattereform fra 2012 allerede gør, at antallet af danskere, som ikke umiddelbart har en gevinst ved at komme i arbejde, gradvist vil blive lavere i de kommende år.

»Tallene viser, at det nok slet ikke er spørgsmålet om at få en gevinst ud af at arbejde. Det handler om, at Venstre simpelthen bare af ideologiske grunde gerne vil have, at kontanthjælpen skal ned. Det har bare den konsekvens, at flere arbejdsløse vil blive skubbet ud i fattigdom,« siger Jesper Petersen.

Økonomien ikke det vigtigste

Ifølge Michael Rosholm tyder meget på, at politikerne går mere op i gevinsten ved at tage et arbejde, end kontanthjælpsmodtagerne selv gør.

Han deltager i et forskningsprojekt, der skal afdække, hvor meget den svageste gruppe af kontanthjælpsmodtagere skal have i løn for at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde, og ifølge Michael Rosholm viser de foreløbige resultater, at »de fleste er villige til at tage næsten et hvilket som helst arbejde.«

»Der er en hel masse ting, der bliver nemmere, når du har et arbejde. Identiteten betyder også meget. Når man kommer til familiefester og i andre sammenhænge, skal man ikke sige, at man er kontanthjælpsmodtager, men man kan faktisk sige, at man har et job,« siger han.

»Det betyder formentlig langt mere end de økonomiske incitamenter, ser det også ud til fra nogle af de analyser, vi laver.«

Michael Rosholm siger samtidig, at der er en tendens til, at man i diskussionen om, hvorvidt det kan betale sig at tage et arbejde, glemmer, at folk i arbejde har udsigt til gradvise lønstigninger, som kontanthjælpsmodtagere ikke har.

»Det kan godt være, at der er nogle ledige, som vil sætte penge til ved at tage et arbejde, men der er altså også nogle af dem, der er i job, næsten lige så mange faktisk, der sætter penge til ved at have et arbejde. Det antyder også, at der er andre ting ved at have et arbejde, der betyder noget. For eksempel det med, at man kan få en indkomstfremgang senere hen, når man har et arbejde. Det får du ikke, når du er ledig,« siger han.

»I min optik er det ikke de økonomiske incitamenter, der står øverst på listen over, hvad der skal løse vores problemer med, at vi har rigtig mange overførselsindkomstmodtagere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • anne-marie monrath
  • Anne Eriksen
  • Jakob Silberbrandt
  • Simone Bærentzen
  • Mathias Rølle
  • Merete Jung-Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Jens Falkesgaard
  • Niels Duus Nielsen
  • Steen Sohn
  • Maria Mortensen
  • Mogens Michaelsen
  • Søren Jessen
anne-marie monrath, Anne Eriksen, Jakob Silberbrandt, Simone Bærentzen, Mathias Rølle, Merete Jung-Jensen, Bjarne Andersen, Jens Falkesgaard, Niels Duus Nielsen, Steen Sohn, Maria Mortensen, Mogens Michaelsen og Søren Jessen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Spørg Venstre, hvad det er for nogle ledige jobs,
de gerne vil formidle til kontanthjælpsmodtagerne, og hvorfor i alverden de ikke bare sætter i gang, når nu deres arbejdsgivervælgere har så mange ledige jobs på hånden?
En kontanthjælpsmodtagere kan ikke sige nej til et formidlet job uden at miste sit eksistensgrundlag.

Jeg ville ønske, at Ritzau kunne sige nej til at formidle uvidende politisk bavl.

Inger Sundsvald, Torben Selch, Anders Reinholdt, Heidi Nielsen, Anker Nielsen, Thomas Christensen, Vivi Rindom, Carsten Søndergaard, Per Hansen, morten Hansen, Lykke Johansen, Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, Helene Nørgaard Knudsen, Peter Taitto, Ole Hansen, Mogens Thagaard, Steen Thaulow Olsen, Kim Houmøller, lars abildgaard, June Beltoft, Rune Petersen, Anders Kristensen, Peter Hansen, Sten Victor, Carsten Nørgaard, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Kjeld Hansen, randi christiansen, Jan Kønig, John Victor Lorck, Claus Jørgensen, Bjarne Andersen, Philip B. Johnsen, Ivan Breinholt Leth, Jesper Wendt, Jeppe Petersen, Janus Agerbo, Markus Hornum-Stenz, Flemming Scheel Andersen, Tue Romanow, Jens Falkesgaard, Niels Duus Nielsen, Steen Sohn og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Som Rosholm siger, så vil folk arbejde - det er der tusindvis, der gør selv om de ikke har noget økonomisk ud af det.
Det er fint, Information påpeger, at "94 procent af kontanthjælpsmodtagerne vil have en gevinst på over 2.000 kr. om måneden ved at tage et arbejde ..." Desværre antyder formuleringen, at der er et arbejde at tage. At man bare kan tage det.
Det er vel netop der, problemet ligger - at det kan man ikke.

Torben Selch, Anker Nielsen, Thomas Christensen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Lykke Johansen, Elisabeth Andersen, lars abildgaard, Jakob Silberbrandt, June Beltoft, Rune Petersen, Carsten Nørgaard, Peter Hansen, Anne Eriksen, randi christiansen, John Victor Lorck, Claus Jørgensen, Bjarne Andersen, Philip B. Johnsen, Ivan Breinholt Leth, Janus Agerbo, Jens Falkesgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg savner Arbejdsformidlingen. Hvis der var et job, fik man det, hvad enten man havde lyst eller ej, og var der ikke noget job, var man henvist til støtten/kontanthjælp, hvad enten man havde lyst eller ej.

På Jobcentrene skal man selv finde sit arbejde, og hvis man ikke kan finde et, fordi der ikke er noget arbejde at få, er man per definition doven og ligger til byrde for samfundet.

Er der mon nogen, der har et job til mig? Jeg står og mangler to tusind kroner til et par nye sko.

Else Marie Arevad, Carsten Søndergaard, Per Hansen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Lykke Johansen, lars abildgaard, Jakob Silberbrandt, June Beltoft, Rune Petersen, Katrine Visby, Peter Hansen, Sten Victor, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Niels Mosbak, randi christiansen, Merete Jung-Jensen, Claus Jørgensen, Bjarne Andersen, Jesper Wendt, Flemming Scheel Andersen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Virkelighedsfornægtelsen fornægter sig ikke !

Utroligt at nogle stadig tror at kontanthjælpsmodtagere bare kan gå ud og tage sig et job !!.

Stort set ingen arbejdsgivere interesserer sig for at tilbyde et job til kontanthjælpsmodtagere; Heller ikke i det offentlige system.

Carsten Søndergaard, Per Hansen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Lykke Johansen, Elisabeth Andersen, Kim Houmøller, lars abildgaard, Jakob Silberbrandt, June Beltoft, Rune Petersen, Peter Hansen, Sten Victor, randi christiansen, John Victor Lorck, Bjarne Andersen, Philip B. Johnsen, Ivan Breinholt Leth, Janus Agerbo, Flemming Scheel Andersen, Jens Falkesgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Venstre har gået i spidsen for tingsliggørelsen af alting, fordi de fejlagtigt tror at alting kan gøres op i penge.
Derfor fatter de simpelthen ikke at nogen kan finde på at foretage sig noget, uden at få betaling for det.
Dette, som en masse mennesker udfører i deres hverdag og som får masser af ting til at fungere og blive gjort, som ellers ville være umulige og ugjorte, fatter Venstre simpelt hen ikke.

Det er en alvorlig mangel ved deres politiske standpunkt, at de absolut vil nedgøre alle til kun at kunne fungere efter Venstres helt egne definerede rammer og en tro på alle er lige så ringe.

Man kan kun opfordre Venstre til at løfte blikket fra møddingen og ankomme til virkeligheden.

Thomas Christensen, Carsten Søndergaard, Per Hansen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Lars Bo Jensen, lars abildgaard, Rune Petersen, Katrine Visby, Peter Hansen, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Merete Jung-Jensen, John Victor Lorck, Claus Jørgensen, Bjarne Andersen, Philip B. Johnsen, Ivan Breinholt Leth, Jesper Wendt og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Det antyder også, at der er andre ting ved at have et arbejde, der betyder noget. For eksempel det med, at man kan få en indkomstfremgang senere hen, når man har et arbejde. Det får du ikke, når du er ledig,"

Modsat er der også en risiko for at miste sit job igen, og chancen for indkomstsfremgang kan være teoretisk. Udover identiteten kan sociale relationer og glæden ved veludført arbejde være en fordel ved at være i beskæftigelse. Motivationen til at søge job kan være minimal, hvis risikoen for nederlag vurderes markant højere end chancen for succes.

Den tidligere arbejdsformidlings anvisning af jobs til arbejdsledige blev reduceret i takt med, færre virksomheder ønskede anviste ansøgere.

Venstres holdning er nem nok at forstå, hvis udgangspunktet er, at Venstre kun interesserer sig for egen økonomisk gevinst. Det passer også godt med bl.a. historien om GGGI.

Per Hansen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Merete Jung-Jensen, Kim Houmøller, Jan Kønig, Claus Jørgensen og Mogens Højgaard Larsen anbefalede denne kommentar
Mogens Højgaard Larsen

Hetzen mod arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere er blændværk, der tjener det overordnede formål at overskygge erhvervslivets ulyst til at indrømme, at de faktisk ikke magter at skabe arbejdspladser til os alle.

Skulle vi forestille os, at danskerne igen kunne forbruge som i de glade nuller, vil produktionen nok fortsat blive placeret i billigere østeuropæiske lande. - Alt andet ville være dårlig virksomhedsledelse og uansvarligt overfor investorerne.

Per Hansen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Peter Taitto, Jakob Silberbrandt, Katrine Visby, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Som I alle er inde på ligger arbejdet ikke lige til at samle op - for alle ledige.
Det, der her tales om, er de laveste lønninger, hvis job er overtaget af polakker og andre billigt til salg.
2000 kr er 13 kr i timen for fuld tid ! Skulle der være en del, der drager den slutning at ville beskæftige med noget andet, er det ganske forståeligt.
Og når samfundet (læs alle politikere, fagforeninger og arbejdsgivere) ikke evner at tilbyde arbejde til alle der ønsker det, er det ikke de lediges ansvar, og de må derfor henholde sig til Grundlovens § 75, og kræve deres ret.
Konklusionen er at alle systemerne med de mange betingelser lige så godt kan skrottes og erstattes af BASISINDKOMST på ca niveau med kontanthjælp og folkepension efter skat - udbetalt gennem SKAT.
Retfærdigt, personligt frit, individuelt, uden aldersgrænser.
Desværre får politikerne for lidt at lave og titusinder af administratorer må finde fornuftigt arbejde.
Men hvis vi deles, er der plads til varme hænder overalt - i stedet for robotter.

Anders Reinholdt, Carsten Søndergaard, Per Hansen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Janus Agerbo, Jakob Silberbrandt, June Beltoft, Rune Petersen, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Thorsten Lind, Søren Roepstorff, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

Politikere forstår ikke at 1000kr er rigtig mange penge for arbejdsløse og lavtlønnede. For en politiker er det noget man tænder en cigar med.

Sabine Behrmann, Per Hansen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Kim Houmøller, Jakob Silberbrandt, lars abildgaard, Rune Petersen, Kristian Kolby, Niels Duus Nielsen og Thorsten Lind anbefalede denne kommentar
John Victor Lorck

Beskæmmende og dybt foruroligende, at et parti, som ser det som sin fornemste opgave at tage fra de fattige og give til de rige, er Danmarks største parti.

Thomas Christensen, Carsten Søndergaard, Per Hansen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Merete Jung-Jensen, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Jakob Silberbrandt, lars abildgaard, Kristian Kolby, Anne Eriksen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

I øvrigt må grøn, bæredygtig politik, som flere partier tænker i, automatisk føre til mindre materialisme og 0-vækst og nedgang i den generelle arbejdstid.
Kan man ikke indse dette, men vedbliver at tale vækst, må man stoppe med al snak om bæredygtighed og klimaindsats.

Ole Hansen, Anders Reinholdt, Sabine Behrmann, Carsten Søndergaard, Per Hansen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Chris R. B., Jakob Silberbrandt, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Søren Roepstorff og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Statsministeren og de Radikale elsker de fattige så meget, at de kæmper for, at få flere af dem hurtigst muligt, de dovne skal tage et arbejde, der ikke eksistere hvorfor?
Hvornår skal de er mennesker der har nok, give afkald på lidt og give lille løft i levestandard til dem, der har mistet alt i Danmark.

Nej! Det vil man ikke, de skal være sultne nok til, at tage et job de ikke kan leve af, så kan de dovne, tage et job nummer to, der heller ikke er der, hvis de vil have mere.

Nu er min frygt er de fattige skal tvinges til, at bo på gaden, mindstelønnen i Danmark skal ned på et niveau, hvor man ikke kan leve af den, det må være konklusionen, det ligner stradegien, det vil skaber arbejdspladser nu, hvis ikke regeringen skaffer arbejdspladser i 2014, til en løn man kan leve af i Danmark.

Der kommer en god løsning i morgen!

Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Rune Petersen, Bjarne Andersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

I artiklen skrives at kontanthjælpsmodtagere har en "gevinst". Dumt udtryk. Det fremstår som om det er en gavebod og modtageren er "vinderen".

Anders Reinholdt, Thomas Christensen, Carsten Søndergaard, Kim Houmøller, Jakob Silberbrandt og Kristian Kolby anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Beskæmmende og dybt foruroligende, at et parti, som ser det som sin fornemste opgave at tage fra de fattige og give til de rige, er Danmarks største parti."

Personligt synes jeg, det er mere foruroligende, at 6-7 af Folketingets 8 partier har nogenlunde samme holdning på et område, og den holdning støttes af langt de fleste landsdækkende nyhedsmedier, som i øvrigt er koncentreret på kun seks mediekoncerner.

Ole Hansen, John Victor Lorck, Carsten Søndergaard, Per Hansen, Max Trifunovich, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Simone Bærentzen, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek, Jakob Silberbrandt, Sabine Behrmann, Carsten Mortensen, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Bjarne Andersen og Thorsten Lind anbefalede denne kommentar
Thorsten Lind

Jeg er enig med Venstre.
F.eks. kan det ikke betale sig,
for de 179 samfundsnassere i folketinget,
at finde sig et arbejde. :-)
Mvh Th

Ole Hansen, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Henrik Scheel, Peter Taitto og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Den type lavtlønnede jobs, som ventres Lars Lykke Rasmussen henviser til kan man idag næsten kun få som pratik eller med løntilskud hvis man er på kontanthjælp eller dagpenge. Uden optjening til en ny dagpengeperiode vel at mærke. På den måde får arbejdsgiveren helt eller delvis arbejdskraft stillet gratis til rådighed.

Konsekvensen af det cirkus er, at disse stillinger aldrig bliver udbudt som reele ansættelses forhold til ledige eller for den sags skyld andre. For så skal arbejdsgiveren betale løn som i de gode gamle dage.

- Men det arbejde, som udføres under pratik eller med løntilskud ER jobs med opgaver som SKAL udføres gratis eller ej for arbejdsgiveren.

Anders Reinholdt, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Glenn Lynge Andersen, Steffen Gliese, Simone Bærentzen, Jakob Silberbrandt, Jan Kønig, Flemming Scheel Andersen, Leo Nygaard, Sten Victor, Katrine Visby og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar

Når en tidligere dagpengemodtager ikke er i stand til at finde sig et arbejde, er det måske for meget at forlange at det hjælper at blive kontanthjælpsmodtager?

"De økonomiske incitamenter" er kun Venstres trang til at forfordele de velbjærgede!

Om det så er velstand eller dumhed der får folk til at stemme på partiet, står hen i det uvisse.

Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Kjeld Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Den type lavtlønnede jobs, som ventres Lars Lykke Rasmussen henviser til kan man idag næsten kun få som pratik eller med løntilskud hvis man er på kontanthjælp eller dagpenge. "

Det er muligt. Hvilke jobs henviser Venstre mere konkret til?
Nogle jobs gives til studerende på deltid, og andre jobs, der tidligere var lavtlønnede, er ikke helt så lavtlønnede mere.
Helt andre økonomiske faktorer er den arbejdstid, andre medarbejdere skal bruge til at hjælpe og omgås evt. nye kolleger, som har været uden beskæftigelse længe, og risiko for utilfredshed hos de, der får lavere løn end andre, der udfører samme opgaver.
Endelig var danske virksomheder tidligere - af uransagelige grunde - mere motiverede for ansættelse af ansøgere med høje lønkrav end ansøgere med lave lønkrav.

Katrine Visby

Det at man kun går op i økonomien med kontanthjælpsmodtagerne, og diskuterer hvor langt man skære dem, er kynisk af politikerne.
Ydmygelsen og det psykiske pres er mere end rigelig straf for den ledige. Det er mennesker med følelser.
Den måde de bliver hængt ud på i offentligheden, bliver sendt i "nyttejobs" og sendt i tåbelig "aktivering" , og bliver socialt isolerede, er så nedværdigende, at pengene ikke kan måle sig med det.

Bare rolig politikere - kontanthjælpsmodtagere har det ad helvede til - hvad mere kunne I ønske jer?

Der er bare ikke arbejde til alle. Og hvis skyld er det?

Anders Reinholdt, Sabine Behrmann, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Per Hansen, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Anders Kristensen, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Kjeld Hansen, Rune Petersen, Jan Kønig, Jakob Silberbrandt, Flemming Scheel Andersen og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar

For der er altid arbejde nok til dem der vil arbejde - - jaahmeeeeen.
Selvfølgelig kan det betale sig at arbejde. Problemet er, at der ikke er ledige stillinger nok. De stillinger/jobs, der bliver slået op bliver besat af nogen, der har et job i forvejen. Dem, der ansætter folk er bange for især langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere, men også mennesker, der nærmere sig 60års alderen. Er du ledig og udenfor arbejdsmarkedet, kommer du aldrig ind i varmen, på ordinære vilkår. Sådan er det bare.

Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Kjeld Hansen, Jakob Silberbrandt og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Katrine Visby hvis skyld arbejdsløsheden er relateret til, er tabu, hvis det var diskussionen, fandt vi løsningen, men politikkerne er i lommen på de skyldige, dem kan vi ikke diskutere.

Vestager: Vi har sikret dansk prioritet i bankunion.
Link: http://www.information.dk/telegram/490809

Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Katrine Visby, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristian Kolby

Hold så kæft med det ævl og find de jobs til os!
Vi har ikke råd til flere skattelettelser, skatteunddragere som TDC og Danske Bank hjælper jo ikke!

Anne Eriksen, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Kjeld Hansen, Flemming Scheel Andersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Hvis man fjernede de sindssyge slavelignende løntilskudsjob og virksomhedspraktikordninger, ville det skabe tusindevis af ordinære stillinger, hvis arbejdsopgaver alligevel SKAL udføres.

Men ingen, hverken den offentlige eller private sektor, er villige til, at betale en anstændig, overenskomstmæssig og leveværdig løn. Hvorimod, de hellere vil udnytte de ledige til, at udføre arbejdsopgaverne. På den facon, underminerer både den nuværende regering, men også den blå blok, hele det danske arbejdsmarked.

Bjarne Andersen, John Victor Lorck, Carsten Søndergaard, Per Hansen, Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Katrine Visby, Lise Lotte Rahbek, Philip B. Johnsen, Kjeld Hansen, Rune Petersen, Jakob Silberbrandt, Flemming Scheel Andersen, June Beltoft, Anne Eriksen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Det eneste problem omkring kontanthjælpen er i virkeligheden Venstres glubske appetit på at indføre amerikanske tilstande, så deres hovedsponsorer kan blive ti gange så styrtende rige end de allerede er.

Prøv at genindføre kontanthjælpsloftet, så skal du bare se, hvorledes en befolkning der er vokset op i et velfærdssamfund, og ikke kender til andet, reagerer.

Der vil komme modløshed og opgivenhed over hele linjen. Der vil for alvor blive fattigdom, hvilket igen betyder lavere købekraft.

Først overophedede Venstre økonomien i deres sidste regeringsperiode, og vard ermed medskyldige i den katastrofale økonomiske situation vi befinder os midt i. Nu vil de smadre økonomien endnu en gang, og lægge et land i ruiner ved at fjerne enhver tryghed for den almindelige befolkning, så deres venner kan få mere til pengeskabet bag bag maleriet?

Bjarne Andersen, John Victor Lorck, Carsten Søndergaard, Per Hansen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Steffen Gliese, Anders Kristensen, Janus Agerbo, Katrine Visby, Philip B. Johnsen, Rune Petersen, Jakob Silberbrandt, Flemming Scheel Andersen, June Beltoft og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg var selvstændig før krisen. Og jeg har lyst til at starte igen.

Men fandemeig ikke hvis Løkke kommer til roret. Jeg vil jo ikke have nogen kunder med penge på lommen jeg kan leve af!

Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Jakob Silberbrandt og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Sten Victor - du glemmer, at fagforeningerne så sandeligt også bærer en stor del af skylden ved at acceptere aktivering, løntilskudsjob etc.

Sabine Behrmann, John Victor Lorck, Carsten Søndergaard, Lykke Johansen, Max Trifunovich, Rasmus Kongshøj, Anders Kristensen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Mogens Thagaard, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, Jakob Silberbrandt, Jan Kønig og June Beltoft anbefalede denne kommentar

@ Herdis Weins

Jamen, det har du så sandelig ret i... men det har jeg på ingen måde glemt.

Jeg påpegede blot, at det ER nu en gang politikerne som har det overordnede ansvar for, hvordan det danske arbejdsmarked skal/ønskes indrettet samt indholdet af velfærdssamfund (som nu er blevet et ISKOLDT konkurrencesamfund). Og de ansvarshavende for konkurrencesamfundet har ikke det mindste interesse i de lavest stillede, lavest lønnede. Og de dårligt stillede.

Desværre, har den såkaldte "arbejderbevægelse" været aldeles fraværende i debatten og i medierne. Dét arbejderbevægelsen "kæmpede" for i gamle dage er fuldstændig væk. Det er mange årtier siden, at der har været SÅ stort et behov for, at arbejderbevægelsen trådte i karakter og benyttede sig af deres gyldighed, og mandat, som der er i disse sindssyge reform-amok-år. Arbejderbevægelsens fraværelse er yderst beskæmmende.

Men overordnet set, er, det den nuværende regering som er ansvarlig for den (u)menneskelige og skelsættende politik, som har resulteret i den opdeling og nedgørelse af ganske almindelige lønmodtager – samt de menneskeskæbner, der ikke har noget arbejde, er syge, har nedsat funktionsevne eller på anden vis ikke er 100% arbejdsdygtige.

Det er et sygt samfund vi lever i!!!!

Bjarne Andersen, John Victor Lorck, Carsten Søndergaard, Per Hansen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Katrine Visby, Jakob Silberbrandt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det viser med al tydelighed, at både Venstre og det lille socialdemokrati er stærkt præget af en ubehagelig mafia-kultur. Her tror man på, at ting skal kunne betale sig, og når man tror på det, tror man også på, at alt og alle kan købes for penge.

Man behøver dog ikke at opfinde den dybe tallerken en gang til, hvilket de nok heller ikke har hverken kompetens til eller interesse for. Men fakta er, at der er lavet en række undersøgelser gennem de sidste næsten 25 år, der alle slår helt fast, at der gælder helt andre parametre.

Arbejdet er især vigtigt, fordi det giver indentitet, social samhørighed og prestiges. Og så kommer indkomst i 2. række.

Anders Reinholdt, Sabine Behrmann, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Danmark er sammen med de andre nordiske lande nogle af de rigeste lande i verden og det skyldes ene og alene velfærdssamfundet. Det giver mulighed for, at alle borgere kan få det bedste ud af de evner og ressourcer de har.

- Og dét er stærkt motiverende.

Du finder ikke mange steder i verden (for nu ikke at sige ingen), hvor motivationen til at arbejde er større end i Danmark. Basta...

Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Max Trifunovich, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Emnet ville have interesse for almene mennesker, hvis;

Hvordan behandler vi hinanden på en værdig måde?

Kan man pille håret af en skallet?

Holder et menneske sine evner tilbage, for at genere sine medmennesker, eller gør det hvad det kan?

Kan man købe sko til under 2000 Kroner?

Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj, Anders Kristensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
lise sparvath

Der var engang hvor jeg troede at når folk fik kontanthjælp var det primært fordi de enten ikke ville arbejde eller fordi de ikke ville betale penge for at være med i en A kasse. Jeg har arbejdet op til 70 timer om ugen igennem flere år. Flere gange gået ned med stress. Blev for knap 2 år siden syg af hvad man troede var en blodprop. Knap 2 år efter er jeg stadigvæk på trods af behandlingsgaranti på en måned ikke færdig udredt. For 6 måneder siden måtte jeg gå den tunge gang at søge kontanthjælp fordi mine sygedagpenge stoppede. Jeg sidder nu fast i et kontanthjælps system som jeg ikke har en mulighed for at komme ud af. Jeg er for syg til arbejde, husker for dårligt (grundet sygdom) til at tage en uddannelse. Systemet gør intet for at hjælpe mig til at komme videre. har ejerbolig som ikke kan sælges og har ikke penge til at betale. Min sambo flytter. Der er i 1000 vis af borgere som er i nøjagtig samme situation som mig. Vi ville så gerne men vi kan ikke.

Anders Reinholdt, Thomas Christensen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Per Hansen, Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Carsten Hansen, Jakob Silberbrandt og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Claus Jansson

Tænk at det er kommet så vidt, at man igangsætter projekter for at analysere, hvilke faktorer der får folk til at arbejde.

Økonomisk gevinst er en ringe motivationsfaktor, har altid været det og vil altid være det. På lige fod med at en lønstigning er en ringe motivationsfaktor, så er en økonomisk gevinst ved at få et arbejde det også - det handler i al sin enkelthed om selvværd, identitet, selvforståelse og agtelse.

Det er en god gennemgang, som klart viser hvor små grupper af kontanthjælpsmodtagere det drejer sig om - en del vi bare ikke fik taget med er dem, som er fundet jobparate men ikke er det.

Der er sket meget på kontanthjælpsystem området - der er blandt andet fjernet matchgrupperne (startede med fire og fem), der er langt flere som ryger på kontanthjælp pga. stramninger i andre offentlige ydelser. Alt i alt en stor rodebutik med komplekse grupper af forskelligheder.

lise sparvath, Carsten Søndergaard, Per Hansen, Lykke Johansen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Scheel

@Carsten, Det er faktisk rigtigt hvad du siger. Jeg syntes selv at jeg har svært ved at forstå hvorfor direktører der tjener flere mio. kr. om året gider gå på arbejde, når de allerede i en årrække har tjent millioner nok, hvad driver dem? Omvendt hænger jeg jo selv på for at pensionen skal blive stor nok, og huset mv. betalt for at få et tilstrækkeligt stort råderum senere. I virkeligheden er det nok egentlig ens egen opfattelse der skal ændres, det simple og måske bare det man kan få på en overførsel vil være tilstrækkeligt hvis man turde se sådan på det?

Nu findes der jo andre parametre end lige lønnens størrelse.
Kan jeg få et arbejde, som bare giver 15.000 før skat, må det da meget gerne være i så få timer som muligt, men for mig er 11K udbetalt nok, ikke rigeligt men nok, jeg har en meget billig husleje og lave udgifter i øvrigt.
Ser man realistisk på det, vil en løn på 150 kroner i timen, betyde 100 timers arbejde, altså vil jeg i forhold til de ca. 37 timer man arbejder ugentligt, komme ned på 25 timer. Men da luksus, som bil og dyre fladskærme er mig ligegyldigt, er det en bedre løsning for mig. Blandt andet fordi det giver flere muligheder for fritidsaktiviteter, dem jeg udøver er 100% gratis at bruge og uden udgifter for det offentlige.

Nogle i bedre boliger har naturligvis brug for mere, men det er vel en "fair løsning" hvis dem med flest goder arbejder mere for deres goder.

Selvfølgelig kan man så sige politikerne skal arbejde 24/7 for deres løn, men det er en anden sag.

Børge Rahbech Jensen

Jens Jensen:

"Jeg overvejer også selv overførsel, men vil ikke for nuværende acceptere den nedgang i levestandard det vil medføre, men hvis man skærer lidt til så kunne det være en attraktiv og simpel måde at leve på."

Der er nok andre grunde til, du ikke tager din afsked og giver plads til en af de arbejdsledige, der gerne vil arbejde. Den ene grund kan være, at du ikke kan undvære det sociale samvær og trygge rammer, som et job tilbyder. En anden grund kan være dovenskab.

"Overvejer også nedsat arbejdstid da jeg betaler 60 % i skat af en alt for stor del af min indkomst. Desværre kan man ikke frit tilpasse arbejdstiden uden det påvirker den lønmæssige indplacering. "

Det forstår jeg ikke. Bliver du placeret på et højere løntrin, hvis du får nedsat din arbejdstid? Jeg forstår, du er utilfreds med, at din indkomst er alt for høj.
Et andet spørgsmål er, hvorfor andre skal bidrage til samfundet, når du ikke vil.
Igen kan konstateres, at du overvejer meget uden at føre det ud i livet. Det kan kaldes dovenskab, hvorved din høje indkomst kunne skyldes, du er god til at omgås ledelsen socialt og få kolleger til at løse de opgaver, du er ansat til.

"Ville ellers gerne ned på 25 timer således at en stor del af 60 % skattetimerne blev vekslet til frihed."

Endnu en antydning af, du ikke gider arbejde. Det må da være topmålet af dovenskab hverken at gide arbejde eller holde op med at arbejde. Jeg nægter at tro, du er din løn værd.

Claus Jensen, Carsten Søndergaard, Per Hansen, Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jens Jensen

Det er godt for dig. Selv i krisetider har du det fedt. Tillykke. Jeg misunder dig. Lige pt. er min indkomst, at jeg ikke engang kan klage over, at betale 60% i skat. Øv. Øv. Øv.
Men selv da jeg indtil fornylig betalte topskat, brokkede jeg mig ikke. Jeg tjente så rigeligt så rigeligt og jeg havde ikke engang brug for en landrover eller et hus. Og det har jeg stadig ikke. Sådan er vi så forskellige. For jeg fyrede skejserne af på sprut, ludere og taxaer!

Carsten Søndergaard, Kjeld Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

". For jeg fyrede skejserne af på sprut, ludere og taxaer!"

... Og resten blev snoldet væk !

George Best.

Jens Jensen.

Du aner reelt ikke hvad du skriver om !
Din nuværende situation og tænkte fremtid som kontanthjælpsmodtager er ren tågesnak der ikke har en hujende fis med virkelighedens kontanthjælpsmodtagere at gøre.

PS: Og selvfølgelig er der en lille procentdel der ikke gider at arbejde. Det er folk der ikke ejer værdier der betyder noget at miste og som har det fint med at lalle rundt.
At borgerlige mener at det er OK at straffe alle over én kam p.g.a. nogle få ovennævnte , er i min optik uhyrlig kynisme/total ligegyldighed overfor medmennesker.

Peter Taitto, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Per Hansen, Lykke Johansen, Ole Hansen, Kjeld Hansen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Elisabeth Andersen, Anders Kristensen, Flemming Scheel Andersen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Jens Jensen:

". Jeg syntes selv at jeg har svært ved at forstå hvorfor direktører der tjener flere mio. kr. om året gider gå på arbejde, når de allerede i en årrække har tjent millioner nok, hvad driver dem? "

Du kan jo spørge dem. Selv kan jeg forestille mig flere årsager såsom spændende arbejdsopgaver, behov for kontrol af hensyn til kommunikation med ejerene eller utryghed i privatlivet. De kunne også være drevet af ansvarsfølelse eller behov for at opleve gode resultater af sin indsats.

En medvirkende årsag til nogle direktørers store formuer kan være, at de bruger så meget tid på sit arbejde, at de ikke har meget tid til at bruge sine penge. Jeg mindes en gang en bekendt, der arbejdede i IT-branchen, og i en periode med meget overarbejde sagde, at det var da rart at få de mange penge, men han ville ønske, han havde tid til at bruge dem.

--------------
Ole Hansen:

"Ser man realistisk på det, vil en løn på 150 kroner i timen, betyde 100 timers arbejde, altså vil jeg i forhold til de ca. 37 timer man arbejder ugentligt, komme ned på 25 timer."

Mindstelønnen for ufaglærte i butik er 107 kr. i timen iflg.
http://www.danskerhverv.dk/Raadgivning/Overenskomst/Documents/OVERENSKOM... side 18 omregnet til timesats ((18.730 pr. md. * 12 / 52) / 37)

Henrik Scheel

@Børge Rahbech Jensen. Det hænger sådan sammen, at for en vis høj lønmæssig indplacering er der ikke mulighed for at gå på nedsat tid. Det gælder indenfor mit arbejdsområde og er sikkert meget normalt. Dvs. skal man ned i tid skal man ned i løn dels pga. lønmæssig indplacering og dels pga. færre timer. Jeg mener ikke jeg er doven og kan godt lide mit arbejde, men jeg syntes det fylder for meget af min hverdag. Og det er klart at betaler man så også 60 % af lønnen i skat virker det attraktivt at gå lidt ned i løn mod mere fritid. Tror såmænd produktiviteten vil blive større ved færre timer målt pr. time.

Jeg tænker jeg er min løn værd eftersom jeg ikke er offentligt ansat. Der er nok en tendens til at man kun putte sig lidt nemmere indenfor det offentlige.

@Peter Taitto. Tillykke med dit forbrug. Selv kan jeg bedre lide at se penge i banken end brugt på luksus og lign.

Jens Jensen har ret i noget. Hvis mange kunne og ville gå ned i tid - med samme timeløn selvfølgelig, ville der alt andet lige blive lønarbejde til flere og færre på passiv forsørgelse. Er det ikke, det vi netop har brug for.

@Børge Rahbech Jensen
Hvor længe man vil arbejde er vel afhængig af de behov den enkelte har, skaber man sig store behov med dyrt parcelhus, sommerhus, Volvo og vovhund, kræver det jo flere penge, men har man ikke de luksusbehov, kan man da sagtens arbejde mindre. Problemet er nærmere manglen på den slags jobs.

For mig vil jeg helst have et job, bare ikke i så mange timer men jeg er også næsten folkepensionist nu.

Og det mest åndsvage er, at vis man endelig har skrabt sammen til ægtefælle, villa, vose og volvo og børn, samt sommerhus og lystbåd og million pension og ferie på Mallorca og fanden og hans pumpestok, så har man ikke tid til at bruge og nyde sine mange sure goder.

- For du skal der skrabes sammen til terminerne.

Rasmus Kongshøj

Hele diskussionen om hvorvidt det kan betale sig at arbejde, viser at de borgerlige ikke forstår deres elskede frie marked.

I Danmark har vi ingen lovbestemt mindsteløn, og mange områder står uden for en overenskomstbestemt mindsteløn. Det siger sig selv at de laveste lønninger derfor altid vil ligge lige over hvad man kan få, hvis man ikke arbejder. Når man derfor nu skærer i kontanthjælpen, og intensiverer mobningen af de arbejdsløse, betyder det derfor ikke at springet mellem kontanthjælp og arbejdsmarkedets laveste lønninger bliver større, og at det dermed kan betale sig at arbejde. Tværtimod kommer det til at betyde at de laveste lønninger vil blive trukket nedad - simpelt hen fordi arbejdsgiverne nu kan slippe af sted med det.

Der er tale om en helt klassisk betragtning af markedsmekanismerne i en kapitalistisk økonomi, begreber man lærer på første dag af VU's introkursus.

Den nuværende politiske konsensus om at "det skal kunne betale sig at arbejde", og at dette skal sikres ved at forarme og ydmyge samfundets ringest stillede, kommer derfor til at virke som skruen uden ende. Først sætter man ydelserne ned, hvilket betyder at lønningerne falder, hvilket igen fører til man sætter ydelserne ned... etc. ad nauseam.

Vinderne af dette spil bliver de arbejdsgivere, der kan slippe af sted med at betale lavere lønninger, og de velhavere, der slipper billigere i skat, fordi man sparer penge ved at forarme folk. Sagt med andre ord: Venstres hovedsponsorer, og det samlede folketings studiekammerater, logebrødre og naboer. Taberne bliver den brede befolkning, hvor de arbejdsløse må tåle stadigt forringede livsvilkår, de lavtlønnede, der ser deres løn presset af sultne kontanthjælpsmodtagere, og dem i arbejde, der får forringet den gensidige forsikringsordning, velfærdssamfundet fungerer som.

Var man fra politisk hold for alvor interesseret i at det skulle kunne betale sig at arbejde, så gjorde man det indlysende, og indførte en lovbestemt mindsteløn, der lå godt over kontanthjælpsniveau. Indførte man for eksempel en mindsteløn på 130 kr. i timen, hvilket bestemt ikke er nogen fyrstelig gage, så ville man én gang for alle have gjort at det kunne betale sig at arbejde.

En lovbestemt mindsteløn ville samtidig betyde at mange lavtlønnede blev løftet op, og dermed fik højere levestandard. Det ville igen betyde at de ville bruge flere penge, hvilket ville skabe nye arbejdspladser.

Den eneste grund til ikke at indføre en fornuftig mindsteløn, ser ud til at være at det vil gå ud over de forkerte, nemlig politikernes venner og sponsorer i Whiskybæltet.

Katrine Visby, Chris R. B., Sten Victor, Anne Eriksen, Claus Jensen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Carsten Søndergaard, Jakob Silberbrandt og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Rasmus Kongshøj

Skudt forbi kære Rasmus, det er ikke en fejl, men meningen du beskriver så glimrende.

Rasmus Kongshøj

Der er to grupper, som helt overses af samtlige politikere, på trods af at det slet ikke kan betale sig for dem at arbejde - tværtimod.

Det drejer sig om kontanthjælpsmodtageres ægtefæller og samlevere, og om "arbejdsløse" i udnyttelsesjobs, løntilskud, virksomhedspraktik og hvad man nu ellers kalder aktiveringsfiduserne.

For et par, hvor begge er kontanthjælpsmodtagere, kan det ikke betale sig at arbejde, med mindre begge får arbejde. Får kun den ene arbejde, sørger de ondskabsfulde regler om gensidig forsørgelsespligt nemlig for at partnerens kontanthjælp nedsættes tilsvarende, så familiens samlet set kun får hvad der svarer til to gange kontanthjælp. Dette betyder reelt at en partner til en kontanthjælpsmodtager skal tjene over 28.000 kr. om måneden, hvis de har et hjemmeboende barn, før det kan betale sig at gå på arbejde.

Også de mange aktiveringsfiduser skaber en stor gruppe af borgere, for hvem arbejdet ikke betaler sig. De aktiveringsramte skal møde om morgenen, udføre et stykke reelt arbejde efter en ledelses instrukser, og får ikke råderet over det, de producerer. - Alle lønarbejdets sure pligter. Til trods herfor modtager de ikke en rigtig løn, men må derimod nøjes med de almisser man giver til arbejdsløse, og må oven i købet tåle den mobning og kontrol man rammer arbejdsløse med. I det grå aktiveringsarbejdsmarked har vore kære ledere skabt en konstruktion, der forener de værste sider af lønarbejde med de værste sider af arbejdsløsheden.

For begge af de to grupper gælder det endvidere, at de udover ikke at tjene mere end en arbejdsløs, samtidig har alle de til arbejdet forbundne udgifter til transport, arbejdstøj, sociale aktiviteter på arbejdspladsen etc. Netto sætter disse mennesker ligefrem penge til ved at gå på arbejde.

Politikere, der taler om at det skal kunne betale sig at arbejde, men som samtidig går ind for gensidig forsørgelsespligt og det grå aktiveringsarbejdsmarked, er ganske enkelt en flok uvederhæftige hyklere, der ikke fortjener at blive taget alvorligt.

Katrine Visby, Herdis Weins, Chris R. B., Sten Victor, Leo Nygaard, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen, Claus Jensen, Elisabeth Andersen, Morten Jespersen, Carsten Søndergaard, Philip B. Johnsen, Jakob Silberbrandt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Oppe fra og ned svinges pisken!

Finanssektoren og politikkerne, efter finanssektorens krak i 2008, i en fælles kamp for, at tørre regningen af på de fattige, hvis ikke man forstår, den sammenhæng og behandler problemet i den kontekst, finder man kun lappeløsninger behandling af symptomerne uden håb om, at kurerer sygdommen.

Økonomiminister Margrethe Vestager, Statsministeren og regeringen, videreføre den uansvarlig økonomisk politik, hvor privat gæld blev til offentlig gæld, med stats garantier, svindlen er et problem i Danmark og fortsætter i en EU bankunionen.

Nu skal bankerne spare op og kollektivt dele udgiften for svindlen, der ikke kan tørres af på borgerne direkte, udgiften for banken bliver tørret af på borgerne indirekte, gennem gebyrforhøjelser mm.

Stats garantien består, hvis en systemiskbank der er for stor til at gå ned, ikke dur til, at drive sund forretning, hvor ledelsen vejer bonusordninger højere end bankens ve og vel, så redder staten, eller staterne alligevel, banken for ikke at gå statsbankerot, regningen sendes til skattebetalende borgere "igen".

Regulering der hindre oppustning af økonomien, samt forbud mod finansielle struktur, der gør fx. en bank, har en størrelse, der gør den ikke kan gå ned, på lovlig vis, hvis de ikke driver sund forretning, er løsningen i Danmark og EU.

Der er langt fra finanstoppen og regeringen i Danmark, til de fattige i Danmark.

Oppe fra og ned svinges pisken!

Katrine Visby, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Så længe det at arbejde betyder at jeg skal knokle for at arbejdsgiveren kan blive tyk og fed og jeg selv kun lige får til at overleve siger jeg nej tak.

Sider