Nyhed
Læsetid: 2 min.

NGO’er: Drop støtten til GGGI

Klimaorganisationen GGGI har ikke gjort sig fortjent til flere danske bistandskroner, lyder det nu fra fire af landets største udviklings-organisationer
Indland
12. marts 2014

Fire af Danmarks største udviklingsorganisationer opfordrer nu regeringen til at droppe planerne om at forny støtten til den kontroversielle klima-organisation Global Green Growth Institute (GGGI).

I et høringssvar kritiserer Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og IBIS samstemmende, at støtten til GGGI ikke »i tilstrækkelig grad« kommer verdens fattigste til gode.

Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde, Helle Munk Ravnborg, hæfter sig ved, at GGGI fra flere sider er blevet skarpt kritiseret for ikke at levere håndfaste resultater for bis-tandsmidlerne.

»Koblingen af udvikling og grøn omstilling er et højt prioriteret område, derfor er det af stor betydning, at pengene bliver givet til en organisation, der faktisk kan skabe resultater,« siger hun.

– Siger du ikke bare det, fordi I selv gerne vil have midlerne?

»Nej. GGGI-støtten er udtryk for ønsket om at gå nye veje rent bistandspolitisk, men det skal ikke føre til slækkede krav,« siger Helle Munk Ravnborg«.

Hun peger desuden på, at der siden GGGI’s opstart er opstået flere andre klimainitiativer, der ifølge MS i højere grad er værd at støtte: »FN’s Grønne Klimafond er for eksempel endelig ved at materialisere sig. Den har langt højere legitimitet end GGGI, fordi den er i FN-regi.«

Omstridt organisation

GGGI er en international organisation, der tilbyder konsulentbistand til udviklingslande, som ønsker at forene høje vækstrater med bæredygtighed.

Organisationen kom i efteråret ud i et stormvejr, da Ekstra Bladet afslørede, at formanden, Lars Løkke Rasmussen (V), havde brugt hundredetusindvis af støttekroner på luksusrejser.

Efterfølgende kom det blandt andet frem, at klimaorganisationen, som Danmark har støttet med i alt 90 millioner kroner siden 2011, havde fået hård kritik af den koreanske rigsrevision for overforbrug og økonomiske uregelmæssigheder. Og senest konstaterede en undersøgelse foretaget af revisionsfirmaet Deloitte på vegne af den norske regering fortsatte problemer på GGGI’s landekontorer i Indonesien og særligt i Etiopien, hvor organisationens arbejde ifølge rapporten har stået stille gennem det meste af 2013.

Men da GGGI’s ledelse oplyste, at man allerede havde fulgt op på en række kritikpunkter og samtidig kom med en plan for, hvordan man ville følge op på det resterende, meldte handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) ud, at den danske regering ønsker at forny støtten til klimaorganisationen med yderligere 90 millioner kroner over de kommende tre år.

Ved den lejlighed hæftede ministeren sig særligt ved, at GGGI har assisteret regeringen i Etiopien med at udarbejde en grøn vækst-plan for landet. Regeringens oplæg til en fornyelse af støtten overbeviser dog ikke de fire danske udviklingsorganisationer. Det materiale, regeringen efterfølgende har udarbejdet, »indeholder desværre få eksempler på resultater af støtten til GGGI fra Danmark såvel som fra andre bidragsydere og få reelle overvejelser om, hvad man har lært af de mange problemer, GGGI har haft. Det fremgår heller ikke, hvor omfattende ændringer der skal til, før GGGI bliver en organisation, der er værd at støtte«, lyder det i høringssvaret.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen meddeler i en skriftlig kommentar:

»Der er en åben høring i gang, og jeg vil gerne kvittere for, at organisationer og fagfolk engagerer sig i den. Jeg ser frem til at læse de indkomne svar i en sammenhæng, men af respekt for processen vil jeg ikke kommentere dem enkeltvis.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bistanden bruges da til afdankede politikeres underhold, eller har jeg ikke forstået det helt?

Sup Aya Laya, Per Jongberg, Laurids Hedaa, John Houbo Pedersen, Rasmus Kongshøj, Andreas Andersen, Rasmus Knus, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Niels Mosbak, Erik Nissen, Janus Agerbo, Peter Hansen, Søren Bro, Tue Romanow, Eva eldrup, Bjarne Andersen, Torben Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

"... konsulentbistand til udviklingslande, som ønsker at forene høje vækstrater med bæredygtighed."

Det lyder da herligt. Hvem ku ikke ønske sig høje vækstrater kombineret med bæredygtighed? Lidt ligesom "spis-hvad-du-vil-og-tab-dig -i-vægt-kuren."

Chokerende at regeringen fortsat vil hælde vores surt betalte skattekroner ind i det svindelforetagende.

Per Torbensen, Sup Aya Laya, Hans Larsen, Laurids Hedaa, Thorsten Lind, Rasmus Kongshøj, Rasmus Knus, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Bent Gregersen, Niels Mosbak, Erik Nissen, Janus Agerbo, Peter Hansen, lars abildgaard, Eva eldrup, Søren Jessen, Bjarne Andersen, Torben Nielsen, randi christiansen, morten Hansen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

»Der er en åben høring i gang, og jeg vil gerne kvittere for, at organisationer og fagfolk engagerer sig i den. Jeg ser frem til at læse de indkomne svar i en sammenhæng, men af respekt for processen vil jeg ikke kommentere dem enkeltvis.« (Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen)

Men Mogens Jensen ved jo udmærket godt, at danske bistandsmidler i vid udstrækning bliver anvendt til at understøtte den aktivistiske udenrigspolitik og desuden udgør subsidier til dansk erhvervsliv, snarere end gives som bistand i traditionel forstand. Så erfaringen tilsiger, at støtten til GGGI også er et politisk mellemværende, der fraviger ideen om bistanden som bilateral hjælp til trængende projekter i 3. verden.

Men netop GGGI har vist sig at være synonym med at hælde millionerne (90 af gangen) i et kontraproduktivt hul bemandet med aftrædelsesposter og uden nogen tilfredsstillende dokumenterede effekter for oplagte mål for forbedringer i udviklingslande. Socialdemokraterne bør genoverveje støtten til GGGI med samme nidkærhed, som man forringer forholdene for de svagest stillede herhjemme. For ambitionen er vel ikke også at udvide afstanden imellem rig og fattig udenfor landet grænser, sådan som partiet dokumenteret har medvirket til i andedammen?...

Med venlig hilsen

Sup Aya Laya, Per Jongberg, Hans Larsen, Laurids Hedaa, Ture Nilsson, Thorsten Lind, Rasmus Kongshøj, Rasmus Knus, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Bent Gregersen, Niels Mosbak, Erik Nissen, Dorte Sørensen, Søren Bro, lars abildgaard, Eva eldrup, Bjarne Andersen, Torben Nielsen, randi christiansen og John Victor Lorck anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

NGO’er: Drop støtten til GGGI
Hørt!

Jens Falkesgaard, Erik Nissen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Jeg forstår ikke at den Danske stat smider så mange penge ind i en organisation og så ikke følger op på om pengene bliver brugt til det de var tiltænkt. Med det kontrol helvede der er i for eksempel hjemmeplejen burde der være styr på det. Hvad har GGGI opnået? Hvad er deres største succes til dato?

Helene Nørgaard Knudsen:

GGGI's største og eneste nævneværdige succes har været at forvandle sig selv fra en national (sydkoreansk) til en international organisation. Dette betyder kort og godt, at det er lykkedes at få velrenommerede donorlande som Danmark og Norge til at hoppe med på vognen mod lukrative poster til landenes dekadente politikere og erhvervsliv.

Selve det at få Danmark til at at yde 90 millioner skattekroner ER derfor selve succeen, de laurbær organisationen nu hviler så mageligt på i landekontorerne i Ethiopien, Indonesien, og hvor det ellers er.

Helene Nørgaard Knudsen, Sup Aya Laya, Thorsten Lind, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Bent Gregersen, Janus Agerbo og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Ja, for pokker, jo hurtigere, jo bedre. Stop dette svineri med danske skattekoner til et internationalt, unyttigt og parasitisk slæng af konsulenter, direktører, vicedirektører, afdankede politikere og hvem der ellers kan få sig selv til at stikke fingrene ned i de offentlig kasser - samtidig med, at de selvfølgelig er stærke tilhængere af mindre stat og mere marked - og samtidig med at disse danske skattekroner absolut intet gør for en grøn omstilling eller bæredygtighed. Vis nu lidt mands- eller kvindemod og stop det. Brug i stedet pengene til nogen af de omstillingsprojekter, der vokser op fra grunden, baseret på ægte involvering, begejstring og ildhu og tro på, at det nytter. Og ikke baseret på at skrabe størst mulige summer af offentlige midler ned i egen lomme.

Sup Aya Laya, Hans Larsen, Laurids Hedaa, John Fredsted, Thorsten Lind, Rasmus Knus, Anne Eriksen, Bent Gregersen, Claus Jensen, Niels Mosbak og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Hvad siger NGO`erne til kritikken af dem selv fra forskellig side i modtagerlandene - beskyldninger for nytteløst arbejde og egen magelighed. Beklager jeg husker ikke kilden.

Bent Gregersen

GGGI udmærker sig ved hengiven tiltro til den liberalistiske ideologi, hvorefter alt her på planeten skal fremmes af ikke-officielle organisationer, som udmærker sig ved fravær af demokrati.

Den mest iøjnefaldende konsekvens er at de liberalistiske agenter har fattet at energiforbruget baseret på de vedvarende energikilder er så enorme at al anden energidækning vha. materialer der graves op af jordskorpen er nul og nix, børns leg i sandkassen.

Solens energitilførsel (hvoraf al energi stammer) er 15.000 gange større end menneskehedens nuværende energibehov.

VE´s folkelige udspring og dynamik må derfor standses med alle midler, så det ”private initiativ” kan komme til de enorme indkomster de kan se dukke op. Al graveriet efter fossile og nukleare brændsler er ved at stoppe, Jorden har en endelig vægt som så også gælder for enhver forekomst.
For slet ikke at glemme det private initiativs dødsspiral hvor biosfærens undergang er den logiske udgang.

Det er den simple grund til at man nu skal have en eller flere organisationer i sving, og se at få fat i styrelsen og få fjernet det folkelige/demokratiske element, som jo kunne udslette den liberalistiske ideologi og dets blålige tjenerskab.

Så simpelt er det.

Men GGGI har ”fingeraftryk og navne”

Der må være nogle solide lokumsaftaler, som ikke tåler dagens lys, siden støtten stadig er der.

Sup Aya Laya, John Houbo Pedersen, Thorsten Lind og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Thorsten Lind

Kæledyret hedder Export.
Men du får ikke nogen dansk politiker
til at indrømme hvor hunden ligger begravet.

Som katten om det varme grødhoved,
klima ildsjælen, formanden & fundraiseren ( he he!.:-),
Lars Løkke Rasmussen (V),
snakkes der udenom med 160 km. i timen.

Danmarks EKSPORT* til Sydkorea
halter efter EU-gennemsnitter,
og surprise ..( Ta ta ..trommehvirvel ):
den NORSKE ditto, som "styrter frem"!
Mvh Th

* DI anslår at Danmark er gået glip af en vækst i eksporten til Sydkorea
på 1,4 milliarder kr.

Hugo Barlach, Per Torbensen, Torben Selch, Niels Mosbak og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ngo-organisationerne lever af tilskud fra staten. Mellemfolkelig Samvirke har de sidste 6 år fået sådan cirka 1. mia. kr. Jeg tror helt bestemt at de er brugt i bedste mening, men formentlig ikke altid med succes. De statsbetalte altruistiske foreninger er sikkert i egen opfattelse gode og medmenneskelige, men de har også dette selvgode image som får udenforstående til at virke som åndsformørkede fascister, hvis man stiller spørgsmål til deres virke. Så er det meget nemmere med 3GE, for her er udvikling og profit så smart bundet sammen at alle kan se urimelighederne. Mens de gode kræfter har snabelen nede i statskassen er det rigtig smart at pege på grådig medspiller.
Løkke og hans dårlige kammerater skal udstilles, men jeg synes hele udviklingsindustrien burde gennemgås, så man virkelig kunne se om industri, ngo'erne og Danida er blevet en sammenspist statsbetalt lobby, hvis velkendt kammerateri aldrig rigtigt er blevet blotlagt.

jens peter hansen

Ngo-organisationerne lever af tilskud fra staten. Mellemfolkelig Samvirke har de sidste 6 år fået sådan cirka 1. mia. kr. Jeg tror helt bestemt at de er brugt i bedste mening, men formentlig ikke altid med succes. De statsbetalte altruistiske foreninger er sikkert i egen opfattelse gode og medmenneskelige, men de har også dette selvgode image som får udenforstående til at virke som åndsformørkede fascister, hvis man stiller spørgsmål til deres virke. Så er det meget nemmere med 3GE, for her er udvikling og profit så smart bundet sammen at alle kan se urimelighederne. Mens de gode kræfter har snabelen nede i statskassen er det rigtig smart at pege på grådig medspiller.
Løkke og hans dårlige kammerater skal udstilles, men jeg synes hele udviklingsindustrien burde gennemgås, så man virkelig kunne se om industri, ngo'erne og Danida er blevet en sammenspist statsbetalt lobby, hvis velkendte kammerateri aldrig rigtigt er blevet blotlagt.

John Fredsted

"GGGI er en international organisation, der tilbyder konsulentbistand til udviklingslande, som ønsker at forene høje vækstrater med bæredygtighed." [min kursivering]

Alene det kursiverede burde berette til at indstille videre støtte, for det er og forbliver grundlæggende nonsense.

Per Torbensen, Sup Aya Laya, Erik Nissen, Torben Selch og Thorsten Lind anbefalede denne kommentar
georg christensen

Hvorfor overhovedet en ny organisation?.

Hvirker de gamle ikke, så få dem "reformeret", få dem istand til at virke på vilkår, som nutiden kræver.eller luk dem og dan nogle nye. Det kan da ikke være så svært.

Per Torbensen

De "forargede" NGO´er er bange for focus på de midler de selv forvalter,hvor GGGI bare lyser lidt mere
op og står lidt mere nøgne og afklædte som IT Faktory i sin tid.

Det kunne være ganske interessant,at få belyst i procent hvor mange af vores bistands kroner der egentlig går til organisationernes selv i form af lønninger-pensioner-flyrejser-diæter etc.etc.

Det ville ikke undre undertegnet hvis de ligger i slips strømmen af GGGI,organisations folk er et folkefærd for sig.

Jens Peter Hansen har fuldstændig ret i sin kommentar.